Kvædegløgg, forår i december og nytår

Jeg laver selv æblegløgg af ufiltreret most og man kan købe kirsebærgløgg og sikkert også meget andet, så må det også være muligt at lave kvædegløgg. Når man ikke kan finde nogen opskrifter, må man jo forsøge sig frem selv. Der var stadig meget saft tilbage efter jeg hurtigt havde ladet kvædesaften løbe gennem saftposen. Halvdelen af pulpen blev sat over atter en gang med 1½ liter vand. Der var nemlig stadig masser af saft tilbage i frugterne, som slet ikke var kogt helt ud endnu. 
Hvad tilsætter man mon så… Der blev kigget lidt i skuffer og skabe, som indeholdt hel kanel, muskatnødder, nelliker, ingefær og en hel citron. Citronsaft blev tilsat, så røg skrællen også i, efter at være skåret i mindre stykker. De hele krydderier fik en omgang med kødhammeren inden de kom i gryden sammen med nelliker, ingefær og vanillie, som jeg kun havde i pulverform. Op i en tepose med dem, for ikke at få alt det grums i saften. Så stod det ellers bare og småsnurrede 1-2 timer. Undervejs smagte jeg lidt på det, og tilsatte endnu flere krydderier. Til sidst blev det hældt igennem saftposen. Saften eller ekstraten som det vist skal kaldes, for det var meget krydret, blev kogt op med rørsukker og saft fra et par appelsiner. Nu begyndte det at ligene smage af noget. Det kunne godt tåle et pift af et eller andet, måske most... appelsinsaft... hvidvin… Næh, jeg havde en halv flaske portvin stående, så det røg i. Jeg siger jer det smagte godt. Desværre har jeg ikke mål og mængde på noget som helst, så det store spørgsmål er altså, om jeg kan gentage succesen næste år, med de notater jeg har gjort mig her. Mon ikke man kan opbevare gløggekstrat, ligesom man kan saft? Det bliver tidligst afprøvet næste sæson, for nu har jeg kun 6 kvæder tilbage. Der var ikke plads til dem i gryden, og gløgg hører vel også kun julen til! 
Lige før jul, så jeg at mine krokus og påskeliljer var tittet op ad jorden. Nøjagtig som sidste år og forrige år hvor det allerede var den 17. december, er foråret godt på vej. Det er lige før de første små gule etrantis springer ud.
Herinde er der også blevet forår. De grene jeg hentede ind 16. - 17. nov. trives stadig. Både syrenen og forsytiaen har taget de første udspring. Faktisk er der stadig liv i alle grenene. Det synes jeg er utroligt, men duftende syrener skal jeg nok ikke regne med kommer. Jeg må vist nøjes med de grønne blade.
Dagen i dag går med forberedelser til i morgen. Som det er blevet tradition, skal vi ud at gå en nytårstur sammen med Camilla. Hun smører sandwich til alle 20 deltagere jeg har lovet at medbringe kaffe og noget andet spiseligt, så der er gang i bageriet.
Jeg skal også finde på lidt aftensmad til os selv og mor, men i år skal jeg ikke agere Diner Transportable, så det bliver ikke så hektisk. Det betyder også at jeg i skrivende stund ikke har den fjerneste ide om, hvad vi skal have at spise. Jeg må kigge i fryseren og se om jeg kan finde noget, der er interessant nok, ellers har de da åbent i butikkerne, og så kan jeg sende Allan, mens jeg selv vil pille noget julepynt ned.  
                                                           Godt nytår

