søndag den 29. maj 2016

På tur med mor i en cykelrickshaw

Nogen vi nok mene at vi er en skør, og ikke helt normal familie. Måske har de ret, men vi er friluftsmennesker, og er rigtige glade for at røre os, både til fods, på cykel og i leg.  Mor har stort set altid holdt sin fødselsdag ude i naturen, og hun har altid selv stået for mad, drikkevarer og kaffe til os alle. Det har hun de senere år ikke magtet, så det har jeg eller søster stået for, men mor har dog selv gjort hvad hun kunne. Nu kan hun overhovedet intet mere.P1110298
Da vi søskende atter holdt vores kom-sammen i påsken, foreslog søster 2, at mors fødselsdag skulle fejres ved at hele familien tog på en cykeltur. Jo, ja, men hvordan, mor kan jo ikke selv cykle mere. Dvs. hendes ben fejler ikke noget, men hun kan ikke holde på noget. Søster er aldrig rådvild. Vi låner da bare en rickshaw, og så må vi skiftes til at køre den, hvis det er. Mark siger, hvis du kan skaffe cyklen, så skal jeg nok køre den. Det var bare ikke helt så let at finde sådan en cykelrickschaw, som søster have forestillet sig, men det lykkedes.
P1110300 P1110301

Aftalen blev at hver lille familie tog den mad og drikke med, som der nu var behov for på en hel dag. Kunne eller ville man ikke cykle, var der mulighed for køre i bil til spisestedet. For de der ville cykle, var starttidspunktet kl. 11 fra søster og svogers adresse. Det betød 11,5 km ekstra for Allan og mig, men efter henholdsvis 1½ og 2 km var vi blevet 6 mere, der fulgtes i samlet trop. I alt 19 personer havde valgt at cykle, eller sidde i cykelanhænger, mens de sidste 7 deltagere stødte til i bil. De 3 af dem er nemlig for små til at cykle 9 km selv. De to af den kan ikke engang gå endnu og den ene er meget nyfødt. Den yngste på egen cykel er 9 år og klarede fint turen ud. Nogle familiemedlemmer måtte vi desværre undvære, da de ikke havde mulighed for at deltage i noget af det denne dag. 
Mark klarede også fint den hårde tur med mor tronende der i ‘kongestolen.’ (Den unge mand havde spillet fodbold 5 timer dagen forinden, og var kommet til skade med sit knæ, så på hjemturen tog hans kæreste over den sidste halvdel af ruten.)P1110304







Her er mor og søn fotograferet foran mors fødehjem, Pogemosevej i Radsted. Hvor hun dog kun boede 3-4 måneder.
P1110311 P1110313

Da vi nåede til Carlshøjen skulle alle bestige den og se stenen på toppen. To var rigtig, rigtig seje og kom hele vejen op på cyklen, mens andre gjorde et forsøg, men måtte opgive og trække op, for at tage den noget lettere nedtur. De fleste af os lod dog cyklen stå nede og gik op, men alle uden undtagelse fra den 3-årige til den 79-årige kom til tops, helt ved egen hjælp.
page
Da vi nåede frem 12:15 var alle godt sultne, så der blev hurtigt pakket ud og spist. Der er ro i lejren, når 26 personer bliver affodret, men så snart maden var spist, var der atter røre i geleddene. page1
Der blev løbet, leget, gået tur og spillet bold. Vandhunde har vi også nogle stykker af. Dog kan selv vandhunde synes det er for koldt at bade. For selvom det har været en udmærket dag, vejrmæssigt, så var der en del vind, og solen var heller ikke konstant fremme.
Nogen havde medbragt brænde til bålet, så der kunne ristes skumfiduser. Bålets varme nød nogle af vandhundene godt af. Søster 2 havde lavet en stor bradepande fyldt med jordbær-rabarberkage med flødeskum. Jeg medbragte en rabarbersmuldrekage med cremefraiche og søster 1 havde medbragt en bradepandekage. Da kaffen var drukket og ingen kunne spise mere, brød vi op. 2 ekstra børn kom i bilerne og blev transporteret hjem af deres far, og 4 andre tog den nærmeste cykelvej hjem, mens Allan og jeg valgte at følge med tilbage til søster og svoger. Derfra var de fleste så godt som hjemme, mens 4 af os havde godt 11 km tilbage før vi kunne sige det samme. Henholdsvis 42 og 44 km blev dagens cykeltur for de 4 cykelglade tosser. Alle, inklusive ‘fødselsdagsbarnet’ har haft en fantastisk hyggelig dag, så Olde kan godt holde fødselsdag på samme måde næste år. 
Hjemme havde jeg en aftale. En rigtig, rigtig spændende aftale, men den historie må I få en anden dag.

