tirsdag den 13. december 2011

Mandagstema: Hvidt

Min første tanke var sne, men bortset fra lidt slud, så har vi endnu ikke fået sne i år. Det er vådt og meget mørkt udenfor i disse dage. Der er selvfølgelig masser af snebilleder i fotoalbummet fra tidligere på året, men mit valg er i stedet faldet på børnenes dåbskjoler og en lille historie omkring dem. 
Hjemmesyet dåbskjole









Mads er mine forældres allerførste barnebarn, og mor tilbød at sy en dåbskjole, som alle hendes børnebørn kunne døbes i. Det sagde jeg, ja tak til. Mor fik en ældre dame til at orkere et mellemstykke.
Det var nu langt fra alle børnebørnene der blev døbt i den kjole. Et par af børnene kunne selv gå op ad kirkegulvet. Et andet barnebarn blev døbt i en gammel familiedåbskjole, tilhørende den fædrende familie. Men faktisk, så er det endt med, at vi 3 søskende har fået hvert et barn døbt i kjolen. At mor så oven i købet selv fik brug for den, da min lillebror skulle døbes, det var der ingen der havde regnet med, så sjovt nok blev han det andet barn, der blev båret til døbefonden i den kjole. Båndene blev udskiftet med “den rigtige” farve til hver dåb.hjemmesyet dåbskjole










Da vi fik Camilla, var hun knapt  3 mdr. gammel, så vi havde regnet med at kunne få lov til at døbe hende i kjolen også, men der er nogle love og forskellige sagsbehandlinger vi skulle vente på, så det trak ud og hun voksede fra kjolen, og stavrede allerede rundt på sine egne ben, inden hun var fyldt 9 måneder. Jeg syntes det var lidt ærgerligt, at hun ikke kunne blive døbt i den samme kjole som Mads, men sådan var det. Da vi endelig fik grønt lyst til at få hende døbt, var hun 11 måneder gammel, og vi besluttede at hun så først skulle døbes på sin egen 1 års fødselsdag. Hverken Camilla eller jeg skulle snydes for en “rigtig” dåbskjole, så derfor syede jeg en til hende. Det kunne ikke nytte noget at lave en lang kjole. Hun skulle kunne gå frit uden at falde, for hun benede rundt på sine små ben, og ville helst ikke bæres, og da slet ikke ligge ned.
Du kan se flere bud på hvidt her

22 kommentarer:

  1. Hvor er de søde begge kjolerne:-)det er sjovt med sådanne familie kjoler der bliver brugt igen og igen. Da vores søn skulle døbes købte vi en smuk kjole som er blevet brugt sidenhen af vores datter, min søsters pige samt vores barnebarn Daniel. Navnene er broderet på underkjolen og vi glæder os til at den forhåbentlig skal bruges igen til sommer:-)

    SvarSlet
  2. Sikke et godt og fint bidrag til Hvidt Pia.. sjovt med sådan en familie-dåbs-kjole, vi har også et par stykker i familien. Specielt den ene er brugt rigtig meget, og alle navne er senere broderet på kjolen. Det er min mors lod at passe på den i dag.. Håber ved gud ikke den ender hos mig en dag.. :-)

    SvarSlet
  3. God idé til ugens tema! Vores børn er ikke døbt, da vi ikke er medlemmer af folkekirken. Jeg synes ideen med en dåbskjole der går på omgang i familien er en meget fin tradition. Og selvfølgelig skulle Camilla have en dåbskjole - den er så fin :-)

    SvarSlet
  4. Prikker..... Jeg synes også ideen er god, men selvom der er 5 oldebørn har de alle skabt deres egen tradition. Mon ikke I får den brugt jeres egen :-)

    SvarSlet
  5. Inge... Tak :-) 3 af de børns navne der står på dåbskjolen, har endnu ikke fået børn, så der er da håb for at det ikke går helt i stå.
    Haha.....Jeg tror nu ellers du passer på dine ting, men dejligt når andre har ansvaret :-)

    SvarSlet
  6. Ditte.... Tak :-) De to børnebørn (læs hunde) vi har, er heller ikke døbt, de kunne heller ikke passe kjolen :-) men håbet er lysegrønt, så måske kommer den i brug igen en dag :-)

    SvarSlet
  7. Fine dåbskjoler, dejligt med noget der kan bruges af forskellige grene af familien..;D

    SvarSlet
  8. Hvor er de fine...vi har også en, der går igen.

    SvarSlet
  9. Nydelige dåpskjoler, flott innlegg.

    SvarSlet
  10. Fint bidrag til denne uges tema! Heldigt at du var ferm til at sy, så at Camilla fik en passende dåbskjole ;-)

    SvarSlet
  11. Annemarie.... Ja, med frit valg til højre og venstre :-)

    SvarSlet
  12. Lavendel.... Det er det vist mange der har, tror jeg, men dejligt at man ikke behøver at få nyt, men kan genbruge :-)

    SvarSlet
  13. Eli og Bella.... Tak :-)

    SvarSlet
  14. Anjoe.... Sådan har jeg slet ikke tænkt, men det er da rigtigt, at når man kan selv, så kan man få det som man vil :-)

    SvarSlet
  15. Søde dåbskjoler. Hav en rigtig god aften.

    SvarSlet
  16. Anette... Tak, og god aften til dig.

    SvarSlet
  17. Hej! Ja det var fina vita kläder du visar. Ha en fin dag !

    SvarSlet
  18. Fint hvidt :-)
    Mange har sikkert lignende traditioner - jeg har en smuk, smuk dåbskjole hængende, som jeg og Charlotte og nogle få andre i mors (Gerdas) familie blev døbt i. Ingen af Charlottes børn er døbt; kun navngivet, og så er en fin kjole ikke til megen nytte... men den kan vel komme på museum engang ;-)

    SvarSlet
  19. Janne... Tak, og det samme til dig :-)

    SvarSlet
  20. Ellen.... Den dåbskjole, det skulle vel ikke være den farmor (mormor) havde! Den er mine søskende nemlig blevet døbt i. Hvis jeg husker rigtigt, så er der sådan nogle små blomster på. Vi har haft talt om hvor den kjole mon var henne, og regnede med den var havnet hos Birgit. Museum, ja, men er det den kjole, må du gerne spørge mig først :-)

    SvarSlet
  21. Det kunne det sagtens være, Pia. Jeg er faktisk ikke helt klar over, om den kommer fra min mors eller min fars side, men sandsynligheden er størst for førstnævnte, og hvis du kan genkende den som vores far-/mormors, må du hellere end gerne få den - jeg får ikke mere at bruge den til, er jeg helt sikker på :-)
    Hvis jeg ellers husker det, kan jeg tage et billede og sende til dig - ellers må det vente til vis ses igen i 2012 ;-)

    SvarSlet
  22. Ellen.... Jeg, eller dvs. mor har billeder af K og L i dåbskjolen, så det burde vi kunne afgøre.
    Jeg får måske heller aldrig brug for den! men det er et klenodie, som jeg gerne vil passe på sammen med så meget andet fra og om slægten :-)
    Ja, tak vi ser hvornår det bliver :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)