Dage fyldt med ferier, fester og lidt hverdag

De sidste par dage har jeg været til utroligt mange fester. Det har været alt, lige fra vi hentede Camilla for godt 30 år siden til et par børnedyppelser, som min far altid kaldte disse dåbshandlinger. Fastelavnsfester i A&S. Runde fødselsdage. Vort kobberbryllup og ikke mindst en masse dagligdags hændelser fra ungerne var ganske små, hvor vi har leget, og læst historier. Der er arbejdet seriøst på projekter, og der er fjollet. Vi har kælket, skovlet sne, skudt med snebolde og bygget snemænd. Jeg har været på mange familieudflugter med mor, far og alle mine søskende samt deres børn. Vi har været på ferier i Ungarn, Tyskland og på Fyn. Jeg har været samen med gode venner. Jeg har lyttet til mange gode taler. Jeg har set rigtigt mange mennesker, som slet ikke er her mere. Jeg har grint, men også siddet med blanke øjne. Det har været en dejlig rejse fyldt med nostalgi. Og jeg er slet ikke færdig med at se alle de gamle optagelser julegaven endnu.  
Selvom jeg nyder at se det hele, så kan jeg ikke holde ud at sidde i de bløde stole så lang tid ad gangen. Man jeg får ondt både det ene og det andet sted, så der skal ske noget andet ind imellem. Al den gode sky juleflæsket er kogt i, er der blevet en ordentlig portion hjemmelavet sky af.

Lige op til juleaften var der tilbud på piskefløde til 4,- kr. for en halv liter, så jeg købte selvfølgelig rigeligt, med det henblik at lave hjemmelavet is. Fyldet i isen kan man variere alt efter smag og varelager. Jeg havde en rest marcipan, jeg gerne ville have udryddet. Den blev skåret i små stykker og tilsat flødemassen sammen med hakket chokolade. Æggene er fra søsters fritgående høns, så nu har jeg en pæn portion is i fryseren til næsten ingen penge. De sidste kvæder skulle også reddes, så alt hvad den store gryde kunne rumme blev kogt til kvædesaft, fordi det var det nemmeste, og det smager også godt, synes vi. Faktisk havde jeg i går også taget gær ud af køleskabet, men det blev lagt på plads igen. Jeg ville hellere gå en tur. Allan gad ikke gå med, men jeg ville afsted.

Det var tørvejr og lunt i vejret, så jeg behøvede hverken skisæt, regntøj eller gummistøvler. Under min tur åbnede himlens sluser sig mere og mere. Mine tynde træningsbukser sugede vandet til sig og kilede sig til det bare skind. Vind og vand bed i både øjne, næse og kinder. Turen blev knap så lang, som jeg havde forestillet mig. Jeg lignede en druknet mus da jeg nåede hjem. Jeg fik tøjet af. Noget blev vredet, andet bare hængt til tørre. Håret blev tørret og brillerne pudset og jeg kom i noget tørt tøj og fik mig en tår kaffe.

Jeg har haft intentioner om at lave kvædegløgg, men ved ikke helt hvordan det skal gribes an. Jeg har spurgt Google, men ikke fået noget svar. I skrivende stund dufter der af jul i hele køkkenet. Jeg er i gang med at eksperimentere. Der skal laves plads til en gåtur igen i dag. Der ser også ud til at det igen er blevet tørvejr, ellers må regntøjet på.

Julefreden har overtaget

Jeg havde håbet lidt på at afkorte min arbejdsdag lillejuleaften, men sådan blev det ikke. Timerne drønede afsted, og inden jeg så mig om var hele dagen gået. Jeg fik styr på det vigtigste. Låste døren og holder nu min længste juleferie nogensinde. Faktisk bliver den lige så lang som alle mine sommerferier er. Hele 13 dage. Hvad der venter mig den 6. januar, vælger jeg at ignorere indtil jeg ser mit skrivebord igen i 2014. Allerede om fredagen havde chefen indbudt til gløgg i privaten. Der fik vi udleveret vores julegaver, som altid indeholder flere flasker vin, lidt chokolade og bogen om Jul på Falster. I år fik vi en ekstra bog, som jeg gælder mig rigtigt meget til at læse. Den handler om vores arbejdsplads og ejerne bag gennem de sidste 600-700 år.