fredag den 27. maj 2016

Syrensaft og familieforøgelse

Sidste år prøvede jeg for første gang at lave syrensaft, med så godt et resultat at jeg har været på jagt igen. Det er lige så forfriskende som hyldeblomstdrik, og laves på samme måde. Lige om lidt er det hylden, der skal høstes.
P1110285














Først i maj måned opdagede Allan, at en solsort havde bygget rede. Selvom det er et sted vi færdes flere gange dagligt, har vi slet ikke observeret, at der var gang i et boligbyggeri. Pudselig var der bare en etableret bolig. Da jeg tog et billede lettede fuglemor ved klikket. 
P1110234a P1110061 P1110064

Nu er det rigtigt svært at se ned i reden, når den er bygget så højt oppe, men jeg fik det til to æg, så stor var overraskelsen, da der viste sig at være fire unger. Enten er det to gange tvillinger, eller også har der gemt sig to æg mere. Det sidste er nok det mest sandsynlige. Efterfølgende har jeg da også kunne ane mindst et æg mere på billedet.
P1110193 P1110216
En solsort ruger i 13 dage, og da vi ikke vidste, hvornår hun var begyndt at ruge, har jeg hver eneste dag holdt ekstra øje med hvornår der  kom familieforøgelse. Det skete den 19. maj. Når nu jeg skriver datoen, ryger tankerne 43 år tilbage. Det var nemlig den dag Allan og jeg mødte hinanden for første gang. Nå, tilbage til emnet.  

Vi har altså opdaget reden, næsten samtidig med solsorten begyndte at ruge. Jeg har sat dato på hvornår billederne er taget.
P1110232 P1110236


Solsortemor blev trofast liggende på reden. Selvom jeg tog den lille tre-trins stige for at kigge ned i boligen, så godt jeg nu kunne, lå hun bare musestille og holdt øje med mig. Der er ikke meget fugl over det de første par dage, men så er det altså gået rigtigt stærkt. P1110239








Solsortemor har travlt med at hente mad til de små sultne unger. Hun får dog hjælp af solsortefar. Det er ikke lykkedes mig at fange nogen gode billeder af de voksne med orm i munden, men vi har iagttaget det med stor fornøjelse.
P1110250 P1110254



Nærmer vi os fuglereden, mens solsortemor er ude at hente mad, gaber ungerne straks op og regner med, at der dumper noget ned i næbbet på dem.
P1110262 P1110287

Om ganske få dage, (i næste uge) skal de lære at flyve. Det bliver med livet som indsats. Vi frygter at naboens katte hurtigt får indfanget og ædt hele familien.  P1110293








Solsorte er normalt ikke de mest attraktive fugle i vores have, men dette her er lidt noget andet. P1110246












Jeg holder også øje med en helt anden slags fugl. Også svanemor har travlt, men det er en helt anden historie.

