Det danske æble fra jord til bord

Man taler meget om madspild. For mange handler det ‘kun’ om køleskabets indhold, men det stikker langt dybere. Alene i private danske haver, ligger der årligt og rådner for 50 mio. kr. æbler og pærer op, og de danske æbler er desværre på vej ud af supermarkederne. Vi vil meget hellere købe de smagsløse og mere giftholdige udenlandske æbler. Det er nemlig meget billigere end de danske. De udenlandske æbler er smagsløse, fordi de er plukket længe før de er modne. Et økologisk udenlandsk æble er sprøjtet med tungmetallet kobber. Det er et dansk æble ikke, uanset om det er økologisk eller ej, fordi det er forbudt i Danmark. Et plettet æble er langt sundere, end dem der ser sunde ud. Faktisk er skurv i frugten ren medicin for visse rigtige grimme sygdomme iflg. hortonomer, frugtdoktor, som bl.a. forsker i skurv, og hvordan den kan udryddes. I en privathave, kan man overdække træerne, i en kort periode, meget tidligt på sæsonen, men det er ikke nemt i store plantager.
Denne lille æblehistorie fortæller lidt om, hvordan det er at være æble eller frugtavler i vores eget lille land. De danske æbler er ellers i en særklasse, så det er rigtigt trist, at det er sådan. Lolland Falsters Frugtavlerforening og Dansk Supermarked har nu sammen udviklet et nyt koncept Øhavsfrugt. Der findes også æbler på karton. Det har intet med den kunstige juice at gøre, som altid bliver lavet på ekstrater. Most er den rene frugtsaft, der er presset ud af æblerne og hældt på karton eller flaske. Nogle er blandingsmoste og har forskellig smag, uanset om man altid køber samme mærke, fordi saften presses med de æbler der er i hus. Andre bruger kun de rene æblesorter, så man altid kan være sikker på samme smag, på samme måde, som vi kender det fra vin. Solskinsdage kan vi jo ikke ændre på.   
Alle ‘vores’ æbler plukkes pr. håndkraft, for at skåne dem bedst muligt.
Nogle æbler kan, efter håndplukningen, tåle at blive lagt på et transportbånd enkeltvis, se billedet af maskinen, for nænsomt og beskyttet at blive kørt direkte ned i de enorme store trækasser.
Andre æbler er så sarte for stødpletter, at de bliver transporteret pr. håndkraft, hele vejen til de samme store kasser, der igen bliver transporteret til LF Frugt, hvor der af hver levering bliver taget prøver. Der kigges efter stød- og trykmærker, pletter og størrelse. Dansk Supermarked godkender kun en vis størrelse, så de må hverken være for store eller for små. De nægter simpelthen at modtage dem, fordi de påstår, at vi som forbrugere ikke vil købe dem. Fastheden i æblet måles, modenheden og sukkerprocenten bliver også målt, hvorefter frugtavleren får besked, om resultaterne. Han får at vide, hvis de skal hænge et par dage endnu, eller partiet ikke kan bruges sælges som menneskefrugt, fordi det ikke opfylder kravene. 
Er partiet godkendt, fortsætter næste procedure. Æblerne vaskes og pudses nænsomt, hvorefter de igen sorteres pr. håndkraft.  
Nogle skal i kasser og andre i pakninger á 6 stk. Bemærk træpladen i billedet nederst til højre. Æblerne skal pase til hullerne i pladen, som ses i øverste højre hjørne. De æbler der er for store eller for små, går videre til mosteriet.
Hele vejen igennem bliver der værnet om æblerne. Hvert eneste af dem har været berørt af nænsomme menneskehænder flere gange.  
Der er virkelig blevet kræset om det danske æble fra start til slut.
Endelig er Øhavsfrugten klar til at blive sendt afsted til Dansk Supermarked.
Det er ikke nemt at være i leverandør til denne kæde, da de både sætter betingelserne og priserne. Følger man ikke deres krav, ender det hele som dyrefoder, man har ikke andre muligheder. Ved Åbent Landbrug og Frugtfestivallen, er der salg af alle æblestørrelser. Folk tager selv den størrelse de ønsker, og der er salg i det hele. Derfra ved vi, at mange folk spørger efter de små æbler, fordi de simpelthen passer bedre i størrelsen til både de ældre og børnene. Dansk Supermarked nægter bare at modtage disse æbler. Det danske æble fortjener at leve, og kun vi som forbrugere kan gøre noget ved det.

