Børne- og forældreomsorg

Den forgangne uge, har været fyldt med en masse omsorg. Det meste af tiden i relation mellem børn og forældre. 
Mads har hjulpet Allan med bl.a. at efterse bremser på den gamle Polo, som skal til syn lige om lidt.
Fredag, efter job, kørte jeg op til mor. Hun vidste godt, at jeg knapt havde 1½ time til hende i denne omgang. Alligevel spørger hun, hvor travlt jeg har, for hun ejede hverken brød, morgenmad eller frugt, så hun kunne overleve weekenden. Afsted til byen, sammen med mor, handle, hjem til hende, læsse af, pakke ud, åbne ting og sager, pille mandariner osv. så hun havde mulighed for at klare sig selv. Mor blev overladt til et indkøbsrod, som hun selv kunne gå og pusle med, for jeg skulle nå min brillemand, som dragede omsorg for mig og mine øjne i 1½ time. Jeg blev målt og testet af apparater, som min øjenlæge ikke ejer.
Det er længe siden Mads spurgte mig om jeg ville tapetsere et mindre område i hans køkken. Det lovede jeg. Han skulle nok sige til, når der var pudset og klargjort omkring den nye terrassedør, så jeg kunne komme til. Mads har bare glemt at sige til mig, at han for længst var blevet klar, og jeg har glemt at spørge til det. Derefter var min kalender optaget, men i lørdags blev det så til noget. Både Mads og jeg nyder at høre Mads og Monopolet. Radioen var, som altid, også tændt, men vi fik ikke hørt et eneste dilemma, for vi havde travlt med at følge op på vores eget livs gøren og laden og hele verdenssituationen. Det er længe siden, han og jeg har været på tomandshånd. Ih, hvor vi altså snakkede hele lørdag formiddag og lidt til. Da tiden kom og han skulle gøre sig klar til at tage til 60 års fødselsdag, gik jeg hjem og drog omsorg for mine egne ting og sager.
Camilla spurgte i sidste uge, om jeg var hjemme søndag, og om jeg, i så fald ville hjælpe hende med at dobbelthandle hundene. Hun skulle nok selv tage billederne. Det blev aftalt til søndag.
Onsdag fik jeg en sms fra Camilla, om vi kunne tænke os at se musicalen Cats. Jeg kender den ikke, men det vil vi da gerne, skrev jeg tilbage. Hun fik billetter, men det ødelage lidt vores første søndagsaftale. Faktisk fik hun fire billetter, så hun spurgte, om Mads også kunne tænke sig at tage med, men det turde han ikke love, han havde energi til, ovenpå lørdagens fest, selvom det kunne være rigtigt hyggeligt.
Camilla ville gerne holde fast i aftalen med mig, om hjælp til dobbelthandlingen, men hun synes også det kunne være rigtigt hyggeligt, hvis vi kunne spise en frokost sammen, inden vi skulle se musicalen. Hun kunne dog ikke se, hvordan hun skulle kunne nå det hele.
Aftalen blev, at Camilla ville komme til Lolland søndag morgen, så vi kunne få den del af det overstået, og så kunne vi spise aftensmad sammen i stedet. Inden hun kørte hjemmefra, spurgte hun hvordan stormen Ingolf, og vejret i det hele taget, så ud på vore kanter.
Jeg gik til stranden, som aftalt. Efter Camillas eget udsagn, fik hun nogle rigtige gode billeder. Dog var hun utilfreds med, at Ingolf havde sendt Paganis ene øre ud på en flyvetur.  
Camilla kørte hjem, og et par timer senere satte vi og Mads, kursen mod København, med et lille stop i Albertslund, hvor vi samlede Camilla op. Ved Royal Arena havde vi fået VIP parkering. Knapt var vi kommet ind i bygningen, før vi blev kropsvisiteret og vi, der havde tasker skulle åbne, så alt indholdet kunne ses. Derefter viste Camilla os vej til vores suite, hvor vi købte os en tår kaffe, mens vi snakkede løst og fast inden forestillingen begyndte. Af en steward blev vi fulgt ned til vores pladser. Salens bedste, eller i hvert fald dyreste pladser. Musikken var generelt ikke vores smag, men der var et par numre der gav gåsehud overalt på kroppen. Vi var imponeret over de mange kostumer, de optrædendes smidighed og kondition. Efter forestillingen kørte til Felix Steakhouse, hvor Camilla vidste, at man var sikker på at få rigtig god og lækker mad. Her hyggede vi videre, inden det var tid at sætte os ud i bilen, hvor vi snakkede, grinede og hyggede videre, inden vi satte Camilla af, og kørte tilbage til Lolland. Det var en rigtig dejlig weekend, hvor omsorgen gik begge veje, og vi skal allerede være sammen igen i den kommende weekend.
Da vi kom hjem om aftenen var vandstanden steget så meget, at der kun var en kørebane på hovedvejen, som findes helt oppe ved det røde hus. Allerede ved middagstid, så det truende ud.   
Ud over denne dejlige omsorgsweekend, har jeg også draget omsorg for andre ved at aflevere disse fire trøjer til Røde Kors. Det er immervæk blevet noget sjovere at strikke små trøjer, efter jeg har fået et større garnudvalg forærende. Havde jeg ikke fået det garn, havde trøjen på første billede ikke fået ærmer.
Om end det stadig kun er garnrester, og mange striber, så er udvalget, og dermed også mulighederne for variation, blevet noget større, end det har været længe. Jeg kan næsten ikke vente til jeg er færdig med den ene trøje, før jeg går i gang med den næste.