onsdag den 8. januar 2014

Hvorfor – hvorfor dit og hvorfor dat

Inden den store spørgerunde, får I et billede af solopgangen fra mandag morgen.P1140635Det første spørgsmål er bare undring, og i og for sig fuldstændig ligegyldigt, men jeg vil da gerne have en forklaring, hvis nogen har den.

1)  P1140641Når jeg muser henover billederne på min egen blog, står der P1140643crosspost. På alle andre blogge står Pin it. Sådan stod der også hos mig for længe siden, men pludselig en dag var det ændret, og det er ikke mig der har gjort det. I hvert fald ikke bevidst. Kan nogen give en forklaring? 
2) Allerbedst som jeg skal til at skrive en kommentar fra min iPad, på både egen og andres blogge, så ryger jeg af, og skal logge på igen. Både på bloggen og på Feedly. Det er ikke p.g.a. manglende netforbindelse. Er der mon noget jeg kan gøre, så den kan holde kontakten. indtil jeg evt. selv logger af, hvad jeg faktisk aldrig gør. Det er da irriterende flere gange på en aften at skulle logge sig på.
3) Allans telefon. Her forventer jeg ikke I kan hjælpe. Telefonen har sit helt eget liv. JegP1140637 har ikke tal på alle de gange, han har været ovre i butikken og klage sin nød. To gange har de indsendt den for at få udbedret fejlen, men intet har hjulpet. Somme tider kan han ikke tage telefonen. Den ringer, ringer og ringer, men den reagerer ikke, når der bliver trykket på røret, og han kan heller ikke slukke den.
Det er sjældent vores vækkeure ringer, men de er sat til for en sikkerheds skyld. I morges efter at jeg var stået op, hørte jeg godt hans vækkeur i mobilen ringe, men det holdt op igen, fordi han ikke hørte reagerede på vibratoren under hovedpuden. Han er døv uden høreapparater. Anden gang det ringede, kom han op, men alarmen blev ved at ringe. I håb om at den helt af sig selv holdt op på et tidspunkt, lagde han telefonen ud på badeværelset, så vi havde fred til morgenmaden. Den holdt bare ikke op. Tilsidst måtte han finde skruetrækkersættet frem for at splitte telefonen ad, så han kunne få batteriet ud. Endelig blev der stille.

lørdag den 4. januar 2014

Livet er en stor flytning og hjernegymnastik

Det skulle være så godt, men så rendte vi ind i et problem. Vi havde målt op. Begge to endda, så vi havde helt styr på hvor meget længde og bredde der var plads til, da vi mellem jul og nytår stod i butikken for at købe ny fryser. En der passede nogenlunde på målene, var bare ikke muligt. Enten kunne vi få en der var alt for lille til vores behov, eller også kunne vi få en, hvor vi skulle flytte ydermuren for at få plads til den. Kummefrysere er stort set en udgået vare fik vi at vide, fordi folk ikke vil have dem. Jeg har aldrig ville eje en skabsfryser. Dem har jeg haft alt for meget ‘ballade’ med de steder jeg arbejdede som servetrice. Men jeg havde atlså intet valg. P1140609Efter megen snak, og vished om at det kunne stå på det udvalgte sted, både i højden men også for både det ene og det andet vindue, bestilte vi et stort Liebherr. Da vi kom hjem, kunne Allan godt se, at det alligevel ikke kunne stå, hvor vi havde regnet med det skulle. Jeg havde mest lyst til at ringe og annullere handlen, men en fryser var nødvendig, så det duede altså ikke. Vi har brugt timer på at rive køkken ned, lave gang og værelse om. Heldigvis kun ved opmåling, snak og i tankerne. Vi fandt den eneste, bedste og billigste løsning uden at vi behøver at skulle bygge til eller flytte et andet sted hen.  
Løsningen består i at flytte to skabe, som vi også må undvære i fremtiden. Umiddelbart en rimelig let sag, hvis altså ikke det var fordi disse skabe danner væg til et andet rum. For ikke at skulle lave både væg, loft og gulv om i to rum, skal skabsrammen blive stående og det nye fryseskab skal ind i dette hul. Skabene står på sokkel og bærer altså hele skabsvæggen, og soklen skal fjernes, for at fryseskabet kan komme ind i højen. Det betyder altså en mindre ombygning igen. Alt det der stod i disse to skabe skal have en ny plads. Vi har bare ikke flere pladser. Allan foreslår hurtigt at vi køber et par skabe mere. Jo, men hvor vil du stille dem. Nå, ja, det kunne han da godt se. Er I klar over hvor meget sådan et dobbeltskab rummer, når den ene halvdel er fyldt med hylder… Foreløbig har jeg nærmest kun fået plads til alt mit ‘hjemmebryg.’
P1140616I går gik Allan i gang med at brække skabene ned og bygge op igen. Fryseskabet ankom også i går og venter tålmodigt på at komme på plads. Jeg kigger i skuffer og skabe, for at se hvad vi kan flytte rundt på. Hver gang jeg finder et nyt opbevaringssted, er der andet der skal flyttes. Lidt bliver kasseret, men ikke noget der batter noget. Vi har loft over hele huset, men der fik jeg ryddet op for et par år siden, så der stort set kun er julepynt og legetøj tilbage. Der skal vi ikke have fyldt op igen. Da begge ungerne boede hjemme, var der plads til dem og alle deres ting, og altså også to værelser mindre til os. Vi bliver nød til at sortere og kassere endnu engang. Jeg ved det ikke er nemt, men det er simpelthen en nødvendighed. På gulvet både her og der, står der en masse ting der skal have en plads et eller andet sted. Det må flyttes lidt efter lidt.
P1140620
Allan har længe gået og sukket efter en tablet og er nu den lykkelige ejer af sådan et væsen. Hver eneste aften sidder han og sukker og jamrer over dette nye legetøj. Det vil ikke som han vil, og han er en mand der absolut ikke mestrer tålmodighedens kunst ret godt. Der kommer masser af lyd og armbevægelser fra hans side, når han sidder med det nye vidunder. Selvom den ikke er som min iPad, og jeg bestemt ikke er nogen erfaren bruger i den slags nørderier, så fik jeg da fjernet et par af de forhindringer han jamrede højlydt over i aftes. Så lykkelig var han, og det er han stadig.

