tirsdag den 12. juni 2018

Oplevelser i en sommervarm juni

Der er så mange glæder at finde alle vegne, både ude og hjemme. Vi blander det godt og grundigt, som vi altid har gjort, så vi flyver og farer til alt muligt, både nyt og gammelt. Aftentur
Hver 14. dag er der aftengåtur her i området. Vi går med for at støtte op. Personligt er jeg dog mere til mine egne ture, da dette går for langsomt til mig. Dertil kommer at turene aldrig er over 3,5 km. Nogle synes de 2-3 km er passende, mens jeg mener, det næsten ikke er noget at starte for. Jeg får dog langt 1-2 km til, da jeg går til og fra startstedet, så jeg holder ud lidt endnu. Jeg så gerne turene var mellem 5 og 10 km, men så taber ‘vi’ mange, og det skulle vi helst ikke i et nystartet tiltag. P1150813
Grundlovsdagen var vi, sædvanen tro, på den årlige cykeltur med naboerne. Da ungerne var små var vi 30 personer der cyklede. I år var vi 6, der kørte fra start til Majbølle Mølle, hvor der var arrangeret rundvisning. Vi har været der nogle gange tidligere i forbindelse med arrangementer, men aldrig fået rundvisning, men det var interessant. Her fandt vi også ud af, at det er muligt at leje festlokale til 30-40 mennesker for så billige penge at man ikke tror det er muligt.
(Ugleskoven er egentlig en privat grund ejet af et ældre ægtepar på 72 og 77 år, men de synes turister og lokalsamfundet skal have glæde af det også. De er flere tiltag i ærmet.) 

P1150817 P1150818


De der ikke kunne cykler kom dertil i bil, og efter rundvisningen var der fælles kaffe- kagespisning. Der er altid mere end rigeligt med kage, når alle medbringer til mere end sig selv. De der var i bil, kørte hjem mens os på cyklen kørte videre mod Majbølle Fuglereservat, men to af deltagerne synes turen blev for lang, så de vendte om, mens vi andre fortsatte som planlagt. P1150820
Efter en drikkepause vendte vi snuden hjemad.Vi skulle mødes til fællesspisning hos  en nabo, hvor der ville være tændt op i grillen. Vi var 11 naboer der hyggede og klokken blev 22, inden vi cyklede hjem.P1150782
Hedebølgen har også bevirket, at vi drukket eftermiddagskaffe flere gange ved skov og strand. Selvom vi har det hele lige udenfor døren, har vi også taget bilen et par gange, så mor også kunne få lidt luft under vingerne. Vi har bl.a. været ved Oreby hvor hun har færdes hele sin ungdom og en del af barndommen.
P1150780 IMG_0701
Vi stegte, så jeg måtte ud og mærke på vandet. Det var bare SÅ varmt, som når man tager brusebad. En sød lille tillidsfuld fyr, henvendte sig til mig. Han spurgte om jeg kunne se nogen fisk. Nej, ikke rigtigt, siger jeg. Kun sådan nogle små bitte, bitte nogen der farer omkring, som der, og der, peger jeg, og håbede han kunne nå at se de millimeter små skabninger. Det er ålekvabber, siger han. Er du sikker på det, spørger jeg, Ja, for det har min far lært mig. Han var ikke sådan en, der ikke er til at slippe igen. Han gik bare lige så stille og roligt ved min side. De forældre kan godt være stolte af den lille fyr. IMG_2848
I lørdags fyldte jeg rygsækken med færdige strikkeprojekter jeg endnu ikke har fået afleveret til Røde Kors, en madpakke, en vanddunk. Tog en stol i den ene hånd og selvfølgelig noget strikketøj jeg kunne arbejde på, og begav mig til fods til havnen for at strikke sammen med andre strikkeglade mennesker i anledningen af Wold Wide Knit. Der mødte 16 personer op med strikkepinde. Vi sad i bagende sol tre timer og strikkede. Det var en meget varm fornøjelse. Nogle af deltagerne var kreative og fik placeret paraplyer i deres tøj, så de havde begge hænder fri og stadig kunne strikke. Vi havde også alle slæbt nogle færdige strikkeprojekter, så der var et alsidigt udvalg at kigge på. En farvede også garn og havde en masse forskellige nøgler med. P1150829
Hjemme igen fik jeg tømt rygsækken. Allan var til åbent hus på sin gamle skole for at møde gamle klassekammerater, så jeg sprang på cyklen og fik lidt luft et par timer.  
I den sommervarme har det været for varmt til at foretage sig ret meget i længere tid ad gangen, så vi er taget ud til skov og strand mange gange, hvor der er lidt luft og skygge. Således også i søndags, hvor vi kørte til Nysted strand med mad- og kaffekurven. 
P1150831

I skrivende stund har vi endnu ikke fået en dråbe vand i juni, og kun sølle 8 mm i maj måned, men temperaturen er endelig faldet, så det er til at trække vejret. Den temperatur kan jeg bedre klare, og det er jo stadig sommer og vejr til bare arme og ben og åbne døre og vinduer både hjemme og på jobbene.
Når dette indlæg udgives, er vi ude at gå den sædvanlige tirsdagstur.

6 kommentarer:

  1. Igen en masse aktivitet fra jeres side :-) Godt, du ikke fik solstik og smeltede helt væk til det der strikkeri på havnen ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Noget er aftaler, og andet er rene overspringshandlinger.
      Det var en meget varm fornøjelse, men jeg hoppede fra stol til bænk er bar gange, så jeg fik fordelt solen til alle sider af legemet, men ikke et gtam fedt blev smeltet væk :-)

      Slet
  2. Her har vi også kun fået få millimeter regn siden april.
    Sikke en fin idé, at I har fælles aftengåture i jeres område. Og cykelturene lyder dejlige - I har en flot natur!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er vist mange, der sukker efter vand. Som landmanden siger, så er de fantastisk høstvejr, og man kan frygte at det bliver regn når de skal til at høste lige om lidt.
      Vi elsker vores smørhul.

      Slet
  3. Temperaturerne er heldigvis blevet lidt mere tålelige, men om kort tid kan vi nok ikke engang huske, hvor varmt det var :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej hukommelser er ikke til at forlade sig på. Det er dejligt med dette vejr, hvor solen ikke bager konstant. Det har alle landmændenes afgrøder det også bedre med. Bedre er det at vi i aftes endelig fik 4 mm vand og endnnu 4 mm efter midnat. Godt nok er det ikke meget, men vi må glæde os over det vi fik.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)