tirsdag den 24. maj 2016

Krambussen, og lidt om en fjer der bliver til fem høns

Det går faktisk godt i vores lille by, når vi selv skal sige det. Der er altid negative personer, der bare gaber op om, at ingen gør noget, og at der sker for lidt. Dette kunne jeg skrive meget om, men det er slet ikke der jeg vil hen, men faktisk kan succesen måles i forenings- og forretningslivet.P1110242
Folk snakker og tror de ved så pokkers meget. Sjovt nok, er det næsten altid dem, der aldrig deltager i generalforsamlinger, møder, arbejdsdage, eller støtter op om projekterne på nogen måde, der ved allermest, Folk kan få nogle gevaldige historier ud af ingenting. Den bedste måde at få be- eller afkræftet historierne, er at høre det fra ejerne eller bestyrelsen selv.
Jeg blev spurgt, om vi ikke havde været henne hos B og spise det store kagebord. Nej, det har vi ikke, og man kan heller ikke bare komme lige ind fra gaden og bestille kaffe og kage. Der er ikke åbent uden en aftale. Personen som slet ikke bor her i byen, var nærmest fortørnet. Da jeg dagen efter gik mig en tur, mødte jeg helt tilfældigt B, og spurgte om det var rigtigt, at hun nu havde åbent hver dag. Nej, det havde hun ikke, selvom hun nu var stoppet på arbejdsmarkedet. Hun bagte kage og lavede mad, hvis man på forhånd ringede og aftalte det. Om man var 5 – 10 eller 30 personer, var ret ligegyldigt. Hun åbnede gerne dørene, hvis hun havde en bestilling, men hun ville ikke stå og lave en masse, hvis der ingen kunder kom. Det kunne jeg sagtens følge hende i. Ellers var der kun de arrangementer, som alle her i byen er bekendt med de driver, og som annonceres på deres hjemmeside og i avisen. Alt var med andre ord, nøjagtig som det plejede at være.. P1110248
På min vej tilbage stoppede jeg op og nød synet af den forvandling, der de sidste par måneder er sket med et hus, og ikke mindst med husets omgivelser. Et hus og en have, der i rigtigt mange år, ikke har fået den mindste pleje. Forvandlingen nyder jeg synet af hver eneste dag, når jeg cykler, kører eller går forbi. De er ikke helt færdige, men det ser bare så godt ud allerede nu. Man kan da kun glæde sig, når sådan noget forvandles til en smuk plet. Rygterne har meget længe sagt, at der skal åbnes et Bed and Breakfast.
Da fruen, der allerede driver to spisesteder, det ene her i byen, parkerede foran huset, fik hun et par rosende ord fra mig. Jeg ved nu, at rygterne ikke taler sandt. Huset er udelukkende privat beboelse. 
Sådan kan man blive klog på så meget ved at gå sig en tur en dejlig varm weekend, hvor der er liv i landskabet.
P1110252
Da jeg læste i Lokalavisen, at jeg havde mulighed for at nå Krambussen efter arbejde, blev det straks noteret i kalenderen. Selvom jeg har det ganske udmærket, ville det være rart at få lavet et nyt tjek på min sundhed og mit velbefindende, som jeg var overbevist om ikke var blevet bedre siden sidst, snarere tvært imod, så jeg var klar til at få at vide, at jeg skulle tabe mig og ændre lidt på min levemåde. Stor var overraskelsen, da jeg fik at vide, at det bestemt ikke var anbefalelsesværdigt, at jeg tabte mig. Min muskelmasse, min fedtprocent, mit BMI, så rigtigt godt ud. Det hele kunne jeg være stolt af,blev der sagt. Altså lige bortset fra min væskebeholdning. Den er alt for lav. Til gengæld har jeg en kropsalder på maks. 45 år. (Kropsalderen vil aldrig kunne vise hverken mere eller mindre end 15 år fra den oprindelige alder.) Jeg er positiv overrasket. Det havde jeg bestemt ikke regnet med, så jeg er ganske godt tilfreds. Jeg må huske at drikke noget mere vand. Jeg ved udmærket godt det er vigtigt at få vand nok, men jeg glemmer det, når jeg aldrig sjældent føler tørst. Allan er også blevet tjekket i løbet af dagen, og det ser heller ikke værst ud. Han vejer dog et par kg for meget, og har lidt for meget fedt, men ikke noget graverende. Hans kropsalder viser 3 år mindre end han reelt er. Alligevel kan han med rette for alvor sige, at han er gift med en ung kone. Hele 20 år yngre end han er. Der er grund til at have armene i vejret for mit vedkommende.   Har du fået målt din fysiske sundhed og din kropsalder?