Musik- og arbejdsglæde

Fredag aften var vi til næsten 3 timers lokal caféhygge. Det hele baseret udelukkende på frivillig basis, og de unge musikere fik heller ikke en krone for at spille.Det var muligt at købe sig lidt at hygge sig med. En ostetallerken, samt kaffe med hjemmebagte kager, øl, vin og vand samt cips og andet. Det blev tilsynelandende endnu en succes, som vil blive gentaget med jævne mellemrum. De unge musikere, som også skriver deres egne sange, har fået så meget respons på YouTube, og har været til tv-optagelse. Dvs. Mark ville ikke optræde, men gerne støtte vennen ved at tage med ham og blive interviewet. Udsendelsen, som jeg ikke kan huske hvad hedder, kommer i tv i 2014.
Lørdag  var der musik i køkkenet, mens jeg ordnede rødbeder. Der blev syltet, og lavet russisk salat efter denne opskrift. Jeg brugte dog græsk yoghurt og undlod kartoflerne. Jeg havde en lille rest fløde, og kom til at tænke på en rødbededessert, som stammer helt tilbage fra børnene var små. Det er vist den mest mærkelige dessert jeg nogensinde havde hørt om, men afprøvet blev den allerede dengang, og den smagte faktisk godt. Den blev nu genopfrisket, da jeg også havde bananer i huset. Da jeg kun havde meget lidt fløde, blev der en lille portion med fløde og en portion med græsk yoghurt. Det hele lave på slum. Yoghurten gør den, efter min mening bare mere frisk.  
 
Opskriften på den originale rødbededesser skulle række til 8 personer. Det er fløden der gør, at man ikke kan spise mere. 

• En rå rødbede rives
• En banan moses
• 1/5 del piskefløde piskes
• Det hele blandes sammen og serveres.

I løbet af sommeren fik jeg lavet lidt rom vodkatopf. Der var så meget vodka i glasset i forhold til bær, så en stor del af spiritussen, som nu er likør, blev hældt på flaske.
Her småregnede det hele dagen i går, så alle indvendige køkkenskabe og skuffer blev vasket af, og sidst på eftermiddagen fik jeg plukket alle ananaskirsebærrene, 1,2 kg. Nogle helt nøjagtigt 65 er trukket på snor, og hængt op i vinduet som en guirlande. Resten står i en skål. Nu er det spændende, hvor meget der når at modne, hvis noget overhovedet. Planten blev fjernet fra drivhuset. Nu er der ikke mere at høste derude. En hel ubrugt søndag ligger foran, kalr til at blive udnyttet. Jeg vil starte med en morgentur, så ser vi hvad resten af dagen bringer.

Indlæg der aldrig blev skrevet

Jeg har skrevet mange flere indlæg i tankerne, end der er udgivet her. Der er kommet endnu flere til, efter jeg for godt en måned siden, nedsatte aktivitetsniveauet her på bloggen. Nogle indlæg rumsterer stadig, og vil sikkert også komme hen ad vejen. Jeg ville have skrevet om de fliser, jeg havde lovet at lægge for Mark, og hvor hyggeligt vi alle fire havde det de dage. At Mark gerne ville lære at gøre det selv, og også gjorde det. At fyrrummet er færdigt, og Allan og Mads har hjulpet med at få varme i huset for nogle uger siden. At det nu kun er badeværelset, der mangler at blive færdigt. 

• At vi efter at have ventet og rykket utallige gange, de sidste par måneder, endelig fik den ny plade til den transportskadede værkstedsdør. At Allan endelig kunne færdigmontere døren og støbe gulv og trappe omkring den. At jeg er i gang med at isolere og indgangen igen kan benyttes. 
• At mor har det rigtigt godt efter sin bypass, for 5 uger siden, men at det stadig kræver assistance fra os søskende, fordi hun et par uger, eller tre endnu, ikke må så meget, men at hun har svært ved at lystre. Hun har været til kontrol i dag og er blevet tilbudt genoptræning, men vi tror ikke hun kan overtales. Gymnastik og motion må være nok, mener hun vist. 
• At campingvognen, for ganske få dage siden blev sat til vinteropbevaring. At vi ikke nåede de ekstra ture vi gerne ville have taget. Vi må tage revanche næste år.
• At det går meget bedre med mit syn, men at der stadigvæk er lidt tåge og pletter, samt et lyn af og til. 
• At fortælle sjove historier fra Pometet, hvor pølserne frankfurterne vokser på træerne, og hvor bilerne får plastre på, samt dele andre spændende træer, buske og viden med jer.
• Om vedblivende menneskeskrig, der vækkede mig en tidlig morgen, så jeg røg ud på gaden i natkjole, ligesom en anden genbo. Et par ulvehunde, som vi havde hørt grimme historier om, men aldrig havde set, var ved at gå til angreb, igen, igen på et nyt offer. Vi har nu hørt at hundene er fjernet fra ejeren.
• Om dynekampe. Min sommerdyne var ved at være for kold, så i denne uge blev den udskiftet med vinterdynen helårsdynen, med det resultat, at det endnu er alt for varmt, trods det åbne vindue. 
• Dette og meget, meget andet der er sket i mit liv, ville jeg have skrevet om.

