Kos til fods

Fredag den 9. og lørdag den 10. maj 2014
Det er kun lige middag da vi får anvist vores værelse på hotellet. Vi parkerer kufferter og  begiver os straks ud for at se lidt på området. Det er så koldt, at vi beholder rejsetøjet på. Den høje hvide bygning her er politistationen efterfulgt af Johanniterborgen, som er enorm stor. Panoramabilledet her er først taget nogle dage senere, da jeg rent tilfældigt opdagede, hvordan man tager sådan et billede. Vi gik helt ud til havnen.
Der var ankommet en færge, og set med vores øjne så det noget forvirrende ud. Der blev kørt både ud og ind og på kryds tværs. Lastbilerne bakkede ind med store hængere, mens andre kørte ud. Der var både mennesker og personbiler i et stort virvar. Det så noget kaotisk ud, og vi tænkte det måtte da ende galt før eller siden. Vi undrede os og forstod ikke en dyt, så vi hen og spørge en sikkerhedsmedarbejder, hvad det var der foregik. Lastbilerne bakkede ind og satte deres sættevogne af, fordi det var lettere og hurtigere for truckene at tømme skibet, når det lagde til kaj i Piræus.
Ved kirken havde en stribe biler parkeret hvor det var forbudt, så der var gang i uddelingen af bøder. Vi så utrolige mange ulovlige parkeringer overalt på Kos. Hver eneste dag var denne gade fyldt med parkerede biler. Bemærk lige bilerne nærmest gnubber sig op ad afmærkningspælene. Jeg må fortælle mere om parkering på et senere tidspunkt. Kun den ene gang har vi set en betjent. Det kunne give rigtigt mange penge til den slunkne statskasse, hvis det gjorde lidt ved det.
Vi var TRÆTTE da det kun var blevet til knap 4 timers nattesøvn for at nå flyet, og ingen af os fik blundet under flyveturen, så vi gik tilbage mod hotellet, købte lidt vand med på vejen. Vi drak en tår eftermiddagskaffe inde, da det var for koldt på altanen, selv med frakke på. Ud og spise tidlig aftensmad, og så ellers på hovedet i seng allerede kl. 21.
Efter næsten 10 timers god nattesøvn, morgenkaffe og en ostebolle, som vi igen måtte indtages indendørs, da det kun er 15° og blæsende koldt. Vi tog til informationsmødet, selvom der ikke plejer at komme nogen større overraskelser. Denne gang var det da helt spild af tid. De havde kun deres egne ture at byde på.
Vi tog igen på vandring rundt i byen, for at se om vi kunne finde noget spændende. Vi bestilte bil og båd til de næste par dage. Vi besøgte kirken, hvor jeg snuppede et billede gennem den åbne dør og ind i våbenhuset, vil jeg kalde det. Inde i kirken måtte man ikke fotografere, så desværre kan jeg ikke vise noget derfra, men smuk var den.
I et hjørne af en afsides bygning stod en dør åben. Jeg stak hovedet ind i et mørkt og koldt rum, som lugtede fugtigt og jordslået. Jeg spurgte damen som sad lige indenfor, hvad det var. Ulempen på Kos er nemlig, hvis der overhovedet er nogen skiltning eller information, står det skrevet med græske bogstaver. Kun yderst sjældent finder man lidt information på engelsk. Damen svarede venligt, du kan se og du vil vide. Det var alt den information vi fik. Det må simpelthen være et museum for en badeanstalt.
Til venstre er det broen til slottet og til venstre platantræet hvor Hippokrates skulle have undervist sine elever. Begge dele er grækerne meget stolte af og fremhæver det som store turistattraktioner. Træet er understøttet af et kæmpe stativ, fordi grenene er ved at knække. Der er altså mere stativ at se end træ. Arkæologiske værdier betyder meget for grækerne. Disse ruiner findes overalt, og ser i vores øjne ikke særligt tiltalende ud. Slet ikke når man ikke aner hvad man ser, mens man må rende rundt i højt ukrudt og kigge på gamle murbrokker, der alle ligner hinanden. 
Vi vil hellere gå på opdagelse ude i de små gader og studere hverdagslivet, som det ser ud for dem der bor der. Til venstre er det en restaurant og til højre en ganske almindelig beboelse. Oliventønder bliver brugt flittigt som plantekrukker.
En mand var ved at forslæbe sig, da han kommer bærende med en møgbeskidt ventilator eller køleaggregat som han løfter ind på bagsædet af sin fine bil. Andre sørger godt for nogle af de mange katte, der findes på øen. Ved denne dør talte vi 11 katte. Dagen blev fyldt med en masse indtryk af alt og ingenting. De lovede bedre vejr med masser af sol næste dag, så vi kunne komme i sommertøjet.

