Nå, men jeg havde afbestilt 3 gange hjælp i lørdags, for at hente mor en tur ned til os. På vej til os, tog jeg hende med på en lille udflugt, for at vise hende hvordan en vvs-mands 30 års fødselsdag kan blive markeret af vennerne. Mere end 40 toiletter og nogle håndvaske var linet op.
Ved at hente mor til os mente jeg, at jeg kunne få ryddet diverse små opgaver væk herhjemme. Opgaver som bare får lov at ligge og ligge, fordi der hele tiden er noget, der er vigtigere. Samtidig skete der lidt for mor, hun kunne både blive luftet i bilen og på en gåtur, og få opfyldt andre af sine ønsker som fodbad, negleklipning og tage skinnen af drophånden, lave en varmedunk til, så hun kunne få varmet håndet op og træne lidt. Alt sammen noget hun ikke kan gøre uden hjælp, og den hjælp er ikke afsat til hende. Nok om det. Det var noget helt andet, dagens indlæg skulle handle om.
Landskabet er vådt alle vegne. Det fremgår også af billedet ovenover. En kæmpe sø kan ses bag toiletterne til højre i billedet.
Søndag eftermiddag rev Allan og jeg et par timer ud af eftermiddagen for at se lidt på lokallandskabet. Vi tog turen over Sundby F. og andre små flækker til Klodskov. I Klodskov brugte vi mest tid. Jeg holder meget af dette idyliske sted, som er en del af cykelruten. Jeg mente at kunne se en mand, stå langt ude i vandet, men det var svært at se noget med det blotte øje. Op med kameraet og zoome. Jo, det var en mand, og det så ud til at han var i færd med at tømme sin lille båd for et eller andet.
 |  |
Bemærk skiltet med ‘Adgang forbudt’ ude midt i vandmasserne. Hvem har mon også lyst til at bevæge sig igennem dette, uanset om det er til fods eller i bilen. (Skiltet er zoomet ind længere nede)
Efter Klodskov kørte vi til Stubberup inden vi nåede Nykøbing F. hvor vi ville se hvordan Tingsted Å havde det.
Derfra hjem over Sundby L., atter gennem flere små flækker til vi kom til Tårs og Kalø inden vi havnede hjemme igen.
De par timer vores udflugt varede, vekslede vejret mellem solskin, regn, slud og hagl.
Vi var godt nok i bil, men vi var også ude at gå lidt. Det kunne tydeligt ses på fodtøjet, men det var dejligt at få lidt luftforandring.
Ja, det er dejligt.
SvarSletDet er der, og først når man ikke kan selv, finder man ud af hvor meget man bare gør, uden at tænke ver det.
Tak i lige måde.
Åhhh hvor er det en sjov og skøn 30 års fødselsdags-markering, jeg håber vennerne kommer og hjælper med at fjern det hele igen.. :-)
SvarSletMan ser mange sjove påfund til at markere en 30 års fødselsdag.
SletJeg ved ikke om vennerne er der, når det skal fjernes igen. Min erfaring er, at det arbejde tager de kære opstillere sig normalt ikke af. Det har stået meget, meget længe, men nu er der ryddet op :-)
Som en sag i systemet skal man systematiseres! Godt I kunne få en udflugt ud af det. Herligt syn af alle de toiletter... Og adgang forbudt i "Vandland".
SvarSletPlanlægning kan (til tider)være både godt og nødvendig, men luft og spontanitet skal der også helst være plads til.
SletToiletmodellen havde vi ikke set før.
Hahaha, hvor jeg lige måtte smile højt over toiletterne :-D
SvarSletDet er ærgerligt, at spontaniteten ryger sig en tur, men som du skriver, er det forståeligt nok, at de skal have besked i god tid.
En skør, men sjov ide. Mester og håndværkerne må have samlet lager sammen over lang tid.
SletDet er lidt ærgerligt, men vi må jo tilpasse os.