onsdag den 1. januar 2014

Adjø 2013 og vær hilset 2014

Vi sluttede årets sidste dag med en vandretur på Feddet sammen med Camilla og S… og mange af deres hundevenner. Vejret var helt fantastisk. IMG_4514Da vi i samlet flok havde gået vores tur i det dejlige vejr. Spist sandwich, drukket kaffe og spist kage, kørte de fleste hjem, men nogle få af os blev tilbage og gik ned til stranden igen, så hundene kunne lege lidt to og to.    
P1140484 P1140523
Vi nåede hjem til eftermiddagskaffen. Allan fik pillet postkassen ned, kørt skraldespande osv. i sikkerhed. Mor ankom, igen selvkørende efter sin baypass,  og med tilbud om at medbringe en forret. Det sagde jeg ja tak til. Det blev højt belagt gravad laks med røræg. Hovedretten var fyldt mørbrad, med krydderost og peberfrugter. Bagt kartoffelmos med ramsløgpesto, og selvfølgelig grønsager. Hindbærdesserten nåede jeg ikke at få billeder af, den blev spist inden jeg fik tænkt så langt.
P1140534 P1140538
Aftenen forsvandt som dug for solen. Efter at have taget afsked med det gamle år, og budt det nye år velkommen, gik vi ud for at se på det festfyrværkeriet himlen altid byder på her. Pr1140580 P1140590
Vi stod som de sidste mange år, og nød alle de andres fyrværkeri, mens vi prøvede at forevige lidt af det på billeder.
Efter en times tid, var det dejligt at komme ind i varmen, og så var det vist også ved at være sengetid. Da jeg vågnede, kunne jeg se ud ad soveværelsesvinduet, at himlen var rød, så i tøjet og afsted. Udvendigt så vores vindue ud som nedenfor, men jeg fortsatte ned til vandet. 
Solopgang i vinduet 1.1.2014 P1140598
Hvis man skal tro denne side, så bliver vejret Sankt Hans dag, som i dag, og med den himmel vi havde her, bliver vejret dårligt det meste af året, men husker man at feje gulvet godt inde, bliver det et dejligt solrigt år. Jeg håber der er nogen derude, der har fejet godt og grundigt for jeg har ikke selv lyst til at svinge kosten i dag. Man kunne jo komme galt afsted på sådan en Tycho Brahes dag.

