Spisetid og mit nye liv

Selvom det begynder at ebbe ud med tomathøsten i drivhuset, så hober høsten sig alligevel op i løbet af et par dage. Der er tomatsuppe i fryseren, tomatketchup på flasker, og langtidsbagte tomater på glas og jeg spiser masser af tomater hver eneste dag i rå tilstand. På køkkenbordet stod en pæn skålfuld tomater jeg gerne ville have udryddet. Nytænkning… google lidt.. .

Jeg fandt en opskrift på karamelliserede hvidløgstomater med estragon, som lød så lækker at den måtte afprøves. Drivhuset blev ryddet for alle modne tomater, og med udgangspunkt i denne opskrift, fyldte jeg, på slump, en stor bradepande med tomater, masser af hele hvidløg og estragonkviste, salt, peber, honning og lidt olivenolie. Ind i ovnen ved meget svag varme et par timer. Uhm… Det smager virkelig godt, synes vi begge, og så er det nemt. Det smager også godt koldt, dagen efter.


Der er også andre der sørger for at få føde i sig. Det er fascinerende at stå og se når en edderkop går i gang med at indtage sit overdådige måltid.
Jeg ved ikke hvor længe disse ottebenede lådne væsener er om at spise deres bytte, for jeg blev ikke stående til de var færdige. Det er også spisetid for mange andre.. 
Nogen spiser helst alene….

mens andre oftest ses i store flokke på flere hundrede. 

Mit nye liv har også relation til spisetid. Siden jeg fik arbejde i Stubbekøbing for ½ år siden, har jeg tænkt meget på om jeg kunne lave en byttehandel med begge mine arbejdsgivere. Tirsdag og fredag er jeg aldrig hjemme før maden står på bordet, og især fredagen har tit spærret ben for ting vi egentlig gerne ville, men har måttet droppe, fordi vi ikke kan nå at komme frem. Om torsdagen er jeg derimod, de allerfleste af årets dage, hjemme til eftermiddagskaffen.
Jeg forhørte mig hos begge mine arbejdsgivere, og lagde ikke skjul på at det var af ren og skær egoisme, at jeg gerne ville bytte rundt på mine arbejdsdage. Det var de helt indforstået med, så nu starter min weekend allerede fredag eftermiddag i stedet for fredag aften. Det åbner op for så mange muligheder for os. Nogle muligheder vi ellers ikke har haft. Den nye arbejdsplan er trådt i kraft dags dato.  

Aktiv lørdag med den ukendte familie og en inaktiv søndag

Dette kunne blive en meget lang historie, men I får den ultrakorte version. Da Allan var to år, døde hans far. Da han var tre blev hans mor gift med en anden mand. Allans farmor forlangte at se sit barnebarn, på lige fod med alle de andre børnebørn, ellers havde Allan ikke kendt sin fædrende familie i dag. På familiebilledet er Allans far endnu ikke født, han kommer først til verden 6-7 år senere i 1920.

Vi har selv holdt kontakten med et pænt lille udvalg af familien, men de fleste af dem er døde og borte for mange år siden. Nogle få kusiner har Allan senere opsøgt og vi har prøvet at holde kontakten i en eller anden form, men da Allan faktisk er mere jævnaldrende med sine fætre og kusiners børn, er familien af naturlige årsager rykket en gren længere ud, og dem kender han stort set ikke noget til. Kun et par af hans kusiner ses vi af og til med. Via slægtsgruppens medlemmer på FB, er han kommet i kontakt med andre familiemedlemmer, så Allan havde et ønske om at møde disse. Hvis sådan et ønske skal gå i opfyldelse, skal nogen gøre noget, så vi sendte en invitation ud om der var stemning for et lille møde. Det var der, selvom vi må indrømme at deltagerlisten ikke var særlig stor. Vi var kun 7 ialt, men det betød at vi lærte 4 nye familiemedlemmer at kende. 

Vi hyggede os på Frilandsmuseet, spiste den medbragte mad og drak kaffe, gik rundt igen i det aldeles pragtfulde sensommervejr, snakkede og hyggede inden vi sluttede af med endnu en tår kaffe, som vi købte os til.

