Porten til Lolland – eller porten til friluftslivet

Udklippet fra avisen om indvidelsen af ovenstående i lørdags, har længe hængt på opslagstavlen, fordi det indbød til en dejlig lang cykeltur på steder hvor vi ikke plejer at cykle, men så synes vi, det var for besværligt at transportere cyklerne på traileren for at deltage, og det sociale kaffe- og spisebord var vi slet ikke interesseret i, så det blev først til lidt havearbejde for mit vedkommende og lidt shopping for Allans vedkommende, inden vi pakkede cyklerne, for at tage på årets første længere fælles cykeltur lige efter at have spist frokost. 
På onsdag skal vi på den årlige cykeltur med vores lille grundejerforening, så vi ville ud og sondre terrænnet, for at se om der stadig var borde og bænke, vi kunne spise vores medbragte mad ved. Det er ikke alle der kan komme ned på et tæppe i jordhøjde.
I flere år har jeg også jævnligt talt med en person, som bor på ruten, og som tit har sagt, at jeg skulle kigge ind, når vi var på disse kanter. For ikke så længe siden lovede jeg, at jeg nok skulle gøre alvor af det. På årets første sommerdag, viste vejret sig fra sin allerbedste solskinsside. Derfor blev sommertøjet også fundet frem.
Vi kørte gennem skoven, og den sædvanlige lugt af ramsløg mødte os. Ramsløgene synger på sidste vers, men man kan endnu nå at lave kapes af blomsterfrøene.  Nogen af jer kan måske huske jeg skrev om dåvildt i haven, og det går dem rigtigt godt. De tre er blevet til 7 og hvis alt går som det skal, er der 4 forestående fødsler. Næste år skal de sættes ud i skoven, og så håber vi, de kan huske hvem der har paseet og fodret dem i de tre år, og at de bliver hos os. Når jeg cykler fra arbejde, stopper jeg næsten altid op for at se om jeg kan se dem i vildniset. Hvis jeg er heldig, ser jeg lige skyggen af dem mens de skynder sig væk. I dag nåede vi at fange et af dem.  
Vi tog nogle fotostop undervejs, og nåede efter 1½ time og mange svinkeærinder endelig frem til bestemmelsesstedet, hvor vi drak vores medbragte kaffe. Kagen som jeg havde taget op af fryseren, stod hjemme på køkkenbordet.
Der var, alt for rigtigt varmt i den gryde vi havde fundet, så vi steg hurtigt på cyklerne igen for at få lidt luft under vingerne.
På hjemvejen smuttede vi en tur ind for at hilse på K…. som jeg havde lovet. De bor på en skøn plet, som I kan se på billedet ovenfor. Vi var på havevandring i den enorme have, og blev vist rundt både ude og inde. Tiden fløj bare afsted, og pludselig var det blevet aften, så det blev langt over spisetid inden vi kom hjem. Heldigvis var der en lille rest mad fra dagen i forvejen, ikke det store måltid, men vi gad ikke begynde at kokkere så sent. Der var jo også den kage vi cyklede fra. Dagens cykeltur blev på 23 km, så der er varmet op til på onsdag, hvor turen bliver lidt længere.