Blogleg – Verdens bedste bamse

Annemarie - Rejens blog - har sat gang i denne lille blogleg.

Den eneste bamse jeg har haft, står i knivskarp erindring. Morfar kom hjem fra en tur i Sverige med 5 brune papirsposer, en til hvert barnebarn, indeholdende hver et styk bamse. Hverken Morfar eller Bamse er her mere. Bamsen har jeg aldrig leget med. Den var flot solgul i farven, og havde en lugt jeg ikke brød mig om. Men mindet om gaven er noget ganske særligt.

Til gengæld havde jeg en gummidukke, Louise, en brugt dukke, nogen andre var vokset fra. Hun havde kun et øje, men hun var så dejlig blød, desværre mistede hun også det andet øje, mens jeg havde hende, men jeg kunne både give hende sut og sutteflaske. I foråret, da jeg ryddede op på loftet, så jeg, at gummiet var gået helt i opløsning. Louise var skrumpet ind og klistret sammen, og den ene arm var helt væk. Hun fik lov at ligge et par måneder på værkstedet, inden jeg kunne skille mig af med hende. Det gjorde lidt ondt at kassere hende.

Celluloid dukken her på billedet, var min allerførste nye dukke, og hende har jeg leget meget med. Jeg har syet og strikket en masse tøj til hende i tiden. Jeg husker, at hun engang blev sendt til dukkedoktor, fordi hun mistede en arm, da “armkrogen” som holdt elastikken, og dermed begge arme på plads, knækkede. Hendes navn husker jeg til gengæld ikke, men hun bor stadig hos mig.

Det går jeg glip af i dag

På det meste af min cykelrute, er der ikke megen plads, men jeg nyder hver eneste tur i al slags vejr.

Jeg kender hver eneste trærod, sten og lille eller store hul i skovvejen. Jeg ved lige nøjagtigt, hvornår jeg skal lette måsen fra cykelsadlen, og hvornår jeg skal slå et slag, for ikke at flyve af cyklen.

Og ikke mindst løfte benene for ikke at blive sjask våd af morgengræsset ellet blive brændt af brændenælder, når græsset når op til cykelstyret. Græsset bliver kun slået 1 – 2 gange årlig.

Livet af dyr og planter i skovbunden. Bemærk tudsen på svampene.

Vandet og sivene og alle de andre små ting, man ikke kan få øje på fra førersædet i bilen, hvis den altså måtte eller kunne køre der.

Cyklen må holde fri

Der er vejarbejde på broen, og det betyder, at cyklister skal trække over broen. Det har jeg nu gjort i ca. en måned.

Nu har fodgængere ikke engang adgang mere, så hvis jeg insisterer på at cykle på job, så skal jeg ud på en omvej af 2 x 35 km……. Derfor vælger jeg at tage bilen, da vejbanen er farbar i et spor.

I 2002 var broen totalt lukket for vejtrafik fra 15. maj til 15. juli, så alle fodgængere og cyklister blev sejlet over hver eneste dag. Båden sejlede uafbrudt fra kl 8 morgen til sidst på eftermiddagen, så der var ingen ventetid. Jeg skubbede blot min arbejdstid. Bilister måtte ud på en længere omvej.

Frugtfestival – et tilløbsstykke

Sakskøbing er en ganske lille by, med ca. 4.800 indbyggere. Når byen tillige bliver invaderet af oplandet og resten af Danmark samt andre lande, så bliver der virkelig trængsel. Vi så en stor turistbus ankomme fra Kbh. Der var repræsenteret over 50 stande af diverse slags. Selv kirken var taget i brug til blomster. Alle blomsterdekorationer, skulle selvfølgelig indeholde frugt.

Man må sige om Claus Meyer, at han formår at sætte byen på den anden ende. Selve byen var afspærret for bilkørsel. Bilerne holdt parkert i km lange rækker langs alle veje. Da vi ankom kl. 13 var byen sort af mennesker. Vi gik en runde først, for at se hvad det hele indeholdt, inden vi købte, også for ikke at slæbe rundt på flere kilo i længere tid. Fra osteboden køber jeg et stykke ost. Efter en forespørgsel på noget stærkere, var svaret, at det var alt sammen røget i løbet af et par timer. Så vi måtte nøjes med en mellemlageret, som egentlig er meget mild. På billedet til højre, Lars Hjortshøj.

Claus Meyer har adskillige virksomheder, og jeg er ved at tro, at de var repræsenteret alle sammen i dag. Til højre i billedet ovenfor, er det hans egen kokkeskole for børn i alderen fra 8-18 år. Billedet nedenunder. Der er jeg meget imponeret af den unge mand, som jeg fik en lille snak med. Han er bare 10 år, Han går på kokkeskolen hos Claus Meyer og er en af de dygtige elever, efter hans eget udsagn ☺ men jeg tror han har ganske ret. Og når det kommer til stykket, så er der sikkert nogen der har fortalt ham, at han er dygtig. Vi så ham stå sammen med Claus Meyer og lave flere forskellige små menuer, og her står han ganske alene moderen holder dog øje i behørig afstand og anretter små smagsprøver på multe, og fortæller om hvordan det laves med æbler så det tager det fede fra multen. Han er en ganske naturlig og kær ung mand, der brænder for at blive kok.

I kirken havde borgerne mulighed for at aflevere egne dekorationer, og deltage i en konkurrence. Alle festivaldeltagere kunne gå ind og stemme. Der var ikke overvældende mange der havde deltaget, men her er tre som jeg syntes var meget flotte. Jeg stemte på en af disse. Den sidste var “bare” pynt ved stolerækkerne.