Tiden fløj afsted, så vi blev nærmest bedt om at gå ti min. før lukketid. Det beviser bare endnu en gang, at man sagtens kan hygge sig sammen med mennesker man overhovedet ikke kender. Der var stemning for at vi skulle mødes igen, og så håber vi der er andre der har lyst til at deltage. Vi kørte Allans kusine til Glostrup, hvor vi blev inviteret indenfor, og snakken fortsatte en god times tid, inden vi vendte snuden mod Lolland. Vi holdt et stop undervejs, hvor vi spiste resten af den medbragte mad fordi vi efterhånden var blevet sultne igen, og jeg ikke havde lyst til at stå i køkkenet, når vi kom hjem. Få minutter før vi landede på egen matrikel, havde vi udsyn til denne sonedgang.

Planen var at søndagen skulle stå på havearbejde, for mit vedkommende, men heldigvis ødelagde nattens regn det. Eller det blev i hvert fald brugt som undskyldning. Skal jeg være helt ærlig, så var vejret perfekt til at få hevet ukrudt op. Jeg gad bare ikke, så det blev ikke til det helt store i den retning. Jeg dryssede bare lidt omkring ude i haven, hev lidt op her og der. Flyttede mig fra det ene sted til det andet, som en nomade der ikke kan finde det rette sted at slå sig ned. Jeg plukkede hindbær og æbler og fik nogle andre småtterier fra hånden. Sådan blev søndagen nærmest drysset væk. 

Er det mon nu vi skal søge hjælp

Som så mange gange før skulle Allan til Ballerup, så det ville være rart med let aftensmad. Vi fandt et par bokse med rester i fryseren. Jeg pakkede taske og cykelkurv og kørte på arbejde. En halv time efter forlod Allan hjemmet.



Jeg var cyklet hjemmefra i rigtig god tid, så der kunne blive tid til at stoppe op undervejs og tage lidt billeder af duggen, tågen og lidt af det andet jeg møder på min tur. Jeg nyder det rige fugleliv ved sundet.

Jeg nyder i den grad også at ukrudtet, som var over cykelstyrshøjde, er blevet slået på begge sider af min smalle cykelrute. Nu slasker de våde planter nemlig ikke omkring mine ben, arme og hænder mere, når jeg cykler igennem og ind i den første skov. 

Når jeg kommer ud af den, er der et stykke asfalteret vej, hvor der altid er rådyr at se. Desværre forsvandt de ind i skoven, før jeg fik trykket på knappen. Heldigvis møder jeg mange flere på resten af min rute. Længere fremme lå der en lille flok og solede sig i græsmarken. På billedet kan du finde tre dyr, hvis du kigger godt efter.


Vi stod lidt og kiggede på hinanden, det ene dyr og jeg, inden det forsvandt bag om buskadset og løb ned over marken, mens jeg fortsatte min tur videre ind i den næste skov. Der så jeg havørnen lette fra træet, kredse lidt rundt i luften inden den fløj væk. Desværre er der kun nogle fasaner med på billedet. Rådyrene forsvandt også derfra. Svampefund gjorde jeg også. De støvbolde er så store, at man ikke kan undgå at se dem. Har bagefter overvejet om jeg skulle høste dem, men jeg får helt sikkert lov at spise dem helt alene. 

Når jeg kommer frem til kontoret, er det faste ritual at fjerne det spindelvæv, jeg er indhyllet i, samt drikke en tår vand fra den medbragte vanddunk. Da jeg stak hånden i tasken, studsede jeg over den isende kulde jeg mærkede. Så kolde plejer mine tomater og agurker ikke at være. Jeg kiggede i tasken og opdagede at den var fyldt med bokse... Jeg havde simpelthen ryddet hele køkkenbordet og stoppet alt i min taske inden jeg forlod huset.

Allan var kommet hjem før mig, og undrede sig over han ikke kunne finde aftensmaden. Han ledte forgæves i køleskab og skabe op til flere gange uden at finde noget og tænkte, at nogen måtte have været inde i huset og fjernet det, efter han var kørt. Vi tager det nu ganske roligt, og tror på vi klarer os uden hjælp, men vi har da grint lidt af episoden. 
Da jeg tog afsted dagen efter, sagde jeg, at jeg ikke havde taget aftensmaden med mig.