I går pakkede vi kufferten med godt vejr og rejste hjem i dag

Sidste fredag kl. to om natten stod vi op og kørte til lufthavnen i p.., sjask, øsende regnvejr. Hold da magle hvor det væltede ned. Vi kunne sejle på motorvejen på udsatte steder. Jeg havde googlet vejrudsigten hjemmefra, så vi var forberedt på at vejret ville være gråt og køligt på Kos, hvor Allan havde bestilt ferieophold til os. Jeg havde googlet vejret, så vi var forberedt på at det ville være skyet og ret køligt og måske lidt regn, men under 1 mm, og de par stænk opdager man jo næppe. Vi ankom til Kos ved middagstid. Her er chaufførerne kravlet i kuffertrummet, hvor de tager sig en pause, inden vi bliver fragtet til Peridis. Det lykkedes for solen at bryde igennem i korte øjeblikke den første dag, men det var faktisk så blæsende og koldt, at vi måtte holde de lange bukser, bluser og jakker på. De truende tunge skyer hang over horisonten på vores aftentur, men det holdt tørvejr.

Efter to grå dage skal jeg love for sommeren kom til Kos, nøjagtig som vejrudsigten  havde sagt hjemmefra, så resten af dagene nød vi vores morgenmad på terrassen i shorts og bare arme. Fra den enormt store lejlighed havde vi udsyn til citrontræerne.
Aftensmaden spiste vi hele ugen her på en lille familierestaurant, hvor de ikke står og råber efter en eller plaprer løs. Heller ikke selvom man stopper op, og det kan vi godt lide. Vi har forsøgt at nå igennem alle de græske retter på menukortet og fået hjælp til at vælge husets bedste græske mad, når vi bad om det. Alle lamperne er ‘pyntet’ op med forskellige flasker, lige fra grønne ølflasker til blå vandflasker, samt klare og mørke små buttede rød- og hvidvinsflasker. Lamperne på stengærdet er kæmpe store muslingeskaller. Den gule ‘frugt’ er remuladebøtter, tror vi.  
Hvis der er adgang til hotellets tag, så plejer vi at finde vej derop, det gjorde vi også her, hvor man kan skue ud over et stort område. Hotellet er grønt og miljøvenligt, og det sås og mærkedes tydeligt på håndklæder og sengetøj. Hver eneste dag var taget fyldt med vasketøj. Der var solceller og varmepumper i massevis og selvfølgelig vandbeholdere, men der var også en stabel drømmesenge, så man kunne finde sig en fredelig plet deroppe. Det nåede vi dog ikke, for som sædvanlig var vi stort set ikke på hotellet.
Vi har gået og gået, kørt bil, sejlet, cyklet og gået endnu mere. Hvad vi har oplevet vil dukke op lidt efter lidt. Her er et par billeder af nogle af de smukke og anderledes blomster, man finder dernede. Hvad det er for nogen, har jeg absolut ingen ide om.
Vi har været hjemme et par timer nu, og det første jeg gjorde var at smutte i drivhuset og nippe tomater. Jeg har været en tur rundt i haven for at se hvordan det så ud inden jeg trådte ind i huset. Det hele er groet i vejret. På hjemturen nød vi solen og alle de duftende gule rapsmarker og alt det grønne, for selvom de siger der er grønt på Kos lige nu, så kan det slet, slet ikke slå vores lille land. Det var næsten synd at rejse væk nu, hvor her er allersmukkest, så de næste par solskinsdage, vil jeg nyde ude i haven inden arbejdet igen kalder på mandag.

Kampen om at få plads

Selvom døre og cykler i Holland har fyldt en del, havde jeg nærmest besluttet mig for ikke at skrive mere om vores oplevelser fra Holland, men Jørgens kommentar til dette indlæg var med til at ændre min beslutning.   

Disse døre er så smalle at brevsprækken må sidde på højkant.

Over rigtigt mange døre var der en eller anden form for udsmykning. Jeg kunne have fyldt kameraet med disse små kunstværker.
Vi har dog før set disse udsmygninger på vores ferier i Europa, men vi fascineres altid af håndværk, især når det samtidig er anderledes end det meste, og det var der rigtigt meget af i Holland. Det må være en drøm for enhver håndværker at arbejde dernede, hvis man ser bort fra lønningerne og vel at mærke kan lide de udfordringer det byder på, når arkitekterne har gjort deres arbejde, og det hele ‘bare’ skal realiseres. 
Der er også andre steder hvor der kæmpes om pladserne. Der er rigtigt, rigtigt mange cyklister i Holland, faktisk er der 18 mill. cykler. Der er cykelstier næsten overalt. Billederne her fortæller vist tydeligt, at der virkelig bliver gjort noget for cyklisterne. Disse billeder er far Haarlems centrum, hvor der kører masser af biler hele tiden. De to brede røde cykelstier, i hver side af vejen, er hver især ligeså brede som den bane, der er afsat til til bilisterne midt på vejen. Der hvor der ingen cykelsti er, tror cyklisterne tydeligvis også de ejer det hele. Alligevel var der aldrig en eneste bil der dyttede. 
Set med mine øjne lever cyklisterne et farligt liv midt i bytrafikken. De hverken viser af, eller ser sig tilbage, men drejer blot over de trafikerede veje i et rimeligt højt tempo. Bemærk barnet der cykler yderst. Det er faktisk en ret trafikeret vej, midt i Haarlems centrum med 150.000 indbyggere. Vi så ofte to på en cykel. Ingen kører med hjelm, heller ikke når de kører på knallert. Efter vi er kommet hjem, har jeg fundet ud af, at der er helt specielle cykelregler i Holland, men også at de hollandske cyklister mildt sagt er aggressive og berygtede for at ignorere ethvert trafiksignal. Læs selv her. Nu hvor vi ved at bilen altid har ansvaret, så forstår vi bedre. Alligevel synes jeg at cyklisterne spiller hasard med livet.
Min egen cykel er en af de robuste, som skal kunne klare de daglige skovveje året rundt i al slags vejr, men cyklerne i Holland kan jeg alligevel ikke hamle op med. Alle har store robuste bagabebærere for og bag med plads til masser af oppakning. 
Der er cykler med flere sadler og barnestole, hvor børnene er beskyttet af et stort visir. Det er svært at se på billedet.
Der er meget lange cykler med bløde sæder eller spinkle cykelstole og små sadler.
Der er cykler med ekstra kraftige dæk. Jeg har ikke tal på alle de modeller vi så. Aldrig før har jeg set så mange forskellige cykelkonstellationer. Ingen tvivl om at Holland er et stort cykelland.  

