I anledningen af at Mads fyldte 38 havde han inviteret små 30 personer til fyraftensøl og røde pølser på værkstedet i fredags, (nogle dage før selve dagen) Jeg havde forestillet mig, at jeg ville gå tidligt hjem og ikke hænge ud den halve nat, men det var simpelthen så hyggeligt at være sammen med alle de unge mennesker. Klokken var langt over midnat, da Allan og jeg traskede hjem i snevejr. Vi så først dyner omkring kl. to. Fødselsdagsbarnet og de der skulle overnatte, kom ikke i seng før halv seks.
 |  |
Tirsdag oprandt dagen, hvor Allan måtte tage den lange vej til Århus helt alene. Han skulle til sit første tjek på Mølholm efter sin operation for otosklerose. Vi har begge været spændt på hvad lægen ville sige om hans hørelse. Vi er ikke i tvivl om at det har hjulpet, og Allan er faktisk rigtigt godt tilfreds med resultatet. Det forholder sig lidt anderledes for lægen. Han havde forventet at hørelsen var blevet endnu bedre, end tilfældet er, men det kan nå at ændre sig endnu, siger han. Næste kontrol er til sommer, og Allan overvejer at få ordnet det andet øre også. Lige nu hører han lige godt, eller dårligt om man vil, på begge ører.
Tirsdag var det en fantastisk solrig dag. Det var også dagen hvor Mads fyldte år, så jeg havde inviteret på aftensmad. Det betød at jeg stod i køkkenet mandag aften, for at nå at lave det. Jeg havde jo ikke Allan hjemme til at påbegynde noget af det, og Mads kom også lige fra arbejde. Vi hyggede et par timer, inden han skulle videre til næste aftale.
Ingen af mine interesser er lagt helt på hylden. Der er blot lidt længere mellem de alle kan blive tilgodeset. Efter arbejdet i dag, gik jeg mig en dejlig lang tur i skoven, mens fuglene sang lystigt, og solen stadig var på himlen. Jeg kiggede under alle de visne blade, hvor det vrimler med små nye grønne spirer. I skoven stak disse orange ‘knopper’ mig i øjnene. De sad på en afbrækket og død gren. Det må altså være nogle små svampe, konstaterede jeg.
Åh... Det er hårdt for jer. Godt med lidt hyggeåndehul og fødselsdagskomsammen.
SvarSletJeg glæder mig over, at Allan er så godt tilfreds med operationens resultat. Mon ikke oplevelsen af mere lyd og bedre taleforståelse giver højere points end linier på hans audiogram?
Tirsdag var da den skønneste solskinsudflugtsdag! Krokus... Det har vi ikke endnu. Men vi så pil med hvide musser/gæslinger/knopper i sønderjylland. Og der er grønne spidser på hybenbuskene her.
Den orange svamp er så iøjnefaldende. Jeg har også set en på min spadseretur... Mulvarpene er i gang. Men du har da vist set generalforsamlingen!
Åndehuller er altid nødvendige men ikke altid lige nemme at få plads til.
SletPå sin vis er det jo ligegyldigt hvad lægen synes, bare man selv er glad og tilfreds, men papirerne fortæller os hvor han er landet lige nu.
Gæslinger har jeg så ikke set, måske fordi der ikke er nogen her hvor jeg til dagligt færdes. Der er nemlig mange grønne spidser på buske og træer. Svampene lyser så fint op mellem alt det brune.
Muldvarpene har virkelig haft travlt her. Der var mange flere skud bagud, end jeg kunne få med på billedet, da solen bestemte billedretningen.
Det er ikke rart at være så ramt som i er i øjeblikket, så det var dejligt for jer at komme lidt ud, og det sammen med de unge mennesker.
SvarSletKrydser fingre for lægen og Allan er enig til sommer :-)
Skønt med traveturene og en dejligt billede du fik med dig.
Livet er sjovere, når der ikke er så mange forhindringer. At se og tale med de unge mennesker og høre lidt om hvor de befinder sig i liver, samt høre deres mening og holdninger til børn, arbejde og samfundet er altid interessant.
SletDet vil ikke være så tosset :-)
Jeg elsker at gå og cykle, samt være ude og nyde naturen. Vil dog alligevel nødig være den der arbejder ude i den året rundt :-)
Livet er hårdt og barsk, så det er godt at du er i stand til at finde små oaser, hvor vejret kan trækkes lidt friere. Alt godt til jer, dejligt at høre, at Allan synes operationen er gået godt.
