Nødråb til alle

Hjælp, hjælp, hjælp….
Jeg er ved at tabe lysten til at kommentere rundt omkring, fordi min kommentar altid havner i spamfilteret. Jeg har skrevet om det her. Flere har hevet mig ud en gang, og andre har gjort det utallige gange, og bliver konsekvent ved. Tak til jer.
Nogen har åbenbart sørget for, at I har fået fast arbejde med mig, og jeg aner ikke hvordan jeg skal løse problemet. Da jeg for et par dage gjorde opmærksom på, at jeg var taget til fange, erfarede jeg, at rigtigt mange slet ikke aner at dette filter eksisterer. Jeg ved også, at det ikke kun er mig der ryger i spamfilteret. Mange andre kommentarer, der skulle have været vist rundt omkring er dukket op. Det er uanset om man bruger Blogger eller WP. Indtil videre ser det dog ud til at WP ikke har blokeret mig, men der kan jo ligge andre og gemme sig. Det ved jeg også at nogen har fundet. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal fortælle dem, jeg har lagt en kommentar hos, at jeg har skrevet. Det er ikke alle, der har en mail jeg kan skrive til, og hvis de har, dukker den heller ikke altid op. Kig i jeres spamfilter på bloggen, hver gang I har skrevet et indlæg, der kan gemme sig nogle kommentarer, der gerne vil slippes fri.
Min bøn er nu, at flere vil skrive om, at jeg er taget til fange, eller bare skrive om problemet generelt, så alle i blogverdenen bliver opmærksom på, at der kan ligge mange kommentarer gemt i filteret. 

At stoppe mens legen er god og en tur i Garnskuret

I lørdags var det min tur til at stå for arrangementet af vores tilbagevendende søskende-komsammen. Som alle vist har mærket, så har vi virkelig fået varme og sommer, så det ville være nærliggende at sidde ud spise, men af praktiske årsager valgte vi vores udestue.
Efter hovedretten fik alle udleveret en lang liste hvor de skulle svare på spørgsmål om hvor godt de kendte vores lille familie. Altså os to her i huset, samt vores børn, fra de virkelig var børn. Det kunne de sidde og hygge dem med, mens jeg gik i køkkenet og klarede hovedretten, som var wienersnitzel lavet af mørbrad. Billeder nåede jeg ikke. Efter hovedretten gik vi ud og i haven, og spørgeskemaerne skiftede ejermænd, som tjekkede antal rigtige, efter mine facitliste. Vinderen blev mor. I det dejlige vejr hyggede vi i en rum tid, mens vi slog mave, inden vi gik ind og spiste muldvarpeskud og legede videre.
I den sidste tid, har jeg følt mig godt presset, efter at søster satte gang i den nye leg. Jeg var den sidste i runden, og det har været rigtigt svært at finde på nyt input, når den anden søster havde brugt denne model og Mark som næstsidste mand diskede op med dette. Så inden vi gik i gang med legen og skulle give point. lagde jeg kortene på bordet, og sagde, at legen havde været rigtig sjov, men at jeg gerne så det stoppede med disse forpligtelser. Vores sammenkomster skulle nødig ende der, hvor det bliver en pistilens og et pres. Det var ikke det der var formålet, Vi skal bare være sammen og hygge. Jeg fik stor forståelse og opbakning, så det blev vedtaget at nedstemme denne model samme aften. Det betyder jo ikke, at man ikke må lave et eller andet festligt indslag, hvis man har en god ide og har tiden tiden, lysten og overskudet til det.
Min leg bestod i at man fik tre ledetråde til at gætte en sanger. Man skulle være rigtig skarp, hvis man kunne gætte det på første ledetråd, men på sidste ledetråd, ville det dæmre for alle. Derefter skulle de vælge to billeder der sammensat gav nogle ord i en sang, de så skulle synge. Selvfølgelig akkompaneret af Mark på guitar.
For første gang nogensinde, kunne vores gæster også finde ud af at gå hjem, i nogenlunde ordentlig tid. Søster og svoger var kommet hjem fra Italien fredag aften. Mark og L skulle til barnedåb i kirken her til morgens. Så vi kom allerede i seng kl. 2. Faktisk var det mindst lige så hyggeligt, som det plejer at være, og man er meget mere menneske i dag, selvom vi allerede var oppe igen efter knapt 5 timers søvn.
Vi skulle altså afsted til et eller andet, for ellers havde vi bare kastet os over et eller andet stykke arbejde herhjemme, så vi kørte en tur ud i sommerlandet. Vi var inviteret til Åbent hus hos Engvang Frugt ved Strøby Egede. Vores gamle genbos datter og svigersøn ejer dette gartneri. Vi jeg syntes dog det var lige lovligt langt at køre. Jeg gider jo ikke tilbringe tiden i en bil. Jeg vil være ude. Derfor kørte vi til Hesnæs, som havde Sommermarked i Garnskuret.
Forskellige kunsthåndværker fra Falster udstillede og solgte deres varer. Et initiativ Hesnæs beboerforening startede op sidste år. Der var vævning, farvning af garn, strik, syede ting, glas, keramik, pileflet, og forskelligt andet. Der var mange fine og sjove ting, og der var godt gang i salget, mens vi var der, men vi selv gik tomhændet derfra.
Vi kørte en tur ud til Pomle Nakke og gik en tur. Derfra kørte vi en tur i anlægget i Stubbekøbing vor vi også traskede lidt rundt.
Vi tog et par små afstikkere inden vi var hjemme og kunne varme resterne af maden fra i går, og nu vil jeg se at smutte under bruseren og blive kølet lidt af, inden jeg smutter til køjs. En ny arbejdsdag truer allerede igen i morgen. 

