Solrig campingweekend slutter med død iPad og et fladt dæk

I fredags, da jeg havde fri, trådte jeg alt hvad jeg kunne i pedalerne, så vi kunne komme afsted på camping, men vi skulle hente mor først. Vi havde givet hende et weekendophold i fødselsdagsgave. Det er rart at få ryddet sådan noget af vejen inden det bliver alt for gammelt.   Vi nåede hurtigt til Nysted, hvor vi fik stillet op. Bagefter gik vi tur ved stranden og rundt i området. Badeturen hoppede vi dog over. Der var også en frygtelig trængsel på badebroen. Vi kunne sagtens nøjes med at kigge på alle de andre. 
Det blev spisetid og atter tid til at gå en tur. Der var en fin solnedgang.

Vejret var alt for godt til at gå i seng og bare sove væk. På et tidspunkt må man jo overgive sig.

Lørdag var det endnu et fantastisk sommervejr.
Efter morgenmaden tog vi Paradisstien ind til Nysted by. Der ligger en rigtig god slagter i byen, men der ligger også en fiskehandler gemt godt væk i en sidegade. Her fandt vi vej til butikken, hvor vi købte nyrøget laks med hjem til frokosten. Vi blev spurgt om vi ikke ville se det de havde inde i kølerummet. Det ville vi gerne, og jeg måtte gerne fotografere. 

Vi var inde og fik et gensyn med Nysted Kirke. Der havde jeg ikke været, siden Camilla var lille og jeg kørte rundt med hende til alverdens kirker, hvor hun tjente lidt penge ved at synge i kirkekor.  

Nysted by byer på mange spændende gamle huse, og ved rigtigt mange af dem gror der stokroser. De er dog ikke klar til blomstring endnu. Det er valmuerne til gengæld.

På vejen tilbage til campingpladsen, gik vi en tur ned til fuglereservatet, for at se hvor tæt man kunne komme på Aalholm Slot.
I skarvekolonien, som man også kan se fra landevejen, er der altid en masse liv.
Det var så varmt, så varmt, at vi måtte finde en skyggefuld plads. Det er ellers ikke noget jeg gør ret tit, men det var godt nok både solrigt og lummervarmt. De lovede regn og torden, og der kom der også et par små byger om aftenen. 
Dette billede er taget ved kunstnerens hjem, hvor de tidligere omtalte kæmpe enorme granitblokke bliver til de tolv mænd der udgør Dodekalitten. Hver eneste mand er 7-8 meter høj. Hovedet alene udgør 2 meter.

I morges, mens vi ventede på solen skulle titte frem, så vi kunne få tørret teltet, ville jeg lige udnytte tiden på min iPad. Den var bare helt død. Jeg vidste der var 65% strøm på, da jeg lagde den væk i aftes og der virkede den fint. Nu var der bare sort skærm og ikke en eneste knap der virkede.
Vi kunne også lige så godt pakke sammen og køre hjem, tømme vogn, vande drivhus, vaske tøj og så videre, mens vi fik tørret teltet. Det gjorde vi så.
Vel hjemme, og ikke en eneste dråbe vand her. Det hang noget i drivhuset, selvom vi vandede kraftigt i torsdags. Da vi havde klaret det hele og lidt til, kom Allan og bad mig følge med ham. Der var noget han skulle vise mig.
Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde i vort liv har været udsat for en punktering, eller det at skulle skifte hjul. 
Min iPad havde jeg nærmest afskrevet. Jeg har aldrig hørt eller oplevet noget lignende. Alligevel tændte jeg den stationære pc, og googlede: Død iPad. Minsandten om ikke der dukkede foreslag op om hvad jeg kunne gøre. Nu virker den sørme igen. Hvad der har stukket den, aner jeg ikke. Jeg har ikke pillet eller stillet på noget.