mandag den 30. december 2013

Kvædegløgg, forår i december og nytår

Jeg laver selv æblegløgg af ufiltreret most og man kan købe kirsebærgløgg og sikkert også meget andet, så må det også være muligt at lave kvædegløgg. Når man ikke kan finde nogen opskrifter, må man jo forsøge sig frem selv. Der var stadig meget saft tilbage efter jeg hurtigt havde ladet kvædesaften løbe gennem saftposen. Halvdelen af pulpen blev sat over atter en gang med 1½ liter vand. Der var nemlig stadig masser af saft tilbage i frugterne, som slet ikke var kogt helt ud endnu.  Kvædegløgg og kvædesaft
Hvad tilsætter man mon så… Der blev kigget lidt i skuffer og skabe, som indeholdt hel kanel, muskatnødder, nelliker, ingefær og en hel citron. Citronsaft blev tilsat, så røg skrællen også i, efter at være skåret i mindre stykker. De hele krydderier fik en omgang med kødhammeren inden de kom i gryden sammen med nelliker, ingefær og vanillie, som jeg kun havde i pulverform. Op i en tepose med dem, for ikke at få alt det grums i saften. Så stod det ellers bare og småsnurrede 1-2 timer. Undervejs smagte jeg lidt på det, og tilsatte endnu flere krydderier. Til sidst blev det hældt igennem saftposen. Saften eller ekstraten som det vist skal kaldes, for det var meget krydret, blev kogt op med rørsukker og saft fra et par appelsiner. Nu begyndte det at ligene smage af noget. Det kunne godt tåle et pift af et eller andet, måske most... appelsinsaft... hvidvin… Næh, jeg havde en halv flaske portvin stående, så det røg i. Jeg siger jer det smagte godt. Desværre har jeg ikke mål og mængde på noget som helst, så det store spørgsmål er altså, om jeg kan gentage succesen næste år, med de notater jeg har gjort mig her. Mon ikke man kan opbevare gløggekstrat, ligesom man kan saft? Det bliver tidligst afprøvet næste sæson, for nu har jeg kun 6 kvæder tilbage. Der var ikke plads til dem i gryden, og gløgg hører vel også kun julen til! 
P1140451 P1140471
Lige før jul, så jeg at mine krokus og påskeliljer var tittet op ad jorden. Nøjagtig som sidste år og forrige år hvor det allerede var den 17. december, er foråret godt på vej. Det er lige før de første små gule etrantis springer ud.
Erantis 30. dec. 2013 P1140468 P1140470
Herinde er der også blevet forår. De grene jeg hentede ind 16. - 17. nov. trives stadig. P1140472P1140473Både syrenen og forsytiaen har taget de første udspring. Faktisk er der stadig liv i alle grenene. Det synes jeg er utroligt, men duftende syrener skal jeg nok ikke regne med kommer. Jeg må vist nøjes med de grønne blade.
Dagen i dag går med forberedelser til i morgen. Som det er blevet tradition, skal vi ud at gå en nytårstur sammen med Camilla. Hun smører sandwich til alle 20 deltagere jeg har lovet at medbringe kaffe og noget andet spiseligt, så der er gang i bageriet.
P1140477 P1140478
Jeg skal også finde på lidt aftensmad til os selv og mor, men i år skal jeg ikke agere Diner Transportable, så det bliver ikke så hektisk. Det betyder også at jeg i skrivende stund ikke har den fjerneste ide om, hvad vi skal have at spise. Jeg må kigge i fryseren og se om jeg kan finde noget, der er interessant nok, ellers har de da åbent i butikkerne, og så kan jeg sende Allan, mens jeg selv vil pille noget julepynt ned.  
                                                           Godt nytår