Hjælp, jeg bliver fanget – og hjælp ønskes

Næsten ligegyldigt hvor jeg lægger en kommentar, bliver jeg fanget af Bloggers eget spamfilter. Sådan har det været de sidste 14 dage. Faktisk er jeg også røget i mit eget spamfilter en enkelt gang, og det er ved at være en smule træls.
Nogen er blevet opmærksom på at fiske mig fri, hver gang jeg ryger i nettet, men der er andre, der ikke opdager, jeg har lagt en kommentar. Så kære medbloggere, hvis I undrer jer over, at jeg ikke lægger en besked, så prøv at kigge i jeres spamfilter på bloggen og løslad mig. Det er så trist og kedeligt at ligge fanget der. Det er sjovere at være med, der hvor der sker noget. Jeg har skrevet til Blogger, men har endnu ikke hørt noget fra dem. Til jer, som har meddelt at I ikke ved hvordan I finder det spamfilter, er der måske lidt hjælp at hente på dette billede.  Når denne side er fundet, trykker du på knappen “Spam” ude i venstre side. Finder du mig, må du meget gerne sætte et flueben ud for mig og vælge ikke spam. Hvis ikke jeg ligger der, er jeg nok røget til Bloksbjerg.

Mit andet problem er den manglende Google Reader. Inden de lukkede ned, installerede jeg Bloglovin, men den kasserede jeg med det samme, så prøvede jeg Feedly. Den var jeg heller ikke helt tilfreds med. Så fandt jeg SharpReader. Den er jeg faktisk rimelig godt tilfreds med. Den ligner Google Reader mest,  men alle de blogge jeg følger, skulle lægges ind manuelt. Det har jeg nu fået gjort på min stationære pc, men jeg synes ikke, jeg orker samme fremgangsmåde på den bærbare og på iPaden. Er der nogen lettere måde, at få det hele overført til de andre to medier? Skær det gerne ud i pap, så jeg også har en lille chance for at finde ud af det. Eller er der andre og bedre muligheder? Hvordan læser I andre jeres blogge?
Billederne er fra en spadseretur i vores område.

De mærkeligste lyster kan pludselig dukke op

Søndag formiddag sad jeg ved computeren og læste lidt rundt omkring på bloggene, da jeg pludselig fik lyst til at male badeværelse. En underlig lyst pludselig at få. Godt nok er det noget jeg har ønsket jeg fik gjort allerede i vinters, fordi det trængte, men jeg har udskudt det, den ene måned efter den anden. Hvor den skøre ide kom fra sådan lige pludselig aner jeg ikke, men det var jo bare at komme i gang inden jeg fortrød.

