tirsdag den 6. december 2011

Om at have tid

Julemåneden giver lidt ekstra travlhed rundt omkring i mange hjem, og derfor kom jeg til at tænke på disse gamle ord, som til en vis grad stadig er aktuelle. Historien er skrevet af Olav Christensen, Odder, og har altså intet med mig og min familie at gøre.
En bemærkning de fleste af os jævnligt hører eller bruger er: “Jeg har ikke tid” men hvad er tid!
Min oldefar arbejdede 12 timer dagligt – undtagen søndag. Det var en arbejdsuge på 72 timer. Ved siden af jobbet passede han sin kolonihave med det lille hus. Han var kasserer i skyttelauget, strålerørsfører i det kommunale brandværn, tenor og nodeskriver i sangforeningen. Han klippede selv håret på sine 3 børn, han forsålede familiens fodtøj og kløvede 8 kubikmeter brænde. Desuden lavede han selv det meste af det, der skulle bruges i huset.
Min bedstefar var kommet ned på en arbejdsuge på 54 timer. Han overtog haven efter oldefar og var også strålerørsfører. I sangforeningen sang han ligeledes tenor og han var aktivt med i skyttelauget, men han var ikke kasserer eller nodeskriver og han klippede heller ikke selv sine børn. Da man var begyndt at fyre med kul indskrænkede hans brændehugts sig til 1 kubikmeter. Husgeråd var noget man købte hos isenkræmmeren.
Min far arbejdede 48 timer ugentlig. Han havde hverken tid til sang eller frivilligt brandtjeneste. Hans to børn gik til frisøren. Brændehugst – da højst for motionens skyld.
Og jeg? Jeg er traditionstro medlem af Hjerteforeningen og tager motionsdiplomet hvert år, men kommer der ellers aldrig. Jeg har opgivet familiehaven – det betaler sig jo ikke længere. Jeg har ingen børn. Brænde og kul? – nej tak – jeg har oliefyr. Hvordan skulle man ellers få tid til noget i vor forjagede tid. Jeg skal trods alt arbejde 37 timer om ugen.
  • Min oldefar? – han blev 94 år – iøvrigt en herlig fyr.
  • Min bedstefar? – jo – han blev 65 år.
  • Min far? – jah han blev kun 52 år – blodprop du ved.
  • Jeg selv? – man skal jo ikke slide sig ihjel – nej lad os få den 35 timers uge.
_________________________________________________________________________
Jeg selv havde tid til at nyde den smukke solopgang i går på vej til arbejdet, og det sidste af den blev nydt fra kontorvinduet.
P1020031 P1020032
I morgen må jeg se om jeg kan få tid til at komme på loftet efter mit julepynt. Min weekend er afskrevet. Hele lørdagen står i firmaets tegn.

33 kommentarer:

  1. Flot solopgang - godt du fik tid til den :-)

    SvarSlet
  2. Jeg vil også snart finde noget tid til at få julepynten fundet frem.. Fin historie om tid.. :-)

    SvarSlet
  3. Sjov historie.
    Jeg er sikker på at det er ikke det vi (ikke) laver der tager vores tid; mere de mange indtryk og valgmuligheder vi skal forholde os til i dagligdagen, både på arbejdet og når vi 'holder fri'. Informationsmængden og antallet af beslutninger vi skal træffe er vokset kolossalt i løbet af de sidste generationer. Når vi har hovedet fyldt med mange ting på en gang, i stedet for at fokusere på nuet føler vi nemt at vi er bagud og ikke har tid nok. (Sikken dog en smøre, Pia).
    Tak fordi du har givet os lidt smukt at kigge på også :-)

    SvarSlet
  4. Fruen... Tak :-) Jeg prioriterer solopgange højt :-)

    SvarSlet
  5. Inge... Vi når det nok, det plejer vi jo :-) Tid er noget mærkeligt noget og ikke til at måle uden et ur eller en kalender :-)

    SvarSlet
  6. Ditte... Her er plads og TID til lange smører :-)
    I dag har vi så mange muligheder når dagens lønnede job er overstået. Jeg har for mange år siden besluttet at jeg ikke vil stresse over det jeg ikke når. Der er dog ting som SKAL klares og de kan give lidt uro hvis tiden er knap. Det hænder jo, at man ikke altid er herre over situationen. :-)
    Velbekomme :-)

    SvarSlet
  7. Tankevækkende.....
    Jeg vil nødig have flettet flere arbejdstimer ind. Men jeg er også klar over, at det der kommer efter 16.00 må prioriteres. Og lige som dig, så vil jeg altså ikke lade mig stresse. Ind imellem husker jeg det, og andre ganger bliver jeg mindet om det...

    SvarSlet
  8. Tid er en underlig størrelse, det er nok fordi vi har for mange muligheder at vi synes vi ikke har tid nok...Mig, jeg gider ikke stresse over julen, den kommer alligevel og jeg plejer at nå det jeg skal nå...;D

    SvarSlet
  9. Meget tankevækkende betragtninger! For man både skulle og nåede en hel del mere i gamle dage. Men så skulle man jo heller ikke bruge tid på at snakke i telefon (andet end til de mest nødvendige beskeder), sidde foran en computer eller et fjernsyn...

    Jeg er til tider lidt træt af at høre folk sige, at de er stressede og ikke har tid. For objektivt set har vi mere tid end nogle andre før os. Det er bare blevet så smart at sige - men det har for mange ikke noget med reel stress at gøre, som jo er virkelig alvorligt.

