Hjælp dig selv ved at hjælpe andre

Denne weekend har for det meste bestået af hjælpeprojekter. Det betyder at jeg får ryddet op, mens jeg hygger mig med lidt syslerier.
Jeg har en del nye stofrester liggende, som er blevet tilovers, hver gang jeg har syet et eller andet. Det er ikke de store stykker stof, men det er for godt til bare at kassere. Det allermeste stammer helt tilbage fra ungerne var små. Jeg har haft bud med til Røde Kors, for at få fat i nogle mønstre jeg kan bruge, selvom jeg egentlig har mønstre nok, men der er helt bestemte krav til, hvordan man må sy. Ingen knapper og ingen lynlåse, hverken i tøj eller strik. Jeg har brugt nogle timer på at tegne mønstre af, arkene skulle afleveres igen.
Endelig kom jeg til det sjove, nemlig at klippe i stoffet og til selve syningen. Der skal alligevel bruges en pæn størrelse stofrest, selv til små bukser, nederdele og shorts. Nederdelen er pyntet op med et af Mads’ børneslips. Der er syet lommer i både shorts og bukser.
Mor skulle have tiden til at gå, så hun kom en tur lørdag. Jeg greb chancen og tog hende med ind til min computer, hvor vi sammen fik sat endnu flere oplysninger på gamle billeder til Lokalhistorisk Arkiv. Jeg ved hun synes det er sjovt og interessant, og hun kender jo i sagens natur flere fra den tid, end jeg gør. Tiden fløj afsted. Allan spurgte om vi slet ikke skulle have frokost, så vi fik både frokost og eftermiddagskaffe lige oven i hinanden. Mor havde nemlig taget en hjemmelavet æblekage med. 
I fredags da jeg mødte på arbejde, for at afslutte og indberette moms, kunne jeg dårligt finde ind. Der er byggeet helt om. Vægge er flyttet. Døre er flyttet, og flere er sat i. Da jeg nåede mit kontor var der også sket store ændringer. Bl.a. var min pc og alle mine bilag og papirer forsvundet. Det blev dog fundet og stillet op. En af cheferne fra det nye firma kom og spurgte mig, på en pæn måde, hvor meget jeg skule arbejde for min gamle chef, for det var hans kontor, og han havde ikke aftalt at der fulgte en medarbejder med.Jeg blev ham svar skyldig, men mente det var ganske få timer om måneden. Det var så heller ikke noget problem. Vi kunne sagtens dele kontor de timer. Jeg fik at vide hvor jeg måtte råde. Jeg skrev på firmaets vegne min egen opsigelse, og bad chefen skrive under. Det ville se forkert ud, at det var min egen underskrift, der stod på papiret. Som jeg sagde til chefen, kunne han ikke have mig ansat i et firma han havde afhændet. Jeg skal først på arbejde der igen, når der skal laves løn for sidste gang. Jeg bliver så ansat i det andet af hans firmaer. Mit gæt er, at det maximalt kan blive ca. 5 arbejdstimer om måneden, og det er jo ingenting.
Vejret har været fint i dag, og da vi havde drukket eftermiddagskaffe, gik jeg mig en tur. Jeg vovede pelsen og gik ad landevejen til jeg mødte en anden skov end vores egen. Når nu erantis og vintergækker står så fint og blomstrer i vores have. Kunne jeg ikke dy mig for at tage en lille afstikker ad en skovsti, for at se om der skulle være de første tegn på ramsløgspirer. Jeg ned på hug og feje blade til side. Her så jeg de første små spirer af både anemoner, men vist også ramsløg. Det blev en lang vandretur, måske for lang, for et godt stykke før jeg var hjemme igen, kunne jeg mærke det trak i ballen. Jeg må gerne gå, men bare ikke for meget. Jeg vil gerne vide, hvornår det er for meget, men det finder jeg nok ud af det næste døgns tid.