lørdag den 28. december 2013

Dage fyldt med ferier, fester og lidt hverdag

pageDe sidste par dage har jeg været til utroligt mange fester. Det har været alt, lige fra vi hentede Camilla for godt 30 år siden til et par børnedyppelser, som min far altid kaldte disse dåbshandlinger. Fastelavnsfester i A&S. Runde fødselsdage. Vort kobberbryllup og ikke mindst en masse dagligdags hændelser fra ungerne var ganske små, hvor vi har leget, og læst historier. Der er arbejdet seriøst på projekter, og der er fjollet. Vi har kælket, skovlet sne, skudt med snebolde og bygget snemænd. Jeg har været på mange familieudflugter med mor, far og alle mine søskende samt deres børn. Vi har været på ferier i Ungarn, Tyskland og på Fyn. Jeg har været samen med gode venner. Jeg har lyttet til mange gode taler. Jeg har set rigtigt mange mennesker, som slet ikke er her mere. Jeg har grint, men også siddet med blanke øjne. Det har været en dejlig rejse fyldt med nostalgi. Og jeg er slet ikke færdig med at se alle de gamle optagelser julegaven endnu.   P1140440
Selvom jeg nyder at se det hele, så kan jeg ikke holde ud at sidde i de bløde stole så lang tid ad gangen. Man jeg får ondt både det ene og det andet sted, så der skal ske noget andet ind imellem. Al den gode sky juleflæsket er kogt i, er der blevet en ordentlig portion hjemmelavet sky af.
P1140438 P1140443
Lige op til juleaften var der tilbud på piskefløde til 4,- kr. for en halv liter, så jeg købte selvfølgelig rigeligt, med det henblik at lave hjemmelavet is. Fyldet i isen kan man variere alt efter smag og varelager. Jeg havde en rest marcipan, jeg gerne ville have udryddet. Den blev skåret i små stykker og tilsat flødemassen sammen med hakket chokolade. Æggene er fra søsters fritgående høns, så nu har jeg en pæn portion is i fryseren til næsten ingen penge. De sidste kvæder skulle også reddes, så alt hvad den store gryde kunne rumme blev kogt til kvædesaft, fordi det var det nemmeste, og det smager også godt, synes vi. Faktisk havde jeg i går også taget gær ud af køleskabet, men det blev lagt på plads igen. Jeg ville hellere gå en tur. Allan gad ikke gå med, men jeg ville afsted.
P1140444Det var tørvejr og lunt i vejret, så jeg behøvede hverken skisæt, regntøj eller gummistøvler. Under min tur åbnede himlens sluser sig mere og mere. Mine tynde træningsbukser sugede vandet til sig og kilede sig til det bare skind. Vind og vand bed i både øjne, næse og kinder. Turen blev knap så lang, som jeg havde forestillet mig. Jeg lignede en druknet mus da jeg nåede hjem. Jeg fik tøjet af. Noget blev vredet, andet bare hængt til tørre. Håret blev tørret og brillerne pudset og jeg kom i noget tørt tøj og fik mig en tår kaffe.

Jeg har haft intentioner om at lave kvædegløgg, men ved ikke helt hvordan det skal gribes an. Jeg har spurgt Google, men ikke fået noget svar. I skrivende stund dufter der af jul i hele køkkenet. Jeg er i gang med at eksperimentere. Der skal laves plads til en gåtur igen i dag. Der ser også ud til at det igen er blevet tørvejr, ellers må regntøjet på.

onsdag den 25. december 2013

Julefreden har overtaget

P1140411 Jeg havde håbet lidt på at afkorte min arbejdsdag lillejuleaften, men sådan blev det ikke. Timerne drønede afsted, og inden jeg så mig om var hele dagen gået. Jeg fik styr på det vigtigste. Låste døren og holder nu min længste juleferie nogensinde. Faktisk bliver den lige så lang som alle mine sommerferier er. Hele 13 dage. Hvad der venter mig den 6. januar, vælger jeg at ignorere indtil jeg ser mit skrivebord igen i 2014. Allerede om fredagen havde chefen indbudt til gløgg i privaten. Der fik vi udleveret vores julegaver, som altid indeholder flere flasker vin, lidt chokolade og bogen om Jul på Falster. I år fik vi en ekstra bog, som jeg gælder mig rigtigt meget til at læse. Den handler om vores arbejdsplads og ejerne bag gennem de sidste 600-700 år.
P1140391
Allan fik loddet tud på de tagrender Mads skulle have i julegave. Han nåede endda at sætte dem op på den ene side af huset lillejuleaftensdag. Juleaften blev som forventet. Stille, rolig og ikke mindst rigtig hyggelig. Hver en gaveudpakning blev fulgt med alles øjne, fordi kun en pakker op af gangen. Alle var ovenud tilfredse med hver en gave. Jeg havde  ønsket mig, at vores videobånd fra ungerne var helt små, blev overspillet på DVD, så vi kunne få et gensyn med de oplevelser. Vi har nemlig ikke haft video i huset i rigtigt mange år. Så videobåndene har bare stået og ventet på jeg en dag fik mit ønske opfyldt. Mads´ video lever endnu, så endelig blev mit ønske delvis indfriet. Foreløbig er det blevet til 3 stk. DVD.
Efter gaveudpakningen blev der plads til både kaffe og slik, for de flestes vedkommende inden halvdelen af gæsterne kørte hjem. Den anden halvdel overnattede, og en dukkede op igen til morgenmaden. Senere forlod ungerne huset, og mor blev kørt hjem.
P1140398 P1140400
Vejret har været ret blæsende, men jeg trak i overtøjet og gummistøvlerne og gik mig en tur. Jeg ville rundt om sundet og se hvordan Bodil havde forandret landskabet lidt længere væk. Man kan vist tydeligt se hvor vandet har nået til på de tre øverste billeder. Jeg talte med et familiemedlem til Allan, som er en af dem der er rigtig hårdt ramt. De tager det utroligt flot, synes jeg, og det er ingen selvfølge, selvom de har prøvet det før og havde lavet en masse foranstaltninger, og han fortsætter ufortrødent, og siger han vinder næste gang. 
pageStranden og skoven har flyttet sig, og er slet ikke til at kende igen. Der er skyllet utroligt mange ting op på stranden. Kæmpe store cementklodser og jernrør støbt i cement. En masse drivtømmer og meget andet. Krigerkanoerne på stribe, er næppet drevet i land, men de er kommet til, efter Bodils besøg. Inde i skoven var der dejligt læ og solen tittede også frem. Der lå tang langt inde mellem træerne. Ude ved skrænten, hang der tang i træerne, højere end jeg kunne nå ved et lille hop, så vandet eller bølgerne har godt nok været høje. Der er atter taget en bid af Skansen, men vandet tager jo en bid hvert eneste år også uden de helt store storme. Efter 2 timers vandring ved stranden og i skoven var jeg hjemme igen. En rigtig dejlig tur, som jeg har savnet i den seneste tid. Der har været andet, der kaldte.
Jeg vil nu tage et gensyn med en svunden tid fra ungerne var helt små. Lige fra Camilla blev hentet i lufthavnen, hvor vores første videooptagelse starter. Jeg glæder mig i det hele taget til bare at se, hvad de DVDer indeholder. Som udgangspunkt ved jeg det godt, for alle overskrifter var noteret på videobåndene. Det kan kun blive et dejligt gensyn.

