søndag den 25. november 2018

Grønland kom til os

Dette indlæg er inspireret af det spørgsmål Ellen stillede til min kommentar, om en hel sæl, der ankom til vores adresse.
Jeg har aldrig været i Grønland, men har haft en del af den grønlandske kultur tæt inde på livet, da jeg var teenager. Vi havde nemlig en grønlænder, Ruth, boende et helt skoleår 1971-1972. Måske kender du allerede til dette eksperiment, men det er en helt anden historie.  
Julen 1971aDet var på mange måder et spændende år for hele vores familie. Ruth var et høfligt og stille barn, der selvfølgelig savnede sin familie. Min søster K, som hun også gik i klasse sammen med, var eminent til at lave fis og ballade, og få Ruth med på den galej. De kunne fjolle sammen. Der var meget i det danske samfund, der var helt nyt for Ruth. For eksempel havde hun aldrig stiftet bekendtskab med en cykel, men det og meget andet fik hun lært. Vi andre hørte om livet i en lille bygd i Upernavik, som Ruth kom fra. Vi lærte nogle grønlandske ord og sætninger. I dag er der kun to sætninger, der stadig hænger ved hos mig, men jeg kan ikke længere stave mig frem til dem. Kun udtale dem.
Ruth 1Som værtsfamilie, var man pålagt en tilsynsførende, der jævnligt kom og holdt øje med om Ruth trivedes, og om vi overholdt de restrektioner, der nu var. Hver måned var der brevveksling mellem Ruth og hendes mor. De kommunikerede også begge via kassettebånd. Det hændte jævnlig at der var små ting til Ruth i den månedlige pakke. Ting man ikke kunne købe i Danmark. Der var også af og til brev til mor, og mor skrev selvfølgelig tilbage.
Sælskind 1En dag op mod jul ringede postmanden atter på døren. Udenfor stod han med en meget stor pakke – til mor. Pakkerne plejede at være til Ruth, så det i sig selv, var en overraskelse. Hverken posten eller vi havde, nogensinde tidligere, set sådan en pakke, der partout skulle afleveres samme dag. Pakken var fyldt med is. Posten var lige så spændt som vi andre. Da isen blev fjernet dukkede det hvideste kød op, som vi umiddelbart overhovedet ingen ide havde om, hvad kunne være.
Ruth fik julelys i øjnene og kunne næsten ikke vente med at smage. Mor mente dog, at det skulle tilberedes først, men Ruth sagde det skulle spises, råt, som det var. Vi fik alle et stykke, men kun Ruth syntes, det var en lækkerbisken.
Mor anede ikke hvad hun skulle stille op med en hel sæl, som var renset og ordnet Sælskind 2aså fint, og lå der i to dele. Der var jo enormt meget kød. Mor talte med den den tilsynsførende, for at få gode råd til hvad hun skulle gøre med sådan et dyr, og fik at vide at hun skulle ryge det. Hun fik en liste over, hvad hun skulle skaffe, og hvor hun kunne købe det. Det var kun apoteker der solgte det, men de ville bare ikke udlevere noget til hende. Det var kun dyrlæger og udvalgte erhvervsdrivende, der måtte købe det. Mor forklarede historien, og fik lov at købe noget af det, så hun kunne starte processen. Derefter kontaktede hun den slagter, som røg de andre varer fra de dyr vi slagtede, for at lave en aftale med ham. Selvom han aldrig havde prøvet at ryge en sæl, sagde han ja, og aldrig har vi smagt så lækkert kød. 
P1170020Udover en hel sæl, var sælskindet også vedlagt. Skindet monterede far på en plade, og det kom til at pryde væggen i barndomshjemmet, lige til mor flyttede fra både det og huset for ca. 10 år siden. I pakken lå også julegaver til Ruth, og hver en lille gave til os tre unger. En isbjørnbrosche snittet af en hvalrostand. 
Den pakke har været længe undervejs. Først med helikopter fra Upernavik til Søndre Strømfjord, hvorfra den videre rejse foregik med skib til København, inden den blev sendt med posten til Lolland. Det var den gang man fik breve og pakker fra dag til dag. 