50 vilde heste, 34 vandposte og endnu flere møllesten

Selvom vi på Langeland, kunne se vilde heste, var det nu ikke det vi kørte efter. Vi ville næppe kunne se forskel på de vilde heste og dem vi ellers ser dagligt. Pludselig møder vi skiltet med ‘Vilde heste.’ Der var mange af dem, altså heste og ikke skilte. Det er da de mest rolige heste jeg nogensinde har set, og jeg tror ikke de får afgræsset noget af det enorme areal overhovedet. Det fik vi os et godt grin over.

Et helt, helt andet sted, hvor der dog også var en lille chance for at se de rigtige vilde heste, gik de ganske fredeligt og græssede, eller lå og dasede i solen. Jeg prøvede at tælle dem, og nåede til mere end 50. Ved Tranekær så vi zebraer – eller det lignede det i hvert fald umiddelbart på lang afstand. 
Mere interessant og opsigtsvækkende var denne indkørsel. Formentlig landets største samling af vandposte. 

Hele 34 vandposte var placeret på begge sider af den pænt lange indkørsel, og mellem hver vandpost var placeret et møllehjul.

Hegnet foran ejendommen var lavet af rene møllehjul.
Der fandtes også andre specielle kunstværker på ejendommen.

Der stod privat og ingen adgang. Det respekterede vi selvfølgelig, men det kunne have været interessant at gå en tur i haven, for at se hvad den ellers rummede af sjove ting og sager udover det vi kunne se fra vejen.  

Hverdags- og weekendglæder

Dem er der heldigvis mange af. Jeg vil gerne dele lidt af mine med jer. Tænk bare at stå op til sådan en himmel, når man kigger ud ad køkkenvinduet. En dobbelt regnbue, som var så tæt på, at der kun lige var plads til den ekstra bue i hvert hjørne af billedet.
Fredag arbejdede jeg til 17:30. Jeg ringede hjem og sagde at jeg kørte fra Stubbekøbing nu. Da jeg kom hjem var bordet dækket, rødvinen skænket, og maden næsten færdig. 
Om natten blev jeg vækket af telefonen ved halv tretiden. Da jeg efter en halv times tid atter kunne krybe under dynen, måtte jeg til sidst indse, at nattesøvnen var overstået for denne gang, så jeg startede lørdagen med at bage nogle tykke små knækbrød, som ryger ned som et mellemmåltid eller til kaffen. Det blev også til et stenalderbrød, som ikke er helt det samme som mit nøddebrød. Ellers gik lørdagen med at passe aftaler. Heldigvis kunne jeg komme i seng ved 22-tiden og få en god tiltrængt nattesøvn.
Efter 8 timer i sengen, er det lige før liggesårene melder deres ankomst, så jeg var ude at nyde morgenvejret og lege lidt med kameraet. Tøjsnoren var broderet med små perler.

Edderkopperne har som sædvanligt haft travlt. I løbet af natten havde de spundet de fineste net. Så tyndt og fint at man dårligt kan se det.

Jeg har ingen problemer med edderkopper, heller ikke disse store korsedderkopper. Selvom de er spiselige, har jeg dog ikke smagt på dem, og har heller ikke tænkt mig at gøre det.

Til jer der ikke er så vilde med synet af disse skabninger, kommer her et billede mere af den dobbelte regnbue.

I weekenden blev der også reddet en spandfuld nedfaldne æbler. Smånusset lidt i have og drivhus. Ikke det store, men lidt har også ret. De lange udendørs aftener er ved at være forbi i denne omgang, så nu er strikketøjet igen hevet op af kurven, efter at have ligget stille hele sommeren. 

