tag:blogger.com,1999:blog-91042682607045206182024-03-05T23:44:55.368+01:00Pigen fra landetEr stædig og perfektionist. Har et positivt livssyn, og alt for mange interesser, og har derfor stukket næsen i mange forskellige ting gennem tiderne og gør det stadig. Her kan du følge med i livet fra et lille smørhul på Sydhavsøerne.Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.comBlogger1044125tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-39845083464396383032019-04-18T22:12:00.000+02:002019-04-18T22:12:02.957+02:00Nu opgiver jeg, og rejser til Azorerne og Grønland<span style="font-size: small;">Der er, som nævnt tidligere, flere årsager, til at jeg er tavs på bloggen(e) Der sker så meget andet i mit liv, der kræver mit nærvær. </span><br />
<span style="font-size: small;">Arbejdet, altså det jeg får min løn for. Den der frihed jeg bad om sidste år, er delvis droppet, men der er justeret ned det ene sted, og op det andet sted, så ingen, heller ikke mig selv, kender mine arbejdstimer, før dagene og ugerne er omme. Jeg er nået frem til det, trods alt, er den bedste løsning for mig selv, men det er også til gavn for begge mine arbejdspladser. </span><br />
<span style="font-size: small;">Familien er hårdt ramt af<span style="font-size: small;"> sygdomme, og har været det i månedsvis. Det vil ingen ende tage. Der er lægebesøg i tide og utide, uden nogen kan finde ud af hvad flere af dem fejler. Det er tilbagevendende indlæggelser og udskrivninger på sygehuset. Der er gang i ambulante behandlinger af både den ene og den anden slags. Det er generelt noget møg. Nogle af os kan heldigvis nøjes med lidt alternativ behandling. Jeg er heldigvis helt på dupperne igen. Det sidste tilkomne er, at Mads i morges blev indlagt. Han har fået taget hjertediagram. Der er taget flere blodprøver. Han har fået antibiotika via drop hele dagen. </span></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzlcXPMpHknGLS7m5jg4OUObU_2ax6LtJMryOz-5xKdEQxGY__YCdO9B62ftzzF9mtCOn3APjckAM3GGgpwxVNLii3Syg7JzDm7ubconUiSqkRTZ1ZuK6Q0DsZrLmwmACIjxihRbokFZo9/s1600/P1170363.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzlcXPMpHknGLS7m5jg4OUObU_2ax6LtJMryOz-5xKdEQxGY__YCdO9B62ftzzF9mtCOn3APjckAM3GGgpwxVNLii3Syg7JzDm7ubconUiSqkRTZ1ZuK6Q0DsZrLmwmACIjxihRbokFZo9/s640/P1170363.JPG" width="640" /></a></span></span></div>
<br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Den sidste og ikke mindre afgørende del af mit manglende fravær, skyldes at det er ret så besværligt, om overhovedet muligt, at udgive indlæg og lægge billeder op. De sidste par uger, har jeg forgæves flere gange forsøgt at kommentere hos et par bloggere, fra min iPad, men jeg kan ikke få lov. Heller ikke hos mig selv. Det har jeg så brugt nogle timer på, for at se om jeg kunne løse problemet. Det kan jeg ikke, og da det næppe løser sig selv, bliver dette nok mit sidste blogindlæg. Jeg hader at bruge tid på noget, jeg ikke kommer nogen vegne med, men I skal vide, at det irriterer mig noget så grusomt, at jeg ikke kan få det til at virke. Måske er det et hint om, at 9 år i denne verden er nok, og at tage andre interesser op. Nye som gamle. Tanken har strejfet mig at starte en ny blog, men det orker jeg heller ikke. </span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;">Om et par måneder rejser vi til Azorerne og til efteråret tager vi en tur til Grønland. <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Jeg er for en tid siden hoppet med på IG-bølgen. Det er der, man kan finde et livstegn fra mig. IG er ikke det samme som at blogge, men det er hurtigt og mindre tidskrævende. Min pc-tid er, i snit, reduceret til under ½ time pr. døgn, når vi altså ser bort fra de mange timer jeg bruger pc på jobbet. Den overskydende tid jeg har fået, har jeg ingen problemer med at få omsat til noget jeg også har glæde af, og nu hvor der også er gang i haven og vejret er godt, nyder jeg at være ude at gå, cykle eller lægger nogle arbejdskræfter her og der. </span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span></span></span>
<span style="font-size: small;">Madame, hvis du læser dette, så ved jeg i skrivende stund ikke, om jeg/vi kan deltage i blogtræffet. Det er måske også lidt mærkeligt, at vi tropper op, hvis jeg slet ikke blogger! </span><br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com11tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-60690905252775841542019-03-21T21:26:00.000+01:002019-03-21T21:51:18.909+01:00Tavshed, hvad sker der…Der er mange grunde til min tavshed, men livet er en stor prioritering, og bloglivet står for tiden ikke særligt højt på listen, bl.a. fordi det irriterer mig grusomt, at jeg ikke kunne lægge billeder ind sidst jeg skrev. Sådan noget skal bare virke, uden at jeg skal bruge oceaner af tid på noget, jeg åbenbart ikke har forstand på at løse. Heldigvis er der andre steder, jeg kan bruge min tid bedre.<br />
<table border="0" cellpadding="2" cellspacing="0">
<tbody>
<tr>
<td valign="top"></td>
</tr>
</tbody>
</table>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg62QQ5Si_Zi8d-7itkcE-ifWQV-wCktYwRmgHFeZQZlUTFFMeg1RbWW-mypj1eCNEHbMjL2Vdn99Wix4MTMumOYSDNlkyH8bnYhKnrE_SE7u18fYjlztQ9OFXiO7KvnKCH639AN2Ho6C_W/s1600/P1170285.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg62QQ5Si_Zi8d-7itkcE-ifWQV-wCktYwRmgHFeZQZlUTFFMeg1RbWW-mypj1eCNEHbMjL2Vdn99Wix4MTMumOYSDNlkyH8bnYhKnrE_SE7u18fYjlztQ9OFXiO7KvnKCH639AN2Ho6C_W/s640/P1170285.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Begge ungerne har lige haft fødselsdag, og begge ønskede sig både materialer og arbejdskraft til renovering af deres hjem. Derfor bruges der mange timer på byggeprojekter. Hos Mads er det 1. sal, der bygges videre på, og hos Camilla er der mange både store og små projekter at tage fat på. Begge unger har købt gamle huse, som er bygget i 1870, og selvom det er 19 år siden Mads blev husejer, så vil der hele tiden være noget, at tage fat på og vedligeholde.<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgv2ebo56Xv03pP3FjtDx65WVEczQzlcfbPm14FpAtM78CmjGzF6QgDttJmnVIvQ3fL6tY0X5WZ6h3Hzq_8imie3L_9lma4qwDx4hsXtwl-JquM8oFjdu6OY_VOb4dZo5JTvWApYu8xnG1r/s1600/P1170337.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgv2ebo56Xv03pP3FjtDx65WVEczQzlcfbPm14FpAtM78CmjGzF6QgDttJmnVIvQ3fL6tY0X5WZ6h3Hzq_8imie3L_9lma4qwDx4hsXtwl-JquM8oFjdu6OY_VOb4dZo5JTvWApYu8xnG1r/s640/P1170337.JPG" width="640" /></a>På arbejdsfronten, har det altid været en travl tid, indtil vi når april/maj. De sidste 2½ år har ikke forbedret den situation, selvom der er lavet små tiltag, der skulle aflaste mig både det ene og det andet sted. Jeg er udmærket klar over jeg har verdens bedste chefer, både på landet og i byen. Jeg ved jeg, stort set, kan gøre som jeg vil. Chefen spørger, hvad vil du gerne? Jeg kom med mine specifikke ønsker, om både hjælp og arbejdstid. Hvis det er sådan du gerne vil, så er det det vi gør.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhspWyLnyMnBqvSkNehVmuI8Py0NtBXEJxKRXSFFNHUcrS8yiPObAaV4zkf7GGgkqdoyQfwBEjD_eidFZKWSDNd8iN1lzqslZIYw0lJpi6-Z_mv8AUc4Y3J_AtjPmWgYsxV853YX0z9n6_D/s1600/P1170327.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhspWyLnyMnBqvSkNehVmuI8Py0NtBXEJxKRXSFFNHUcrS8yiPObAaV4zkf7GGgkqdoyQfwBEjD_eidFZKWSDNd8iN1lzqslZIYw0lJpi6-Z_mv8AUc4Y3J_AtjPmWgYsxV853YX0z9n6_D/s640/P1170327.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Den anden chef har jeg også talt med, selvom jeg vidste at svaret ville være, at det styrer jeg helt selv. Det var lige nøjagtig de ord han brugte, efterfulgt af, at han var glad så længe, jeg ville arbejde for ham. Jeg fik en masse ros, som selvfølgelig er rart nok at få, men som jeg ikke har behov for, da jeg er sådan indstillet, at så længe jeg passer det jeg skal, og ingen brokker sig over det jeg laver, regner jeg med, det er godt nok. Derefter sagde han, du knokler jo konstant. Får du i det hele taget nok i løn? Jeg nåede slet ikke at svare, da han sagde, du skal da bare hæve lønnen med X-antal kroner med øjeblikkelig virkning. Det er jo det jeg siger. Jeg har nogle fantastiske chefer.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2EXoZC1z9yTx8nPR8flN0MLyfwz-HbAjTt2tRK5Pu1_7l_N10LdFUHc-lMrK4fv6ORheletiZ17zK0uEXZogu3x3c2DwI9U8bTY-sK47RmK43rA3Mv4xjvKHeIJHvz69w8IuamTkssRjA/s1600/P1170347.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2EXoZC1z9yTx8nPR8flN0MLyfwz-HbAjTt2tRK5Pu1_7l_N10LdFUHc-lMrK4fv6ORheletiZ17zK0uEXZogu3x3c2DwI9U8bTY-sK47RmK43rA3Mv4xjvKHeIJHvz69w8IuamTkssRjA/s640/P1170347.JPG" width="640" /></a></div>