Jeg har indset, at mit bloggeri er landet på et nyt leje, som jeg har det rigtigt godt med. Jeg ville stadig kunne skrive det ene indlæg efter det andet, med hvad jeg foretager mig, men i bund og grund har min hverdag jo ikke ændret sig. Der er stadig meget jeg gerne vil, både af nye og gamle tiltag. Jo mere tid jeg bruger bag skærmen, des mindre tid, bliver der til alt det andet, jeg også nødig vil undvære. 
Lige nu er der mere grønt i haven, end jeg bryder mig om, men der er pokkers vådt. Jeg er gået i gang med at klippe alt det visne ned. Drivhuset vil jeg gerne have tømt, selvom det stadig, her midt i november, kaster både ananaskirsebær, peber og chili af sig. Nu har jeg høstet de peberfrugter og chili der var, og hevet planterne op. Tilbage står kun ananasplanten. I den kommende weekend må jeg prøve, om jeg kan lukke øjnene for alle de endnu umodne frugter, der stadig hænger der, og hive planten op. Man kan jo prøve at høste dem, og se om de vil modne færdigt inde i varmen, som tomaterne gerne vil det. En posefuld rødbeder er på vej hertil fra søsters svigerfar, som skal syltes. Altså det er ikke svigerfar, der skal syltes, men rødbederne. I weekenden, skal vi til et lokalt arrangement, hvor Mark og vennen skal synge og spille musik for byens borgere. Vi støtter selvfølgelig lokalsamfundet, som vi plejer, og naturligvis også Mark, som resten af familen også gør det. Der er vist rift om bordpladserne.   

Kvæde- familie- november- hyggedag

Hygge er rigtigt mange ting. Det var hygge i sommers, da vi var på campingferie, og jeg så endnu mere hygge i at sidde ved brændeovnsvarmen og strikke mig en let og luftig bluse af det garn jeg absolut måtte have med hjem fra den ferie. Jeg kunne næsten se den for mig, den bluse. For 14 dage siden hyggede jeg mig med mit rod. Nu er der købt supplerende garn, og et nyt mønster, som jeg har byttet til det afbillede, som jeg rigtigt godt kan lide, men jeg kan simpelthent ikke se den bluse og det garn sammen, så den må jeg strikke en anden gang. Jeg har efterfølgende lånt alle søsters mønstre, men i de to ringbind, var der heller ikke noget der tilfredsstillede fruens ønsker. Alligevel er jeg gået i gang med en bluse, som søster har strikket i noget helt, helt andet garn. Der er intet billede af blusen, men jeg har set søsters færdige. Det bliver aldrig den bluse jeg drømte om, den kommer ikke engang i nærheden af søsters, men nu skal det garn, som absolut skulle med mig hjem fra Silkeborg, altså bruges. Jeg er gået i gang, og har endda for første gang i mit liv lavet en strikkeprøve eller rettere to, så forarbejdet er gjort, så den gerne skulle have den rigtige størrelse, når den er færdig. 
I går hyggede jeg med lidt flere kvæder. Det blev til kvædesovs, som vi fik til aftenens flæskesteg. 2 kvæder renset for kernehus og skåret i små terninger, svitses i lidt smør sammen med 2 løg skåret i små stykker, og tilsat lidt æblemost, sky, salt og peber. Det hele blendes koges op og tilsættes piskefløde.
Jeg forberedte lidt frokost til Ellen og John som ville komme og hente lidt kvæder. Når nu det var ‘kvædedag’ med indlagt familiehygge, syntes jeg de skulle smage lidt fra denne dejlige frugt. Det blev bl.a. til kvædeflæsk. Hvis nu de kunne lide det, kunne jeg måske friste Ellen til at tage en større portion med hjem, og dermed lægge lidt af arbejdet over på hendes skuldre. Det hun tog med hjem, skulle jeg jo ikke forholde mig til. Jeg har det svært med, at ting går til spilde og bliver glad, hvis det kan glæde andre. Dagen i dag har også været ren hygge.