Allan fik loddet tud på de tagrender Mads skulle have i julegave. Han nåede endda at sætte dem op på den ene side af huset lillejuleaftensdag. Juleaften blev som forventet. Stille, rolig og ikke mindst rigtig hyggelig. Hver en gaveudpakning blev fulgt med alles øjne, fordi kun en pakker op af gangen. Alle var ovenud tilfredse med hver en gave. Jeg havde  ønsket mig, at vores videobånd fra ungerne var helt små, blev overspillet på DVD, så vi kunne få et gensyn med de oplevelser. Vi har nemlig ikke haft video i huset i rigtigt mange år. Så videobåndene har bare stået og ventet på jeg en dag fik mit ønske opfyldt. Mads´ video lever endnu, så endelig blev mit ønske delvis indfriet. Foreløbig er det blevet til 3 stk. DVD.
Efter gaveudpakningen blev der plads til både kaffe og slik, for de flestes vedkommende inden halvdelen af gæsterne kørte hjem. Den anden halvdel overnattede, og en dukkede op igen til morgenmaden. Senere forlod ungerne huset, og mor blev kørt hjem.
Vejret har været ret blæsende, men jeg trak i overtøjet og gummistøvlerne og gik mig en tur. Jeg ville rundt om sundet og se hvordan Bodil havde forandret landskabet lidt længere væk. Man kan vist tydeligt se hvor vandet har nået til på de tre øverste billeder. Jeg talte med et familiemedlem til Allan, som er en af dem der er rigtig hårdt ramt. De tager det utroligt flot, synes jeg, og det er ingen selvfølge, selvom de har prøvet det før og havde lavet en masse foranstaltninger, og han fortsætter ufortrødent, og siger han vinder næste gang. 
Stranden og skoven har flyttet sig, og er slet ikke til at kende igen. Der er skyllet utroligt mange ting op på stranden. Kæmpe store cementklodser og jernrør støbt i cement. En masse drivtømmer og meget andet. Krigerkanoerne på stribe, er næppet drevet i land, men de er kommet til, efter Bodils besøg. Inde i skoven var der dejligt læ og solen tittede også frem. Der lå tang langt inde mellem træerne. Ude ved skrænten, hang der tang i træerne, højere end jeg kunne nå ved et lille hop, så vandet eller bølgerne har godt nok været høje. Der er atter taget en bid af Skansen, men vandet tager jo en bid hvert eneste år også uden de helt store storme. Efter 2 timers vandring ved stranden og i skoven var jeg hjemme igen. En rigtig dejlig tur, som jeg har savnet i den seneste tid. Der har været andet, der kaldte.
Jeg vil nu tage et gensyn med en svunden tid fra ungerne var helt små. Lige fra Camilla blev hentet i lufthavnen, hvor vores første videooptagelse starter. Jeg glæder mig i det hele taget til bare at se, hvad de DVDer indeholder. Som udgangspunkt ved jeg det godt, for alle overskrifter var noteret på videobåndene. Det kan kun blive et dejligt gensyn.

Hjemmelavet sennep, æblepostej, hundekiks og ænder med fire ben og vinger

På hjemmefronten er jeg helt med, så langt som det nu kan lade sig gøre, sådan fire dage før selve dagen. Det hele er i hus. De sidste julegaver og mandelgaven blev klaret i torsdags, og de sidste madvarer blev handlet fredag efter arbejde.

I dag har jeg forlystet mig i køkkenet. Vi spiser godt med sennep i familien, og den skal helst være stærk, og vi elsker den hjemmelavede.
Tre forskellige slags stærk sennep blev det til denne gang. Til venstre er det en grovkornet sennep med farin, karry og rødvinseddike, som hovedingredienser. I midten også en grov sennep men med whisky. Til højre en almindelig, men ikke mindre stærk, sennep, opskrift lige efter poses foreskrift. Nu står alle tre glas og trækker færdigt, som de skal, i køleskabet, så de er spiseklare juleaften.
Æbler har vi stadig på lager af egen høst, og porerne, som ikke er særlig store, står fint i haven. Det blev til en lækker æblepostej. 
Jeg har bagt lidt hundekiks til de firbenede, og har også prøvesmagt dem. De er slet ikke så tossede, så hvis hundene ikke synes om dem, så spiser jeg dem bare selv. Da der skulle æblemos i de milde flødeoste-kiks, kogte jeg en lidt ekstra æblegrød. Vi elsker selleri i alle afskygninger, og jeg havde tilfældigvis sådan en selleri i køleskabet. Noget af den blev revet groft og blandet op med æblemos. Æblemosen rakte også lige til hver en lille portion æblekage til eftermiddagskaffen. 
Nu til de firbenede ænder. Jeg ville ønske de fandtes. For min skyld måtte de gerne have seks ben og vinger. For her i familien er der rift om lår, vinger, hjerte og kråse. Kun Allan spiser ikke så fint. Han vil helst have brystkød. I år bliver vi 6 personer juleaften, så det bliver atter en stille og hyggelig jul. Juleaftener med 15-20 mennesker har jeg holdt rigeligt af i min tid. Det har jeg selv sat en stopper og jeg nyder det stadig. Selvom jeg ikke har travlt herhjemme, er der forberedelser, der skal laves efter fyraften mandag. Jeg regner dog med at koge flæsk, medister, hamburgerryg i morgen, så det kun er risalamanden der skal laves og juletræet der skal pyntes lillejuleaften. Og så står det ellers på ren hygge uden stress og jag hele den 24. når Camilla efter planen lander tidligt her.
                 Glædelig jul til alle jer derude.

