Rhodos 1

Vi bestiller altid bus, fra lufthavnen til hotellet, hos rejseselskabet, men vi har aldrig før prøvet, at være de eneste to i bussen, bortset fra chaufføren, og oven i købet de allersidste, ud af ca. 55 personer, der skulle sættes af. Da vi ved middagstid, helt alene, ankom til Hotel Marie, og fik overrakt nøglen til vores værelse på 6. etage, blev vi henvist til elevatoren. Jeg spurgte straks efter trapperne. Receptionisten tabte helt underkæben, og sagde: Why Madame, der er elevator! Ønsker De et værelse på 1. sal? Nej, tak, det er fint. Hun rystede på hovedet, og jeg tog trapperne, ganske som jeg, vi plejer. Allan tog dog denne gang elevatoren med begge kufferterne. Trapperne er god motion. Dem tog vi hver eneste gang vi skulle ned og op igen, 2-3 gange om dagen.
Efter at have siddet de mange timer i bil, fly og bus, startede vi med en spadseretur ud i det blå, for at nyde solen og varmen. Det første vi faldt over, var de helt anderledes fortove og vejbelægninger. Sikke et brolæggerarbejde. Det fandtes i utallige mønstre overalt. Vi havnede helt tilfældigt i den gamle bydel, med de 16 m tykke mure og de små snoede, smalle gader, lige fra de helt øde, til de tæt turistpakkede. Små og store forretninger i hundredevis, med alt hvad hjertet kan begære. Hvis man aldrig har været på Kreta eller Rhodos, så forbavses man over alle de guldsmedebutikker der ligger side om side. På ganske få meter finder man hurtigt 10 guldsmedeforretninger. Ligeså de ægte skind- og lædervarerforretninger. Spisesteder i lige så store mængder, og alle prøver at kapre kunder, som man nu engang gør dernede sydpå.
Vi har selvfølgelig vadet rundt mellem alle de andre turister flere gange, men vi har vist også nærmest set hver eneste lille snoede og øde gade, hvor vi fandt ud af, at de almindelig små hjem omdannes til minibutikker i højsæsonen. Vi så bl.a. en åben dør, hvor der sad en meget gammel kone, og solgte hjemmebagte kager, mens datteren, tror jeg, stod i køkkenet og bagte. Duften af nybag fulgte efter os langt ned ad gaden.
Vi fik øje på dette træ, som nogen har malet øjne på. Både på den ene og den anden side af træet. Der var i det hele taget så meget at se på, at vi var enige om, at vi let kunne bruge et par dage mere til at udforske den gamle by, Vi besluttede at gå hjemad, da vi ikke var helt klar over hvor langt væk vi var kommet, men vi vidste der var et pænt stykke vej at vandre. Da vi ikke kendte turen, gik vi ned til vandet, og fulgte det et stykke vej, mens vi så solen forsvinde.
Efter vi have fået lidt mad, på hjemvejen, havde mørket sænket sig over Rhodos. Vi gik op i lejligheden, og ud på terrassen for at nyde resten af aftenen. Månen lyste da om kap med det enormt store Casino, på den anden side af gaden, hvor der vist spilles for rigtig mange penge, hver eneste dag.
Der vil komme flere ferieberetninger hen ad vejen.
I dag står der DM i dans, i min kalender, så vi er snart ude ad døren.