fredag den 19. april 2013

Kandiserede violer og haveliv

Der er så meget i livet jeg gerne vil nå at prøve og der er rigeligt med emner at tage af. Listen er ikke nedfældet, men den ville være alenlang, så jeg når næppe at løbe tør. Violer
Lige siden min grønne ungdom har jeg med jævne mellemrum tænkt på at lave kandiserede blomster til at pynte på isen eller lagkagen. Ikke fordi jeg kan lide det sukkerstads, men det ser godt ud. Det er ikke råvarerne det har skortet på. Rosenblade, stedmoderblomster, violer, morgenfruer, tallerkensmækkere og den slags har jeg haft rigeligt af gennem årene
Da violerne skyder op lige nu, måtte det simpelthen stå sin prøve. Jeg samlede et par håndfulde og brugte denne opskrift. Sikke et pillearbejde med at få dyppet hvert hoved. Det var da også den mindste blomst at vælge imellem, men sådan er det når man ikke kan vente længere. Lad mig bare indrømme, at det ikke blev den helt store succes. Jeg foretrækker både form, farve og smag naturel også i fremtiden. Mit arbejde ryger i en kage en dag og ikke på. Skal der pyntes med violer, bliver det de friskplukkede, som altså er spiselige, hvis ikke du ved det. 
P1090641 Kandiserede violer
Når nu vi er ved haven, så er kartoflerne sat. Hokkaidoerne, jeg såede for knapt 14 dage siden, er kommet op og kan plantes ud. Arbejdsopgaverne står i kø i denne weekend. Noget skal bare klares og andet håber jeg at kunne få presset ind. Jeg må starte med det nødvendige, og se hvor meget af det andet jeg kan få plads til. Forventningerne og ønskerne er helt sikkert højere end det er muligt at overkomme, men lidt har også ret. Jeg ville gerne tilbringe hele weekenden i haven sammen med alle de skønne blomster og skoven kalder også på mig. 
P1090649 Våriris
Til jer der ikke kan have jeres rosenknopper og andre blomster i fred for rådyr, har jeg et godt råd som en ‘veninde’ af mig har fået af en jæger. Drys menneskehår rundt omkring dine roser, og gerne noget på planten også, så kommer dyrene ikke og spiser skuddene, da det lugter for meget af menneske. Rådet er afprøvet af veninden, der må dele have med alle skovens dyr, som hun holder umådeligt meget af, men det gør hun også af sin have og sine planter. Rådet virker på roserne, så nu vil hun prøve på flere planter. 

12 kommentarer:

  1. Det lyder som en travl weekend på sydhavsøerne.. Håber du får tid til at komme i haven også.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Brormand fylder 30 næste weekend, så der ligger diverse opgaver og kalder. Ud det skal, vil og må jeg, det bliver jo godt vejr, hører jeg.

      Slet
  2. Man er jo nødt til at afprøve sådan noget for at finde ud af, at det var en engangsforeteelse :-) - lidt spild af tid, så, men sådan er det en gang imellem. Det var lige som med min karamelliserede æblemarmelade ... aldrig igen ...
    God fornøjelse og arbejdslyst :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er man, tænk hvis det var blevet en succes, så ville jeg have ærgret mig over, jeg ikke havde gjort det før. Karamellisert lyder da også frygteligt sødt, det kunne jeg slet ikke finde på at lave, og slet ikke nu :-)
      Tak, tak.

      Slet
  3. Jeg var sørme ikke klar over, at man kunne spise violer - nu ved jeg det, tak skal du have. Det må have været et værre pillearbejde med alle de små hoveder. Nu har du prøvet det, og det behøver du så ikke igen.

    Vejret skulle jo blive så fint i weekenden, så du kan rigtig nyde at være ude i jeres dejlige have. Jeg håber, du når alt det vigtige og lidt til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må plukke en så du kan smage :-) HVIS jeg en dag igen skulle falde for fristelsen for at kandisere blomster, så bliver det noget der er meget større :-)

      Jeg satser de indendørs projekter fra morgenstunden og trækker ud i haven om eftermiddagen. I hvert fald om lørdagen, hvis solen skinner, så ser vi hvor presset min søndag bliver :-)

      Slet
  4. Jeg er ikke så vild med det søde, så måske jeg bare skulle smage violen i naturlig udgave :-) God weekend hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er heller ikke til sødt og forlorent, men foretrækker det helt naturlige :-)
      Tak, weekenden har godt blandet, men i sidste ende god.
      En god uge til jer.

      Slet
  5. Det er nødvendigt at prøve noget af og til - enten finder man ud af det er noget for én eller det modsatte. Jeg lavede engang vin af mælkebøttens kronblade - og vinen blev udrikkelig. Det var også en engangsforeteelse.
    Interessant råd om rådyr og lugt af mennesker - her er dog ingen rådyr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig :-) Mælkebøttevin har jeg hørt om men ikke smagt, jeg tror vi er ude over vinproduktionen her i huset. Det man køber er jo aldeles udmærket, og mælkebøtterne kan jo bruges til så meget andet :-)
      Vi har heller ingen rådyr her på 1. række... eller er det sidste? De holder til i modsatte ende.

      Slet
  6. Så fik du afprøvet det, så er du fri for at spekulere mere på det!Håber du nåede det meste af det du skulle.. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tænk hvad man kan gå og rumle med i årevis før man kan få rystet det af sig.
      Jeg nåede det der var nødvendigt, og fik også plads til at "smage" lidt på mange af mine egne ønsker. Der blev endda plads til uforudset arbejde :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)