For 3 uger siden, da jeg skulle ned ad nogle trapper, overså jeg det sidste trin, og faldt det sidste stykke med et gevaldigt brag. Egentlig gjorde det slet ikke ondt, og jeg tænkte var heldig sluppet, men efter et par dage, kunne jeg mærke der var noget galt i lysken. Der hvor benet “er sat på.” Jeg bestilte en tid hos kiropraktoren, som kunne fortælle mig, at jeg har forskubbet mit bækken og det er låst fast i en uheldig position. Det er han nu ved at udrede. Heldigvis kan jeg stadig går mine ture, uden besvær, og lave alt det jeg vil. Det er kun, når jeg skal ud og ind ad bilen, og når jeg rejser mig fra en stol, at jeg mærker noget.Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-38097145466747016552019-03-01T06:15:00.000+01:002019-03-01T06:39:31.753+01:00Vi holder liv i livet<span style="font-size: small;">Der skal bevægelse til for at holde liv i livet. Vi bevæger os rigtigt meget, både fysisk og mentalt, så der er umiddelbart ingen fare for at hjernen går helt i stå.</span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><strong>Job</strong></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Der er nu gået 14 måneder, hvor jeg skulle have fri hver anden fredag. Det har jeg for det meste også haft, men i stedet har jeg arbejdet mere, rigtigt mange af de andre dage, både før og efter normal arbejdstid. Mest siden den 1. november. Det er en overgangsordning, jeg uopfordret selv har tilbudt. For nogle år siden, blev der startet et projekt op, som ikke kostede <u>mig</u> de mange årlige arbejdstimer, men nu har det accelereret, samtidig med at ingen af os ved, hvor meget mere arbejde, der vil lande på mit skrivebord i fremtiden, da vi længe har haft en dialog i gang med endnu en udvidelse af forretningen. Det er nu faldet endeligt på plads. Den første regning er landet på mit skrivebord. Selvom jeg fratages lidt arbejdsopgaver her og der, har jeg mere end rigeligt at se til. Det er i forvejen den tid på året, hvor jeg altid arbejder nogle ekstra timer helt frem til maj måned, så chefen er ikke i tvivl om, at noget skal ske. Meget snart. Til sommer <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">bliver det 30 år siden, jeg blev ansat. Det var svært at forestille sig, at der ville ske så mange interessante, spændende og nye tiltag. Det er stadig en spændende arbejdsplads. Der sker konstant noget, der holder hjernecellerne i sving. </span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<strong>Fritiden</strong><br />
Vi er blandt de aktive i lokalsamfundet og har poster i to lokalforeninger. Den lille hyggelige forening med naboerne, kræver ikke det store arbejde. Det er mest på hyggeplan, også de obligatoriske faste møder. Den “store” forening, som er den, der bl.a. er med til at tiltrække turister og tilflyttere, er der, hvor vi (mest Allan) lægger fysisk arbejdskraft. Forleden var vi til hyggeaften med mad, vin, kaffe og kage. Her ville man gerne have mig til permanent at stå for en IT-opgave. Der er også andre, der har bud efter mig, men svaret er klart et nej til det hele, så længe jeg er på arbejdsmarkedet. <br />
Vi lægger mange timer i bygge/renoveringsprojekter hos Camilla, i Rønnede, men vi har også mange andre fornøjelser. Allan og jeg alene, eller sammen med venner og familie. Både i naturen, i de private hjem og på restauranter. I sidste weekend var vi atter på <a href="http://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2019/02/gamle-frer-og-holberggard.html">Holberggård</a>. Denne gang til en 10 retters menu med overnatning og morgenmand. Menuen skuffede bestemt heller ikke denne gang. Der spiser man virkelig godt. Vi var i selskab med <a href="https://mommer.wordpress.com/">Ellen</a> og John, og vil du gerne se menuen med billeder, så har Ellen skrevet om det <a href="https://mommer.wordpress.com/2019/02/23/det-var-fantastisk-mad/">her</a>. <br />
Som sædvanlig er vores liv en god blanding af alt det, vi nyder og holder af. Vi prøver at fordele det, så det passer bedst til os. I weekenden skal vi til den årlige hyggelige sammenkomst hvor fætre og kusiner på mors side mødes. Vi er kun 12. Mine 3 søskende og jeg med vores ægtefæller, tæller de fleste, og ingen af alle vores mange børn og børnebørn, er blandet ind i den sammenkomst.<br />
<br />
I skrivende stund har vi ikke lagt nogen faste planer for weekendens dagtimer, men alt kan ske. <br />
<strong></strong><br />
<strong>Citater</strong><br />
Livet er som at køre på cykel. For at holde balancen, skal du holde dig i bevægelse. (Albert Einstein)<br />
Vi har for mange mennesker, som lever uden at arbejde, og alt for mange som arbejder uden at leve (Charles R Brown) <br />
<strong></strong><br />
<strong>Brok</strong><br />
Suk, altså. Nu kan jeg slet ikke sætte billeder ind. Hverken det ene eller andet sted fra. Jeg kan skrive teksten i Open Live Writer, men bare ikke sende billeder med over og heller ikke direkte i bloggerlayoutet. Jeg fatter ingenting. Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-58956218472599776662019-02-15T17:41:00.000+01:002019-02-15T17:41:10.267+01:00En kvindes arbejdsliv fra 50'erne til nu (min mor)<span style="font-size: small;">Jeg har skrevet om min <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2013/12/fars-minde.html">fars arbejdsliv</a> og om <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/search?q=n%C3%A5r+fritidsinteresser">mit eget</a>. Her kommer min mors.</span><br />
<span style="font-size: small;">Mor ville hellere ud og tjene, end at gå i skole, men det måtte hun umiddelbart ikke for sine forældre. Vil du absolut arbejde, må du finde dig job. Det har de formentlig sagt i håbet om, at hun valgte skolen. Det gjorde hun ikke. </span><br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPZme-UCztAkm432NFnhWQemrILPfIFRnHwwSHYiEHKjfETLfO7j7Ld4_oVgszbiN4XLhqKYhz05CkwYlb8IIZSG5RytmxdVaHtANkLp9WwzSY0RIXvdy_ofMrQxJ1Ofz1BDNu5e2VBVzq/s1600/Mor+Oreby.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="704" data-original-width="512" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPZme-UCztAkm432NFnhWQemrILPfIFRnHwwSHYiEHKjfETLfO7j7Ld4_oVgszbiN4XLhqKYhz05CkwYlb8IIZSG5RytmxdVaHtANkLp9WwzSY0RIXvdy_ofMrQxJ1Ofz1BDNu5e2VBVzq/s320/Mor+Oreby.jpg" width="232" /></a><span style="font-size: small;">Hun startede i roerne efter konfirmationen, men ville gerne have et “rigtigt” arbejde. Hun tog cyklen og kørte til Oreby, fordi hun ville være tjenestepige på slottet. Hun fik jobbet.</span><br />
<span style="font-size: small;">Efter et par år blev hun af Baronesse Sigrid Rosenørn-Lehn tilbudt jobbet som oldfrue, men hun takkede nej.</span><br />
<span style="font-size: small;">Jamen, hvorfor vil De da ikke det Lilian? Jeg vil gerne kunne være sammen med de andre piger også. Hun var bange for de ville undgå hende, hvis hun blev ”mere end dem.” </span><br />
<span style="font-size: small;">Mor fik nøglen til sølvkammeret og vinkælderen og havde ansvaret for dette samt linnedskabet. Altså, funktionen var stort set den samme som en oldfrues, men hun fik ikke ny titel. </span><br />
<span style="font-size: small;">På et tidspunkt ville mor gerne prøve noget andet, så hun gik ind og sagde op. Hun havde set en annonce om, at hun kunne blive delikatesse-dame og stå i køkkenet i Slagterbutikken ERNA. Atter tog hun sin cykel for at søge pladsen. Erna spurgte mor, om hun vidste, hvorfor hun havde fået jobbet, men det vidste hun selvfølgelig ikke. Det er udelukkende pga. dit smil. Man kan jo ikke have en sur pige rendende rundt i butikken. </span><br />
