Ny tradition i Sakskøbing og lidt om biler

Classic Cars and Bikes Meeting er et nyt tiltag i vores gamle kommune. Der var tilmeldt over 200 nypudsede køretøjer. Biler er en af Allans store interesser, så ham og Mads lavede en aftale. Jeg blev hjemme og fik ryddet lidt op i diverse hængepartier. Da jeg over middag manglede noget skråbånd, eller andet afslutningsmateriale til min syopgave, besluttede jeg mig for at køre til byen, som i dagens anledning havde længe åbent. Så kunne jeg lige se lidt af hele optoget i byen samtidig.
Sakskøbing Tambourkorps, som min niece og hendes mand spiller i, gik foran og banede vejen for alle de mange køretøjer, som skulle ud på en længere fastlagt rute der ville vare to timer. I den lille lokale avis, hvade man opfordret alle på ruten til at stille havemøblerne ud i rabatten og sidde og nyde frokosten eller eftermiddagskaffen, og på den måde samtidig lave en form for “Tour de France” stemning. Det er der sikkert rigtigt mange der har gjort, kan jeg forestille mig. 

Mens jeg stod og kiggede lidt på de mange forskellige køretøjer, blev der vinket og råbt hej fra et par af bilerne. Den første var Mads, og efter ham kom der flere af hans venner kørende. Mads kunne ikke drømme om at købe eller eje en ny bil. Bilerne skal minimum være 25 år, men det er de også. Han har forelsket sig i de gamle biler. I vinters skulle den ene bil til syn, den han bruger til daglig. Det var et kæmpe arbejde, så han måtte bede om synsudsættelse. Når han viser og fortæller synes jeg, det ser helt håbløst ud. Den gik selvfølgelig igennem syn, uden andre bemærkninger end, at den har du vist brugt en hel del timer på. 
Da han var på ferie, havde han indbrud i den fine “nye” bil. Sideruden blev smadret, og dørlåsen ødelagt. Drengen købte en ny dørlås og flyttede om på ringene, som ses på billedet, så de passer til hans bilnøgle. Han kom lige en smut hjem og demonstrerede hvordan han fiksede den sag.  
Den eneste i huset der ikke interesserer sig for biler er mig. Camilla  arbejder med de nyeste, nyeste biler, og har en viden der gør Allan grøn af misundelig. Mads arbejder med gamle biler i fritiden, og Allan, tja… han er bare vældig interesseret i at se og høre om det hele, og kan klare lidt reparationsarbejde til husbehov. Der er tit bilsnak på programmet, når vi er samlet.
Gladioliusmarken er set et sted mellem Næstved og Slagelse på vej hjem fra ferie.

Mor har fået spenderbukserne på

Da Mark blev 30, fandt søster og jeg på den idé at give ham en bog med en ekstra lille gave i. Vi spurgte mor, om hun ville være med. Det ville hun gerne, men hvad skal jeg give ham, spørger hun. Du kan give ham alt fra en kop kaffe til en rejse, svarede jeg, men du må selv lægge hovedet i blød og finde på noget. Da hun ikke har nogen internetforbindelse, blev jeg sat til at undersøge de forslag hun kom med. Der var rigtig mange gode forslag, men når det skal ganges med 9, blev det lige i overkanten af, hvad hun syntes var rimeligt at ofre. Det lykkedes dog til sidst at ramme noget, der passede hende og hendes pengepung. Hun inviterede os alle i Nykøbing F. Revyen