søndag den 22. maj 2016

Pinsetur til Sønderborg Slot og Løjtland

Vi elsker slotsbesøg, så når vejret ikke var bedre, var det knapt så vigtigt at være ude og noget lettere at overleve en biltransport. Derfor blev destinationen Aabenraa, hvor vi travede rundt om formiddagen i bygevejr. Derefter tog vi turen til Sønderborg Slot.
P1110148
Det relaterede gevaldigt meget til mit job i fredags. Det var ikke fordi det havde nogen indflydelse på dagens valg af oplevelser. Det var bare et sjovt sammentræf, jeg kom til at tænke på, da vi gik og så udstillingerne. Det gamle Sønderjylland, altså alt det der mangler på kortet for 1865, i forhold til kortet fra 1863, fylder stadig utroligt meget i sønderjydernes bevidsthed, selvom man umiddelbart nok vil tro, at den yngre generation er hoppet fra for længe siden, så er det stadig et varmt emne, der tales meget om og markeres på forskellig vis.
Jeg kan ikke påstå jeg nogensinde har været historieinteresseret. Nærmere tværtimod. Det har i hele min skoletid og ungdomsår overhovedet ikke kunne fange min interesse. Uanset hvad jeg læse eller fik oplyst, kunne det ikke blive hængende. Det har jeg så mange gange siden ærgret mig over. Er man historieinteresseret, er det absolut et anbefalelsesværdigt sted, men også interessant uden denne interesse. Der er dog ikke så meget 'slot' over stedet.  
P1110163 P1110159

Slottet er renoveret og spartansk møbleret, men der der er utallige udstillinger, lige fra legetøj, skolestuer, håndarbejde, værksteder, guldhorn, kister, skellet, plakater, sølvtøj og… ja, jeg kan blive ved. Historien om det hele, slet ikke at forglemme. Der er virkelig meget at læse om, eller lytte til via deres app. Hvad det angår, havde vi slet ikke tid nok.
P1110161 P1110157

Allerede i 1590 kendte man til grafitti. Her har kordrengene og pagerne fået tiden til at gå, når de kedede sig under de lange gudstjenester. Og uanset hvor mange gange vi ser træskærerarbejde i møbler og døre, imponeres vi lige meget hver eneste gang over dette fantastiske arbejde, det har været at lave de gedigne og kæmpe møbler.
P1110132 P1110143

Når man tager bilen til hjælp, kommer man i sagens natur længere rundt på en dag. Det smukke landskab, Løjtland, Løjt Kirkeby og Barsmark kunne vi, når nu vi havde så god tid, lige så godt opleve fra bilruden på hjemturen, som fra cykelsadlen.

Det er et smukt landskab, ingen tvivl om det, men den skønhed er, efter min mening også at finde mange andre steder i vort land, så jeg tog ingen billeder. De giver alligevel ikke det rette indtryk. Vi nød bare synet over det bakkede terræn, som ville have taget det meste af en dag at udforske på cykel, og som vi helt bestemt ville have nydt en dejlig lun solskinsdag.P1110166




















Ved indkørslen til et hus, så vi denne alternative måde at have blomsterkrukker på. Ideen er sjov og hermed givet videre.
Som jeg har nævnt så mange gange før, så er og bliver camping aldrig noget jeg kommer til at holde af. Det er Allans interesse. Absolut ikke min. Bortset fra en frost- og snevejrsdag i marts måned i det svenske, har vi aldrig før haft brug for varme i campingvognen, men nu blev der tændt op, og der blev også dejligt varmt. Alligevel ville jeg allerhelst hjem, og luftede forsigtigt om vi ikke kunne køre hjem i morgen tidlig. Jeg vidste det. Skuffelsen læste jeg tydeligt i Allans ansigt, selvom han intet sagde, og jeg lod emnet ligge.
Vi ville underholde os lidt med vores iPad, men det gratis internet, der kunne have udfald, men ellers virkede på hele campingpladsen, havde vi endnu ikke fået kontakt med. Heller ikke selvom vi stillede os op under masten. (Det kan man da kalde et langt udfald.) Vi har begge internet på telefonen, og ved man kan samkøre andre enheder, men vi har aldrig sat os ind i det. Det gjorde vi så den aften. Sandelig om ikke det lykkedes for os begge. Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. P1110179
1. pinsedags morgen, spurgte jeg igen, om vi ikke skulle køre hjem. Heldigvis var han i løbet af natten, tilsyneladende, kommet på mit parti. Jeg behøvede slet ikke den store overtalelsestale. Havde vi haft en lejlighed havde det været noget helt andet, set med mine øjne. I en lejlighed kan man kan få sig et varmt bad, uden at skulle have en hel rejsetaske med til badeværelset, når det er sådan et vejr. Er det lunt i vejret er det noget lettere.   
P1110182 P1110184