<span style="font-size: small;"></span><br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh6S-hluSzppW9k0Qd6jNttphTIWU3DGF0vAQfsS58D52aG3U8MPzLXIvNTQxwVCGDj8wnYKtffCTbXZD1P_W6vJ4sgg0FZ4fIl5-60mb36Eu2YgHdWTNCic8sdHCT8wNQ2NtFF1L50dVJG/s1600/Anbefaling+Lilian.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="1569" data-original-width="1600" height="313" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh6S-hluSzppW9k0Qd6jNttphTIWU3DGF0vAQfsS58D52aG3U8MPzLXIvNTQxwVCGDj8wnYKtffCTbXZD1P_W6vJ4sgg0FZ4fIl5-60mb36Eu2YgHdWTNCic8sdHCT8wNQ2NtFF1L50dVJG/s320/Anbefaling+Lilian.jpg" width="320" /></a><span style="font-size: small;">Mor fandt dog hurtigt ud af, at dette job alligevel ikke var noget for hende. Slagterafdelingen var et meget koldt job, især for fingrene og slagterparret skændtes altid. De smed med fade og gryder efter hinanden, så mor ringede til Oreby slot, og bad om at komme til at tale med Lensbaronessen, som hun spurgte om hun kunne få et job der igen. Ak, ja sagde Baronessen, hvad er en sommer uden Lilian på Oreby, så mor var tilbage, og blev Baronessens førstedame.</span> <span style="font-size: small;">Mor var på Oreby Slot indtil 1. Oktober 1955. Selvom der ikke var det mindste tegn på hun ventede barn, så var hun højgravid med mig. Jeg blev født den 4. oktober, så hun var nærmest tvunget til at forlade sin plads. Nogen skulle jo passe mig. <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/search?q=da+malersvenden+">Mor og far var ikke gift</a> og begge hendes forældre var på arbejdsmarkedet alle ugens 7 dage. Mor<span style="font-size: small;"> var dog på slottet ved specielle lejligheder de næste par år. </span> </span><br />
<br />
<br />
<span style="font-size: small;">Da vi unger var små, var mor hjemmegående, og så alligevel ikke helt. Hun hjalp til på Vigsnæs Mejeri, hvor jeg var med i barnevognen. Hun havde sæsonarbejde i roerne og plukkede frugt, bær og drueagurker, hvor vi også var med, fra vi lå i barnevognen, til vi selv kunne tjene lidt penge ved samme arbejde. Hun havde også serveringsjob i de private hjem. Sidstnævnte var aften- og weekendarbejde, og så var far jo hjemme hos os. Var der et sølvbryllup eller andet en hverdag, kunne far, som selvstændig, let planlægge og tage en fridag, så vi har aldrig været alene. Der var altid en hjemme, når vi kom fra skole, eller også skulle vi cykle ud i roemarken, hvor mor gik. </span><br />
<br />
<span style="font-size: small;">Sæsonarbejdet med roerne strakte sig over et halvt år, fra maj til oktober. Det var da man lugede hele 3 gange. Derefter skulle roerne trækkes op pr. håndkraft og bladene skulle hugges af. Da vi var helt små, kom vi tre unger i roebørnehave om efteråret, men vi var ikke ret gamle, før vi selv var aktivt arbejdende i roerne, med både at luge og trække op. Mor stod ofte meget tidligt op og cyklede i roerne, for at tage et par timer inden hun cyklede hjem og hentede os, eller sendte os i skole og far på arbejde. </span><br />
<span style="font-size: small;">Hjemme var der også nok at se til. Vi havde en stor have og var selvforsynende med urtehave, frugtbuske og træer. Vi havde høns, ænder, gæs og grise. Der blev syltet og slagtet, passet hus og have, lavet risbrænde, skåret og båret brænde. Brændesavning var dog noget mor og far var fælles om. Der skulle to til at trække saven. <span style="font-size: small;">Hun syede alt vores og hendes eget tøj, men også en del af fars tøj. Hun stivede vores skørter, kridtede sko, og ferniserede gulve, og ordnede alle de huslige ting, som vi alle ved skal klares. </span></span><br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimo6eMj4NC1MvWCqfwmr3CeBJRPr8dgjdTU9Ah9txLlvJMgpZ7X5JyQYgAyVJm1fzxbJo2s_-bKOewi0hwVaz4Do8-H5AjuDN3XejNkMGnM5K8u-Bo5PDhPAvrKE3vWk4VwHmGMnjy4_pF/s1600/Mor+og+datter+april+2008.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1109" data-original-width="746" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimo6eMj4NC1MvWCqfwmr3CeBJRPr8dgjdTU9Ah9txLlvJMgpZ7X5JyQYgAyVJm1fzxbJo2s_-bKOewi0hwVaz4Do8-H5AjuDN3XejNkMGnM5K8u-Bo5PDhPAvrKE3vWk4VwHmGMnjy4_pF/s320/Mor+og+datter+april+2008.jpg" width="215" /></a><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Gennem min opvækst, har mine forældre aldrig selv søgt job. De er altid blevet kontaktet af andre, og er blevet overtalt eller fristet. Selv kommunen, som ville være uhørt i dag, kontaktede mor, for at høre om hun dog ikke kunne tænke sig at blive kommunal hjemmehjælper for en ældre dame, meget tæt på vores bopæl. Det endte selvfølgelig med hun blev ansat, og var der en gang – eller to om ugen. Nogle år senere blev hun atter kontaktet af kommunen, at de gerne ville have hende til at lave aftensmad, alle ugens dage, til en ældre herre i området. (Vi vidste udmærket hvem han var, og at han var noget af en enspænder) Maden skulle bare stilles uden for døren i små campinglignende gryder. Han ville ikke have folk ind i huset. Mor kunne se at hun ville blive ret bundet af dette job, men efter overtalelser og en dialog med kommunen, sagde hun ja til jobbet. Han fik altid det samme mad som vi selv skulle have, og vi unger fik også af og til tjansen med at cykle over med det. </span></span><br />
<span style="font-size: small;">Senere henvendte et lærerpar sig fra den lokale skole. De ønskede at mor skulle gøre rent hos dem i deres private hjem. Det gjorde hun indtil skolen lukkede først i 70’erne, men hun nåede slet ikke at blive arbejdsløs. Menighedsrådet henvendte sig til hende, fordi graveren ville gå på pension. De mente mor skulle være graver og kirketjener. Det mente mor dog slet ikke var et job for hende, og da slet ikke at grave grave, som blev gjort med <u>spade</u> dengang. De sagde, at hun slet ikke skulle tænke på gravearbejdet. Det ville de få andre til. (Det blev så min far) Resten, med at ordne kirkegården, klippe hække og buske, pynte kirke og alt det der, kunne hun sagtens klare, sagde de. Atter fik nogen overtalt hende. </span><br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjaE_dUMwDgvfcIk6XFB_tkS2g_E3kXz8emSySZg4AD7UpkfL7aItss0aIOvnfMZKtqyCEDm04ta1SWUZaSTFvfFh6Kagm3-hihB89cUltG1lSkCxBveMFacr4p7C0w_bRwT847S17mAFE9/s1600/T%25C3%25A5rs+Kirke.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="768" data-original-width="470" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjaE_dUMwDgvfcIk6XFB_tkS2g_E3kXz8emSySZg4AD7UpkfL7aItss0aIOvnfMZKtqyCEDm04ta1SWUZaSTFvfFh6Kagm3-hihB89cUltG1lSkCxBveMFacr4p7C0w_bRwT847S17mAFE9/s320/T%25C3%25A5rs+Kirke.jpg" width="195" /></a><span style="font-size: small;">Hun blev ansat i 1974 og kom også i menighedsrådet. Hun har mange gange haft børnebørn med på kirkegården, når de af en eller anden grund ikke kunne, eller måtte komme i børnehave, dagpleje eller skole. Hun har altid stået parat til at hjælpe, så vi børn også kunne passe vores arbejde. Man skal være døden nær, hvis man har en sygedag, så man passer ‘selvfølgelig’ sit arbejde, selvom man er <u>meget</u> syg og dårlig. Til sidst blev det min søster for meget. Det her går slet ikke. Søster fik hende sygemeldt.<span style="font-size: small;"> Man prøvede ellers at overtale mor til at tage to år mere, så hun kunne få sit 25 års jubilæum med, men denne gang fik de hende ikke overtalt. Hun havde smerter døgnet rundt. Kroppen var ødelagt af det hårde slid. Selvom hun havde fået hjælpemidler i form af el-hækkeklipper, løvsuger og den slags, så var det nogle tunge maskiner at gå med. Hun fik sin folkepension tidligere end de fleste dengang, alene fordi far allerede var folkepensionist, og havde været det i mange år.</span></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="file:///C:/Users/Pia/AppData/Local/Temp/OpenLiveWriter-274329463/supfiles5C02FAA5/Mor-Oreby25.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a><br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="file:///C:/Users/Pia/AppData/Local/Temp/OpenLiveWriter-274329463/supfiles5C02FAA5/Anbefaling-Lilian2.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a><br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="file:///C:/Users/Pia/AppData/Local/Temp/OpenLiveWriter-274329463/supfiles5C02FAA5/Picture-009-fra-Camilla29.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a><br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="file:///C:/Users/Pia/AppData/Local/Temp/OpenLiveWriter-274329463/supfiles5C02FAA5/Trs-Kirke7.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a><br /></div>