Opskrift på en stor portion kvædeflæsk:

• 500 g bacon eller stegeflæsk
• 6 store kvæder
• 3 store løg
• ½ liter god æblemost (vand kan bruges)
• salt, peber og sukker 

Bacon skæres i mundrette stykker som brunes. Kvæderne renses for kernehus og skæres i passende stykker og kommes sammen med de snittede løg op i sauterpanden sammen med baconen, hvor det sauterer 5-10 min. Herefter lægges låg på og retten småsimrer til kvæderne er møre, eller kogt helt ud, hvis det er det man ønsker. Smag til med salt, peber og sukker. Tilsæt evt. mere væde, hvis retten bliver for tør.

Kvæder på mange måder, samt sjove søgninger.

Hvis du vidste hvor lille vort kvædetræ egentlig er, fordi jeg prøver at holde det nede, vil du sikkert undre dig over den rigdom, det alligevel giver os hver eneste år. Da jeg købte træet for ca. 20 år siden, bad jeg om æblekvæde. Da jeg nu vil vide sortsnavnet, fandt jeg mærkaten frem, i håb om at det fremgik af den, men der står kun Cydonia oblonga (kvæde) pris 150,- kr. og købt i foråret 1994. Kvæden er podet på en tjørn. De stikkende grene fra grundstammen klipper jeg nemlig af flere gange om året. Jeg har igen i år lovet Ellen nogle kvæder. De kan heldigvis holde sig rigtig længe. 
Uanset hvor godt alting smager, bliver man jeg altså træt af at spise det samme altid. Flæsk, den der jule-slik-agtige, også kaldet kvædebrød, samt kvædegele og er taget af programmet her i huset for mange år siden. Kvædechutney, kvædesmør og kvædeflæsk med løg, er vi ikke trætte af endnu. I alle disse opskrifter, fjerner jeg kun kernehuset, og bruger altså også skrællen. I år har jeg lagt ud med syltede kvæder, der kan serveres som tilbehør til både frokosten og den varme ret. De allermindste, og ikke helt så kønne kvæder, har jeg skåret i stykker og kogt med skræl og kernehus, hvorefter saften er siet og pulpen kasseret. Saften er kogt op med lidt sukker, og jeg har nu forhåbentlig en dejlig kvædesaft, der bare skal fortynde før den drikkes. Det er svært at vurdere smagen, når saften er varm, men den smagte i hvert fald af kvæde.
Jeg har samlet lidt søgninger. Der er ikke meget af det jeg kan henføre til det jeg har skrevet om, men ikke desto mindre er de havnet her for at finde svaret.

• Hjemmestrikkede sokker til børn uden hæl
• Den er barsk. Stakkel børn. Har de ingen hæle, har de vel heller ingen fod, og hvad skal man så bruge strømper til?
• Borddekorationer med pletter i luften
• Mærkelige dekorationer. Jeg vil helst have dem pletfrie.
• Sover regnorme
• Aner det ikke, men mon ikke de gør! Jeg ved dog at de regnorme jeg skrev om, er sovet ind for længe siden. 
• Hvor mange år skal man være når...
• Hvad er det du vil vide? Når man skal i skole, tage kørekort, drikke spiritus eller...
• en pige i københavn der vil han mit...
• En der ikke bruger store bogstaver, men er det et telefonnummer, en adresse eller noget helt andet.
• Er det for koldt på malta i december
• Malta staves med stort. Jeg synes ikke der er koldt, når man kan gå i shorts, men alt er jo relativt.
• Hvad betyder pærevælling
• Pærevælling er en mælkeret, opskriften findes under billedet, men det kan også være et stort roderi, du selv skal sortere i, som f.eks. dette indlæg. 

Pærevælling:

• 5-6 pærer, måske flere alt efter størrelse og smag.
• 1 liter mælk
• 65 g byggryn
• Pærerne skrælles og skæres i stykker. Koges i lidt sukkervand til de er møre. Dette kan laves dagen før, og lad det stå i lagen. Det kan også fryses til meget senere.
• Mælken koges med byggryn i ½ - 1 time. Kom pærerne, lidt salt og sukker, samt måske lidt af sukkervandet i.