Nogen foreslog at vi mødtes på Liva, hvor vi hver især bestilte mad og lidt at drikke, inden forestillingen begyndte. Vi var sent ude med bordbestilling, men fik en plads i kælderen, hvor der også er servering. Vi måtte dog vente meget længe på maden. Nogen af os begyndte at skæve til klokken. Vi skulle jo gerne kunne nå at spise inden forestillingen begyndte. Personalet undskyldte et par gange undervejs, og som kompensation, kunne vi frit vælge drikkevarer, kaffe eller dessert. Sidstnævnte var vist udelukket tidsmæssigt, så i denne varme faldt valget på kildevand. To store kander øl blev også plantet på bordet. Det blev dog ikke drukket. Vi havde jo hver især bestilt det vi ønskede at drikke.
 Vi nåede Revyen rettidig. Foran indgangen mødte vi børnenes gamle dagplejemor, som også er Marks, så der blev hilst og snakket. Flemming Krøll står som altid ved indgangen og  byder alle velkommen og giver hånd til alle dem der gerne vil. Det er faktisk rigtigt mange. Vi mødte også gamle dansevenner og fik en hyggelig snak i løbet af aftenen. Der var også andre mere kendte ansigter i Revyen, og da jeg så Kirsten Siggaard ved bordet lige bag os, kiggede jeg efter hendes mand, for ham måtte jeg altså lige hilse på. Vi har nemlig taget Handelseksamen sammen, og jeg har ikke set ham siden vi forlod skolen for 40 år siden, selvom jeg ved han tit kommer på disse kanter.
Det var en god revy. Flere ved vores bord lo gevaldigt, nogen kunne næsten ikke få vejret, mens andre godt kan more sig uden at grine højt. Der var mange gode numre, der kunne få smilet frem. 

Pindsvinet gik foran min cykelrute i går morges. I dag er vi så heldige at have besøg af Camilla, som har ferie, så mens hun er ude at gå en tur, så jeg mit snit til at fabrikere dette indlæg, mens jeg passer kødgryderne.

En varm weekend i Borrby med fætre og kusiner.

For 16 år siden mødte 46 personer op til den allerførste fætter-kusinefest der blev afholdt. Det er blevet en tradition, at vi mødes hvert andet år. Min farmor og farfar fik 35 børnebørn og næsten halvdelen af dem bor i Sverige. Måske af den årsag, har det været sparsomt med fremmøde fra dette land. I år blev det så afholdt i Sverige. Vi kørte hjemmefra lørdag formiddag, og ved Glemmingebro i nærheden af Ystad fik jeg øje på denne Klövasten. Den er enorm stor, og højere end jeg ka nå. Vi mødte mange specielle kirker på vor vej. Endnu en fin sten måtte foreviges inden vi nåede frem til Borrby vandrehjem, hvor vi skulle samles til eftermiddagskaffen. 
Vi var spændt på hvor mange nye ansigter vi ville møde. Indtil nu, har vi altid set mindst et nyt. Sådan gik det ikke i år. Bortset fra værtsfamilien, var der ingen svenskere. Kun et udvalg af den seje og trofaste kerne var mødt op. Heldigvis ødelagde det ikke snakken og hyggen. Efter kaffen og kagen, tog en flok til stranden. Et par vandhunde skulle bade. Et par stykker dyppede tæerne, mens de fleste nøjedes med at se på. 
Der var et udvalg af god og lækker mad. Det var frygtelig varmt helt fantastisk vejr. Nogen af os sad ude og snakkede til langt over midnat. Det begyndte at tynde ud. Nogen af os har svært ved at finde sengen og fortsatte den hyggelige snak inde. Det blev sent, og som sædvanlig sover jeg ikke meget, slet ikke når det ikke er min egen seng. Da jeg havde roteret 45 min, stod jeg op kl. 6 efter 3 timers søvn og gik mig en tur på 1½ time, mens hanerne galede lystigt på min vej.
Da jeg nåede tilbage, var der flere der havde fået øjne, og andre der var ude at gå morgentur. Værten var også stået op, og hun skulle til at bage morgenbrød, og jeg bad hende om at sætte mig i sving med et eller andet. Hun fik fremtryllet et stort og lækkert morgenbord, hvor vi bl.a. selv kunne bage vafler.  Her et et lille udvalg af det overdådige morgenbord.  Vi fik taget det traditionelle familieportræt, inden folk begyndte at bryde op. Nogen skulle helt til Jylland, og havde 5 timers kørsel hjem. Værten foreslog at vi kørte mod Trelleborg, i stedet for motorvejen vi havde taget dagen i forvejen. Andre havde siddet og talt om samme rute, så nogen af os mødtes mere eller mindre tilfældigt igen i Smygehuk.
Der lå et røgeri, så jeg måtte have noget nyrøget med hjem. Det blev til røget torskerogn. Hold op, hvor er det længe siden jeg har fået det. Jeg købte også skaldyrspaté og begge dele får jeg lov at holde for mig selv. Der er ikke meget fisk Allan spiser, han ville bare have to svenske brød, et lyst og et sort mørkt, så det købte vi også med hjem.
Vi havde fået øje på masterne af et gammelt skib, så det måtte Allan og jeg undersøge nærmere. Da vi nåede frem, så vi, at der ikke var meget skib over det. Der var kun nogle master, og lidt stof. Til gengæld var der et kæmpe Kræmmermarked, men der var vist kunder nok uden os, så vi smuttede lige igennem menneskemængden og satte kursen mod Lolland. Godt vi ikke havde campingvognen med, for da vi nåede Tappernøje, måtte Allan have en chauffør det sidste stykke hjem. Han var blevet træt. Vil du høre mere om denne weekend, så er jeg næsten sikker på, I kan finde en anden beskrivelse hos Ellen. 