<span style="font-size: small;">Hvis I så tror at hun ‘bare gik hjemme,’ kan I godt tro om igen. Efter lidt restitution, begyndte hun igen at gøre rent hos forskellige mennesker. Hun fortsatte med at servere lidt, som hun hele tiden havde gjort, mens hun var graver. Først da hun faldt om med <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2010/11/hjertestop-udsnit-af-min-dagbog-1.html">hjertestop</a> i en alder af 72, stoppede hendes arbejdsliv, men hun kastede sig ud i mange andre aktiviteter, hvor hun var frivillig hjælper i forskellige klubber, hvoraf de fleste af dem i dag er helt udelukket, efter den sidste omgang hun rendte ind i <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/search?q=nu+med+en+hj%C3%A6lpel%C3%B8s+mor+igen">for 3 år siden</a>. Mor bliver 82 til maj og er, trods alt, stadig glad for livet, selvom det ikke er, som hun kunne have ønsket sig. <span style="font-size: small;"><br /></span></span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com10tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-82258891395211309832019-02-08T17:31:00.000+01:002019-02-08T17:31:22.094+01:00Gamle frøer og Holberggård<span style="font-size: small;">De gamle frøer er os, der var kollegaer i frøfirmaet SN-Frø. For mit vedkommende fra april 1976 til</span> <span style="font-size: small;">juli 1989. Vi ses en gang om året. Nogen har set hinanden lige siden firmaet lukkede og blev en del af DLF. Andre, som jeg selv, er kommet med senere. De fleste af os fandt et helt andet arbejde, men nogle flyttede med til DLF. Tre af dem er der stadig. En har dog været ude at snuse til andet job, men er vendt tilbage. De fleste af os andre, har haft 25 års jubilæum i det nye job. </span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhu_g4iy4XRpaD7A6kbR9niiooYWh_2jFbvaU2fs_pYArBkbhsvfg37b05WwGarwsxl4P1qsDGThLUI6zVPvC3xSI7jwzPK4kykk8cO3UipPZrnh0amhHi0EUUvizBtVeXTLg48yRMptf_f/s1600/SN-Fr%25C3%25B8.jpeg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="255" data-original-width="1600" height="51" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhu_g4iy4XRpaD7A6kbR9niiooYWh_2jFbvaU2fs_pYArBkbhsvfg37b05WwGarwsxl4P1qsDGThLUI6zVPvC3xSI7jwzPK4kykk8cO3UipPZrnh0amhHi0EUUvizBtVeXTLg48yRMptf_f/s320/SN-Fr%25C3%25B8.jpeg" width="320" /></a></div>
<span style="font-size: small;">Vi mødtes på Flamez sidste fredag og spiste noget god mad sammen. </span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;">Det er så hyggeligt at ses og blive opdateret på hinandens liv, og tale om gamle dage. </span><br />
<span style="font-size: small;">Hende der underviser unge studerende, bliver jævnligt mindet om at hun er gammel, når hun f.eks. nævner disketter. De unge aner ikke hvad det er. De skulle bare høre os, når vi begynder at tale om kundekartoteket på metalprintplader, håndskrevne kuverter, breve og regninger, fordi der ikke altid var plads til navn, titler og adresser på printpladerne, når det drejede sig om de større gårde. Om telefax, hulkort, hullestrimler. Bogføringsmaskine og kopimaskine, som hver især havde en størrelse som et stort skrivebord. Kontokort på størrelse med hængemapper. Om kæmpe store regnskabsbøger og de lidt nyere, men i dag for længst afskaffede grønne regnskabsark, og at vi skrev med Viking nr. 2 og fyldepen. Afregninger i kassevis, på papir i endeløse baner kom retur fra LEC i Aarhus, efter de store maskiner havde læst vores hulstrimler.</span><br />
<span style="font-size: small;">Om skrivemaskiner uden rettebånd eller kvajelak. Skrev man forkert, var det i gang med en viskeblyant. Om trækpapir og kalkerpapir. Om duplikator og papirtynde stensil. Om postbakken med dagens breve, der blev sendt rundt på kontorene for at alle kunne være opdateret. Og da der kom EDB og elektronisk ETB i huset i DOS version. Den brandsikre boks, på størrelse med et helt kontor, hvor vi kørte alle vigtige papirer ind hver aften, og ud igen om morgenen. Om frankeringsmaskinen, som vel er det sidste, der, indtil videre, er forsvundet fra kontorene. Inden længe, aner man ikke hvad hverken et frimærke eller kontanter har været brugt til. </span><br />
<span style="font-size: small;">En af de gamle frøer, ringede til mig og sagde, at <strong>nu</strong> var hun blevet gammel (83 år) så hun kunne ikke deltage i år. Heller ikke selvom jeg tilbød at hente hende. Jeg lovede både hende og mig selv at besøge hende efter frømødet. Det gjorde jeg i søndags, medbringende kage til kaffen. Jeg kunne godt se at hun var dårligt gående og mærket af alderen, men hukommelsen og snakketøjet fejler ikke noget. Hendes far var med til at starte firmaet i 1945 og hun blev ansat i 1950, så hun har om nogen – og som den eneste – den største viden om firmaet. Sikke en udvikling hun har været igennem. Hun fik også andet job – i branchen i Nakskov, hvor hun var i 9 år, inden hun gik på pension. </span><br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjftSLQ6_PkkU6bfZlsfwprD-PCC8dZ2sIfq-Sb6y6mjkAlRyHSdFj8x_XiodxxiZyJVhl7jvs6JwjdaJSWz1XPjVCqciIcBndlEQLccZQevl-D6-J4dGRAEyEr2wJlOpOccJU6gAV7pffA/s1600/page.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="704" data-original-width="704" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjftSLQ6_PkkU6bfZlsfwprD-PCC8dZ2sIfq-Sb6y6mjkAlRyHSdFj8x_XiodxxiZyJVhl7jvs6JwjdaJSWz1XPjVCqciIcBndlEQLccZQevl-D6-J4dGRAEyEr2wJlOpOccJU6gAV7pffA/s640/page.jpg" width="640" /></a><span style="font-size: small;"><br /></span><br />
<span style="font-size: small;">I går fik vi indløst mors julegave. En 5-retters menu og 5 vine på Holberggård til 500,- kr. pr.næse. Det synes vi er billigt. Det var rigtig god mad. Der var mere gourmet over den menu, end der var over den jeg fortalte om her. Holberggård kaldte det <strong>ikke</strong> gourmetmad. </span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_DbdgCu9z-dux6BQs8FwxiigdqKHaTc6S_m2Bs__M0JjQZqLUQwZ2_sn4Kn8Rn_7bQPjMcz_SyjIfv-OSNzZBKe9jzNobPO2onb1jFILjUPj4xN_OcUWQQ9ogQbDdlBqFMvDH3u2iFe2a/s1600/Menu.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1353" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_DbdgCu9z-dux6BQs8FwxiigdqKHaTc6S_m2Bs__M0JjQZqLUQwZ2_sn4Kn8Rn_7bQPjMcz_SyjIfv-OSNzZBKe9jzNobPO2onb1jFILjUPj4xN_OcUWQQ9ogQbDdlBqFMvDH3u2iFe2a/s320/Menu.jpeg" width="270" /></a></div>
<span style="font-size: small;">Vi havde garderet os, og fået privatchauffør af Mads. Vi anbefaler med glæde stedet, og spiser der gerne igen. Vi sad og blev ret fristet til en 10 retters menu om 14 dage, men har dog ikke bestilt noget. </span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-91675610156416015892019-02-01T06:00:00.000+01:002019-02-01T06:00:12.888+01:00På tur med Grevinde Alexandra og pludselig gibbede det i mig <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqOyPkVSfF3RQNRkjB1YIf-ZeizqOoFnnFYf9jznEUsFY3aIzT9GE_F8ok96r4W8lXH_b5d0vOuDrn9Hto6WeK4m-3KbdnIYv9XrVNpRMrUS7-xvljIe5OjSJwlPopByNBVqTCR4Fey6TE/s1600/Foredrag+med+Alexandra.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1400" data-original-width="1400" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqOyPkVSfF3RQNRkjB1YIf-ZeizqOoFnnFYf9jznEUsFY3aIzT9GE_F8ok96r4W8lXH_b5d0vOuDrn9Hto6WeK4m-3KbdnIYv9XrVNpRMrUS7-xvljIe5OjSJwlPopByNBVqTCR4Fey6TE/s320/Foredrag+med+Alexandra.png" width="320" /></a>Det kan være svært at deltage i arrangementer af forskellige slags, når man er på arbejdsmarkedet, hvis det foregår en hverdagsaften, som dette foredrag "Min lykkelige rejse" gjorde. <br />
<br />
Vi var enige om at vi skulle være i Roskilde, når dørene åbnede, fordi vi ville have en god plads. Allan var køreklar, da jeg kom fra job, og vi ankom 10 - 15 min. før tid. Der var mange der kom efter os, som måtte stå ude i kulden ret længe. Der gik nemlig en rum tid før de gik i gang med at tjekke billetter, og den ekstrem lange kø kom i bevægelse.<br />
<br />
<br />
Et par dage før foredraget modtog jeg en mail fra Tikko.<br />
<span style="font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 11pt;"><br /></span>
<span style="font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 11pt;"><span style="color: blue;">Kære Pia Christensen,</span></span><br />
<span style="font-family: "Calibri",sans-serif; font-size: 11.0pt; mso-ansi-language: DA; mso-bidi-language: AR-SA; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"><span style="color: blue;">
<br />
Både vi og Grevinde Alexandra glæder os rigtig meget til, at vi skal have en
hyggelig og god aften sammen. Du har tidligere modtaget lidt praktisk
information, men vi vil nu gerne bede jer om en tjeneste.<br />
<br />
MULIGHED FOR AT DELE ET AF DINE BEDSTE ØJEBLIKKE MED GREVINDE ALEXANDRA<br />
Med afsæt i Grevinde Alexandras bog Mit Lykkelige Land og hendes egne
oplevelser med Danmark og danskernes definition af lykke, vil vi rigtig gerne
høre fra jer om et af jeres bedste øjeblikke - og gerne som i Alexandras bog
med en lokal forankring - i din by, dit yndlingssted, i et landskab, en strand,
en aktivitet osv.<br />
<br />
Så vil Grevinde Alexandra integrere disse indtryk i sit foredrag eller måske
udvælge din oplevelse eller øjeblik. Du også velkommen til at formulere et
spørgsmål til Grevinde Alexandra<br />
<br />
