onsdag den 30. november 2011

Fasaner

Det sker tit er der kommer uventede arbejdsopgaver. Denne gang var det fordi jeg gerne vil hjælpe en anden ud af en lille knibe. Jeg blev spurgt om jeg ikke kunne tænke mig nogle fasaner. Aftageren havde svigtet. Æhh...øhhh…. det ved jeg ikke rigtigt. Hvor meget skal jeg selv gøre, inden de er klar til fryseren! Der blev lidt tavst i den anden ende. Hmm…skal jeg selv plukke dem, skære dem op og fjerne indmand? Svaret var, at jeg selv måtte bestemme om jeg ville plukke dem eller flå dem. Før i tiden havde vi altid nogle fasaner i fryseren, men det er efterhånden nogle år siden nu.
fasaner fasaner
Jeg endte selvfølgelig med at aftage to stk. De resterende måtte han finde en anden aftager til. Jeg havde nemlig kun få timer til rådighed, inden jeg igen skulle være ude ad døren. Jeg fik plukket fasanerne, og parteret dem. Før i tiden røg de altid hele ned i fryseren, nøjagtig som høns, gæs og ænder. Denne gang blev de parteret og delt op i 3 forskellige poser. En med brystkødet, en anden med  lår, hjerter og kråser og den sidste indeholder begge skrog, som jeg måske vil prøve at lave denne, eller en anden fond af. Eller måske en spændende suppe. Nogen siger at fasanbryster er tørre og kedelige, men jeg har flere gange smagt rigtige saftige og lækre fasanbryster, men faktisk har jeg altid selv tilberedt fasanerne hele på en eller anden måde. Tiden vil vise hvad jeg får ud af det hele.

tirsdag den 29. november 2011

Næstekærlighed

Ordet lyder godgørende, men faktisk er der ikke langt fra næstekærlighed til egoisme. Jeg taler udelukkende for mig selv. Der er løbet meget vand i stranden siden mor for 2½ år siden fik ændret livet for os 4 børn og ikke mindst sig selv. Vi har kæmpet, for at få mor videre. Jo mere vi lærer mor og får hende til at klare selv, des mere frihed får vi søskende og mor får også et bedre liv. Hun er fuldt ud klar over, at den hjælp hun skal have af os, går fra alt det sjove, som hun også gerne vil være med til, men som hun af og til siger, så er det nemmere at lade være, og lade andre klare det. Den har vi luret for længst, og derfor skubber vi stadig på, og siger til hende, at det kan hun sagtens selv klare. Mor er nået endnu længere siden jeg skrev om dette. Hun har altid været den der har hjulpet andre. Hun strikker til Røde Kors, og har før hentet andre, så de kunne komme til strikkedagen. Som gammel graver, og trofast kirkegænger, har hun stået for møder og socialt samvær i kirkens regi. Nu er hun igen begyndt at bage kage som hun medbringer til alle arrangementerne, der foregår i præstegården hver måned. Hun tager nu også andre små initiativer, uden at skulle have hjælp til at beslutte om hun skal eller hvad hun skal. Inden jeg fortæller historien, får I lige et billede af himlen taget gennem bilruden i morges.
P1010213 P1010219
Mor har en veninde der er fyldt 92 år. De to har haft rigtigt meget sammen, inden mor blev syg. Dengang mor kunne alt. De har stadig kontakt og mødes i de sociale arrangementer, hvor andre sørger for at hente dem, så de kan deltage. Veninden var ikke mødt op til strikkedagen, så mor skulle overbringe hende en vigtig besked pr. tlf. om den næste strikkedag. Da hun ringede hørte hun straks, at der var noget galt, og spurgte ind til det. Veninden var faldet, og havde slået hul på skinnebenet, så blodet sprøjtede ud og hun kunne ikke stoppe det. Der var blod overalt fortalte hun. Du skal til læge, siger mor. Nej, siger veninden, og jeg kan heller ikke komme derop. Har du ringet og fortalt din søn det? han bor på Fyn. Nej, det havde hun ikke, for hun var gammel nok til at klare sig selv. Mor spurgte om hun så ikke måtte ringe til sønnen. Svaret var nej, og du har ikke hans nr. Nej, siger mor, men det har jeg nok nogen der kan finde google for mig. Det kunne der ikke være tale om. Må jeg så ikke ringe til lægen, og spørge om de vil køre ud til dig. Nej. De afsluttede samtalen, for det skulle mor ikke blande sig i fik hun at vide. Mor kunne ikke få episoden ud af hovedet. Hun kender veninden og ved hun ikke er pivet, men hun vidste også, at der ikke var opsyn med hende på nogen måde, og ingen andre end mor der vidste noget. Mor ringede til lægen, men nej, de skulle selv komme til lægehuset. Så ringede mor til et af sine børnebørn, som læser til sygeplejerske, og forklarede situationen, derefter ringede hun til veninden, og sagde, at nu kom hun altså derned sammen med K……..  Da K. så benet, hvor der var hul flere steder lige ind til det rene røde kød, og så væsken der sev ud, sagde hun. Du skal altså til lægen, for du taber kropsvæske, og det havde hun gjort flere timer nu. Der var blod overalt hvor hun havde været. Mor og K. fik fat i sønnen og sagde som det var, og at de kørte hende til læge. Sønnen startede bilen og kom hjem fra Fyn. Forleden ringede det på mors dør, det var Flora, der stod med en stor sammenplantning, som hun overrakte mor, mens hun hentede endnu en i bilen, som var til K.  Sammenplantningen var fra veninden og sønnen.
P1010134 P1010138
Mor kan godt, når hun skal, og hun mener at det er meget bevidst, at svigermors skarpe tunge er  sammenplantningen, fordi hun blev lidt hvas over for veninden. Nøjagtig som veninden tit har været overfor mor. De to stædige gamle koner, som trods alt er der for hinanden, med det de formår.