Oldebørn og hundeliv

Selvom mine oldebørn skulle blive 3½ måned gamle før jeg fik dem at se IRL, er det ikke noget der har pint mig, men tanken har da jævnligt været der. Sidste weekend lykkedes det. Det blev dog kun til et møde med godt halvdelen af dem, nemlig 5, da alle har fået nyt hjem. Kun én bor hos moderen. Det handler selvfølgelig om Camilla


.
Hunde er hendes allerstørste interesse. Al hendes fritid bliver brugt på hunde. Træning, udstilling, fotografering også lidt til bladet. Hun er hundemor- og farmor med stort M og F. Jeg er knapt så meget oldemor. Sidste søndag havde vi meldt os til ringtræning her, for at se hvordan sådan noget foregik og samtidig være lidt sammen med C. En ting er at høre om det, noget andet er at se det med egne øjne.
Det var nu alligevel sjovt at se, hvordan hvalpene reagerede, så snart de hørte Camillas stemme. Alle for på et splitsekund hen for at hilse på hende, og glæden var gensidig. Efter at have hilst, kunne de lege videre, mens vi andre drak kaffe og spiste kage.

Før vi nåede så langt, var der træning for både store og små hunde og deres ejere. Man kan godt se at hvalpene har noget at lære endnu og at der sker meget på en måned. Hundene skal lære at omgås hinanden, og ikke lade sig distrahere af andre ting der sker. De skal lære at gå i zig-zag, gå uden at trække, sidde, ligge, stå rigtigt og meget andet jeg overhovedet ikke har styr på.
Der blev også holdt stilleleg, som jeg vil kalde det. Alle voksne hunde, blev stillet op på række, og den der først rørte eller flyttede på benene blev dømt ude.
Der er også tid til andet end at se pæn ud, bare man opfører sig ordentligt, og det gjorde de alle, store som små. 
Utroligt som tiden løber. De sidste 14 dage er fløjet afsted med ting der har spærret ben. Ting jeg egentlig gerne ville skrive om, men det er, og har der bare ikke været tid til. Nu er det allerede weekend igen. Den skal fyldes med fornøjelser og pligter.

Squashpickles og syltede squash med appelsin

Jeg har tidligere skrevet om min squashpickles her, men nu har Ellen bedt om at få opskrifterne på ovennævnte. Opskrifterne er fra først- og midt i firserne, men de er stadig lige aktuelle her i huset. Dog går jeg ikke slavisk efter disse originale opskrifter. Jeg har suppleret henholdsvis, både med hvidløg og chili. Lige som krydderierne også er varieret.   

Ruths squashpickles

• 1 kg renset squash
• 4 peberfrugter, gerne røde og gule for farvespillets skyld
• 3 store løg
• Saltlage:
• 2 l vand
• ½ del salt
• Eddikelage:
• 5 dl eddike
• 5 dl sukker
• 1 spsk. sellerisalt
• 1 tsk. gurkemeje
• 2 tsk. basilikum
• koserveringsmiddel

Del squashen, fjern kernerne og skær squashen i terninger. Skær peberfrugterne i strimler. Pil løgene og skær dem i ringe. Kom squash, peberfrugt og løg i et fad. Kog vand og salt sammen, lad det blive koldt og hæld det over grønsagerne. Lad det trække natten over. Hæld saltlagen fra og lad grønsagerne dryppe godt af. Bring eddike og sukker til saltlagen i kog sammen med krydderierne. Kom grønsagerne i den kogende lage og lad det trække 2 timer. Bring atter blandingen i kog og lad det få et opkog på 2 minutter. Tag gryden fra varmen, skum evt., tilsæt konserveringsmiddel og hæld på rene glas eller krukker. Bind til. Squashpicklesen skal helst trække 1 måneds tid, før der spises af det.

Syltet squash med appelsin (ca 3 liter)

• 1½ kg squash
• 3 appelsiner
• 1½ liter eddike
• 1 kg sukker
• 3 tsk. flydende atamon 

De vaskede squash skæres i ikke alt for tynde skiver. Eddike, sukker og reven skal af appelsinerne bringes i kog. Squashen kommes i og får et opkog. Saften af appelsinerne tilsættes. Atamonen kommes i, og det hele fyldes i glas.

Man kan selvfølgelig også sylte squash som asier. Der findes også mange andre anvendelsesmuligheder. Nogle af mine favoritter er fyldte squash, eller bruge dem i rodfrugtblandingen. Jeg laver meget ratatouille, det kan nemlig gemmes i fryseren. Ligesom revet squash kan, og så har jeg altid til en gang kage, brød eller boller. Der findes mange flere muligheder for at udnytte de mange squash en enkelt plante giver.