På trods af det korte varsel, håber vi på at modtage mange gode øjeblikke og
interessante spørgsmål fra jer. Vi kan jo ikke garantere, at vi når alle jeres
oplevelser og spørgsmål, men måske du er heldig! <br />
<br />
Husk at sætte navn under din oplevelse og dit spørgsmål - og som du blot sender
som svar på denne mail.<br />
<br />
Tusind tak for at medvirke til at gøre det til en helt særlig aften.</span></span><div>
<span style="font-family: "Calibri",sans-serif; font-size: 11.0pt; mso-ansi-language: DA; mso-bidi-language: AR-SA; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"><span style="color: blue;"><br /></span></span></div>
<div>
<span style="font-family: "Calibri",sans-serif; font-size: 11.0pt; mso-ansi-language: DA; mso-bidi-language: AR-SA; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"><span style="color: blue;">Venlig hilsen </span></span></div>
<div>
<span style="font-family: "Calibri",sans-serif; font-size: 11.0pt; mso-ansi-language: DA; mso-bidi-language: AR-SA; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"><span style="color: blue;">Tikko</span></span></div>
<div>
<span style="text-align: center;"><br /></span></div>
<div>
<span style="text-align: center;">Jeg brugte lidt tid på at sætte lidt sammen, og tænkte det sikkert var spild af tid. </span><br />
Mon ikke alle har hørt, at Danmark i mange år har ligget på top-3 listen over det mest lykkelige land! Det havde Alexandra sat sig for at finde en forklaring på, og skrevet en bog, og det er den vi fik et udpluk af.<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEho13ZYXpZpqp_r7HckQKoh-PD3G4oKGyFwt3H6fuT6eK-FN9CVauMDgUBVSxz4jbuRYrYYH08XzFu4lsCChoPMwtYztvpBlwIUJtrAWLgP85qrTAOyUwpBywgfO5sjD7dCdfoGJbaXmvoT/s1600/Grevinde+Alexandra.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1521" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEho13ZYXpZpqp_r7HckQKoh-PD3G4oKGyFwt3H6fuT6eK-FN9CVauMDgUBVSxz4jbuRYrYYH08XzFu4lsCChoPMwtYztvpBlwIUJtrAWLgP85qrTAOyUwpBywgfO5sjD7dCdfoGJbaXmvoT/s400/Grevinde+Alexandra.jpg" width="380" /></a>Hun holdt et meget interessant, sjovt og festligt foredrag om sit kontrastfyldte liv. Når hun fortæller og samtidig viser billeder, ser man tydeligt, hvor meget anderledes Hong Kong er. Ikke bare i forhold til Danmark, men også alle andre byer på kloden. Vi så de byggede flere meter, enormt høje bambustrapper udvendigt på højhusene. Man kan ikke køre ud ad byen, men kun komme væk ved at flyve, og flyene fløj i hendes barndom, så tæt på højhusene, at man kunne se hvad folk så i TV. Gennem opvæksten holdt familien mange ferier i Østrig, hvor hendes mor stammer fra, så på den måde vidste hun, at Europa var meget anderledes, men Danmark kendte hun ikke meget til. Hun havde dårligt hørt om landet, før hun flyttede hertil. Der var underholdning for alle pengene.<br />
<br />
Da pausen var forbi, og Alexandra skulle fortsætte med at underholde, sagde hun som det første, at der var kommet rigtigt mange forslag til hende, men at hun selvfølgelig slet ikke kunne nå dem alle. Da hun startede med at sige mit navn, gibbede det lige mig. Hendes valg faldt på 4 meget forskellige breve, men i bund og grund handler de alle om det at være lykkelig, der hvor vi er i verden og i vores liv. Bortset fra 'mine reklamer' så blev alt læst op.<br />
<br />
<span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;"><span style="color: black; font-family: "calibri";"><em><strong>Vi bor på det skønne Lolland, og er ofte
glemt på landkortet og i samtaleemner om, hvad der rører sig i vort lille land.
<u>Hvis</u> vi nævnes, er det oftest i dårlig omtale. Vi må lægge ører
til, at vi hernede ingen uddannelse har. Vi er arbejdsløse og sociale tabere,
fattige osv., men fakta er, at det er myter, der ikke har hold i
virkeligheden. Lolland og Falster, og de endnu mindre øer her, er alle nogle dejlige øer, med belæste og intelligente mennesker, som i resten af
landet. Det er driftige folk. Her er mange iværksættere og små virksomheder af
alle mulige slags. Nogle kendt langt ude i den store verden, men næsten ukendt
i vort eget lille land. (Krenkerup øl og Frederiksdal vine, for bare at nævne
nogle få) Vi har den skønneste natur med masser af frisk luft. </strong></em></span></span><br />
<em><strong><span style="color: black;">
</span></strong></em><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;"><span style="color: black; font-family: "calibri";"><em><strong>Vi får flere og flere tilflyttere, også
til vores egen lille by XXX. M</strong></em></span><span style="font-family: "calibri";"><em><strong><span style="color: black;">an er begyndt at få øjnene op for, at vi også kan noget hernede. <o:p></o:p></span></strong></em></span></span></div>
<em><strong><span style="color: black;">
</span></strong></em><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;"><span style="font-family: "calibri";"><em><strong><span style="color: black;">Vi, der bor her i Vandkanten, vil på
ingen måde bytte med et liv i storbyen. Her er der hjerterum, hjælpsomhed,
næstekærlighed, fred, ro og idyl i massevis. Vi har det hele lige udenfor
døren. Når døren åbnes er der adgang til fugle- og dyreliv, skov, strand og
stjernehimmel. Her kommer vi hinanden ved, og vi står sammen. </span></strong></em></span></span></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;"><strong><em>Pia Christensen</em></strong></span></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;"><span style="font-family: "calibri";"></span></span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;"><strong><em>XXX.</em></strong></span></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: "calibri";"><img border="0" data-original-height="189" data-original-width="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirDnoTmkPqHMen6UquBdPvpx0jGHV8EQxV2wG3jX2lyoFJJFyaFESvpIA_NIJX-3_Y-ydMLm4BdwCoi1XKa_q6ktPByADSU71AYZb_zKFOCIjgsQDL2u20p4QnZw-ypuOXOt6bkD2RMSAZ/s1600/untitled.png" /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<br /></div>
<a href="https://lollandfalsterlovestorm.wordpress.com/">Hjerteøerne</a><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-family: calibri;">Jeg må sige, at hun virkelig er kommet efter det, da hun dengang satte sig for at blive dansk. Hun fortalte hvordan det var flytte til et fremmed land, med en meget anderledes kultur og et nyt sprog, der også skulle læres. Om talemåder, og forskellige ord med samme betydning. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;"><span style="font-family: "calibri";"> </span></span><br />
<span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;"><span style="font-family: "calibri";">Hun er begyndt at samle på sine egne sprogbøffer, hvoraf hun også leverede nogle. Man kunne selvfølgelig også købe hendes bog, "Mit lykkelige land", hvor der er meget mere at finde. Jeg tager gerne til et foredrag med hende igen, hvis hun stiller op med sine sprogbøffer eller noget helt andet, for hun er ret underholdende at høre på. </span></span></div>
</div>
</div>
</div>
</div>
Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com12tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-47539141212376117892019-01-21T20:35:00.000+01:002019-01-21T20:35:07.897+01:00Gourmetweekend på Sdr. Hostrup Kro og i Tyskland uden gyldig pas<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<span style="font-size: small;">Sigtbarheden var ret dårlig hele vejen til Sønderjylland, så det var en tåget tur tværs gennem landet. </span><br />
<span style="font-size: small;">Da vi nærmede os Aabenraa, sagde Allan, ga<span style="font-size: small;">d vide om dette er den rigtige vej! D<span style="font-size: small;">et er det vel, når du har sat gps’en, siger jeg. <span style="font-size: small;">Ja, det må det jo være.</span></span></span></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcuh93_N7KoG9IwoxeHIMzER80A-y586pzvrAvJP4QkHw4CNk4AoUa9tpL4RHdEXWrv67ot2OOuEc-skQL0QjRGp4vD1AKAtvyPGhyRKjV-tkPkG4YYVTW1TgXQpWJVURBoyuWd-vey_s8/s1600/P1170182.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcuh93_N7KoG9IwoxeHIMzER80A-y586pzvrAvJP4QkHw4CNk4AoUa9tpL4RHdEXWrv67ot2OOuEc-skQL0QjRGp4vD1AKAtvyPGhyRKjV-tkPkG4YYVTW1TgXQpWJVURBoyuWd-vey_s8/s400/P1170182.JPG" width="400" /></a></span></span></span></div>
<br />