Da vi drak eftermiddagskaffe, kom der endnu en mærkelig lyst over mig. Jeg ville gøre hovedrent i hele huset. Den lyst ignorerede jeg dog og fortsatte på badeværelse. Det kunne ellers rigtigt godt ligne mig at få slæbt kost, spand, gulvskrubbe og hele molevitten frem. Fornuften skal også have lov at råde engang imellem.
Vi har et par havelåger, for Camillas hundes skyld. Den ene låge, ville jeg gerne have flyttet 3 meter, så den kom mere “om i haven.”  Nu er havelågen flyttet, og lukket til ære for fotografen. I det daglige står den åben og er tøjret med en krog på væggen. Denne gamle hvide havelåge var en nødløsning, der blev sat op for flere år siden. Den fungerede jo fint, selvom den var lidt lav og spinkel i det. Så det blev en mere permanent løsning en beregnet.



Nu har vi Allan igen kigget på ny låge, men de passer ikke i størrelsen på vores smøge, så lågen skulle speciellaves. Det ville betyde en meget kostbar låge. Derfor gik Allan i gang med at lave en selv. Lågen er færdig, den skal blot males.

Tidligere på året, da jeg var i planteskolen fik jeg lyst til at prøve at have en hjulkrone i krydderurtebedet. Den var længe om at vokse, men nu har den fået vokseværk. Du milde kineser, sikke et træ det er blevet. Klik evt. billedet større. Nu er planten beskåret kraftigt. Selvom de små blå blomster lyser op i salaten og på maden, så er det fint med mig, at det kun er en etårig plante. Jeg kan nok finde noget andet at putte i munden, når jeg render rundt i haven. Ellers må jeg købe mig til lidt, som jeg har gjort i dag, da jeg kom forbi en bod, der solgte kirsebær. Det kan jeg ikke stå for. Kirsebær et den allerbedste frugt der findes. De to kirsebær, der sad på vores nyplantede træ, er væk, og det er ikke mig, der har spist dem.  

Syltetid, rosenvand og roser af servietter

Da vi byggede huset først i 70´erne blev der plantet roser hele vejen langs den 16 m lange mur. Så jeg har altid lavet rosengele. For en del år siden gravede vi alle roserne op fordi jeg var træt af at de groede op over vinduerne til tagrenden ustandselig, men jeg savnede også et par rosenbuske. For et par år siden plantede jeg 4 nye roser mellem vinduerne.
Der var ikke nok rosenblade til at lave det jeg gerne ville, så jeg har taget naturen til hjælp. Jeg plukkede en pose duftende røde hybenrosenblade.
Jeg gik hjem og kogte bladene af efter denne opskrift. Mit rosengele og rosenvand er altid blevet fin rød, men jeg skal love for at dette rosenvand fik farve, når det samme vand simrer med 3 gange.
Drivhuset og haven giver som sædvanlig en masse lige nu. Jeg veksler gerne lidt imellem det der syltes, så vi får lidt afveksling. Der er dog også ting vi helst skal have hvert år, men man kan også blive afhængig af nye ting. Sidste år lavede jeg en amerikansk tomatketchup efter den grønne syltebog. Den var så god, at vi må have den på lager igen i år, især når det ikke skorter på tomater. Skønt jeg kun har plantet 4 planter i år og ikke 7 som sidste år. Jeg har også startet en romtopff op. Dvs. vi har ikke noget nok rom på lager, men vi har masser af vodka. Gad vide hvorfor vi egentlig har købt alt det, vi drikker det jo ikke. Nu skal glasset bare fyldes op hen ad vejen med forskellige bær og efterfyldes med sukker og rom vodka. Jeg har lavet romtopff i mange år, men nu biver det altså vodkatopff, vi skal prøve denne gang.
Da vi var i Tyrkiet, gik en en tjener rundt og lavede roser, som han forærede de kvindelige gæster. Vi lurede ham af, og om aftenen sad både Mads, Camilla, mor og jeg ude på terrassen og øvede os på dem. Vi lærte det alle, og fik lavet en pæn buket. Kun Allan deltog ikke.
Da jeg ville genopfriske idéen, med en kaffeserviet, jeg havde indenfor rækkevidde. Jeg har brugt en kaffeserviet, en af dem der er i flere lag. Servietten foldes helt ud, og rulles et stykke på ca. 1 cm meget, meget stramt. Det er ikke nemt at rulle, holde og fotografere selv. Når man er færdig med at rulle, rulles det rullede rundt, lidt løst. Det er det, der former selve blomsten.
Derefter snor man resten af servietten rundt, så den danner stilken. Et stykke nede trækker man det ene hjørne af servietten op. Dette danner bladet og man snor færdigt så man har en stilk. Lidt øvelse skader ikke, så jeg har lavet en lille buket, fordi jeg går og pønser på noget.

