Fanget mellem vilde heste, skotsk højlandskvæg og gallowaykvæg på Bøtø

Der er sagt og skrevet meget om naturgenopretningen på Falster. Nærmere betegnet Naturområdet på Bøtø. Vi har flere gange sagt til hinanden, at vi skulle en tur derned, og se det hele med egne øjne. Der har været guidet rundvisning flere gange, og jeg har læst, at hundredvis af mennesker har været mødt op.
I lørdag satte vi det meste af dagen af til at se dette naturparadis på over 350 ha med egne øjne. Det er virkelig blevet et trækplaster for naturelskere.
Bøtøskoven er på 153 ha, så der er et kæmpe areal at udforske, enten til fods eller på cykel. Bliver man træt af skoven, kan man også benytte diget mellem skoven og vandet.   
Man må gerne gå ind i dyreindhegningen hvor dyrene går, bare man holder sig til sikkerhedsreglerne. Man skal huske på, at det er vilde dyr.
Da vi havde gået et stykke tid, fik vi øje på det skotske højlandskvæg, inde bag dyreindhegningen. Jeg gik derind, mens Allan blev ude, og sagde jeg skulle holde mig 25 meter fra dem og ikke komme imellem ko og kalv. Ja, jeg har læst hvad der står på skiltet, svarer jeg. (Som gammel naturplejemedarbejder, har han arbejdet i områder med dette og andet kvæg, så han har set hvordan de KAN opføre sig) Jeg var langt fra så tæt på, før jeg vendte om, og vi fortsatte vores vej på den sikre side af hegnet, mens andre længere fremme havde deres opgave med at komme forbi kvæget som lå midt på stien. 
Efter endnu en pæn vandring, valgte vi at gå over en dyrerist, og fik straks øje på de vilde heste. Her blev vi enige om at fortsætte inde i indhegningen.
Der er afmærkede ruter, men nogle steder kan man blive i tvivl, så må man vælge efter de nedtrampede stier, men nogle, eller den som vi valgte, endte blindt. Vi vendte om og tog så den anden mulighed, det meget åbne landskab. 
Da vi nærmede os skoven, så vi straks at der gik Skotsk Højlandskvæg rundt sammen med noget gallowaykvæg, og en anden lå på vagt. Da vi vidste at den anden gruppe, vi tidligere havde mødt, var endnu længere fremme, besluttede vi at vende om, og gå tilbage over det åbne landskab.
Skal vi nu gå helt samme vej tilbage, eller skal vi tage en helt anden rute, spurgte jeg Allan. Han mente vi havde set alle deres vilde dyr, så vi kunne gå helt ud ad indhegningen og gå op og drikke den medbragte kaffe, men da vi skulle dreje af, kom de vilde heste, ganske fredeligt, imod os, så vi veg til siden.
Allan var overbevist om at hestene ville gå den vej vi kom fra, men de stoppede op lige midt ‘i krydset’ og der slog de sig ned, på de tre ud af fire stier.
Hvor længe vil du have vi bliver stående her, spørger jeg Allan. De flytter sig snart, mente han. Det gjorde de så bare ikke, så vi tog den sidste åbne rute ud – stadig i dyreindhegningen.
Det var en længere omvej, men en smuk omvej der førte os gennem bregneskov og engområder med små gangbroer af brædder. Nu kunne det da lige passe, at vi blev fanget af endnu en flok vilde dyr, men det gjorde vi heldigvis ikke.  
Vi kom ud ad dyreindhegningen og gik ad stranddiget til vi nåede stedet hvor vi igen kunne komme ind i skoven og tilbage til bilen, hvor vi drak vore medbragte søndagskaffe på en bænk i hundeskoven.
Bøtøskoven er blevet en publikumsmagnet. Har det fanget din interesse, kan du læse mere her og du kan også se film om det.