<span style="font-size: small;">Da der er 5 min til vi skulle ankomme, siger han. Det <u>er ikke</u> rigtigt, det her, og et øjeblik senere lyder det, nu krydser vi grænsen, og jeg kan ikke vende om her. Fingeren var smuttet til en forkert linje, da han valgte adressen på gps’en. Bilen blev vendt i Tyskland, og så var det spændende, hvad hele kontrolpanelet som stod klar, ville sige til Allans pas, når de så det var udløbet. Noget han havde glemt alt om, indtil aftenen før, hvor jeg lige mindede om, at vi skulle huske pas, hvis vi skulle over grænsen og handle lidt for Mads, der har inviteret til fyraftensøl, som han plejer, når han har fødselsdag. Allan kunne ånde lettet op, da vi blev vinket udenom køen.</span><br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj46KTuzVibNV7jNTJBfNZPSXmBQYr_qI07Vqp0o5TsONMhIDOM9xcOYsLStRGuZo14-hG2cpFRm6znjjyZl-3_Jh7CqLB8FirrDL1umBqW0P5SePGIiEUVTW10IFoYxWUDkE5oPSZ_Mkej/s1600/P1170186.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj46KTuzVibNV7jNTJBfNZPSXmBQYr_qI07Vqp0o5TsONMhIDOM9xcOYsLStRGuZo14-hG2cpFRm6znjjyZl-3_Jh7CqLB8FirrDL1umBqW0P5SePGIiEUVTW10IFoYxWUDkE5oPSZ_Mkej/s200/P1170186.JPG" width="150" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCx3fJmCi6pi6ZtYFQEW1zCP7ZLbBUV3kcBwoMjgFk8CY85COMR5F840TXIZqWY0fu7C1surie00Ka863yBwsAe8REbQP3rnnfkhS7-0KE2uwfV9_UXxjGY6IgQ-VUbWKP52GKic1pz02x/s1600/P1170184.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCx3fJmCi6pi6ZtYFQEW1zCP7ZLbBUV3kcBwoMjgFk8CY85COMR5F840TXIZqWY0fu7C1surie00Ka863yBwsAe8REbQP3rnnfkhS7-0KE2uwfV9_UXxjGY6IgQ-VUbWKP52GKic1pz02x/s320/P1170184.JPG" width="320" /></a><br />
<span style="font-size: small;">Da vi ankom, alt for tidligt, var vores værelse ikke klar. Vi var velkomne til at sidde i reception og vente. og de ville også gerne give kaffe, men vi foretrak at gå en tur i området. Vi havde jo allerede siddet ned i godt 4 time, og vi skulle starte med kaffe og kage kl. 15. Kroen har en kæmpe køkkenhave, med alskens ting og sager, og selvom meget var dækket af sneen, var der meget at se på alligevel. </span><br />
<span style="font-size: small;">Til kaffen fik vi serveret en lækker brødtærte. Bogen med billede og opskrift, var stillet op i lokalet, så man frit kunne tage et billede og selv prøve det af.</span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYIKEXP7MPrfNuDCQI6b7Ys_pUalOsXlTWCJPEcNqPJ6CQ-XQEKgskDYa4DNe24bK2R5fVpDqh8feckK9gGUvADN21B7X9oC7KtvgUc5jjdsSip-tVm1guVMZUJ_m3S4BJrYB0aBSdRdf6/s1600/P1170205ab.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="980" data-original-width="1600" height="245" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYIKEXP7MPrfNuDCQI6b7Ys_pUalOsXlTWCJPEcNqPJ6CQ-XQEKgskDYa4DNe24bK2R5fVpDqh8feckK9gGUvADN21B7X9oC7KtvgUc5jjdsSip-tVm1guVMZUJ_m3S4BJrYB0aBSdRdf6/s400/P1170205ab.JPG" width="400" /></a></div>
<span style="font-size: small;"><a href="file:///C:/Users/Pia/AppData/Local/Temp/OpenLiveWriter983867740/supfilesA6C5F8/P1170205a6.jpg"><br /></a></span>
<br />
Vi havde bestilt en 5 retters menu. Vi kendte ingen af vinene på deres vinkort, så vi besluttede os for at tage en vinmenu på 3 glas. Selvom vi heller ikke kendte nogen af disse, så var der dog en chance for at vi fik smagt et eller flere gode glas.<br />
<span style="font-size: small;">Vi må dog indrømme, at vi ikke var imponeret over vinen.</span><br />
<span style="font-size: small;"></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXDEVnL0ETUv-SaWRPXPksRNqfLk3qZgdqnQtJwlc_9lPWhQwIZRDxmYuS_t4_4xDTGKR93EIkeBdecbzCS0YHf3O55rOaueCOKQl3HYzUcztUxiUnZmLOuuW2I0G6aDGu3qFx8CCRvGCW/s1600/Gourmetmad+1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="804" data-original-width="804" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXDEVnL0ETUv-SaWRPXPksRNqfLk3qZgdqnQtJwlc_9lPWhQwIZRDxmYuS_t4_4xDTGKR93EIkeBdecbzCS0YHf3O55rOaueCOKQl3HYzUcztUxiUnZmLOuuW2I0G6aDGu3qFx8CCRvGCW/s400/Gourmetmad+1.jpg" width="400" /></a></div>
<span style="font-size: small;">Oksemørbraden blev budt to gange, og maden var ganske udmærket. Det skal ikke forstås som det er en dårlig madoplevelse, men vi har smagt meget andet rundt omkring, der har været mindst lige så godt og mere avanceret.</span><br />
<span style="font-size: small;">Jordskokkesuppe er tit hverdagsmad her i huset, da jeg har dem i haven, men alt smagte fint nok. Skal jeg klage over noget, skulle det være, at suppen ikke var brand varm. Det skal suppe nemlig være, hvis du spørger mig. </span><br />
<br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Næste morgen var der et udmærket morgenbord med det man oftest møder alle vegne. Ud over det var der også hjemmelavede dramme af forskellige slags, men sådan noget drikker vi ikke, og i receptionen stod flere igangværende dramme og pyntede.</span></span></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"></span></span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfpVE1BBBk1-NxdrU0qkm8iSeABtWgV211ueqdckOWn8uik2MsNKj1zZwFTMt9qxGpmK6Wl5ACEf4U1E7YD-5NtXpPInBgx4Vlp7QBZgLXhaZzTz8kG8sdObKpWcdEu3aNwE0n6fpLJwE4/s1600/P1170219a.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="758" data-original-width="1600" height="188" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfpVE1BBBk1-NxdrU0qkm8iSeABtWgV211ueqdckOWn8uik2MsNKj1zZwFTMt9qxGpmK6Wl5ACEf4U1E7YD-5NtXpPInBgx4Vlp7QBZgLXhaZzTz8kG8sdObKpWcdEu3aNwE0n6fpLJwE4/s400/P1170219a.JPG" width="400" /></a></div>
<br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Efter morgenmaden ville vi køre over grænsen og få lidt øl med hjem. Vi havde ikke fået tjekket åbningstider, men mente da de åbnede senest kl. 10. De åbnede først kl. 11, så vi skulle lige have halvanden time til at gå, så vi travede op og ned ad Flensborgs gader og så på tilsyneladende kedelige bygninger, men kigger man efter, er der masser af arkitektur at finde, især højt oppe. </span></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8NxkE9_1WOgkJj4z2lyDEPpgq2_KwZHGESIBu4BVDG46L280zTMQR01eeI7NifybSfut566OgvYmuLqUamBoXsHHWwUE2fNq83QR-ri78GSZW7lMHA2mupiY21srykPP755eaBiuyfQno/s1600/P1170221a.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1592" data-original-width="1600" height="318" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8NxkE9_1WOgkJj4z2lyDEPpgq2_KwZHGESIBu4BVDG46L280zTMQR01eeI7NifybSfut566OgvYmuLqUamBoXsHHWwUE2fNq83QR-ri78GSZW7lMHA2mupiY21srykPP755eaBiuyfQno/s320/P1170221a.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"></span></span></div>
<br />
<span style="font-size: small;">Efter grænsehandlen blev vi atter vinket direkte igennem paskontrollen, så atter kunne Allan ånde lettet op. </span><br />
<span style="font-size: small;">I dag har han været på Borgerservice for at bestille nyt pas. Min drøm om at vi blev tilbageholdt i lufthavnen på vej til Azorerne, skulle helst ikke blive til virkelighed, bare fordi han ikke har fået fornyet sit pas. </span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
En lille notits: Jeg har problemer med bloggen. Måske har jeg været for længe væk fra denne verden. Jeg havde fået skrevet hele indlægget i Open Live Writer, men kan ikke få lov at sende det til blogger og kan så heller ikke få copyright på mine billeder. Jeg har måttet kopiere teksten til blogger og lægge billeder ind forfra, og det ser ikke ud som jeg gerne vil have det. Suk.<br />
<br />
<br />Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com16tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-32595032315937523642019-01-07T18:26:00.002+01:002019-01-07T18:58:37.208+01:00Hundesenge og en knækket havelampe<span style="font-size: small;">Et pensionistliv behøver bestemt ikke være kedeligt og uden noget at tage sig til. Der er altid mange sjove opgaver at kaste sig over. Allan går og hygger sig med sådanne ting, lige som jeg hygger med mine ting, selvom jeg ikke er pensionist. Jeg får dog aldrig hjælp af ham til hverken strik og syning eller andre kreative sysler, mens han ofte får en hjælpende hånd af mig. Dog mest som den der holder, støtter og slæber, eller jeg er den, der opfordret eller uopfordret kommer med gode ideer til hvordan arbejdsopgaverne kan løses. Jeg kan faktisk godt lide at bruge både skruetrækker, hammer, sav og den slags værktøj, men jeg har så rigeligt med interesser at pleje, så med mindre det er store opgaver, styrer Allan den afdeling alene.