søndag den 27. november 2011

1. søndag i advent

Som de fleste andre børn, har vores også fået pakkekalender som små. Selvom de nu er voksne og det er henholdsvis 8 og 11 år siden de flyttede hjemmefra, så får de stadig pakker. Dog ikke 24 stk. Nogle år får de både fre- lør- og søndag i december, og andre år kun hver søndag. Det er alt lige fra vaskepulver og tandpasta til mere personlige ting de ønsker sig. Finder jeg et godt tilbud, så ryger det i indkøbskurven. Ungerne er altid oprigtig glade for det de får, og derfor syntes jeg det er sjovt. I går morges kom Mads forbi, og fik stukket denne pakke i hånden, og glæden lyste ud af hans ansigt. Camillas blev afleveret da vi besøgte hende. Ungerne har først pakket op i dag, og selvfølgelig var det noget de manglede og ønskede sig.
P1010133 P1010184
Traditionen tro, har den “store” grundejerforening arrangeret juletræstænding ved Brugsen. Det er blevet et tilløbsstykke, som vi, og mange andre støtter op om. Ikke at vi tilsidesætter andre ting, men har vi ingen planer så er vi med. Nogle af byens borgere har små boder. Herunder er der et lille udvalg af flotte broderier. Det stormede så tingene blæste fra bordet. Kameraet kunne jeg heller ikke holde stille.
P1010185 P1010187
Der er folkevandring til den lille by, men uden brugsuddelerens støtte og sponsorat af gløg, slik og kager ville det hele se helt anderledes ud. Vores uddeler gør et kæmpe arbejde for vort lille samfund.
P1010189 P1010191 P1010193
Præsten var og fortælle en sød lille historie om bymusen og landmusen og hvor mørkt der er herude på landet. Den historie fangede både børn og voksne. Derefter trak vi ind i Brugsen, hvor der blev serveret gløgg, cacao, slik, chokolade og pebbernødder, og nybagte kager af forskellige slags kom til hele tiden.
P1010195 P1010198
Brugsen var fyldt godt op, både af mennesker og gode tilbud. Alle fandt nogen at snakke med. De fleste af os puttede lidt i indkøbskurven inden vi blev fløjet hjem af stormen, mens månen prøvede at trænge igennem de mørke skyer.