Vi købte os en lækker flæskestegssandwich. Selvfølgelig indeholdende æbler, og andet frugt, fra Claus Meyers køkken. Brødet var bagt i hans eget medbragte bageri med eget mel. Sandwichen var stor og meget lækker.

Vi mødte en masse mennesker som vi ikke har set flere år. Min fætter og konen fra Kbh., gamle klassekammerater, gamle lærere, gamle arbejdskollegaer osv. Vi så en omgang folkedans og kørte hjem med vores varer. Halvanden time før festivallen lukkede havde flere boder udsolgt, så vi nåede ikke at få alt det med hjem vi gerne ville, men de lovede, at der kom varer igen i morgen. Lidt kom der da i rygsækken.

Vi hørte mange af folkene i boderne sige at de havde haft forrygende travlt, men at de er klar igen i morgen. Måske skal du en tur til Frugtfestival i Sakskøbing i morgen søndag! Der er meget mere at se, end der fremgår her.

En uforglemmelig lørdag

Lørdagen starter helt normalt. Vi er ikke gode til at sove længe, så da klokken er 7 sidder jeg med nylavet kaffe og strikker i køkkenet. Vejret ser ud til at blive okay, så vi er enige om, at det er i dag vi skal til Sydhavsøernes Frugtfestival i Sakskøbing. ☺☺ Vi starter hjemmefra ved middagstid, og når nu vi alligevel skal en del af vejen, kunne vi lige køre en mindre omvej, og hente et par ting i mit barndomshjem. Ting mor gerne vil have op i lejligheden. I haven dernede er der en del blomster, så vi smutter også forbi kirkegården, for at sætte et par buketter. Min ene søster er meget, meget flink til at køre på kirkegården, men det skulle nu alligevel være mærkeligt, hvis jeg ikke kunne blive af med et par buketter, da både min mormor og mormor ligger begravet der, og som nærmeste nabo har de datter og svigersøn, ligesom i det virkelige liv. Og på den anden side af havegangen ligger så min far. Både min mor og min moster var enige om at hele familen, de er nemlig kun de to børn skulle være samlet også efter døden. Og for at sætte prikken over i´et, så har min mor været graver på kirkegården i mange år og gået og passet dem alle i det daglige, incl. min farmor og farfar.

Fars gravsted er som sædvanlig fyldt med blomster, og hos moster, ser buketten meget ny ud, så jeg sætter først en buket hos mormor og morfar, og da jeg står ved fars gravsted kommer min eneste kusine på min mors side, og siger hej. Hende har jeg ikke talt med længe, så det var rigtigt hyggeligt, at få en sludder. Kusinen kom lige fra frugtfestivallen, og skulle hjem og til fest kl. 15.

Denne gravsten er blevet fredet af myndig-hederne

Der var så rigeligt med blomster hos far, så stenen ikke kunne ses, hvis jeg skulle have det hele med.

Resten af dagen er et helt andet kapitel, som kommer senere.

Wilfert´s tøffelcape

I sidste uge, da jeg havde fyraften, gik jeg forbi Betty´s garn og faldt over en vest i udstillingsvinduet, men jeg følte endnu ikke det var blevet strikketid for mig. Næste gang jeg skulle på disse kanter, måtte jeg bare forbi ”Betty” igen og se og høre nærmere. Opskriften var lige kommet ind ad døren og hængt op samme dag jeg så den. Moden kommer altid sent her til øerne. Billedet er lånt fra nettet.

Jeg har et lille problem, fordi næsten alt garn i dag indeholder uld, og det kan jeg slet ikke have på min krop, uanset to lag tøj under. Det kradser, stikker, klør og jeg får rødt udslæt. Uanset hvor blødt og lækkert garnet føles i hånden, så har jeg prøvet det alt for mange gange til, at jeg vil forsøge atter engang. Sidste års trøje ligger bare i skabet.

Vi fandt to forskellige garner uden uld, jeg kunne vælge imellem. Jeg købte selvfølgelig både mønster og garn, vel vidende, at det ikke får helt samme look uden ulden.

Jeg kunne ikke komme hurtigt nok i gang. Mønsteret var omskrevet af “Betty” så vesten blev symetrisk foran, sådan ville jeg også gerne have den. Jeg har strikket og trevlet op, flere gange, indtil jeg fandt ud af at mønsteret er skrevet forkert til to af pindene. Nu har jeg fået styr på det.

Claus Meyer og andre kendisser i weekenden

Det er virkelig store ting, der sker i vores lille samfund i den kommende weekend. Den kulinariske iværksætter og initiativtager Claus Meyer og Co. arrangerer for tredie år i træk Sydhavsøernes Frugtfestival i Sakskøbing. Den bliver den hidtil største af slagsen. Fødevareminister Henrik Høegh åbner festivalen på lørdag. Man forventer over 1000 besøgende.

Der er selvfølgelig kun udstillere fra Lolland – Falster, og nogle kender jeg allerede godt i forvejen. Bl.a. Lolle frugt, som har et udvalg af alverdens frugt og grønsager i deres gårdbutik året rundt. Der handler jeg af og til. Ligesom jeg godt kan lide æblemosten fra Guldborgsund Frugt, som forhandles udvalgte steder.

Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at deltage i den meget omtalte frugtfestival, da kalenderen hver gang har været fyldt med andre ting. Denne gang må jeg simpelthen afsted, en af dagenen, og se det med egne øjne. Det er det største der findes på Lolland – Falster.

Komikeren Lars Hjortshøj kommer også til byen. Lolland kommer på landkortet i denne weekend.