<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-DhkMFoInjms/XDIYu8Z4PmI/AAAAAAAAfGo/fEGhRVjy7KY3uF814rMBKpyNxoDY7gK8gCHMYCw/s1600-h/Screenshot_20190106-145133_Messages%255B5%255D"><img align="left" alt="Screenshot_20190106-145133_Messages" border="0" height="324" src="https://lh3.googleusercontent.com/-A4bg7BVKWuQ/XDIYvdwvzgI/AAAAAAAAfGs/IkaJySDd3AYK4h-upRuZ_ArCw-I_3m-jQCHMYCw/Screenshot_20190106-145133_Messages_thumb%255B11%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="Screenshot_20190106-145133_Messages" width="253" /></a>Når man pludselig får hus og have, og dermed meget mere plads, både ude og inde, kommer der mange ønsker. Nogle er hurtige luftkasteller, der ved nærmere eftertanke skrottes eller ændres, efterhånden som tiden går, men <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Camilla har hele tiden ønsket sig nogle hjemmelavede hundesenge. Der har dog været vigtigere ting at bruge tid på, for os alle. </span><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">På årets næstsidste dag, var sengen til ‘hundeannekset’ godkendt. Nu skulle der bare laves en mere mage til, men inden da, ønskede C også en enkelt seng til stuen. Dog i en lidt anden udformning. I den forbindelse kom vi til at tale mål, og hun fandt ud af, at sengen var for smal. </span></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Hun og Allan havde åbenbart snakket forbi hinanden, med nogle mål. Det er jeg altså ked af far, men jeg håber du kan fikse det. <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Den behøver ikke være…. du kan bare… Den skal jo bare være nede i det nye hundehus vi skal have lavet færdigt. Den anden må du så bare godt lave, så de er ens.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-eRFT_W3Kr7A/XDIYv-MKwAI/AAAAAAAAfGw/JSF-dSjPh-gJIeXlfoVLRJLmUBnF5FAsACHMYCw/s1600-h/IMG_1155%255B6%255D"><img alt="IMG_1155" border="0" height="337" src="https://lh3.googleusercontent.com/-xKpSxSojeo8/XDIYwV6E73I/AAAAAAAAfG0/iltR8lMGM-gmxoHzqQAAPl4zV3RUyJjmwCHMYCw/IMG_1155_thumb%255B10%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin: 0px auto;" title="IMG_1155" width="495" /></a></span></span></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;">I lørdags kaldte Allan flere gange på mig, om jeg havde tid at give ham en hånd, når de store plader skulle styres gennem saven, og kan du ikke lige komme og se, om det skal være sådan eller sådan, det skal se ud. Nu er den ene hundeseng helt færdig, og en mere er på vej, men nu er han løbet tør for materialer. </span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-v25uAgZ8caM/XDIYw2s5JSI/AAAAAAAAfG4/51NT89Gi8CoX5CHrATqLh-XuMfshjnnEACHMYCw/s1600-h/cats%255B2%255D"><img align="left" alt="cats" border="0" height="355" src="https://lh3.googleusercontent.com/-gCJODxEDe-E/XDIYxoouDEI/AAAAAAAAfG8/IPnKD6qKA5gxdvoqrZoufiEIiBzaJ4DNgCHMYCw/cats_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="cats" width="355" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;">I Camillas have, står en lille række havelamper langs havegangen. De er lavet af noget “billigt blik.” En af dem har den tidligere ejer repareret med spændebånd. Nu er en anden knækket helt over og Camillas spørgsmål til sin far er, om den kan laves. Uh… Det tror jeg ikke den kan. Du må nok købe en ny.</span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-pEE-xkP9mS8/XDIYyGQlD7I/AAAAAAAAfHA/e2WtFWpueJY6MRR45T2IMCCEtjOH3p1zACHMYCw/s1600-h/P1170090%255B6%255D"><img align="right" alt="P1170090" border="0" height="400" src="https://lh3.googleusercontent.com/-A32_Ugpyk6E/XDIYynwsPGI/AAAAAAAAfHE/RUO7QH04W9QIH27tkiZguk6w5l8xcgYmgCHMYCw/P1170090_thumb%255B11%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: right;" title="P1170090" width="204" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">En ny betyder jo flere nye. De er jo gamle og fås sikkert slet ikke mere. Det ser dumt ud hvis ikke de er ens, og det er så hyggeligt med de lamper. Faktisk er det umuligt at gå den vej, hvis ikke der er lys, da der er bælgravende mørkt. </span><br />
<span style="font-size: small;">Jeg lytter og siger at <span style="font-size: small;">Mads kan lave alt, så han har sikkert også en løsning på dette. Måske siger Allan. </span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Selvfølgelig havde Mads en løsning. </span></span><br />
<span style="font-size: small;">Allan skulle skaffe nogle vandrør, som han skulle skære gevind på. En fælles ven lavede et par flanger. På Mads’ svejseanlæg blev rør og flanger sammensat, og vennen har efterfølgende sprøjtemalet dem. Nu skal der bare findes en dag, hvor lamperne kan leveres og monteres. Det får nok vente lidt på sig. </span><br />
<span style="font-size: small;">Sådan kan en pensionists tilværelse se ud. </span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-ZJzT-7sdf4s/XDIYzce_tAI/AAAAAAAAfHI/CPvCrSiecqg8cAbh96ne4aeK8NyDVj_4QCHMYCw/s1600-h/P1170109%255B3%255D"><br /></a></span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com11tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-16215138607760490022019-01-01T20:36:00.000+01:002019-01-02T17:10:01.020+01:00Nytårstanker<span style="font-size: small;">Nytår giver anledning til at tænke tilbage, på året der gik, og på året der kommer, men det er egentlig ikke noget, jeg beskæftiger mig ret meget med i forbindelse med årsskiftet. Jeg ændrer på livet, når det, af en eller anden grund, er nødvendigt. Hvorfor vente til nytår, hvis det er nu ønsket, trangen eller behovet er der. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-4zXJY9D3dkE/XCu2DQ5oocI/AAAAAAAAfF8/a7CZMua07_gbGKi7h76ZvGhDYmAYq5QvACHMYCw/s1600-h/P1010005%2B-%2BKopi%2BA%255B8%255D"><img alt="P1010005 - Kopi A" border="0" height="340" src="https://lh3.googleusercontent.com/-OeT-A_ZFaxI/XCu2EDIrCMI/AAAAAAAAfGA/RCfryIkjVmU1k0nj_4056HfxMwFmI1ICACHMYCw/P1010005%2B-%2BKopi%2BA_thumb%255B6%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1010005 - Kopi A" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Det forgangne år har været fyldt med mange gode ting og oplevelser, men også mindre gode, som ingen har ønsket sig. I bund er grund er det vel sådan, det er for alle mennesker. Man må prøve at få det bedste ud af den situation, man er blevet bragt i. Generelt har det været et alt for travlt arbejdsår på den gamle arbejdsplads, derude på landet, mens der er kommet ro over det på ‘den nye’ arbejdsplads. Det har jeg ofte, ikke bar tænkt var ret heldigt, men også nævnt for begge mine chefer et par gange eller mere, at det var godt det ikke var samme år, jeg var overbebyrdet på begge arbejdspladser, for så havde min verden uden tvivl set anderledes ud nu.</span><br />
<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-41edx2h4iw0/XCuWUzY880I/AAAAAAAAfFo/5JRqurhqyZIB1NSIIJnRRQ1lpqMZDz8QACHMYCw/s1600-h/P1010019%2Ba%255B9%255D"><span style="font-size: small;"><img align="left" alt="P1010019 a" border="0" height="315" src="https://lh3.googleusercontent.com/-WTuLAIxivJ8/XCuWVVogv8I/AAAAAAAAfFs/vol1Rq5VNewH8E6FhqlcOOdPihzXHqokQCHMYCw/P1010019%2Ba_thumb%255B11%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="Velkommen 2019 " width="254" /></span></a><span style="font-size: small;">2018 blev også et utroligt varmt og tørt år. Alt for varmt og tørt. Det blev et år med afbrudt ferie, mange sygehusbesøg, operationer og pasning af syge mennesker, men det blev også et år med et par udenlandsrejser, og en masse andre dejlige oplevelser.</span><br />
<span style="font-size: small;">Jeg ved, at det nye år også vil bringe os en masse oplevelser. Både nogle helt nye af slagsen, men også de helt almindelige, trivielle hverdage. Weekender med nye projekter og hjælpearbejde. </span><br />
<span style="font-size: small;">Faktisk håber jeg 2019 bliver et helt almindeligt år med hverdage, solskin, regn og rusk, ferier, travlhed og ro i en skøn tilpas blanding. Lidt skidt kan vi nok ikke undgå, men vi håber, der bliver mest af det gode. </span><br />
<span style="font-family: "lucida handwriting"; font-size: small;"></span><br />
<span style="font-family: "lucida handwriting"; font-size: small;"> Godt nytår til alle jer der læser med.</span><br />