Sidste år så været sådan ud på denne dato.

lørdag den 26. november 2011

Julen kommer til Nysted

Nysted er en gammel, men særdeles hyggelig lille by, med gamle skæve huse, og små gader. Så da jeg så denne overskrift i den lille lokale avis, for et par dage siden, og læste hvad der skulle foregå, blev vi enige om at tage derud. Jeg ringede til mor, og spurgte om hun ville med. Egentlig et ret dumt spørgsmål, for han vil altid med. Man skal ikke spørge hende, hvis ikke man vil trækkes med hende. Den talemåde bruger både hun og vi, så der er ikke noget forgjort i, at skrive det her. Klokken ti, hentede vi mor.
Nysted Nysted
Vi skulle se julemanden komme sejlende ind i Nysted havn, og mens vi stod der og kiggede over på Ålholm Slot, kom der nogen forbi, og sagde, at julemanden havde ændret planer og aflyst sejlturen, fordi det blæste for meget. Hvis vi skulle se julemanden, foregik det oppe i byen. Vi fandt ham kørende rundt på en gammel Nimbus med sidevogn, hvor han kørte og uddelte en pose slik til alle børn.
Aalholm Slot P1010148
Byen var invaderet af nisser, og fyldt med juleboder i hver en lille smøge. De gamle vikinger havde også indtaget byen. De ristede bl.a. pølser over et osende åbent ildsted, så dem var vi nød til at skulle smage. Brødet blev skåret med en gammel, ikke rusten, men sort sløv kniv, fra samme tid. Pølserne var store og meget tykke, og fejlede bestemt ikke noget. De var ikke fra vikingetiden, men formentlig henne fra byens slagter. I øvrigt en fantastisk god slagter, hvor vi somme tider handler.
P1010145 P1010143 P1010144
Der var mulighed for at blive kørt gemmen byen med hestekøretøj. Hjemmeværnets Tamburkorps gik gennem byens gader. Der var i det hele taget mange former for musikalsk, og anden underholdning i den lille by.
P1010159
             


P1010151 P1010155
Mange berømte personer har haft bopæl i Nysted. Herunder ses Støvlet-Cathrines hus.
Støvlet-Catrines hus P1010141
Den berømte digter og læge Emil Aarestrups hus, var åbent i dagens anledning. Vi gik ind og fik et par historier med på vejen.
P1010162  Emil Aarestrups hus  Emil Aarestrups hus
 Emil Aarestrups hus  Emil Aarestrups hus  Emil Aarestrups hus
Bagebog Emil Aarestrups Emil Aarestrups ske Brev fra Marie Aarestrup
Vi sluttede af hos mor, som gav kaffe og norske klejner, som tak for en rigtig dejlig dag. Jeg har det godt med, at jeg har glædet hende, og vores dag blev jo ikke forringet af at hun var med. Det hele foregik bare i et noget langsommere tempo. Vi kørte hjem til os selv, og indtog aftensmaden, som bestod af en enkelt spinatbolle, og nu skal jeg ind og se vild med dans, det nåede jeg ikke i går.

fredag den 25. november 2011

På landet efter dansesko

Jeg har længe talt om at få mig et par professionelle dansesko. Allan fik et par allerede sidste år hos Dansemessen i Kbh. De havde bare ikke nogen jeg kunne lide, så jeg fortsatte med at danse i et par helt almindelige sko, men de er svære at stå fast med, og nu er de også blevet gevaldigt slidt. Da vi var til DM i dans, var der også en danseskosælger fra Kbh, der havde flere hundrede par sko med, så der forventede jeg at jeg kunne købe mig et par. Jeg vidste hvad jeg gik efter, nemlig en lukket sort sko, men det var næsten udelukkende sandaler. De få lukkede sko hun havde var i pangfarver. Altså ingen sko til kunstige og kræsne lille mig. Jeg nægtede at tage helt til Kbh. for at købe sko, så vi har haft den helt store undersøgelse i gang, og med hjælp udefra lykkedes det os langt om længe at få en adresse en smule tættere på.
P1010124 P1010125
Ved Bårse mødte vi disse julepyntede træer på begge sider af vejen. GPS´en viste os en vej, Allan ville en anden, men vi fulgte alligevel GPS´ens anvisninger, og kom forbi dette smukke stenhus. Vi kom virkelig ud på landet, og så steder vi aldrig havde set. Vi nåede Askov ved Tappernøje, hvor vi havde bestilt tid i butikken, og jeg fik købt mine dansesko.
P1010129 P1010127
Når nu vi var i nærheden af Næstved, så kunne vi lige smutte en tur i Storcenteret. Jeg har nemlig været i hver eneste butik i Nyk. F., for at finde tøj til mig selv, der har de ikke noget, jeg vil eje. Det havde Centeret i Næstved heller ikke, så jeg trækkes med de gamle klude lidt endnu. Der var ikke meget der fristede os i det Stor-Center, ud over lidt at spise, fordi vi efterhånden var blevet godt sultne, og jeg havde ikke i sinde at stå i køkkenet når vi kom hjem. Vi gik i Bilkas cafeteria, hvor en nissepige var plantet midt midt på bordet mellem en masse porcelæn. .
Så stort et Center og ikke noget der fristede. Vi dampede tilbage til Lolland efter at have puttet fire julelys, og en smule dagligvarer, samt en enkelt julegave i indkøbskurven.

