onsdag den 5. juni 2013

Blandede bolsjer fra hverdagen

Livet findes ikke bedre, når man kan blande posen og få lidt af det hele. Søndagen brugte jeg på hus og have, mens Allan gik i gang med at slibe og male gulvrist. Uanset om vi er ude eller inde, så flyver der store insekter om ørene på os. Det lyder som en kæmpe brombasse. Vi har set billerne før, vi havde dem også sidste år, men i år er der rigtigt mange, og vi vidste faktisk ikke hvad det var for nogle, så jeg har googlet, men kan ikke blive klog på om det er en grøn guldbasse, eller en kobberguldbasse, men flotte er de med den skinnende guld-grønne metalfarve. 
P1100329 P1100544
Vi har brugt nogle timer på at snakke ferie. Jeg har undersøgt nettet og fundet et par rigtige gode link til Færøerne her og her. Nu er ferien bestilt, men billigt er det bestemt ikke, men vi regner med at komme hjem med en kæmpe oplevelse, vi ikke kan få andre steder.   
Grundlovsdagen var den årlige cykeltur med grundejerforeningen, så mens Allan sleb træværket på vores store smedejernslåge, så den kunne blive malet, lavede jeg nogle sandwich og bagte en kage. Lige over middag pakkede vi cyklerne med mad, kaffe og drikkevarer og begav os afsted.
P1100576
I år var vejret helt med os. Solen skinnede så det var en lyst. Vi var 10 deltagere. Én mere end sidste år, så vi var tilfredse med tilslutningen. Efterhånden er alle jo blevet pensionister, som ikke kan klare de lange cykelture, men vi venter på hinanden og holder de fornødne pauser.
P1100582
To mødte op på cykel da vi skulle indtage aftensmaden på et nærmere aftalt sted. De skulle først passe deres arbejde. En anden stødte til i bil for at være med. Vi var et par stykker som cyklede imod de tilstødende, for at guide dem frem. Min cykeltur blev på 30 km. De andre kunne nøjes med 26 km. Det tog os 7 timer at klare den tur. Sladrehanken cykelcomputeren fortæller, at kun de 2 timer og 12 min. reelt blev tilbragt siddende på cykelsadlen. Sladrehanken beretter også at højeste hastighed var 26 km i timen og laveste var 12 km.

18 kommentarer:

  1. De er vældig flotte, guldbasserne. Det ser ud til at have været en dejlig cykeltur i det fineste vejr, men som du selv siger, har tiden tilbragt på sadlen ikke været nær så længe som selve cykelturen. Pauser er gode at holde. God tur 5. juni 2014.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vejret var helt fantastisk. Alle var vældig tilfredse med det hele. Tak skal du have :-)

      Slet
  2. Hvor er nogle flotte basser, du har foreviget!
    Og en god tur - skønt, når vejret for en gangs skyld er 100% med én.
    Med så fast en tradition kan I vel snart kalde turen for 'Pensionistrunden', selv om der stadig er et par af jer på arbejdsmarkedet :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tog også mere end 50 billeder og de fleste var elendige. De kunne jo ikke sidde stille de biller.
      De der ikke cykler mere en en km i ny og næ var glade for at at det ikke blæste. De om nogen, husker især hvordan det blæste sidste år.
      Det kunne vi godt, hvis noget der er ca. 30 år gammelt kan blive berrettiget den titel ;-) Nogle af os på turen talte faktisk om, at strækningen var kortere i dag, end da vi alle havde vores unger med i cykelstolen og på deres små bitte cykler, hvor vi skubbede og trak dem med jævne mellemrum. Ikke en eneste unge peb. De havde endda kræfter til at styrte rundt og lege, når vi holdt pause.

      Slet
  3. Blandede bolsjer er ikke det værste, man kan få :-)! Det lyder til at have været en rigtig god Grundlovsdag med noget for alle sanser. Flotte billeder af guld-, kobber-, messingbrumbasserne?
    God tur til Færøerne, når I når så langt, og god torsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Blande bolsjer er rigtigt godt, især når man selv kan vælge blandingen. De guldbasser kunne godt ligne messing, men sådan nogen stødte jeg ikke på da jeg googlede :-)
      Tak og god uge/weekend til dig.

      Slet
  4. Det er smukke blandede bolsjer I har omgivet jer med, sikke et fantastisk vejr I fik til jeres årlige cykeltur med foreningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Motion, snak og hygge mens landskabet og vejret nydes er ikke så tosset.

      Slet
  5. Hihi, jeg fik koblet overskrift og øverste billeder helt forkert sammen, da jeg klikkede mig ind på din side, troede et splitsekund, at I var begyndt at spise biller !! :-D Så eksotiske er I dog næppe blevet, men lad os nu se, når I har været på Færøerne, om der så kommer grindehval og andre - ahem - alternative ting på menuen.

    Ser ud som en dejlig tur, I har været på. Og 30 km er vel 30 km, ligegyldigt hvor lang tid, det har taget at køre dem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi.. Biller regnes sikkert for en delikatesse nogle steder, her er vi ikke nået så langt ;-) Hvad den færøske menu byder på bliver spændende i alle retninger.

      Det kan du selvfølgelig have ret i, men det er nemmere at komme igennem når det strækker sig over så mange timer.

      Slet
  6. Jeg glæder mig til at høre meget mere om jeres rejse nordpå. Det er en af mine drømme. Vi er dog ikke helt enige her på slottet

    SvarSlet
    Svar
    1. Og vi glæder os til at opleve det :-) Der er også feriemål her, vi ikke er enige om, men så må vi jo finde noget vi begge gerne vil.

      Slet
  7. Smukke biller, og dejligt at I har fundet en ferie, det bliver helt sikkert alletiders oplevelse. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt at have ferien på plads, og det bliver en oplevelse er vi overbeviste om. Du ved jo hvordan der ser ud :-)

      Slet
  8. Hvor bliver det spændende med en ferietur til Færøerne. Jeg har aldrig været der, men vi har tidligere haft en færøsk nabo og det var meget interessant at høre hende fortælle om livet derhjemme.
    Jeg er sikker på, at I får en oplevelse for livet og så gør det ikke så meget, at prisen er lige i overkanten af hvad I havde planlagt ☺.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver spændende. Min mors onkel var flymekaniker på Færøerne, og det var anderledes historier vi hørte. Jeg er sikker på du har helt ret, og så må vi jo bare spare et andet sted :-)

      Slet
  9. sikke et fantastisk vejr til jeres cykeltur, det ser smadder hyggeligt ud,
    de små guldbasser kender jeg ikke mon de kun lever nede ved jer ?
    wow for en oplevelses ferie i skal på, det er lige noget for jer, ser vildt godt ud, jeg vil ønske jer en rigtig dejlig ferie ,og glæde mig til at se foto deroppe fra ....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt også hyggeligt, syntes vi allesammen.
      Guldbasserne lever i det meste af DK læste jeg, da jeg skulle finde ud af hvad det var for nogle biller vi havde.
      Det er nemlig lige noget for os, og tak skal du have, men det varer en rum tid endnu.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)