SvarSletInd imellem er det. Det tror jeg alle kan skrive under på. Det er vigtigt at finde oaser, ellers bliver livet for surt. Vi glæder os over de gide ting, sim livet heldigvis også er fyldt ned. Nogle gange er de bare lidt sværere at få øje på end andre gange.
SletHvor er det godt, at I kan finde ud af at komme ud og få sådan en hyggelig aften midt i al den elendighed, I er omgivet af - det er det, der giver energi til at være i det.
SvarSletHvor må det være dejligt for Allan at opleve en forbedring af hørelsen, også selv om lægen ikke er tilfreds - min mormor havde en dårlig hørelse i mange år og det var ikke sjovt for hende og heller ikke for vi andre - så jeg kan forestille mig, at bare en lille bedring vil give anledning til at overveje at få opereret det andet øre også.
Håber snart situationen vender for jeres nærmeste.
Jeg sørger med vilje for at booke ting lidt frem i tiden, fordi jeg ellers ved at jeg hellere vil blive hjemme og 'lave ingenting' i en presset hverdag. Jeg prøver at fordele pligter, fornøjelser, interesser og stille stunder med mig selv. Det hele er vigtigt for mig. Jeg har brug for lidt af det hele for at trives optimalt.
SletDet er nemlig rigtigt. Det er ikke kun Allan der mærker forbedringen. Jeg gør i den grad også. Det er også det han tænker, og hvis de siger ja, og det går lige så godt som dette, så kommer han (i forhold til hvad vi har levet med i mange år) til at høre helt fantastisk.
Tak, ja det ville være rart.
Puha, det er da godt nok også bare med at holde fast i de positive oplevelser, hvis verden går jer så meget imod for tiden. Godt vi går mod forår og ikke mod vinter ...
SvarSletVore bedste ønsker for jer herfra.
Svampen tror jeg er en gul bævresvamp.
Jeg kunne skrive de færste 10 indlæg om familiens elendigheder. Personligt er jeg glad for det ikke er forår og sommer, så går jeg da ikke glip af det også ;-)
SletTak :-)
Jeg har googlet lidt og der dukkede et par bud op, men jeg opgav at sætte navn på :-)
Sådan en gang øl og røde pølser med snak - især det sidste - er jo den bedste fejring man kan ønske sig! :)
SvarSletJeg håber at hørelsen bliver bare lidt bedre. Vi lever i et land hvor folk ikke kan ændre på en ofte sjusket og uforståelig udtale, men hvor man gætter sig til halve sætninger. Når jeg ikke kan høre, hvad folk siger og bliver ked af det, tænker jeg ofte på at vi hører 100 gange dårligere end fx.hunde, så man kan klare sig med lidt. Jeg ved godt det ikke er en rigtig trøst - men man må lære sig at klare den med det man har.
Tak for din kommentar på dax2.
Det afhænger nok af personen :-) men alle her hyggede sig.
SletSkulle hørelsen ikke blive bedre, så er Allan alligevel ganske godt tilfreds. Det er allerede en stor forbedring, før gentog jeg 2-3-4 gange uden at han overhovedet kunne høre det alligevel, nøjagtig som før han fik høreapparat for mere end 20 år siden, så er det surt, når man ikke kan mundaflæse eller bruge tegnsprog og må kommunikere på skrift. Nu kan han igen høre normal tale med høreapparat. Han kan endda høre nogle lyde uden høreapparat, men ikke høre hvad det er og hvor det kommer fra.
Velbekomme og jeg kan så sende den samme tak til dig her :-)
Det er hårdt når sygdom rammer ens nærmeste, men hvor er det godt at I alligevel har tid og mulighed for at samle på de gode og positive oplevelser.
SvarSletGod weekend hos jer.
Det ved du jo mindst lige så meget om Inge. Ja, det kræver lidt ekstra af de pårørende. Samvær og omsorg. Lyttende ører og ikke mindst prøve at opretholde så almindelig en hverdag som muligt.
SletTak og rigtig god weekend til jer to også.
Der synes jeg heldigvis selv, jeg er god til :-) men det kan jo pludselig vende en dag. Det er ikke til at vide.
SvarSletDen operation er som den er. Det er kun tiden der afgør om det bliver bedre. Altså lidt som efter operation og genoptræning efter havd som helst andet. Overvejelsen går på om det andet øre også skal opereres, hvis lægen altså er med på ideen.