mandag den 31. oktober 2011

Rhodos til fods

Fra min seng kunne jeg nå de tykke gardiner som holder solen og varmen ude. Det var bælgravende mørkt, men jeg kunne bare ikke sove. Jeg har ikke tal på alle de gange jeg har lettet på gardinet, for at se om dagen er ved at vågne. Det var meget tidligt, da jeg røg ud af fjerene og prikkede til Allan, for at høre om han ville med på en morgentur til Mandraki havn. Der tog længere tid at gå derind, end jeg havde regnet med. Vi kunne i hvert fald ikke følge med solens tempo.
Solopgang Mandriki Rhodos Solopgang Mandriki Rhodos
Godt mit lille Lumix kan zoome langt, for da vi nåede helt frem, var det blevet lyst, men så fik vi da set hele det historiske havneområde.
Mandriki Mandriki
Som man også kan se fra den gamle by.
Den gamle by Rhodos  Den gamle by Rhodos
Vi spadserede også en tur på den anden side af muren i den gamle by. Murene var 16 meter tykke, fortalte en guide en flok turister vi gik forbi. Og alle de kugler var kanonkugler, der havde været brugt. Fantastisk store, og lige til at tage et hvil på.
P1000746 P1000667 P1000745
De fleste mure tvivlede vi dog på var 16 m tykke, men vi fandt en der, opmålt med vores skridtlængde, var 26 meter. Vi så et squaschtræ. Selvfølgelig en plante der klatrede op af et næsten dødt træ.
P1000749 P1000318 P1000268
I butikkerne, var der også nogle der arbejde gevaldigt stærkt. Det er ikke alle grækere der er dovne. Hende her havde et imponerende tempo, mens hun vævede dette tæppe. Alligevel tager det 5 måneder, før det er færdigt.
P1000673 P1000672
En anden tog sig et hvil. Nogen vil måske mene, det var frækt at tage dette billede. Konen er blind, og sidder og snakker højt med sig selv, mens hun “leger” med det bobleplast, man pakker ting ind i for beskyttelse. Det hændte hun fandt en bobbel hun kunne trykke med et lille smæld.
P1000750 P1000751
Udenfor den gamle by, var der også lidt kunstværker at se på. Og som altid er vi imponeret over at træer kan gro midt på fortove, i det rene beton ser det nærmest ud til.
P1000684 P1000743
Den allersidste dag, sad vi og nød et måltid mad på taget af en restaurent, og inden vi blev hentet af bussen, nåede vi at se lidt af den sidste solnedgang på Rhodos
P1000778 Solnedgang Rhodos
Hver eneste dag rundede vi de 10.000 skridt, også de dage vi lejede bil. Ialt har vi gået 124.663 skridt på vores ture, de 8 dage ferien varede, uden de helt store problemer for Allan. Jeg kører af princip aldrig i elevator, og har taget trapperne til 6. etage 2-3 gange dagligt, uden undtagelse. Kun ganske få gange, måtte Allan krybe til korset og blive “hejst” op. 
Ferieberetningen fra Rhodos er slut, selvom der stadig er masser af billeder på lager.