Som nævnt her, tog vi de sydfynske alper hjem og blev klogere på flere ting. Bl.a. så vi en lille flok mennesker på en mark. Alle med rumpen i vejret. På et skilt stod der hyben.dk

Vi ved nu også at der stadig er både avis- batteri- og flaskeindsamling på Fyn. Overalt på hele sydfyn, stod der med jævn afstand skilte om at man skulle huske indsamlingen.

P1110188
Samtidig nød vi gensynet med den smukke natur i et noget blandet vejr, der spændte fra slud og ordentlige regnskyller til fin solskin. Hjemturen tog 9 timer med indlagte pauser undervejs, til at få strakt benene og indånde frisk luft, men selvom der var lunt i bilen bag ruderne, når solen skinnede, var det koldt at opholde sig ude. Og her dagen efter, (altså 16. maj) er det ikke kun mig der er glad for at være hjemme igen. Allan er et par gange kommet med bemærkningen om, at det vist var godt vi kørte hjem en dag før tid. Vejret er ikke blevet bedre. Det blæser ekstra meget, og der er sikkert også en masse pinsetrafik alle vegne.  
Denne weekend ser vejret til gengæld noget anderledes ud. Sol og varme. Det er noget vi kan lide. 

onsdag den 18. maj 2016

Paraplyhat og bjergetapen til Monte

Madeira søndag den 17. april
Der er kommet så meget regn, at de går og fejer vandet væk fra områderne foran restauranterne. Jeg  fik igen øje på manden, som vi havde lagt mærke til flere steder rundt omkring hver dag. Han gik altid rundt og fotograferede blomster. Under det grønne omslag havde han en masse kameraudstyr. Nu måtte jeg altså have opklaret, hvor man kunne få fat i sådan en paraplyhat, for smart det var det. Måske ikke kønt, men praktisk. Jeg var altså nødt til at få svar på et par spørgsmål, så jeg henvendte mig til manden, som smilende stort og venligt og vi fik os en lille snak om den ret specielle hovedbeklædning. Han var tysker og havde købt hatten i sit hjemland og havde ikke set den andre steder. Nettet vrimler med den slags til næsten ingen penge, men de er større og mere farvestrålende eller klovneagtige.  P1100942
Et par gange havde jeg spurgt Allan, om vi skulle prøve en slædetur i Monte. Vi kunne enten tage bussen, svævebanen, eller prøve om vi kunne gå derop. Men han skulle ikke ud på nogen slædetur, og om jeg var ude på at tage livet af ham ved at foreslå at prøve at GÅ op til Monte, og hverken bussen eller svævebanen derop var interessant heller. Vi havde jo været der sidste år, og set det vi ville. Ideen blev derfor skrinlagt. I stedet gik vi bare ind til Funchal igen, igen.  
P1100952Vi fandt et godt sted, at indtage frokosten. Faktisk det samme sted som dagen i forvejen, fordi vi vidste det var godt. Her sad vi i tørvejr under en markise og kiggede lidt på det pulserende liv inden vi valgte at begive os ud i regnen igen. Allan ville ikke give nogen klar melding om, hvor han var på vej hen, men da vi kom mere og mere afsides, ville jeg gerne vide hvad han havde gang i. P1100958
Ville du ikke prøve at op til Monte, sagde han. Jo, men vi aner jo ikke hvor langt der er, og hvor hårdt det er. Jeg lover altså ikke noget, siger Allan. Nej, nej, det er fint med mig, så vi gik og gik. Fortovene, der hvor der var sådan nogle, var hamrende glatte, selv med vandrestøvler som man ellers skulle mene man stod godt fast med.
P1100959Vi prøvede at følge svævebanen i luften, men den forsvandt af og til i forskellige sving, for så at dukke op langt væk fra den asfalterede vej vi havde mulighed for at gå på.  P1100966