Kongernes Nordsjælland med gourmetmiddag

Vi har været på weekendophold på Comwell Borupgaard. En enkelt overnatning inkluderet entre til både Kronborg Slot og Frederiksborg Slot, og da denne udflugt næsten gik lige forbi Camilla, aflagde vi hende et lille visit, og blev trakteret med kaffe og nybagte snegle. Derfra kørte vi til Kronborg. Det fik vi dog hurtigt løbet igennem set, da det ikke er så længe siden, vi var der sidst, og der var ikke sket noget nyt. 
Vi gik en tur i Helsingør og smuttede ind i Kulturværftet. Sikke et eldorado i 3 etager. Vi var også en tur i det enorme  Søfartsmuseum. Allan havde langt fra tid til at dvæle ved det hele, da vi skulle nå at tjekke ind på Borupgaard, og blive klar til middagen. På vejen dertil mødte vi dette skilt. Min helt egen vej. Tænk, det anede jeg slet ikke. Jeg ved der findes veje med blomster- fugle- og mange andre gruppenavne, men er aldrig før stødt på pigenavne på stribe.
Efter at have klædt om, gik vi til restaurenten, hvor vi blev hentet af en tjener, ikke noget med selv at gå ind, som fulgte os til vores bord. Der blev holdt en lille ‘tale’ over aftenens menu, og derefter henvist til menukortet, som lå på bordet. Når nu det hele skal være så fint, så er det altså at filmen knækker for mig, når tjenerne rækker ind over bordet og henover gæsterne, for at skænke og servere. Hver eneste gang de kom med en portionsanrettet tallerken til os, fortalte de, hvad det var. Fint nok, men så kunne de altså godt tage at servere den fra den rigtige side og ikke bare række ind over på cafémaner, og plante den tilfældigt. Ikke engang til en abefest i et festlokale, vil serveringen foregå så forkert. 
Nu er det heldigvis ikke noget, der ødelægger hverken min appetit eller mit humør, men med et ben i den branche i næsten 40 år, kan man altså ikke lade være at lægge mærke til den slags. Kun EN eneste tjener, serverede og skænkede fra den rigtige side og tog også tallerkener ud igen fra den rigtige side.
Vi kunne ændre på vinen, men ikke menuen. Vi valgte at tage det glas hvidvin, som kokkene havde valgt til første menu, men bestilte en chilensk rødvin til resten af middagen. Klik evt. menukortet større. 
Kvædechutneyen til terrinen og de syltede rødløg til sværdfisken smagte virkelig godt. Allan var ikke meget for fisken, da han så det på menukortet, men det var kun den første mundfuld der smagte af fisk, sagde han, så det gled fint ned. Hovedretten var oksefilet med dejlige jordskokker og desserten Mazarin.

Alt i alt en god middag. Vi blev også mætte, men det var ikke noget overdådigt kulinarisk.
Morgenbordet var til gengæld det helt store, med et væld af muligheder. Allan valgte det helt traditionelle morgenbrød med ost, kaffe og juice, og sluttede af med den evindelige kage, mens jeg prøvede at smage mig igennem alt meget af det andet. Scrambled æg med spinat, yoghurt med blød müsli, yoghurt med alger. Smoothie af broccoli, spinat og ananas, ditto af jordbær og appelsin, samt en gulerod/ingefærjuice med appelsin. Jeg sluttede af med en ostemad og en tår kaffe. Der var ikke plads til at smage alt det jeg gerne ville. Der var heller ikke plads til den frugt, jeg plejer at spise, men jeg havde jo også fået frugt i mine smoothies. Vi tjekkede ud og kørte til Frederiksborg Slot. Hold da op. Det er enormt stort. Vi har brugt hele dagen på at gå rundt og studere hver eneste etage. Det er absolut et besøg værd. Man må gerne fotografere, men man må ikke bruge blitz. Desværre er der ikke meget lys derinde, så det er ikke nemt at tage billeder.

Vi har kigget på lofter, så vi har helt ondt i nakken. Vi har kigget på møbler og malerier. Vi har set den ene væg efter den anden broderet med gobeliner. Vi har set gallakjoler og meget, meget mere. Det hele er et gevaldigt flot stykke håndværk der er udført. Det er bare så flot, så flot.
Vi var også så heldige at kirken var åben, og der hænger tusindvis af disse skjold, eller hvad de nu kaldes. Hele kirkens vægge er broderet med dem, mens der også hænger rigtigt mange ved trappeopgangene.
Vi nåede også en lille tur rundt i Frederiksborgs have. Den kan man heldigvis gå en tur i året rundt, hvor der er fri entre. Vores ben var ved at være trætte, efter to dage med mange trapper og mange mange tusinde skridt. Dagen var også ved at være forbi, så vi satte atter kursen mod Lolland, hvor det bliver dejligt at sove i sin egen seng, med åbent vindue og sommerdyne. Der var godt nok varmt at sove på Borupgaard. Sengene var så bløde, at vi begge var helt radbrækket i morges, og det nærmest uden at have lukket et øje. Ude godt men hjemme bedst.