Som de fleste haveejere, har jeg den sidste uges tid knoklet i haven. Først og fremmest prøvet at få ukrudtet fjernet, men også klippet hækken. I dag er ingen undtagelse. Jeg skal bestemt ikke klage over vejret, for det er jo lige nøjagtigt sol og sommer jeg har gået og sukket efter, men hold op hvor er det varmt, især når jeg samtidig vil være der hvor solen er, fordi jeg er tvunget til at sidde inde, til dagligt for at passe mit job. Så gælder det da bare om at nyde det når vejret er til det. Lige nu sveder jeg som en damptromle, og er gået indenfor for at dampe lidt af, fordi jeg lige har slået vores pænt store græsplæne. Det er normalt mest manden der påtager sig denne opgave, men da han blev opereret i knæet for ca. 14 dage siden, er opgaven lidt stor at sluge for ham på en gang. Nu har jeg heldigvis heller ikke noget imod det, og jeg trænger til at forbrænde en masse kalorier, og der er noget mere motion i at skubbe en plæneklipper, end der er i at bruge en roehakke og en rive. Jo, jo.. den er selvkørende den plæneklipper, men det går ikke stærkt nok, så det bliver kun slået til "op ad bakke" Jeg må ud igen og nyde solen, mens jeg får noget fra hånden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)