10 kommentarer:

  1. Sikke en spændende historie, og det var imponerende, at isen ikke var smeltet, da pakken nåede frem til jer.
    Hvad er der blevet af Ruth? Har I stadig kontakt med hende?
    Jeg har arbejdet i DR i mange år, og der havde vi tidligere grønlandske lydteknikere i nogle måneder som en del af deres uddannelse. Men flere af dem havde meget svært ved at falde til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske har pakken værer opbevaret på køl under sejladsen? Hvis ikke har den i hvert fald stået koldt på den tid af året.
      Ruth rejste tilbage til sin familie i Grønland, for senere at læse videre i Danmark, og der tabte vi desværre forbindelsen til hende. Jeg fortsatte med at skrive til hende, men fik intet svar. En dag kom mit brev retur. Ruth var flyttet. Efterfølgende skrev jeg til hendes forældre et par gange, men fik aldrig svar.
      Det er vist desværre et ubredt problem. Jeg har også haft en grønlandsk kollega, som blev dansk gift og stiftede familie. Hun trives og er her stadig.

      Slet
  2. Din familie er vist en rummelig familie.
    Tak for historien, som jo er vældig festlig. Godt problemet med sælen blev løst på behørig vis - og at kødet var velsmagende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du nok ret i, for vi har hørt det før. Vores dør har altid stået åben for alle.
      Det var godt at sælen fik den rette behandling til glæde for alle.

      Slet
  3. Det var min sæl en herlig historie!

    SvarSlet
    Svar
    1. En sælsom historie, men sand.

      Slet
  4. En dejlig fortælling fra dengang.
    Mine børns far har sejlet med inspektionsskibet Ingolf, på Færøerne, Grønland og Island. Min nye arbejdsplads har opgaver på Grønland. og derudover var der et Grønlænderhus her i byen tilbage i 70´erne. Men det er jo kun fortællinger jeg har lyttet til, aldrig selv været så tæt på som du.
    Sådan en forsendelse er det stadig muligt at modtage med posten. Det var lidt mere besværligt dengang først i 70´erne at sende en "kold" forsendelse. Og mht. pakker, det får vi da også dag til dag. Jeg købte bøger fredag, og hentede dem i boksen lørdag. Den var dog ikke til omdeling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fortællinger fra andre er da også en oplevelse. Især når du har haft det så tæt på. Nu får du måske lidt flere til samlingen kva dit job.
      Jeg er klar over, at der stadig fragtes varer med skib. Mig bekendt er det, stadig, den mest brugte metode, men tilpasset tiden med nye lovkrav og hjælpemidler.
      Pakker kommer meget forskelligt, afhængig af hvilket fragtfirma der benyttes. Det kan sagtens være fra dag til dag, mens et lille brev kan være mere end 14 dage undervejs.

      Slet
  5. Det var sjovt at få hele historien om Ruth og sælen - tak for den.
    Det drejede sig om mange børn, og man hører vel altid mest de dårlige historier, og jeg har hørt en del ikke-positive om grønlænderbørnene.
    Det er også lidt svært at gennemskue, om din historie med Ruth er god eller dårlig - selv om jeg naturligvis ikke er i tvivl om, at hun havde det godt hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hele historien om Ruth er det nu ikke, men du mener sikkert i forhold til min kommentar hos dig?
      I tv var der jo for et par år siden, tror jeg, en dokumentar, om netop nogle af de grønlandske børn der deltog i dette projekt. Det var ikke succeshistorier, men de findes. Jeg har kendskab til et par stykker, som gik i vores skole, hvor klassekammeraterne stadig har kontakt med deres 'grønlandske søster'
      Desværre ved vi ikke, om Ruth selv mener det har været godt eller skidt, men jeg ved hun havde en moster på Sjælland og familie i Jylland, som hun boede hos, da hun flyttede til Danmark igen.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)