Endelig mødte vi skiltet med Monte. Så var der måske håb om, at vi snart kunne se toppen. Rundt om et par sving og en bjergtop dukkede op. Det måtte være der, men da vi kom dertil, kørte svævebanen til endnu en bjergtop. Den tog vi med også. P1100972
Ved næste sving og bjergtop var det nøjagtig det samme. Enden af svævebanen ville ikke indfinde sig. Vi havde nu gået 8,5 km (godt nok hjemmefra hotellet af) men en stor del af det havde i bogstaveligste forstand været op ad bakke. Allan meldte ud nu vendte han om, så det gjorde vi.P1100975a
Vi var højt oppe, og havde en fin udsigt, når bygningerne ikke lå i vejen. Som altid er det næsten værre at gå ned end op. Vi var udmærket klar over at vi skulle passe på ikke at skvatte på nedturen, for selv nede i byen med de, trods alt, mindre stigninger har vi flere gange mærket at fødderne er skredet under os, og detteP1100977 fald var noget større.
Det er en utrolig flot fortovsbelægning, der består af små bitte, bitte runde sten, der er glatte som brosten er det i regnvejr. De sten der er flade, er så glatte som fliserne på badeværelset, når de bliver fyldt med sæbe. Det lykkedes os heldigvis at komme ned uden at skvatte.
P1100941Vejrmæssigt, var det den allerværste dag på ferien. Den dag lukkede lufthavnen for al trafik. Ingen start og ingen landing. Det sker et par gange om året på Madeira, og det skete for os sidste år. Heldigvis var det ikke os, det gik ud over denne gang, men som nævnt her, var lufthavnen proppet med mennesker. Vi gik i kø uafbrudt i 2,5 time, men vi landede til tiden i Kastrup.
Ved hjemkomsten sagde min skridttæller 146.109 skridt. Det er jeg ganske godt tilfreds med. Allan nåede ‘kun’ at gå 117.225, men det er nu meget godt gået med et dårligt knæ.

Det var (endelig) sidste ferieindlæg i denne omgang.

mandag den 16. maj 2016

Ødelagte pinseplaner, en brækket arm og en tabt cykel

Allerede ved årsskiftet lagde vi pinseplaner ind i kalenderen. Skæbnen ville så, at mit årlige besøg i Sønderjylland, var nødt til at foregå fredagen før pinse, og tilmed sidst på dagen samt om aftenen. Det betød at jeg ikke kunne være hjemme igen før langt over midnat, så vi ændrede planer og tog på tur med campingvognen til det jyske og indlogerede os på Sønderballe Strand Camping. Derfra var der kun 40 min. kørsel til mit job. P1110170
Vi ankom i god tid, for at stille op, da det første problem meldte sig. Batteriet til fjernbetjeningen var åbenbart løbet tør for strøm. (Det virkede herhjemme) Da det var et meget kuperet terræn, og vi skulle op på kiler, var det ikke noget vi kunne gøre pr. håndkraft, så jeg gik mig en tur, mens Allan kørte efter batteri. Campingpladen ligger rigtigt smukt, højt oppe, med udsigt over vandet. Det samme gør mange af husene.
P1110111Det var stadig solrigt og dejligt varmt. Vi fik opstillet vognen og sat forteltet på, og jeg gjorde mig klar til at køre på arbejde, mens Allan nussede rundt med pløkke og underholdt sig selv, til jeg igen var hjemme ved 21:30 tiden, hvor temperaturen var faldet drastisk. P1110112
Næste morgen, så det ikke bedre ud. Gråt, koldt og vådt, så vi besluttede at tage på udflugt i bilen og lade cyklerne stå. Vi havde jo flere dage at tage af.
Det nymodens udstyr, loven forlanger, der skal være i nye biler, fortalte at dæktrykket var lavt i højre baghjul. Da det endelig lykkedes os at finde en tankstation, der havde et dæktryksapparat, kunne det ikke nå ind til ventilerne. Til sidst lykkedes det dog at finde et sted. Herefter kørte vi ud og fik os nogle andre oplevelser, af den lidt sjovere slags, men mere om det, og at vi afbrød campingturen før tid, i et senere indlæg.