Pensionisten har travlt

På hjemmefronten vælter arbejdsopgaverne ind over Allan.  Nogle af dem har han selv været skyld i, men held i uheld var det et familiemedlem til en autolakerer, han bakkede ind i. Vi kunne altså få slebet og malet vor egen kofanger til en absolut favorabel pris, men så var Mads hos produkthandleren, hvor han så en bil magen til, også i farven. Det sparede os for yderligere for 200,- kr. Allan og Mads tog afsted og pillede kofangeren af, og  de fik den monteret på vores bil. Skadesudgiften på vor egen og modpartens køretøj blev holdt under selvrisikoen.
Med alt det arbejde Allan i øjeblikket har gang i på værkstedet, syntes Mads det var synd at han ikke havde noget ordentlig varme. Kun en gasovn. Derfor har han lavet ham et oliefyr, som Allan kunne hente en aften i sidste uge, og de to fik det stillet op, og afprøvet. Det virker selvfølgelig og der bliver hurtigt dejligt varmt på værkstedet.
Bodil smadrede jo en del glas i vores drivhus og rev døren af. Vores selvrisiko på den sag var 2.100,- kr.  så det kunne slet ikke betale sig at inddrage forsikringen. Vi havde lidt glas på lager, men ikke helt nok til at dække alle huller. Noget af glasset fås i standardmål, så det blev købt lige til at sætte i, men glasset til døren, skulle laves af en glarmester, så Allan har også været i gang som glarmester. Nu er drivhuset igen tæt til en pris af ca. 350,- kr.
I weekenden, lige før vennerne skulle komme opdagede jeg en lille sø på gulvet på det lille toilet, og fandt skaden. Vvs-manden Allan blev tilkaldt. Det kunne løses ved at spænde pakdåsen. Næste gang bliver det nok en grafitsnor, siger han, eller en pisk af pakgarn. 
Det er julegavetid, og normalt er gaver ikke noget vi afslører. Camilla kan finde på at læse med her, men det kunne Mads aldrig drømme om. Alligevel vil jeg normalt ikke afsløre gaver her, for måske andre får nys om sagen og sladrer, men i dette tilfælde betyder det intet, for vi har selvfølgelig talt med Mads om det, fordi han rigtig meget ønsker sig nye tagrender, eller tilskud til samme efter at han har fået lagt nyt tag på huset. Tagrenderne er hans allerstørste ønske, og han har erklæret, at han er fuldstændig ligeglad om han skal undvære fødselsdagsgave fra os hvis det skulle være, og han vil også gerne betale noget til dem selv. Bare det hele kunne blive bestilt og lavet på en gang. Derfor har Allan bestilt tagrender til hele hans hus, og er nu i gang med at lodde endestykker, og bukke rendejern, så det hele kan blive monteret. 

