Om malersvenden der til sidst fik sin baronesse

Min far (malersvenden) har kendt mor lige siden hun kom til verden i 1937. På det tidspunkt var far, allerede året før, fyldt 17 år. Far var ungdomsven med min mormors bror, og kendte derfor familien rigtigt godt. Faktisk har han kendt meget mere til mors familie, end hun selv har nået at opleve, men det er en hel anden historie. Far har, som han så ofte selv har udtrykt det, måtte vente rigtig mange år, før mor blev gammel nok.  
Min mormor og morfar, var som far, meget aktive i foreningslivet. Min mor og min moster var fra helt små altid med dem og fik arbejdsopgaver, der svarede til deres alder. Far skrev og opførte revyer og var lige så fast 'inventar' i forsamlingshuset som mormor og morfar. Når man kun er 6-7 år, har man måske ikke helt forstået hvad revy er. Far har alle dage været en spasmager og har altid haft en kvik replik på læben eller en masse vittigheder i ærmet. Når far cyklede til og fra arbejde, fyrede han altid et eller andet af til mor, når hun løb og legede. Da mor var omkring 10 år, var hendes mening om den mand ganske klar. Ham på cyklen var ikke rigtig klog. Han var skør i bolden.
Da mor blev konfirmeret, skrev far hendes konfirmationssang, og på dagen kom han og afleverede en kuvert med penge i til hende. På den måde kan man vel sige, at han inviterede sig selv til festen. Far var en flittig gæst i mormor og morfars hjem. Det endte, eller snarere begyndte med at mor og far startede med at gå til dans sammen. Min moster, mor, mormor og morfar var jo alligevel i forsamlingshuset når det foregik.
Mor søgte og fik sit drømmejob på Oreby Slot, på næsten samme ( 'det kan man ikke') måde, som min søster greb det an, da hun var i samme alder og havde samme ønske. Mor flyttede ind på slottet og her boede hun og arbejde nogle år. Far kørte troligt derned hver dag/aften, weekend for at få et glimt af mor. Baronessen, som han kaldte hende.
Min mormor og morfar tog det ganske roligt, og har aldrig blandet sig i noget. Sikkert fordi de selv har kæmpet med min morfars mor, for at få lov til at følge deres hjerter. Far har altid været kendt af alle i hele sognet, så mor og far var et stort samtaleemne. Det ville aldrig går mellem de to. Mor og far lukkede ørene og lod folk snakke.
Min farmor, var bestemt heller ikke begejstret for fars valg. Han måtte da kunne se, at sådan en ung tøs, ikke var noget for ham. Han ville aldrig kunne komme til at tjene så mange penge, som mor kunne bruge. Han skulle jo regne med, at hun helt sikkert havde tilegnet sig nogle fine fornemmelser, når hun arbejdede sådan et fint sted.
Min farmor foreslog at forvalte mors penge, men der fik ‘den unge tøs’ (min mor) sat hende på plads med den besked, at det behøvede hun ikke hjælp til.. Det havde hun altid klaret selv, og det ville hun fortsætte med. Mor har altid været en fantastisk god finansminister. Det er hendes skyld, at vi med få midler, altid har været på ferie, holdt store fester og meget andet. Vi har i det hele taget aldrig haft følelsen af, at det har været småt med penge. Det var hende der fik enderne til at hænge sammen.  
Mor blev gravid som 17 årig, men når nu de alligevel havde dannet par i flere år, var der ingen grund til at søge kongebrev. De kunne lige så godt vente til jeg var født, så i kirkebogen står jeg opført som uægte barn. Først året efter, pinselørdag den 19. maj 1956 blev mine forældre gift. Han fik sin baronesse og 3 prinsesser, som skaffede ham nogle svigersønner, samt en masse børnebørn.
 
Efter 27 års ægteskab fik han også den altid ønskede søn, så han var ikke til at skyde igennem. Han var, som han selv sagde, den eneste i kommunen der både fik folkepension og børnepenge samtidig. Han nåede også at blive oldefar et par gange og fejrede guldbryllup i 2006. Han døde i sommeren 2007. Mæt af dage og ovenud tilfreds med livet. Han mente, han havde fået alle sine ønsker opfyldt og endda mere til.