lørdag den 21. december 2013

Hjemmelavet sennep, æblepostej, hundekiks og ænder med fire ben og vinger

Hjemmelavet sennepPå hjemmefronten er jeg helt med, så langt som det nu kan lade sig gøre, sådan fire dage før selve dagen. Det hele er i hus. De sidste julegaver og mandelgaven blev klaret i torsdags, og de sidste madvarer blev handlet fredag efter arbejde.P1140358

I dag har jeg forlystet mig i køkkenet. Vi spiser godt med sennep i familien, og den skal helst være stærk, og vi elsker den hjemmelavede.
P1140362Tre forskellige slags stærk sennep blev det til denne gang. Til venstre er det en grovkornet sennep med farin, karry og rødvinseddike, som hovedingredienser. I midten også en grov sennep men med whisky. Til højre en almindelig, men ikke mindre stærk, sennep, opskrift lige efter poses foreskrift. Nu står alle tre glas og trækker færdigt, som de skal, i køleskabet, så de er spiseklare juleaften.
Æbler har vi stadig på lager af egen høst, og porerne, som ikke er særlig store, står fint i haven. Det blev til en lækker æblepostej
P1140372 P1140376
Jeg har bagt lidt hundekiks til de firbenede, og har også prøvesmagt dem. De er slet ikke så tossede, så hvis hundene ikke synes om dem, så spiser jeg dem bare selv. Da der skulle æblemos i de milde flødeoste-kiks, kogte jeg en lidt ekstra æblegrød. Vi elsker selleri i alle afskygninger, og jeg havde tilfældigvis sådan en selleri i køleskabet. Noget af den blev revet groft og blandet op med æblemos. Æblemosen rakte også lige til hver en lille portion æblekage til eftermiddagskaffen. 
Pp1140383 Hjemmelavede hundeiks
Nu til de firbenede ænder. Jeg ville ønske de fandtes. For min skyld måtte de gerne have seks ben og vinger. For her i familien er der rift om lår, vinger, hjerte og kråse. Kun Allan spiser ikke så fint. Han vil helst have brystkød. I år bliver vi 6 personer juleaften, så det bliver atter en stille og hyggelig jul. Juleaftener med 15-20 mennesker har jeg holdt rigeligt af i min tid. Det har jeg selv sat en stopper og jeg nyder det stadig. Selvom jeg ikke har travlt herhjemme, er der forberedelser, der skal laves efter fyraften mandag. Jeg regner dog med at koge flæsk, medister, hamburgerryg i morgen, så det kun er risalamanden der skal laves og juletræet der skal pyntes lillejuleaften. Og så står det ellers på ren hygge uden stress og jag hele den 24. når Camilla efter planen lander tidligt her.
                 Glædelig jul til alle jer derude.