søndag den 30. oktober 2011

Rhodos 4 – På toppen af øen

Vi udnyttede den sidste bildag i overkommelige km fra feriestedet. Selvom vi var advaret om at køre til Petaloudes Sommerfugledalen, så ville vi alligevel se lidt om, hvad det var for noget. Da vi nåede frem, så det hele ret trist ud. Der ankom en bus med turister som gik derned. Lidt efter traskede vi samme vej. Der var absolut intet at se, så langt vores øjne rakte. Vi droppede det og kørte til næste destination. Men området er åbenbart enormt stort. Vi mødte nemlig flere indgange, og en der var lidt mere tiltalende. Der var et museum med alle de insekter og nogle meget større dyr, der havde deres liv i dalen. Normalt betaler man entré her også, men vi var heldige, at det var gratis, nok p.g.a. årstiden. For at komme ind i selve dalen, skulle vi betale entré, og det så ærlig talt ikke særlig indbydende ud. Med vores viden fra caféejeren i Lardos, kørte vi videre. Højere oppe, gik vi en tur og så en krabbe spankulere på en betonkant i vejsiden. Det viste sig, at det slet ikke var en enlig svale. Den næste jeg så, så helt død ud, så jeg rørte lige ved skjoldet med en finger, og så kan det ellers nok være den rejste sig på alle ben, og skød ryg. På vandreturen, blev vi klar over, at der var ret mange krebs, de boede i sprækkerne rundt omkring. 
P1000565 P1000568 P1000569
7 Springs skulle ligge i det område vi kørte i, og der skulle være skiltning. Nu er det bare sådan, at vi ikke ret tit drøner afsted på de store veje, vi er ude i krogene, og der er altså ingen skiltning. Vi måtte så bare droppe de syv kilder. Da vi nåede til et anderledes kuperet område, med helt tørlagte vandløb Rhodos havde, bortset fra ugen før vi ankom, ikke fået vand siden maj måned, blev vi enige om at vi ville gå en tur rundt der. Da jeg får øje på en bus, går jeg hen til chaufføren, og spørger, om han kan fortælle os vejen til Seven Springs. Han peger opad, og siger vi kan køre et godt stykke ad vejen, hvis vi kører i en almindelig personbil. Nøj, hvor var det en smal og stejl optur. Jeg ville helst have været af ved et enkelt sving. Nu skal I altså klikke billedet større, og kigge godt efter, for bare at finde nogle af de kilder. Der står nr. ved.  Et af dem manglede nr, så vi ledte og ledte og nåede til den konklusion, at vi langt om længe fandt dem alle 7.
Seven Springs Seven Springs, Epta Piges Seven Springs, Epta Piges
Lidt længere væk, var der en tunnel, som man kunne gå ind i. Allan ville ikke med på den tur, og jeg ville ikke gå alene. Jeg havde nemlig absolut ingen idé om, hvor den førte hen, og hvor langt jeg skulle gå. Jeg gik et stykke ind, der var bælgravende mørkt. Så gik jeg ellers samme vej tilbage, mens jeg stadig kunne se hullet i udgangen. 
Tunnel Epta Piges  Epta Piges   Gangtunnel Epta Piges
Da vi ville se den smukke sø, og vandfaldet noget længere væk, stødte vi på udgangen af den tunnel. Efterfølgende har jeg læst om det, og beskrivelsen passer aldeles ikke til det vi oplevede. Jeg ville ikke bryde mig om at bade i den sø. Den smule vand der var, lugtede råddent. Vandfald var der heller ikke noget af. Selvom det slet ikke var, hvad jeg forventede at se, var det et lille hyggeligt sted, der i Epta Piges,   
P1000584 P1000591 P1000592 
Derfra kørte vi tilbage mod hotellet, via Faliraki til Koskonou. Der fandt vi et stort supermarked, hvor vi handlede lidt vand og andet, så vi ikke skulle slæbe de store 5 liters vanddunke så langt. Klokken var ikke særlig mange, så vi tog til Filerimos, hvor der skulle være en fantastisk udsigt. Der så vi påfugle, og jeg opdagede dem også meget, meget højt oppe i træerne. Vi har altid kun set dem på jorden.
P1000602 P1000615
Vi kom op på topen af bjerget, og så ud over landskabet, også lige ned på lufthavnen. Allan ventede på at der skulle komme en flyvemaskine og lande, så han kunne få et billede af en fra oven. Der var mange fly der skulle lette, så vi ventede og ventede, men ingen skulle åbenbart lande. Da vi igen sad i bilen på vej væk, hørte vi, der kom et fly der skulle lande, men der var løbet kørt for os. Det kunne ellers have været fedt, at have fanget sådan et fly fra oven. Disse billeder er desværre rigtige dårlige i kvaliteten, det var meget diset.
P1000619 P1000613
På den relativ lille ø, formåede vi at køre ca. 450 km ialt . Bilen skulle afleveres tidligt, det passede os fint. Vi skulle bare finde en tankstation, hvor de havde det rigtige brændstof. Strejken var begyndt, men det lykkedes os ved andet forsøg at få tanket. Vi blev færdige til at nyde endnu en solnedgang.
P1000625 P1000634
De sidste 3 dage brugte vi udelukkende på at trave området tyndt.  Måske er I allerede mere end rigeligt mætte af Rhodos, men det var vi heldigvis ikke ☺

fredag den 28. oktober 2011

Himmelsk # 56

Her i vores lille smørhul, kan vi også få solopgangen at se. Det kræver blot en frisk lille spadseretur.
Solopgang Guldborgsund





















Du kan se andre himmelske bidrag hos Petunia

torsdag den 27. oktober 2011

Rhodos 3 – Øen rundt langs kysten

P1000464
Vi plejer ikke at ligge og snue den på vores fridage, hverken tidlig eller sent, men kunne godt have trukket den en times tid, hvis det havde passet ind i solens døgnrytme. Hele ugen stod vi nemlig op sammen med den.  Allerede kl. 6.13 er denne solopgang fanget fra vores terrasse, mens vi kogte vandet til kaffen.