torsdag den 24. november 2011

Lidt historie om min farmor og farfar og deres hus

Farmor og farfarDa jeg var barn, syntes jeg, det var sjovt at kunne fortælle, at min farfar var født i 1895. De andre bedsteforældre var født i det 20. århundrede. Da farmor var 20 år, havde hun allerede 4 børn, som endnu ikke var fyldt 3 år. I 1918, hvor farmor endnu ikke var fyldt 18, fødte hun sit første barn. Allerede året efter fik hun tvillinger, og i 1920 blev min far født. Farmor og farfar fik ialt 8 børn, hvoraf den sidste er født i 1930.
Farfar opvoksede sammen med sine fire halvsøskende, alle med samme mor, men med fire forskellige fædre. Farmor og farfar boede til leje i Landsognet Rørbæk,  nærmere betegnet Oreby, men da tvillingerne blev født, havde de brug for lidt mere plads.

  Grundplan af dobbelthus






I Kalø lå et dobbelthus, hvor hver bolig var på ca. 59 kvm. I den ene ende, se det optegnede ovenfor, boede enken Johanne, som havde brug for opsyn. Farmor og farfar flyttede ind med deres tre børn, men inden længe flyttede den ældste hen til farmors forældre, som boede ganske få huse derfra, og så kom min far til verden.
Enken havde helt alene råderetten over de to værelser, benævnt stue/kammer og stue, ialt ca. 25 kvm. Farmor og farfar boede så i resten af husets ca. 34 kvm med deres børn indtil enken døde. Børneflokken voksede, og bag dørene i den lille træskogang lavede farfar 5-6 køjesenge, forskudt af hinanden, hvor de store børn sov. Da enken døde købte farfar, den 6. april 1929, dødsboet , stadig kun den ene halvdel af dobbelthuset, for den svimlende sum af 1.800,- kr. Et Tusind Otte Hundrede Kroner, iflg. skødet.  Mine bedsteforældre var blevet husejere. Huset havde en ejendomsværdi på 2.500,- kr. Det skal lige nævnes, at der hørte lige så meget udhus til, hvor farfar havde malerværksted. Det var også derovre lokummet befandt sig.
Vi har jævnligt besøgt huset, som er ubeboet og i stærk forfald. I oktober 2008 kunne man stadig komme ind i stuen og kammeret, selvom det vist ikke var helt ufarligt, sådan som loftet hang. Det er langt fra den store renovering huset har gennemgået siden det blev solgt engang i 70´erne.
Huset fra facaden 2008 Stuen Kammeret
Køkkenet lignede sig selv, der manglede kun brændekomfuret, og det skakternede køkkengulv, som vi hoppede paradis på.
Køkken med kig til træskogang og spisekammer Køkken med kig til stuen Køkken med adgang til stue og soveværelse
Soveværelset var der heller ikke ændret på. Kun spisekammeret var lavet om til en slags badeværelse. Disse billeder er fra 2008,
soveværelse IMG_0382
Farmor og farfar kom på plejehjem. Farmor døde i 1972 og farfar i 1978.

