søndag den 28. januar 2018

En rigtig Tycho Brahes dag

Jeg havde byttet arbejdsdag, da den ene chef ønskede min tilstedeværelse på kontoret. Derfor skulle jeg arbejde i Nykøbing denne dag. Det var samme dag som en grisetransport væltede ved Korsør, og spærrede motorvejen fra klokken 7 til 14, så jeg tror, den chauffør er enig med mig. P1150008
Det er regnvejr. Det er der ikke så meget nyt i. Da jeg har gået den sædvanlige lille kilometer, og skal til at låse mig ind ad den første dør, kan nøglen overhovedet ikke dreje, hverken den ene eller den anden vej. Efter at have bakset noget med det, kanter jeg min taske gennem en afspærring, hvorefter jeg selv klatrer over samme afspærring, så jeg i det mindste er lidt i læ og tørvejr. Første procedure med nøglen i næste dør går fint. Koden bliver tastet og næste nøgle skal drejes. Det kan bare ikke lade sig gøre. Jeg ved, at alarmen nu vil gå i gang efter få sekunder, så jeg finder min mobil i tasken og ringer til Alarmcentralen, med den hyldende sirene i ørene, mens jeg taster mig frem efter de valg jeg får, indtil jeg når til: er alarmen gået i gang, så tryk 3!  Det gør jeg, for blot at få en besked om at linjen er optaget i øjeblikket. Endelig bliver det min tur. Alarmen bliver afblæst, efter jeg har oplyst alle nødvendige oplysninger.
Derefter ringer jeg til chefen. Jeg kan jo stadig ikke komme ind. Han forstår det ikke helt, selvom jeg prøver at forklare og svare på hans spørgsmål. Du har da fået en forkert nøgle med, siger han og kommer med et lille latterkluk, hvorefter han siger, at de godt nok har haft lidt problemer med, at døren binder de sidste par dage. Han giver mig et par fif, og jeg kommer ind og kan slå alarmen fra.
Det varer ikke længe, før jeg får en opringning fra håndværkeren på den anden arbejdsplads. (Normalt er der ingen, der ringer til min private mobil i arbejdstiden. Man kan heller ikke være sikker på jeg hører eller besvarer opkaldet) Kommer du ikke kommer på kontoret i dag, spørger han. Nej, jeg er først tilbage på mandag. På mandag, gentager han. Jamen, det er vigtigt, og du plejer da at være her i dag. Vi skal undersøge… så vi kan give dem svar. Det må altså vente, til jeg kommer på mandag.P1150024
Det var ikke meget, der bare kørte på skinner den dag. Jeg skulle blandt andet også lave en indberetning med digital signatur. Det krævede (åbenbart) først en opdatering af pc’en, som så også skulle genstartes. Da det var klaret, havde jeg ikke brugeradgang til den side jeg skulle ind på. Det betød at jeg først skulle på virk.dk for der at give mig selv tilladelse til at logge på. Først derefter kunne jeg oprette firmaet. Endelig inde, og klar til indberetning, men ak, det kunne jeg ikke finde ud af at udfylde på egen hånd. Igen måtte jeg have fat i en livline. Denne gang hos det firma, det handlede om. Det var en langsom og besværlig procedure, som jeg først blev færdig med dagen. Mærkeligt nok, føltes dagen alligevel slet ikke lang.Tiden fløj afsted.
Da jeg havde fri, ville jeg en tur i Jysk for at købe en fødselsdagsgave, vi skulle bruge i weekenden. Da jeg parkerer og når den dør, jeg plejer at gå ind ad, var der sat noget for døren. Nå, okay, så må jeg jo bare tage den anden dør. Da jeg når derom er den også spærret, og en lille seddel står på døren. Vi har lukket tre dage, fordi vi gør klar til at åbne en ny flot forretning. Det blev Allans opgave næste dag, at køre enten til Vordingborg eller Maribo, for at få fat i den gave.

6 kommentarer:

  1. Nogle dage er det bedre at blive hjemme. Problemet er vel blot, at man ikke ved hvilke det er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan aldrig vide hvilke udfordringer en ny dag byder på, for selvom der findes en kalender over Tycho Brahes dage, så passer de lige så dårligt som vejrudsigten.

      Slet
  2. Haahaha - og undskyld, at jeg griner, men er det ikke bare typisk, at ALT går galt på sådan en dag? Man tror næsten ikke, det kan lade sig gøre, men det kan det sagtens, selv om det godt nok var ekstra slemt for dig.
    Vi talte i øvrigt om der mon var nogen bilister, der måtte vente i alle de mange timer på at få lov til at køre videre den dag hvor svinetransporten gik så galt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Grin du bare. Der er i hvert fald ingen grund til at græde ;-) På sin vis, vil man vel gerne have, at en arbejdsdag forløber uden de store problemer, men omvendt er det også sådan en dag, der giver kolorit på tilværelsen. Mindre kan dog godt gøre det.
      Efter hvad jeg hørte i radioen, var der rigtig mange bilister der strandede i de timer. Tankstationen der ligger tæt på, havde haft en meromsætning på 30 procent, og normalt går der en ansat fra kl. 7 morgen til 16, men de måtte indkalde ekstra personale til at klare ekspeditionerne. Tankstationen har aldrig haft så meget at lave før.

      Slet
  3. Disse dage møder vi af og til. Iflg. wikipedia (Der er skrevet af "os" og derfor ikke kildegodkendt) er der 32 tycho brahe dage om året, hvoraf de 7 er i januar :-)
    Samtidig møder vi bare dage på jobbet, hvor opgaverne bare bliver flere, grundet forskellige faktorer, blandt andet opdateringer af pc.
    Godt det ikke er hverdag, og bagefter kan der godt grines af episoderne, men lige når man står i det, så er det bare så irriterende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men heldigvis har jeg ikke så mange, jeg sættere under den kategori, og datoerne passer aldrig (tror jeg) Det går jeg ikke så højt op i, men jeg har da prøvet at tjekke, om det skulle være en der i forvejen er døbt til det.
      Man kan blive helt glad over, man trods alt kom igennem dagen og fik styr på alle trådene i sidste ende, selvom det var nok så irriterende.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)