Tak for velkomsten! Fordi vi boede 300 km fra hinanden, blev det et fast program med min mors højdepunkter, når jeg besøgte hende på plejehjem i Aalborg. Genkendelsens glæde var stor; om aftenen den første dag kørte vi til Sebbersund Kro og spiste stegt ål, som stedet var berømt for, allerede da jeg var barn. På hjemrejsedagen kørte vi til Rold Storkro og spiste en skøn salat med røget unghanebryst og nød hjortene og den smukke natur uden for panoramavinduerne. En ordentlig is ved Rebildhus blev det også til; min mor elskede is og vore køreturene rundt i Himmerland, hvor hun var født. Maden på plejehjemmet var ikke god. "De smager ikke på maden, så der mangler både det ene og det andet!" Min mor havde alle dage været meget dygtig til at lave mad og var ekspert i at koge grøntsager, så det var på enhver måde noget af et tilbageskridt at ende der. Mærkeligt nok forstod de slet ikke at lave mad til småtspisende eller sørge for, at min mor fik tilstrækkeligt at drikke. De ska' ha' lokkemad hele tiden, ska' de! Der var intet, der fristede et gammelt og livstræt menneske der.
SvarSletDesværre er grundvandet steget meget på 1 1/2 år her, så det synger på sidste vers med at få kælderen isoleret, malet med Keim og gulvet sikret mod fugt og radon. Det bliver en svir at hente ting og sager i fryseren, for nu lugter der igen lige så godt som oppe i beboelsen.
Elsebeth
Det er en lang rejse for at være sammen. Jeg tror alle mennesker prøver at få det bedste ud af besøgene, uanset om man er den der modtager besøg, eller den der giver et. Jeres samvær lyder bestemt også hyggeligt. Når man hele livet har været vant til at klare sig selv og opvarte andre mennesker, så er det altså noget af en forandring, når man skal til at indordne sig under andres måder at gøre ting på, på alle områder, men også tidspunkter for hvornår det kan lade sig gøre. Lokkemad er et godt udtryk, men den bedste lokkemad for mor er selskab, så glider alt ned :-) Ikke fordi hun er kræsen, det er hun bestemt ikke. At få væske nok, er generelt et stort problem, især når man ikke bare selv kan tage noget i skabene. Mor er heldigvis ikke livstræt, men det var min far, som døde få måneder før han fyldte 87 år. Mæt af dage, og med et fantastisk liv, fyldt med alt det han havde drømt om. Han havde ikke mere til gode. Det var hans egne ord, mange gange, de sidste år, inden han fik lov til at lukke sine øjne.
SletNår jeg tænker på mine egne år som teenager, husker jeg at medierne fyldte os med advarsler om at vi kom til at mangle grundvand om få år. Nu står vi nærmest i den modsatte grøft. Jeg kan sagtens følge dig i, at det må være dejligt at få den fugtige kælderlugt væk. Det har uden tvivl været et stort stykke arbejde at nå så langt, så der kan ses en ende på arbejdet.
En vidunderlig tur du og Allan har været på, det er med garanti tiltrængt ovenpå alle de strabasser omkring din mor.
SvarSletJeg er så priviligeret at jeg ikke skal huske på at melde fra. Min mor ønsker ikke udflugter, andet en en gåtur i hjembyen, til købmanden, på kirkegården eller lignende.
Der er desværre ikke præcise klokkeslet på hvornår hjemmeplejen/sygeplejen kommer forbi. det passer ofte dårligt med togtider etc., men vi får det til at gå op i en højere enhed, og der er ingen brok. Heldigvis.
Det var dejligt at stikke væk fra det hele et par timer.
SletPræcise tidspunkter er bestemt heller ikke noget der praktiseres i vores kommune. Man kan ikke engang bare nogenlunde regne med noget som helst. Det hele sejler.
Det undrer mig meget, at I ikke skal melde fra. Det betyder jo at hjemmeplejen/sygeplejen kan komme forgæves.
Mor er såmænd også et meget taknemmeligt menneske. Hun har altid været meget let at glæde.
Min mor meddeler hvis hun er til læge eller på hospitalet, til dette skal hun benytte kørsels kontoret, og det kræver planlægning.
SvarSletMin mors helbred gør hun må være impulsiv, hvis hun skal på kirkegården, købmanden, apoteket, ellers bestiller hun levering.
Så gåturene og det vi finder på når vi er forbi kræver ikke tilbagemelding.
Så giver det også mening for mig.
SletDer er forskellige ting at tage hensyn til, hvis man er nødt til at være en del af det system. Vi kan også godt gå en tur med mor i hendes eget område, bare vi når det mellem besøgene, som vi aldrig ved hvornår sker, men har de lige været der, forventer vi at der går mindst 2 timer inden de kommer igen, sådan er det desværre bare ikke. Nogle gange kommer de med 45 min. mellemrum, andre gange må hun vente 8 timer, og vi taler dagtimer og ikke nat. Det MÅ og skal kunne gøres bedre.