Optur - og ned igen på normalniveau

Vores fastnettelefon ringer utroligt sjældent, og når den gør, er det som regel en af de mange sælgere, der er ude for at kapre kunder, eller en af de mange analyseinstitutter, der har gang i en forbrugerundersøgelse. Da telefonen ringede her i huset søndag aften, var jeg så godt som sikker på hvad det drejede sig om. 










Manden, i den anden ende af røret, præsenterede sig med firmanavn, by og det hele, men det sagde mig absolut intet, før han nævnte, at han havde modtaget min ansøgning under billetmærke, bogholderi, telefonpasning, lyst til at arbejde med mennesker og lidt lettere rengøring. Vil du komme til en samtale? Selvfølgelig ville jeg det. Kan du komme allerede i morgen kl. 16 eller vil du gerne komme lidt senere?

Yes, yes, jeg havde armene helt i vejret, da jeg skulle ud og fortælle det til Allan. Jeg mødte op til en samtale med både manden og konen, hvor jeg også blev vist rundt i huset. Inden jeg gik derfra, fik jeg besked om, at vi der var indkaldt til samtale, alle ville få besked samme aften, eller senest næste dags eftermiddag, uanset udfaldet. Allerede 19:30 samme aften ringede han og sagde, at det havde været svært at vælge. Vi havde alle tre givet dem begge et rigtigt godt indtryk. Vi havde alle de samme kvalifikationer, men noget skulle de jo sortere ud fra. Derfor blev det de små marginaler, der afgjorde det, og alene det geografiske der sejrede. Det blev altså ikke mig, der skulle stifte bekendskab med denne virksomhed, men det bekræfter mig endnu engang i, at interesser kan være med til at give et fingerpeg, om noget jeg ikke vidste stillingen indeholdt. 
Jeg fortsætter det meget tidskrævende job at finde et supplerende deltidsjob. Det er meget almindeligt, at jeg bruger 2-4 timer dagligt på det. Også de dage hvor jeg passer mit arbejde. Selvom jeg ikke har meldt mig ledig, er jeg i fuld gang med igen at oprette mig i diverse databaser. Det er utroligt hvad de skal vide om en. I går aftes brugte jeg 2 stive timer på at oprette mig i en eneste profilbank. Jeg havde talt med dem i telefonen først, da jeg ikke har til hensigt at køre land og rige rundt eller rive teltpælene op, men de forventer, ligesom mange andre, at der bliver masser af arbejde hernede, når de for alvor starter på den nye Femern Bælt-forbindelse. Der stod det ville tage 15 min. Det kan jeg så konstatere ikke passer. De 15 min. rækker kun hvis man er ny på arbejdsmarkedet, eller har et meget begrænset arbejdsområde, og ikke hvis man gaber over en hel stribe, efter at have været på arbejdsmarkedet et helt liv, og har været heldig at få lov til at snuse til det meste. Der skulle ‘bare’ sættes flere hundrede krydser, skrives måneder og årstal indenfor hvert eneste lille specificerede og meget detaljerede område. Samtidig skulle der udfyldes kvalifikationer i 5 eller 6 kategorier ud for samme ting. Med ord fra ‘kendskab’   til ‘ekspert’. De ville også vide hvor mange år, jeg har beskæftiget mig med hver eneste lille ting. Du milde Moses, sikke et arbejde, alt det har jeg da ikke i hovedet, og heller ikke andre steder, så der måtte sjusses lidt. Jeg gik i gang med den næste profilbank, men den så ud til at være af samme kaliber, så jeg afbrød, og fortsætter i dag, hvor jeg har ‘fri’ uden nogen former for lønkompensation. 
I weekenden bliver der ikke meget tid til jobsøgning. Mads lægger ud med 25-30 unge mennesker, som er inviteret til fyraftensøl og pølser sidst på eftermiddagen i dag. Vi er også inviteret, hvis vi har lyst. Det har vi selvfølgelig. Det er altid sjovt at se og tale med ungernes venner. Flere af dem er kommet meget her i huset for at lege. Lørdag har jeg inviteret vennerne på mad. Det bliver garanteret lige så hyggeligt, som det plejer at være. Søndag fylder Mads 36, så der står familiehygge på programmet hele dagen. Camilla ankommer her allerede om formiddagen. Det er med at udnytte timerne, når det er muligt, og den lange tur alligevel skal køres. 
Billederne er fra gåturene rundt i området. På det midterste ses en lille regnbue midt i billedet.