Det syder og bobler i køkkenet

Lige inden vi tog på ferie, kunne jeg se, at jeg var nød til at få gjort noget for at få tømt ud i tomatlageret, både det der var høstet og det der var høstklart. Det er jo ikke meningen at det skal gå til spilde, det jeg har sået og plantet. Jeg fik lavet 10 liter tomatsuppe til fryseren. Den store gryde blev fyldt med forskellige tomater, pebre, løg, chili og hvidløg. En smule vand og lidt bouillon, som stod og simrede, hvorefter det blev blendet og kørt igennem en sigte og lagt i fryseren. Nu er det let at smage til med fløde, krydderost og andet indhold til noget let mad senere. Suppen skal nok få ben at gå på. Vi elsker tomatsuppe, og Camilla kom til at savle, da jeg nævnte det for hende.

Da vi tog afsted, plukkede jeg alt hvad der var høstklart i drivhuset. Agurker, pebre og knapt modne tomater i massevis blev slæbt med på ferie. Der var gratis salatskål til os på hele turen. Derblev dog suppleret med oliven og feta. Selvom Camilla var hjemme i weekenden, og jeg bad hende om at tage alt det, hun kunne tænke sig i drivhuset, var der rigeligt at høste da vi kom hjem, så det er de sidste dage af ferien gået med. Der var knækket en stor gren af peberbusken, og da der i forvejen er lagt en masse peberterninger i fryseren, syltede jeg en portion.  

Der sad stadig en masse røde og hvide ribs, samt en smule solbær tilbage på buskene, så 4½ liter blandet saft er kogt og fyldt på flasker. Vi drikker ellers kun postevand for at slukke tørsten, men hjemmelavet saft kan altså godt glide ned.  

Det er efterhånden et par år siden jeg har lavet pickles. Sidste år savnede jeg min sennepspickles, så derfor skulle det laves i år, men sennepspulver er ikke hvad det har været.

Camilla havde et ønske om jeg ville sy et par nye albuebeskyttere til Bacchus, da de andre var slidt op. Nu er der produceret to sæt til vi ses meget snart. Der røg endnu et stykke stof fra lageret. Så ligger det ikke og fylder op.
I morges da jeg gik i drivhuset, var der knækket to store grene af min gule snackpeber. De kommer på grillen til aftensmaden. Agurkerne har bredt sig lige så meget som sidste år. Ananaskirsebærrene fylder en fjerdedel af drivhuset. Jeg anede ikke, det blev så stor en plante.  Desværre er der også knækket en stor gren af den. Alle agurkplanterne blev revet op.
Ananaskirsebærrene kan nu få lov at brede sig endnu mere. Det første bær blev prøvesmagt for længe siden, og nu begynder de at modne jævnt.
Jeg har syltet agurker. Lagt i fryseren til agurkesalat. De bitte små af dem bliver til en lille portion cornichoner. Jeg har hygget mig med disse gøremål. Haven og rengøringen har jeg helt sprunget over, det har været for tørt og varmt, og det var ikke lige det jeg havde lyst til at kaste mig over i ferien. Jeg har kun passet mit drivhus, og af og til bukket mig ned og hevet en håndfuld ukrudt op på min vej. Heldigvis er ukrudtet ikke skudt afsted i raketfart p.g.a. det manglende vand. Bloggen har også taget en pæn del af tiden, men her bliver det altså også hverdag igen. Jeg gider ikke lave mere i dag, så jeg tog cyklen og fik lidt luft under vingerne. Weekenden og ferien afsluttes med familiehygge blandt fætre og kusiner, så nu skal jeg bare finde lidt let og luftigt tøj til os begge, for det bliver vist en varm fornøjelse.