Vanskabte høns eller æg? - og legehjørnet

Da jeg stillede de nyindkøbte æg, fra de fritgående høns i køleskabet, bemærkede jeg at et af æggene var meget, meget tynd i skallen, men alligevel tæt og stærkt nok til at jeg kunne trykke på det uden det knustes. Efter et par dage, stak ægget mig lige i øjnene, da jeg åbnede køleskabet. Skallen var nu bristet og krøllet helt sammen. Efter et par dage skulle jeg lave en portion melboller. Da jeg slog det ene æg ud, indeholdt det slet ingen blomme.


Jeg har brugt en del tid i haven, for at få den til at se ud som jeg allerhelst vil have det. Desværre er det kun en stakket frist, men nu er den finkæmmet. Da bladene fra påskeliljerne altid irriterer mig, og lukker af for de andre blomster bagved, så fandt jeg på at flette alle bladene langs hele indkørslen. Måske en skør ide, men det pyntede.
Jeg elsker mit drivhus, som jeg besøger flere gange dagligt. Selv når vejret ikke er allerbedst, så er der dejligt tørt og varmt og så kan man også lege lidt med kameraet. Her er det purløgene der blomstrer og årets første peberfrugter har været på vej et stykke tid. Da jeg skulle vande mine blomsterkrukker, fik jeg pludselig øje på denne mikroskopiske edderkoppefamilie. De var bare bitte, bitte små gule prikker i blomsten. Jeg tror ikke de kan lide brusebad, for de fik godt nok travlt med at krybe sammen. Sikke en aktivitet der blev. Jeg måtte ind og hente kameraet.

Lolland kan slå Holland

Det er i hvert fald tulipanavlerens egne ord i tv2east for nogle uger siden. Manden dyrker og leverer halvdelen af de tulipanløg der dyrkes i hele Danmark. I år måtte vi altså nå at se det.
Han har dyrket tulipaner i mange år, men ovenpå de dårlige priser i 2012, skar han året efter 7 ha væk ifølge mit avisudklip fra sidste år, hvor der også står, at han forventer at få to millioner tulipanløg ud af sit arbejde i 2013. Tulipanerne er fordelt på 27 sorter i et stort farveorgie for at kunne ramme årets modefarve. Den lilla har været den hotte de senere år, men den orange er på vej op.
Der er trængsel på den lille vej, hvor to biler kun kan passere hinanden, hvis rabatten benyttes. Det er ganske gratis at gå langs marken, eller sætte sig i vejrabatten og nyde dette syn, som trækker mange turister til. Også de lokale kommer forbi flere gange dagligt, for blot at nyde synet. Vi talte lidt med både turisterne og de lokale mennesker, men allerbedst var det da en god ven af gården, kom hen til os og fortalte os en hel masse om produktion, pasning, høst og salg. Vi blev godt informeret. Selv landmandssønnen på traktoren gav sig tid til at sige noget, når han kom i nærheden af alle tilskuerne.
Vi kom lige i sidste øjeblik. De var nemlig startet på at klippe hovederne af tulipanerne, og 'i morgen' den 27. april, ville der ikke være flere blomstrende tulipaner. Inden de når så langt med at klippe hovederne af dem, går de rækkerne igennem og fjerner ‘fejlfarvede’ så det bliver ‘rene’ løg også uden striber, hvis det selvfølgelig ikke ER en stribet sort.
Når hovederne er fjernet, skal løgene stå og samle kraft og styrke, hvorefter de tages op. Vi fik vist og fortalt, at løgene er plantet i et langt net, for at lette optagningen. Nettet ses på billedet her til venstre. Når løgene er taget op skal de sorteres inden de sendes til gartneriet. Optagning af løg sker ca. den 20. juni. I august og september sælges der løg, måske fra den tulipanbod der var opstillet. Alle blomster var selvfølgelig udsolgt. 
Se og hør hele historien om tulipanerne her. Ret interessant, synes jeg.