Eksotiske frie fugle på en tysk mark og hyggelige Gothmund

Vi kørte ad en meget smal og pænt trafikeret hovedvej. Træerne stod tæt på begge sider, som de gør i en allé, og træerne hældte ind mod kørebanen. Skilte viste at høje køretøjer, skulle være særlig opmærksom på ikke at ramme træerne.
Mellem disse træer så jeg noget ude på marken, og sagde hvad søren var det, der stod der! Vi havde ikke mulighed for at parkere. Lidt senere så jeg det igen, og denne gang var der mere end en. Jeg kan simpelthen ikke nå at se, hvad det er. Det ligner nogle kæmpe store fugle, og det ser ud som om de går frit og slet ikke er indhegnet. Allan skulle passe sin kørsel, så der var ingen hjælp at hente hos ham, men hans forslag var traner. Det tvivler jeg på. De ser større ud. Hmm, det lyder mærkeligt.  
Stop så snart du har mulighed for det, siger jeg. Om vi så skal gå hele vejen tilbage, for at se hvad det er, så vil jeg altså finde ud af, hvad det er. Deri var Allan ganske enig. De blev ved med at dukke op mellem træerne ude på marken og Allan fandt et hul mellem træerne, hvor vi kunne holde et øjeblik. Vi kunne stadig ikke finde ud af, hvad det var. Det lignede strudse, men de så ikke ud, som de strudse vi kender. Vi syntes det var underligt, at de store fugle bare gik frit omkring uden indhegning. Hjemme igen blev der googlet. Det viste sig, at det er nanduer, der har invaderet det Nordtyske, allerede for flere år siden. Som turist er sådan noget sjovt at opleve, men det er ikke spor sjovt at være tysk landmand. Nanduerne kan vi også forvente at se på de danske marker, skrives der. Vi har ellers rigeligt at slås med af gæs og ænder. Du kan læse om de tyske nanduerne her og her.

Efter en tur til Grenzhus Schalgsdorf, kørte vi til Gothmund, som er en lille hyggelig fiskerby, man åbenbart kun kan komme gående til.
Oppe fra landsbyvejen kunne vi se ned over et område, hvor en masse stråtækte hustage stak op. Vi kørte ned mod vandet, hvor vejen endte blindt, med en bom og et skilt privat, så vi vendte om og fandt et sted at parkere, for at lede efter en lille sti. 
Stien førte os forbi denne specielle havelåge, lavet som farveblyanter, og vi fulgte den afmærkede sti gennem det lille paradis.

Husene ligger i niveauforskelle. Nogen vil kalde det terrasser, som man ser det i bjergområderne sydpå. Som turist har man kun adgang til den brede sti, der fører gennem området. Der var rigtigt meget at kigge på. Små og store kunstværker af forskellige slags.















Vejret viste sig fra sin allerbedste side i uge 42. Sol og sommer med temperaturer på 21° midt i oktober. 















Ikke to huse var ens. Alle havde hver deres særpræg og form for udsmykning i haven eller omkring huset. 











Hækkene var ikke højere end man sagtens kunne kigge helt ned til vandet fra stien.














Hvert eneste hus og grund var unik. Den del af Gothmund er virkelig en lille perle. 

Beretningen om miniferien er slut for denne gang. Hverdagen er atter i gang.