Når feriestedet ikke er planlagt, hvad skal vi så lave?

Kender du ikke historien, kan du læse her. Det var lørdag, og vi skulle ud og handle lidt proviant til overlevelse de næste par dage.Da skiltet Odense dukkede op blev vi enige om at vi besøge Den Fynske Landsby.
Selvom det ikke er meget anderledes at gå der, end både på Frilandsmuseet i Brede og i Maribo, traskede vi alligevel rundt derinde flere timer og så alle de gamle huse, og det arbejdende folk. Der blev lavet sæbebolde af uld, piv-i-røv-hest fløjte af ler. Pileflettet, bagt og tørret blomster. Sidstnævnte skulle bruges til farvning af garn.
Vi smagte på fedtemadder. Ikke helt som fra min barndom, hvor det altid var sigtebrød med fedt, sukker og salt. Her var det franskbrød med fedt og flæsketerninger. Vi havde madpakke med, men blev alligevel fristet til at købe og smage noget fra menukortet og valgte Terrine af sprængt svineskank med sellerisalat. Det smagte herligt og mættede godt.
Vi tog hjemturen over Vissenbjergbakkerne. Der mødte vi et skilt hvor der stod “Udsigten” Dem er der jo så mange af i vort lille land. Da det enormt varmt, kørte vi forbi.
Lidt længere fremme var et skilt med Afgrunden. Det lød mere tiltrækkende, at blive kølet lidt af.
Afgrunden er hjemsted for Vissenbjergrøverbanden, fandt vi ud af. Her er en stor vandretur på godt 15 km. Vi tog bare en lille bid, helt ned til dybet inden vi vendte om og begav os op igen, men der er gode muligheder for en vandretur. Man kan også fiske i Møllesøen. På campingpladsen sad vi ganske stille mens vandet piblede af os. Det var varmt i går fredags, men endnu varmere i dag lørdag. Vi gik en tur ned til vandet, mens det buldrede lidt i det fjerne. Inden vi nåede tilbage begyndte det at regne, men det ændrede ikke på varmen. Alle døre og vinduer i vognen stod åbne, mens det regnede stille. Dagens travetur blev på godt 12.300 skridt. Søndag havde vi valgt at cykle, og det uanset vejr og vind.
Da vi spiste morgenmad kom der en ordentlig skylle, så vi fandt regntøjet frem. Da vi var klar til at tage afsted, holdt det op med at regne. Luftfugtigheden var høj, og vi asede op og ned ad bakkerne i den stride vind med kursen mod Wedellsborg, hvor vi kiggede gennem hullerne i gitterporten.

Vi så kronhjorte eller dådyr løbende i kornmarken. Vi kørte gennem den ene lille flække efter den anden og mødte flere kirker. Det er noget vi ofte besøger, når vi cykler rundt, men det er fordi vi, næsten altid, kan være sikre på at få adgang til et toilet.
Vi så smukke huse, skæve huse. Vi så mange ting, vi ikke ville have set fra bilen. En lille åbning til en fredelig lille lund, hvor der var rejst en sten af Dansk Kvindesamfund i 1915. Et æg lå i vejrabatten, måske fra en høg? Jeg aner det ikke.
Vi så lamaer og en sejlende campingvogn ved Svinø. Den slags fartøj, tror jeg ikke går ret mange steder. 
Vi så en masse natur. Vores cykeltur blev på 37 km og vi nåede også over 13.500 skridt.
Jeg løb i fast rutefart til stranden for at tage billeder af aftenhimlen. Hver gang troede jeg det var overstået, men når jeg var tilbage for at drikke min kaffe, var der nye farver på himlen. Det var en himmelsk aften.
Mandag morgen pakkede vi sammen og kørte mod Lolland. Den allerbedste ferie for mig er, hvis jeg kan nå at få et par fridage på egen matrikel, inden arbejdet atter kalder på mandag.