Efter morgenkaffen, tog vi turen ned langs vestkysten, hvor der skulle et par geder over vejen og op ad bjergskråningen, lige før vi nåede til Kamiros. Klik evt. billederne større og se hvad mit lille kamera kan fange på lang afstand. Billededet til højre er zoomet ind fra billedet i midten.
P1000489 P1000490 P1000491
Hele øen rundt, havde vi udsigt til vandet
P1000494 P1000497 P1000499
Vi lavede en afstikker til den lille bjerglandsby Emponas, en lille vinby. Der var smagsprøver alle steder, men vi Allan skulle køre, og jeg er altid solidarisk, når vi er sydpå, for man ved aldrig, om der kan blive brug for mig bag rattet. Vi nøjedes med at se på alle de opstillede flasker på vores vandring rundt i byen.   
P1000501 P1000508
Vi kørte ud til vestkysten igen, og da vi nåede Monolithos, og så et vejskilt, hvor der stod “Beach” ville vi en tur derned. Der stod ingen antal km, og vi var jo ude ved kysten. men højt oppe. Allan mente han kunne få en is dernede.
P1000510 P1000516  P1000517
Vi kørte og vi kørte. Vejen blev smallere og smallere, og svingene skarpere og skarpere. Allan sagde jeg skulle prøve at se på vores GPS, hvordan bilen snurrede rundt hele tiden. Men, nej tak, siger jeg, det er da lige til at blive søsyg af, så jeg holdt øjnene fra den. 
P1000520 P1000524 P1000526
Vi nåede ned til Fourni Beach, og jo, der var en bil, der var indrettet som is- og madbod. Vi udvalgte en is på kortet, men desværre var den udsolgt, det var sidst på sæsonen, så vi fik vist en lille kasse med 8-10 is i. Det var alt hvad der var. Vi valgte et bæger med chokoladeis, dem var der nemlig to af. Det viste sig at det var en børneis, en lille klat is, og under det et lille stykke plasticlegetøj.
P1000530 P1000533 P1000535
Vi gik en tur rundt på stranden og klipperne. Der var en grotte, men der var lang, lang vandring, og vi havde lang vej hjem, selvom vi endnu ikke havde besluttet om vi skulle tage samme vej tilbage, eller vi skulle fortsætte hele vejen rundt om øen. Foreløbig skulle vi op fra stranden, og da vi kom det, besluttede vi at vi hellere ville køre øen rundt, end tage samme vej tilbage, selvom vi nok blev nød til at tage turen hjem uden de store stop.   
P1000536 P1000538 P1000540 
Vi overvejede meget at køre til Prassonissi, men mente det var for lang en tur, så det blev droppet. Da vi nåede den lille hyggelige by Lardos, som vi havde kørt igennem dagen før,  fandt vi et sted, hvor vi købte os en tår kaffe og en lille muffins. Da jeg sad der med landkortet, for at vise Allan hvor vi havde været, kom ejeren af caféen, og spurgte om han kunne hjælpe med noget. Ja, måske! Kan du fortælle os hvad vi skal se her på Rhodos.
P1000541 P1000543
Det han foreslog, havde vi allerede set, og da jeg viste ham hvor vi havde været, og hvad vi havde set, blev han meget overrasket og sagde, at vi havde kørt rigtigt meget, det syntes vi nu ikke, vi er jo vant til større afstande, og at vi allerede havde set det hele, og mere end nogen græker havde set. Det synes jeg lød mærkeligt. Han fortalte at grækerne er dovne, og ikke bevæger sig væk fra deres bopæl. Vi fortalte at vi næste dag ville se sommerfugledalen, men han sagde, nej, nej, gør det ikke. Det er det ikke værd. I bliver så skuffede. De havde selv været der sidste år i højsæsonen, og der var ingen sommerfugle at se. Det var ikke det det blev skruet op til. Det fik vi os en lille snak med ham om. Han anbefalede i stedet “Seven Springs”, som jeg havde læst om, men ikke kunne finde. 
Vi havde bilen en dag mere, og det skulle jo udnyttes på en eller anden måde.