Jeg selv har fået skrevet de få, men lidt længere julebreve, der skal skrives og fået pakket de julegaver ind, der er kommet i hus. Jeg mangler at købe en enkelt gave. Det bliver forhåbentlig klaret i morgen, hvor jeg også satser på at få fat i mandelgaven. Senest i weekenden skal jeg have indkøbt det sidste vedrørende julemaden. Der skal købes flæsk, som skal saltes, så det er klar til at koge sammen med medister og hamburgerryg til grønlangkålen, som er et must at servere juleaften, inden anden. Vi skal ikke have ødelagt flere juleaftener. Det har både min mormor og min mor prøvet hver en enkelt gang. Herhjemme er jeg ikke i tvivl om, at jeg når, det jeg skal. Det er mere tvivlsomt på arbejdet, hvor jeg er gevaldig presset. For længe siden, havde jeg forestillet mig at gå på juleferie allerede på fredag. Det kan jeg vist godt glemme. Intet af det har jeg kunne lave på forskud. Det landede først på mit skrivebord fra det offentlige i dag, og den 23. er absolut sidste frist at få det sendt videre, sammen med alt det andet der skal klares inden årsskiftet. 

Julen er hjerternes fest - DIY

For 40 år siden, flyttede jeg hjemmefra den 1. oktober. Da julen nærmede sig, gik det op for mig, at jeg intet julepynt til juletræet havde. Så der blev klippet julehjerter og foldet julestjerner i massevis. Min mormor kom med en lille decembergave. Disse små julehjerter og kræmmerhuse, har hun selv lavet, og de har været pynt på træet lige siden. 
Man tager et glas, eller lignende, på ca. 8 cm i diameteren, som man tegner og klipper efter. Stryger vlieseline på, folder cirklerne til to halvmåner. Pynter med agraman eller blonde, inden de to halvmåner limes sammen, ved at putte den ene ind i den anden, så hjertet kan fyldes med indhold. Derefter limes hank og sløjfe på. 

Kræmmerhusene har samme længde og målet foroven er 15 cm i diameteren. De har ligeledes fået påstrøget vlieseline, og er kantet med skråbånd foroven, inden de er syet sammen. Til sidst er hanken af skråbånd syet på.
Da jeg var ude at handle ind efter arbejde i går, fordi vennerne er inviteret til mad i aften, faldt jeg over en buket roser, som jeg forærede mig selv. En frisk buket til 15,- kr. er da rørende billigt, og jeg elsker den laksefarvede rose. 
Da jeg alligevel skulle i Superbrugsen, tænkte jeg, at jeg ville overraske Allan med en lille gave. Selvom jeg ved han syntes de øl er lige lovlig store til ham alene, med mindre vi er på ferie, og det er frygteligt dejligt sommervarmt. Han fik da også julelys i øjnene, mens han sagde, at han ikke kunne drikke sådan en pokal alene. Der kommer da af og til nogen forbi, der drikker øl, så du må da kunne dele med dem.  
Søster har været med mor til flere samtaler på Nyk. hjerteambulatorium, og i denne uge har jeg været med mor til ultralydscanning i Roskilde. Alt sammen normal procedure. Det er groet fint sammen, men ellers ser det ud som før operationen. Underforstået hjertets pumpefunktion. Det vidste vi og mor godt, ikke ville ændre sig. Som alle andre opererede, har de nu tilbudt hende en pacemaker. De slipper mig aldrig siger hun, med et opgivende suk og supplerer med jeg har det jo godt, og vi siger, hun løber f….. stærkt igen. På Roskilde, spurgte jeg hende om vi skulle tage elevatoren. Nej, jeg kan da sagten tage trapperne. Det er dejligt at se. 