    Vi skal måske bare lære ikke at gå så meget op i tiden!

    SvarSlet
  10. Ja vi bruger megen tid på alt muligt som vi sikkert godt kunne lade være med. Og har vel også brug for at have tid til ting de ikke havde dengang. Men det er meget tankevækkende at se hvor meget man fik fra hånden før i tiden...

    SvarSlet
  11. Susanne.... Jeg ønsker heller ikke flere arbejdstimer, for så skal der jo igen sorteres ud i alt det sjove :-)

    SvarSlet
  12. Annemarie.... Helt enig, og jo mere tid vi har til rådighed des mere fylder vi på :-)

    SvarSlet
  13. Nille..... I gamle dage nåede de vist lige så meget som de fleste af os når i dag, dengang havde de ikke alle de forstyrrende elementer vi har omkring os.
    Jeg er enig, i at den stress der oftest bliver talt om kan ikke sammenlignes med den alvorlige af slagsen.
    I bund og grund handler det for mig at se "bare" om at prioritere. Vi må sætte vores egne mål og grænser. Ingen kan jo alt.

    SvarSlet
  14. Kirsten... Verden forandrer sig, og dermed også vores ønsker og behov. Jeg tror at de i gamle dage var gode til at efterleve "kom hviledagen i hu, at du holder den hellig"

    SvarSlet
  15. Det er noget underligt noget med tid, man bliver så stresset af den. Jeg tager det også stille og roligt med julesyslerne...gider ikke alt det jag. Jeg kunne sagtens bruge alt min tid til kreative udfordringer, men omvendt er det jo også skønt at være en del af et arbejdsfællesskab. Det var nogle fantastisk arbejdstimer de havde i gamle dag, måske det skyldtes at de også passede deres sengetid. Der var ikke så meget pc, tv m.v., så man krøb i kanen når solen gik ned...har jeg hørt ;-)) Tak for en god historie KNUS

    SvarSlet
  16. Gitte... Tid en sjov størrelse :-) I gamle dage var der ingen tekniske hjælpemidler, så de blev træt fysisk. De gik næppe i seng samtidig med solen med alle de arbejdstimer og opgaver :-) men nattesøvnen har de sikkert passet.
    I mit barndomshjem holdt vi skumringstime :-)

    SvarSlet
  17. Det er en meget tankevækkende historie. .men hvor er det sandt! Jo mere fritid vi får og jo flere hjælpemidler vi anskaffer os, desto mindre tid føler (nogen af os) at vi har. Jeg bliver faktisk tit irriteret når nogen påstår at de ikke har tid, f.eks til at være sammen med ældre i familien. Det er i sidste ende tit et prioritetsspørgsmål synes jeg. Tak for historien, knus:-)

    SvarSlet
  18. Prikker.... Mangel på tid er ofte en dårlig undskyldning, men det lyder bedre, end at sige man ikke har lyst eller ikke vil.
    Alle har deres frie ret til at leve det liv de ønsker (eller har mulighed for at leve)

    SvarSlet
  19. Hej! Ja jag tror att fok tog reda på tiden på ett annat sätt förr. Ha det gott !

    SvarSlet
  20. God og tankevækkende historie :-)
    Vi har lige så meget tid, som vi vil have :-)
    Det irriterer også mig, når folk siger, at 'ih hvor er jeg altså stresset i dag'.
    Vedkommende har måske travlt, men stresset er man ikke den ene dag og ikke den anden, men ordet er efterhånden blivet noget udhulet.

    SvarSlet
  21. Janne... Det gjorde de sikkert :-)

    SvarSlet
  22. Ellen.... Historien sætte måske tingene lidt i perspektiv!
    Det er i hvert fald ikke nemt at få 25 timer ud af et døgn på kun 24 ;-)
    Ordet bliver misbrugt. Der er nemlig væsentlig forskel på at have travlt og være stresset.

    SvarSlet
  23. Må jeg spørge om hvornår historien er skrevet af Olav fra Odder og om du kender ham??

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej jeg kender ham ikke, og jeg ved heller ikke hvornår historien er skrevet. Jeg fik blot en fotokopi for mere end 25 år siden, på min daværende arbejdsplads. Der står ikke dato på, men kun: "Af Olav Christensen, Odder."

      Slet
  24. Tak for dit svar. På hvilken arbejdsplads fik du det udleveret? Du må bære over med alle mine mange spørgsmål - jeg prøver at pejle mig ind på om det kan være min far, der har skrevet det. Han lever desværre ikke mere, så jeg kan ikke spørge ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal du skam ikke undskylde.
      Jeg fik det af en af mine kollegaer på SN-Frø i Nykøbing F. og vi havde faktisk også en afdeling i Hadsund. Vi blev fusioneret med DLF i 70´erne.
      Vi var lige gode om at komme med sjove historier, men desværre husker jeg ikke mere hvilken kollega, der kom med lige nøjagtig denne historie.

      Slet
    2. Rettelse: Fusionen skete først sidst i 80´erne, men det har næppe nogen betydning for dit spørgsmål.

      Slet
  25. Her var det noen meget gode poeng... Kanskje vi oftere burde se på hva de gjorde før?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald tankevækkende.

      Slet
  26. Tid er åpenbart relativt...

    SvarSlet
  27. Flott innlegg i forhold til tema.

    Ha fin dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og tak i lige måde :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)