Sundruten - en gave på 46 km

Det er ikke noget vrøvl, det er faktisk en lille tillægsgave fra os til Mark,  da han fyldte 30.
En underlig gave vil nogen sikkert mene, men vi nyder det, og som Allan sagde om morgenen. Det bliver dejligt bare at skulle slappe af i dag. Jeg var helt ening, og jeg ved de unge har det ligeså. Dog er det mest løb de slapper af med. Vejret var perfekt, så det gjorde ikke noget at dagen måtte udsættes. Vi havde jo bare valgt en tilfældig dato, uden at vide hvordan de unges kalender så ud. Det er ikke helt uden grund den kaldes Sundruten, fordi ruten følger vandet hele vejen rundt. Det er den samme tur vi cyklede sidste år med Hanne, bortset fra vi i år ikke kørte på mountainbikeruten.






Vi mødtes i Soesmarke og cyklede til Majbølle, forbi fuglereservatet og ud over  Guldborgsundtunnellen, hvor vi drak vores formiddagskaffe og spise en ostemad, mens vi så lidt på trafikken, både på vejen og på vandet, inden vi kørte videre til Hjelm.
Derfra fortsatte vi til Grænge og kørte gennem Hamborgskoven til Toreby, forbi Middelaldercenteret i Sundkøbing til Sundby L, hvor det var tid til at hvile rumpe og en drikkepause inden vi kørte over Frederik d. 9´s Bro til Nyk. F.
Da vi havde passeret Slotsbryggen havde vi kørt ca. halvdelen af turen, og klokken var næsten på slaget 12, så det var nærligende at indtage de ledige borde og bænke og spise de sandwich jeg havde lavet aftenen forinden. Hertil fik vi iskold hjemmelavet hyldeblomstdrik.  Derefter fortsatte turen til Kraghave og herfra kommer vi rigtigt tæt på ikke mindre en 4 godser på ruten hjemad. Da vi når teltpladsen i Klodskov, er det igen tid til lidt at drikke.  Et toilet er det eneste man kan savne på en lang cykeltur, men vi vidste der var muldtoilet der. En landejendom var også til salg, det har den været i flere år, Line som er hestepige, ville gerne bo der, så vi kiggede på huset, selvom det vist stadig forbliver en drøm. Prisen er eller var 5.395.000,-  En københavnsk mægler prøver nu at sælge huset. Den pris kan jeg ikke finde, men billedet af huset ses herunder. Idylisk ligger det bestemt. Efter at have kigget på hus tog vi turen over Froense og nåede atter til den føromtalte Guldborgsundtunnel, denne gang bare på Falstersiden, videre til Stadager og Sundby F, Guldborg F, over Guldborgbroen til Guldborg L. Vi nåede hjem efter 4½ time fra vi start, og har tilbragt 3 timer og 8 min på cyklen. Vi er blevet rystet godt, på de små snoede stier, som de 46 km næsten udelukkende består af. Det er noget lettere at cykle på asfalterede veje, men knapt så interessant.
Mor kom med kaffe og kage. Hendes lange cykelture er forbi, så hun måtte nøjes med at støde til senere. Der blev hygget, gået tur og filet fødder med sandpapir. Allan tændte op i grillen og sådan fik en dejlig søndag hurtigt ben at gå på.