Farfar var en dygtig håndværker og selvstændig erhvervsdrivende med næringsbrev indenfor malerfaget. Efter fars, og mange andres udsagn, var han dog lidt af en sær snegl. Han kunne efter endt arbejdsdag godt sidde ude hos kunderne og spille kort den halve nat, mens farmor prøvede at holde sammen på det hele. Jeg og mine søskende husker dog kun farfar som en kærlig person og et meget elskeligt væsen.   
Maleri af Jens og Kaj Andersen på væggen i Tårs Forsamlingshus











Dette enorme maleri, har min farfar og far i fællesskab malet på væggen i Tårs Forsamlingshus






Jeg husker ikke rigtigt farfar har været på arbejdsmarkedet. Hele mit liv lå han i sengen. Syg, sagde han selv, men ikke nogen diagnose fra lægen, der bekræftede det. farmor kaldte ham kunstig, og sagde det kun var hysteri. Han lå i sengen flere måneder eller halve år, men pludselig, når det passede ham, stod han op, tog sin cykel og kørte mange km på besøg, rundt omkring og hyggede sig hos familien og gamle kunder. Når han kom til os, spurgte han altid: “Tror I farfar har nogen penge i dag?” Det troede vi selvfølgelig. Vi havde jo aldrig set andet. Så hev han tegnebogen op, og ledte og ledte, mens han sagde, at der vist ikke var nogen penge i dag, hvorefter han, meget overrasket, endelig fandt 3 enører eller måske en sjælden gang to- eller femører. Han bad os hente vores sparebøsser, så han kunne se, vi puttede dem derned. Alle farfars børnebørn havde kælenavne, og vi blev aldrig kaldt ved andet af ham. Vi tre tøser hed “Farfáren”, “Farfars lille” og “Farfars lille hoved”.
Farmor
Måske havde farmor fået mere end nok af børn. Først deres egne 8 og siden 35 børnebørn, samt en lille flok oldebørn, der så dagens lys inden de sidste børnebørn blev født. Farmor var efter sigende streng ved sine egne børn, men det var nok også nødvendigt, sagde far altid, hvis hun skulle kunne styre den store børneflok. Det kan man så mene om, hvad man vil. Vores far fortsatte ikke i det spor, han lod mor om at skælde ud og sætte grænser. Farmor var en meget dominerende dame, der også var rigtig god til at skabe splid mellem sine egne børn, da de blev voksne. Jeg har, i mit voksne liv, ofte hørt, at farmor ikke var særlig børnevenlig. Følgende eksempel bekræfter vel udsagnet!  Hvis nogen trådte på hendes nyrevne havegange, blev de bundet til brændestablen. Personligt har vi tøser dog ikke mærket noget til afstraffelse fra hendes side, måske fordi  vi kendte farmors regler, og altid overholdt dem. Dog har hun tit været på nakken af min søster, som elskede at sidde musestille på skødet af far, uden at sige et kvæk. Min lillesøster og jeg gad nemlig meget sjældent at lege med hende, så hun var altid tredie hjul. Farmor har aldrig leget, eller talt med os, som farfar har. Men vi elskede når vi var i roerne og blev lækkersultne, og fik lov at løbe op til hende, for at få os en kødpølsemad. Den firkantede hun købte hos den rullende slagter. Selvom mor købte nøjagtig den samme kødpølse, så smagte den ikke som farmors. Farmor har, så vidt jeg husker, kun en eneste gang i hele mit liv, været på besøg i mit barndomshjem. Der måtte den helt store overtalelsesevne til, for at få hende til at komme til middag den dag jeg blev konfirmeret. Festen skulle først holdes ugen efter, og der nægtede hun at deltage. På selve dagen var vi kun 10-12 personer til middagen. Farmor kom og spiste med, hvorefter hun blev kørt hjem. Farmor er den lille dame til højre i billedet, og hun ser ikke spor misfornøjet ud. Faktisk griner hun over hele hovedet.
Set med mine voksne øjne, var farmor og farfar nok lige sære, bare på hver deres måde. 
Kammeret stuen
Det er ikke mange billeder jeg har af farmor og farfar, men nogle af deres ting og møbler findes stadig i ruinerne af huset. Disse billeder er taget i denne måned. Taget er faldet ned i stuen, og væggene er væltet. Kammeret ser fint ud, når man kigger ind gennem det åbenstående vindue udefra. 
P1010080 P1010116
På bagsiden af huset ser man beboelsen i fuld længde, samt ruinerne af det udhus, som ikke længere eksisterer. Huset bag træet er naboens, og det ser endnu værre ud en dette. Jeg banede mig vej gennem brombærkrat og fik revet skind, for at vise jer hvordan der ser ud.
naboens hus naboens hus
Hele dobbelthuset er en skændsel for det lille bysamfund. Kommunen vil gerne have ryddet op rundt omkring. Det kan man vel ikke fortænke dem i! Dette er jo dårlig reklame for vores lille landsdel.