Mad, venner og hygge

Vi har en hel del bekendte, en masse venner, (det jeg vil betegne som lidt løse venskaber) og ikke mindst, så har vi et meget, meget lille udvalg af rigtige, fantastiske gode og nære venner. Et af disse par, som bor i en overkommelig afstand, har vi haft utroligt meget med at gøre. Vi har været på rigtige mange dejlige ferier sammen i sommerhus i Danmark, men endnu flere i bil og telt sydpå, mens vores unger var små. Og da dette par ikke selv har børn, har de altid sagt at vores børn, også var deres. (ligesom deres andres venners børn er det)
Sammen med disse venner, har vi haft mange dejlige ture, i naturen, med den medbragte mad, kaffe o.l. Vi har delt sorger og glæder, op- og nedture gennem 23 år. (Måske vi fejrer vores sølvbryllup, i al 4-somhed!) I går havde jeg så inviteret, dem på mad. Jeg bestræber mig på, at kunne servere noget de aldrig er blevet præsenteret for før i vort hjem, om det så kun er en lille bitte slags tilbehør. Og det ved de godt, og glæder sig altid, til at se, om der er noget nyt og spændende på menuen. Så de har været forsøgskaniner rigtigt mange gange, og når vi er hos dem, har de nærmest "følt sig forpligtet" til det samme. Det kan godt være lidt vanskeligt, at finde nyt at servere, i de perioder hvor vi ses rigtigt tit, for ingen af os bruger tid på at lede efter nye opskrifter. Det er enten egne eksperimenter, eller en opskrift vi er stødt på et eller andet sted. Vi kender hinanden så godt, så vi ikke bruger tid på at prøve opskriften af inden vi går i gang. Vi er enige om at skulle det mislykkes, så må vi have et stykke rugbrød, eller til den nærmeste pølsevogn eller lign. Maden har altid været god og spiselig, men vi kan da godt sommetider blive enige om, at der mangler "et eller andet" Så ingen af os får hverken stress, eller dårlig samvittighed, over at få serveret den samme menu flere gange. Det er bestemt også sket mange gange. Men nyt er altid spændende. I går blev det så nakkekam med bagte grønsager og rodfrugter, samt hvidløgsflütes. Disse grønsager, var vi enige om godt kunne tåle et pift af et eller andet. Oftes får vi kun en ret, nemlig hovedretten, og så lidt sødt til kaffen. Allan har nemlig en rigtig sød tand.
Vi havde alle 4 som sædvanlig en dejlig aften, og der gik ikke lang tid efter vennerne var ankommet, at de spurgte: "Hvordan har vores børn det" og så fik de selvfølgelig en lille opdatering.