Pyh, sikke en uge – og lidt om fejlmedicinering

Mandag morgen startede med den varme linie med Mark angående mor. Senere eller imellem dette, fik jeg med jævne mellemrum en sms fra Camilla, som befandt sig i Kasselbjergene, og pludselig ikke kunne skifte gear mere. Vi passede jo det ene barn. Hvis nu de ikke kunne nå hjem osv. Om eftermiddagen ringede Mads. Han ville da bare lige sige, at han måtte køre hjem fra arbejde, og havde været til lægen, fordi han slet ikke kunne få luft. Han havde hjertebanken og mere. Tirsdag måtte Allan en tur til lægevagten med ham. 
Da jeg besøgte mor i tirsdags, fortalte hun, at hun ikke anede, hvordan hun var kommet i seng aftenen forinden, og da hun vågnede om natten og skulle på toilettet, tænkte hun: “Hvad er det for et stort hotel jeg er på, helt alene og ikke et menneske at se.” Hun kunne ikke komme ud ad sengen, fordi nogen havde hejst sengegitteret i begge sider, men det lykkedes hende da til sidst at finde smuthullet i benenden, og klare det hun skulle samt at komme tilbage i sengen igen. Da hun står op næste morgen, begriber hun stadig ikke, hvordan hun er kommet i seng, og hvem der har taget tøjet af hende. På sygehuset siger de, at hun har gjort det selv, men det benægter hun, for hendes tøj er lagt så sirligt sammen, på en måde som hun ikke selv gør mere. 
Historien er den, at Mark og L havde været på besøg, og mens en sygeplejerske prøvede at forklare, hvad de var nået frem til omkring mor, blev mor fraværende og kunne ikke huske hvad der var blevet sagt. Hendes øjne vendte det hvide ud. Hun lignede et godt beruset menneske. Tungen slog knuder, når hun prøvede at sige noget, og mundvigen hang. Mark sagde til sygeplejersken, at der var noget galt, men sygeplejeske forklarede bare videre. Til sidst måtte Mark blive stram i masken og sige, nu må I altså gøre noget, for dette er rav ruskende galt, mor plejer ikke at opføre sig sådan. Han var næsten sikker på hun havde fået et hjerneblødning. Da “vågner” sygeplejersken og prøve at få mor til at rejse sig, med det resultat at hun nær var styrtet om. L. siger, at hun har lige spist sine piller og der var to, selvom hun kun plejer at få en inden sengetid. Sygeplejersken foreslog så at gå hen og tjekke journalen, hvilket Mark synes var en rigtig god ide. Hun komme tilbage og siger. Jeg er vist kommet til at give hende en sovepille, og det er en af de rigtig stærke. Det står der i hendes journal fra 2009. Da hele historien gik op for Mark og L kunne de altså ikke lade være at grine. De lagde mor i seng. L tog tøjet af hende og Mark lagde det sammen. De to unge kørte hjem med ro i sjælen. Vi tror alle mor havde rigtigt godt af den sovepille, men tænk hvis det havde været noget andet. Sygehuset havde endda ringet til søster og fået den nøjagtige medicinliste for at tjekke op, så de ikke gav hende noget forkert, og der står ikke noget om sovepiller. De havde også spurgt mor om hun ville have en sovepille, men hun havde takket nej.
Mor besluttede sig derefter for, hver gang at spørge, hvad det var for nogle piller, hun skulle spise inden hun puttede dem i munden. Hele personalet på afdelingen har vist hørt historien, for ved hver en given lejlighed, blev der lavet en lille historie om sovepiller, når de så mor. Som et barnebarn siger. Det er dejligt at høre, at mormor nu også har prøvet, ikke at kunne huske hvordan hun er kommet i seng.
Denne weekend var særdeles tiltrængt og kærkommen hos os. Lørdag fik vi handlet lidt, og så skulle der ellers forberedes lidt til det heldagsarrangement vi stod for i dag. Det gode vejr ville jeg også nyde, og det gik ud over haven. Kartoflerne til i dag kunne jeg passende sidde ude i det herlige vejr i aftes og skrabe, og både mad og kaffe blev indtaget udenfor. Søndag blev en dejlig dag, men det må jeg fortælle om senere, for snart starter en ny arbejdsuge, som jeg håber kan blive lidt mere normal end sidste uge, hvor jeg hele ugen mødte på arbejdet før normaltid og arbejdede længere end normalt. Hvad familien angår er alt igen ved at være normalt, så vi forhåbentlig kan få lidt ro i lejren igen.