Jeg springer i stedet til hjemturen.
Da vi sætter os i bilen, fortæller displayet, at der nu er for lidt dæktryk i højre forhjul. Der røg et par eder ud af Allans mund. Der måtte være noget i vejen med bilen, for det var da aldrig sket før. Havde det været en lidt ældre bilmodel, uden al det nymodens elektronik, havde vi kørt uden at opdage noget som helst, men med en rød lampe der lyser, må man nødvendigvis handle på det ved første tankstation. Der var bare det ved det, at vi ikke mødte nogen de første mange kilometer, og når vi gjorde, var problemet det samme, som skrevet ovenover. Vi holdt os fra motorvejen, for det første, var der nok større sandsynlighed for at møde flere tankstationer der, og for det andet skulle vi ikke ud og udfordre skæbnen med en campingvogn bagefter. Det lykkedes også at P1110173få luft i dette hjul. Det var selvfølgelig midt under dette arbejde, himlens sluser pludselig, igen, åbnede sig, så jeg måtte ud og agere paraplyholder så Allan ikke fik ødelagt sine høreapparater.   
I mellemtiden havde vi besluttet, at vi, så vidt det var muligt, ville undgå motorvejen hele vejen hjem. Tage et gensyn med de sydfynske alper, og i det hele taget bare nyde udsigten langs de små veje i stedet. Den beslutning skulle vise sig at være en, vi på mange måder, var rigtig glad for vi havde truffet. 

Da vi når Kolding, kører der en bil op på siden af os på en ret trafikeret hovedvej. Begge personerne i bilen vinker og gestikulerer kraftigt mens de peger bagud. De ser Allan forstår vinket, og de forsvinder udenom. Der var ingen vejrabat, men Allan kører alligevel ind til siden og sætter katastrofeblinket til. Jeg siger, du kan da ikke holde her! Det bliver jeg da nødt til, siger han og står ud, mens jeg siger, pas nu på ikke at blive kørt ned. Da han når om bag campingvognen, ser han straks, at der mangler en cykel. Den ene arm er brækket af stativet på cykelholderen.
I samme øjeblik kører en anden bil ind bag os og spørger, om vi mangler en cykel… Ja, siger Allan... Der står en cykel med en arm på, omkring tyren nede ved havnen. Cyklen er stillet op ad en hæk… Sjovt nok var den selv samme tyr et samtaleemne mellem Allan og mig, da vi kørte forbi, så det havde vi helt styr på hvor var, men vi var efterhånden kommet ret langt væk derfra. Vi måtte finde et sted at dreje af og finde tilbage til havnen.
P1110175Minsandten om ikke cyklen stod som beskrevet, og tilsyneladende i hel stand. Den var i hvert fald ikke krøllet sammen. Jeg kunne trække med den helt uden problemer. Vores cykelstativ har plads til 4 cykler, så der var flere ledige arme at tage af, og Allan fik flyttet lidt rundt på beslagene, og vi fik læsset cyklen og kom hjem uden flere uheld. Vi er glade for at ingen kom til skade. Det kunne være gået så grueligt galt og endt meget anderledes. Man har lov at være heldig, og det må vi sige, at både vi og vores medtrafikanter var. Cyklen og tilbehøret har dog taget en del skade. Der skal bl.a. et nyt hjul til, men også andre reservedele. Tænk hvis cyklen var fløjet igennem en bilrude eller havde ramt folk på gaden. Det er uhyggeligt at tænke på, hvad det kunne have forårsaget. Vi priser os lykkelige over, at der kun er sket materiel skade.