Jeg har længe været inde i en stime, hvor jeg kaster mig over den ene nye interesse efter den anden, eller tager gamle interesser op igen. Jeg ved, det er en umulig opgave at holde fast i alt det, jeg synes er sjovt, men når nu jeg ikke er parat til at slippe noget af det, må jeg jo nøjes med at være en lille smule alle vegne.
Det er syltetid, og jeg holder stædigt fast i at få høstet alt hvad haven og drivhuset producerer, men det holder mig ikke fra at gå på jagt i naturen også. Ofte har jeg pakket mit grej i cykelkurven, og høster på vej hjem fra arbejdet.
Selvom jeg nu har cyklet den samme tur i 29 år, laver jeg stadig fotostop på turen, og tit flere gange både ud og hjem. Jeg bliver aldrig træt af de indtryk, jeg får på disse ture.
For et par uger siden var det ren nostalgi jeg mødte en morgenstund. Lugning af roer. Forsøgsroer bliver behandlet, som da jeg var barn.
Harer på spring over sti og marker er et dagligt syn. Måske lykkedes det mig en dag, at få en lille video af dem i fuld firspring!
Det er ikke alt jeg høster, der er spiseligt. For snart længe siden begyndte jeg at plukke blomster og lægge i pres og til tørring. Dem har jeg fået lavet en lille stak kort ud af.
Denne gamle interesse, fra min barndom, har grebet om sig. Efterfølgende har jeg flere gange været på jagt i naturen. Disse ting ligger, eller hænger nu til tørre, og jeg har planer om at hente mere, for flere interesser står i kø. Man skal ikke gå ned på planer eller interesser.
På mit gode gamle job, bliver de små grå sandelig holdt i gang. Vi har fået helt nyt og avanceret regnskabsprogram. Så avanceret at flere teknikere er ind over, for at løse de problemer jeg og chefen hele tiden støder på. Det har givet mig rigtigt mange udfordringer. Desværre er det ikke slut.
I sidste uge fik jeg så også helt nyt pc-udstyr, og er nu udstyret med to skærme. Det kører til gengæld uden problemer.
Ved I at det sidste nye er at robotter fører regnskab? Jeg vidste det ikke, men mon ikke min stilling er sikret, med det nye tiltag der nu er gjort, til jeg skal på pension om godt fire år!
Om denne rugende blishøne får problemer med sin rede, vil tiden vise.Sidste år, prøvede en af blishønsene også at bygge rede ude midt i den sø, jeg har udsigt til fra mit kontorvindue, men på et tidspunkt blev reden så tung, at den sank, og det hele gik til grunde. Måske har denne blishøne heldet med sig Vi er spændte på om den klarer det, men ellers forsøger den sig sikkert igen i kanten, hvor der er mere stabilt underlag.
Allans stunt i skoven i maj måned, har som jeg tidligere har nævnt, bevirket at han har forskubbet sit bækken. Ikke nok med det, så er nogle af de små ‘tapper’, vi har i ryggen, også kommet ud ad kurs, så han skal gå og og cykle en del. Det gør vi så. Den anden morgen var min sti gravet op, så jeg måtte have cyklen på nakken og bære den over grøften, mens to mand stod og så til. Godt man heldigvis kan klare sig selv. Da jeg havde fyraften, var stien igen farbar. Der skulle lægges et nyt drænrør under overkørslen.
Jeg savner nu ikke roehakningen; men det skulle jo gøres.
SvarSletDet gør jeg nu heller ikke, men det sætter både gode og sjove minder i gang, og også de mindre sjove, som de lange kedelige rækker, man ingen ende kunne se på, men jeg var glad for hver en krone jeg kunne tjene.
SletMan må ganske rigtigt aldrig gå ned på planer - som er til for at ændres ;-)
SvarSletJeg synes nu, jeg har rigeligt for tiden, så jeg venter nok lige lidt med at tage nye ting på repertoiret :-)
Hyggeligt med roelugning - især når det er andre, der gør det ...
Det må man ikke, nej ;-) Man kan blive nødt til at justere undervejs, men den tid, den sorg - eller måske får man bare nok af et eller andet, og det giver sig selv.
SletDet kunne da være hyggeligt med nogle timers roelugning, men så er jeg nok også blevet mæt af det - tænker jeg.
Roehakningen får mine tanker hen på de polske roepiger i gamle dage.
SvarSletHvor er det fine billeder - jeg er vild med dine kort med tørrede blomster!
Ja, dem var der rigtigt meget brug for, dengang, ligesom svenskerne også kom hertil. Der var sådan min oldemor, på min mors side, kom til Danmark, og ligeså Allans familie, på både hans mors og fars side.
SletTak, jeg er også godt tilfreds med dem :-)
Hvor er det dejligt at se en flok mennesker med roehakker i hænderne. Men godt den tid er forbi for mig. :-) Alligevel savner jeg at se nogle roemarker her i det midtjyske.
SvarSletAt du selv måtte bære din cykel skyldes uden tvivl, at de to mænd kunne se, du kunne :-) Vent bare til du bliver gammel, så er hjælpen nær :-) (min erfaring)
Nu ved jeg at din kommentar her, besvarer dit spørgsmål til mig, på din egen blog. Ja, vi har stadig roer på både Lolland og Falster, og begge øer har også en Sukkerfabrik. en i Nakskov og en i Nykøbing F. Lugning af roer, er dog et overstået kapitel, lige bortset fra, når det drejer sig om forsøgsroer. Dem bliver der nusset om og knælet for.
SletJeg tror nu mere, de ville se OM jeg kunne klare det, for de sagde jeg ikke kunne komme den vej. Måske var de sprunget til, hvis jeg var faldet med cyklen!