Julen banker på og lukkes ind

Fredag i sidste uge, gik jeg på loftet efter boksene med julepynt, så de var lige klar til at gå til. Julestagrne blev dog sat i vinduerne med det samme. De giver altid lidt julehygge.
Lørdag formiddag skulle vi lige se hvordan det så ud med stormfloden lidt længere nede i byen. Vi ved familier måtte forlade husene om fredagen. Forinden havde de prøvet at redde nogle af deres ejendele, mens de gik i 80 cm vand. 11 timer senere var vandstanden faldet en hel del, men mange huse stod stadig under vand. Alle beboere er  stadig evakueret fra et plejehjem i Sakskøbing. Nogle er flyttet til et andet plejehjem i byen, andre til et tomt plejehjem på Falster, mens de sidste opholder sig hos noget familie.
Lørdagen havde vi afsat til at besøge Engestofte Gods, som holdt deres allerførste julemarked. Et meget storet et af slagsen. Det trak folk til, selvom der var betaling 25,- kr. for bare at komme ind og se hvad det indeholdt. Vi besøgte også Engestofte kirke, for at gense den smukke altertavle, som jeg stiftede bekendskab med første gang, da Camilla sang i kirkekor, og jeg kørte rundt med hende til forskellige kirker.  Da vi trådte ind i kirken var Maribos vægtere næsten færdig med at fortælle historien om Marie Wichfeld og Engestofte Gods og kirke.   
Resten af lørdagen blev brugt til at julepynte hjemmet. Hvert år, når jeg kigger i den julekasse, tænker jeg, at det pynt for længst har udtjent sin værnepligt. Jeg prøver at kassere lidt hvert år, men det hele indeholder så mange gode, dejlige og hyggelige minder, fra det blev produceret for ca. 30 år siden. I år har jeg besluttet at det nu er allersidste gang dette kommer op. men det havde jeg også sidste år. Det kan ikke hænge sammen mere, uanset hvor meget jeg lapper på det.
Der er også julepynt ungerne har lavet i fritidsordningen og i søndagsskolen. Det bliver jeg helt varm om hjertet af at kigge på. F. eks. de små hjerter som Mads har syet til mig, kun 5 år gammel. Jeg husker tydeligt, da han forklarede, at han helt selv havde syet ‘God jul’ helt uden de voksnes hjælp, og at der også skulle have stået ‘mor’ men det var der ikke plads til. Samt detaljerne i hvordan man får lavet en snemand og sat ham på en gardinring.
Englene af neylonstrømper, og de tre risnisser har Camilla lavet. Ligesom hun har lavet nissepigen med de lange fletninger ovenfor. Forskellen på de to unger er, at C ofte slet ikke kan huske hun har lavet tingene, og bestemt heller ikke syntes det er noget at gemme, hvor M husker hver en detalje, og syntes godt om, at jeg stadig gemmer det. 
Midt mellem madlavningen, omrokering af møbler og spisning hos mor i søndags, nåede vi The Julemarked på Nyk. F. Teater, hvor det også kostede penge at komme ind. Det fik vi dog hurtigt løbet igennem. Der var fine sager, som alle steder, men ikke ret meget nyt.
Vi er igen nået til den tid på året, hvor jeg har forrygende travlt på ‘det gamle arbejde’ samtidig med at alt, hvad jeg griber fat i, i øjeblikket, giver en masse udfordringer. Der er som om intet vil samarbejde med mig. Bankskift og bankudfordringer i både den ene og den anden store bank. Leverandørportaler, egne hjemmesider, alt sammen p.g.a. den nye IE version 11, som ikke kun giver mig problemer, men også alle de nævnte instanser. Ud over det, er der andre forhindringer. Digital kommunikation med SKAT samt kommunale myndigheder. Printeren der pludselig har kappet forbindelsen med det trådløse netværk. Storm- og stormflodsskader osv. osv. Alt sammen noget der normalt bare kører, eller ikke finder sted i mit daglige arbejde. Da i hvert fald ikke samtidig. Mit hoved er totalt fyldt, når jeg kommer hjem, så der er ikke plads til ret meget hjerneaktivitet. Der skal frisk luft til.
Jeg er gået i gang med at klippe og klistre lidt julekort, og lidt tidskrævende Pergamano, da jeg både har værktøjet og gamle materialer på lager.

Ellers bruges tiden på strik og knipling, hvor jeg kæmper med nogle edderkopper. Jeg var faktisk helt sikker på, at nu kørte det bare, indtil jeg opdagede en fejl, og har måttet tage hele molevitten tilbage igen. Hold da op hvor har det altså irriteret mig hele ugen. Når jeg lå i min seng, kunne jeg tydeligt se for mig hvad jeg skulle gøre, men når jeg så sad med arbejdet foran mig, virkede det alligevel ikke. Nu kører det, tror jeg, ellers må det ligge til næste år, for nu er der juleferie fra kniplingen og altså ingen hjælp at hente.