<br />Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-19008197912702374702018-12-29T20:12:00.000+01:002018-12-29T20:12:28.556+01:00Stille lørdag med symaskine og kap-geringssav<span style="font-size: small;">Det er meget længe siden, vi er stået op til en hel dag uden pligter og aftaler. Vi sad begge og løste lidt kryds og tværs fra morgenstunden, inden jeg gik i gang med at bage lidt morgenmad til fryseren, mens jeg hørte Mads og Monopolet.</span> <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-8R0FPmJiT28/XCejVLGG2sI/AAAAAAAAfDg/ZZ7NpfJUH_oLWnmmYH7FRzueNFUsDWXnACHMYCw/s1600-h/20181229_134436%255B3%255D"><img align="right" alt="20181229_134436" border="0" height="211" src="https://lh3.googleusercontent.com/-Umd7HZ1BGss/XCejVh7XAUI/AAAAAAAAfDk/pDIn7Bj6W9kbu2y9tRLI0hR0Yikl_gdhwCHMYCw/20181229_134436_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: right;" title="20181229_134436" width="159" /></a><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-OgLJ5QaI700/XCejWEU4LiI/AAAAAAAAfDo/TFrsJbMZ8QE-p8H6gGGSrc2rgVV02T6OQCHMYCw/s1600-h/20181229_092419%255B12%255D"><img align="left" alt="20181229_092419" border="0" height="206" src="https://lh3.googleusercontent.com/-oFzbDZ5_v_U/XCejWrOv3BI/AAAAAAAAfDs/KMm8uu_ST9c6GHj3IMqCiUOilAmwXInegCHMYCw/20181229_092419_thumb%255B6%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="20181229_092419" width="274" /></a><br />
<br />
<span style="font-size: small;">På et tidspunkt forlod Allan køkkenet en rum tid, inden han kom ind <span style="font-size: small;">og meddelte, at han kørte i Silvan for at købe m<span style="font-size: small;">aterialer til en hundeseng, han har lovet at lave til Camilla. Hun havde afleveret sit gavekort, så han selv kunne købe, hvad der skulle bruges.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Jeg havde lyst til at sy, så der blev tegnet flere simple mønstre. Normalt klipper og syr jeg bare helt uden et mønster, til så simple ting, men dette kork, var noget stift noget, som jeg ikke anede om man kunne sy i uden det blev perforeret. Det måtte tiden vise. <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Der skulle også for i det etui.</span></span></span></span></span></span><br />
<table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0">
<tbody>
<tr>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-fU1_wwoqqPE/XCejXerAprI/AAAAAAAAfDw/Yc9IZM5jCVYGfmWia7vC73lpDzgz2wwugCHMYCw/s1600-h/P1170097%255B9%255D"><img align="left" alt="P1170097" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-KRxKc3m_904/XCejX0rLbaI/AAAAAAAAfD0/3g3RdLQB_CUpflAM4Vw4wVQEaNyOQMaQwCHMYCw/P1170097_thumb%255B6%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170097" width="279" /></a></td>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-BOKCXz60su0/XCejYbyn2JI/AAAAAAAAfD4/LnFmpWKpuoEUR9H3N3NKai8OHyZXI3OhACHMYCw/s1600-h/P1170100%255B8%255D"><img align="left" alt="P1170100" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-WHbw28kwpQw/XCejYy_iSXI/AAAAAAAAfD8/qr_BBGw1Xzk-VCQJBXa6MfVQ4ctN6b5NQCHMYCw/P1170100_thumb%255B5%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170100" width="279" /></a></td>
</tr>
</tbody>
</table>
<span style="font-size: small;">For flere år siden havde Allan en jakke, som var slidt på udvalgte steder, så vi kunne ikke være bekendt at aflevere den til genbrug, selvom det var noget rigtigt lækkert stof. Jakken blev sprættet op, og lagt i stofskabet til senere anvendelse. <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0">
<tbody>
<tr>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-Zn0vPlBKRls/XCejZrVLRDI/AAAAAAAAfEA/fZSrySNLuKksqDmEwchTDBOF3kWpaqm8QCHMYCw/s1600-h/P1170101%255B3%255D"><img align="left" alt="P1170101" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-NjbT0zZitr4/XCejaA9G9sI/AAAAAAAAfEE/ZG2ZTV1jgt0gSA0gt7Y6Moob95b7OXMSgCHMYCw/P1170101_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170101" width="279" /></a></td>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-6lhqvR30yVg/XCeja-Ld3LI/AAAAAAAAfEI/bQwfzGvRDx4NuQz7li12zYsWwCayJnlFACHMYCw/s1600-h/20181229_153501%255B5%255D"><span style="font-size: small;"></span></a><span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-58Xs_KH_kt8/XCejba8nk8I/AAAAAAAAfEM/FMVmrUVKZLkH5MLUOPUTOwrQXLYUEPeVgCHMYCw/s1600-h/P1170103%255B14%255D"><img align="left" alt="P1170103" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-4wFXr6Fv9qQ/XCejb_Wm18I/AAAAAAAAfEQ/4smtRRjVmr4bgX3CwPMz1DH636JxEkOQgCHMYCw/P1170103_thumb%255B11%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170103" width="279" /></a></span></td>
</tr>
</tbody>
</table>
</span><br />
<span style="font-size: medium;">I dag har jeg brugt en lille del af det ene ærme til for, og jeg er vældig godt tilfreds med mit nye etui. Det var hårdt tiltrængt, da jeg ikke kunne være bekendt at hive det andet frem i offentligheden. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-hikX9uKVR80/XCewfAMznXI/AAAAAAAAfE4/CVKudZCAhgEOOc9lte9aUKDJFTYN0PpPwCHMYCw/s1600-h/P1170107%255B6%255D"><img alt="P1170107" border="0" height="333" src="https://lh3.googleusercontent.com/-cmKHSyY2Ynw/XCewf9JwVuI/AAAAAAAAfE8/4otvQE21wngwtsYwDLtkH3Qt7r08aN1HwCHMYCw/P1170107_thumb%255B8%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1170107" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Sidst på eftermiddagen, var jeg en smut i garagen (Værkstedet roder gevaldigt, så der er ikke plads til at arbejde) for at se hvor langt Allan var nået. Der var et stykke vej endnu, og det er der stadig, for nogen var rendt med nogle mål, fortæller han på min forespørgsel, så han måtte skille det hele ad igen, og starte forfra. </span><br />
<br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<br />
<br />Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-34688080954149724552018-12-27T16:56:00.000+01:002018-12-27T17:02:40.551+01:00Ungerne har haft søvnløse nætter i december, og jeg er den skyldige.<span style="font-size: small;">To gange om året, får jeg prædikaterne, mærkelig, kræsen, vanskelig og besværlig, slynget i hovedet. Sidste gang var juleaften, hvor vi fik historien om ungernes søvnløse nætter, da vi skulle pakke gaven op fra dem. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-v5C4uYEtBLg/XCTzWidauXI/AAAAAAAAfCg/O90RXh_0vg0VOtT1n5mIzMYCmraq6aL7ACHMYCw/s1600-h/P1080022%255B13%255D"><img alt="P1080022" border="0" height="343" src="https://lh3.googleusercontent.com/-vnob5ZKYETg/XCTzXT4Ux_I/AAAAAAAAfCk/BKhu6kAuUEIIrImT3b9wHLg3IDDgZkQewCHMYCw/P1080022_thumb%255B15%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1080022" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Heldigvis afskaffede vi for mange, mange år siden det store julegavegedemarked, men vi giver selvfølgelig ungerne gaver, og de vil også gerne give os noget, og beder derfor om en ønskeseddel, men hvert eneste år, får de at vide, at jeg ikke ønsker mig noget. Jeg kan vitterligt ikke finde noget at ønske mig. Det er også <strong><u>en</u></strong> af årsagerne til, jeg ikke har holdt en eneste fødselsdagsfest, siden jeg fyldte 30 år. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-lxA0sWySbLo/XCTzXy874qI/AAAAAAAAfCo/SeNa4UyqdnwbCt_d6b0mRjN9MOmvFE8hACHMYCw/s1600-h/PC280017%255B19%255D"><img alt="PC280017" border="0" height="293" src="https://lh3.googleusercontent.com/-aiHC2xSglRs/XCTzYdf_KRI/AAAAAAAAfCs/tPt9JZbpg_UU8s-d7dcPbpifqI11eQ04ACHMYCw/PC280017_thumb%255B21%255D?imgmax=800" style="background-image: none; border: 0px currentColor; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="PC280017" width="550" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Selvom jeg ikke er på gave med mine søskende mere, (<a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2010/07/min-lillebror-en-godartet-svulst.html">bortset fra Mark</a>) så lyder ordene fra de to andre. Man kan da altid finde noget, man kan ønske sig. NEJ, det kan man ikke, når man er mig. Jeg har alt, hvad jeg skal bruge, og fordi nogen måske synes, jeg kunne ønske mig en ny sofapude, vase, taske eller noget i den stil, så bliver vi aldrig enige om det. Jeg er glad for det, jeg har, og det bliver ikke bare kasseret fordi nogen mener at man skal forny sig. Jeg bliver ikke lykkeligere af at få nyt. Jeg er og har aldrig været vild med den køb-og-smid-væk-kultur. Faktisk bliver jeg en smule irriteret over at blive begavet med noget, jeg ikke har brug for. Man må gerne kalde mig både utaknemmelig, gammeldags og besværlig. Jeg vil hellere nøjes med en buket blomster, eller noget man kan spise eller drikke sig ud af. Bare det ikke er chokolade, slik og kager. Oplevelser er også godt, men ikke nødvendigvis alle oplevelser. Jeg vil f.eks. <u>ikke</u> blive glad for en biografbillet. Ja, kald mig bare underlig. Jeg er ikke som folk er flest. <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Jeg tager mig ikke synderligt af det, men kan sagtens sætte mig ind i problemet, når man gerne vil give en gave, modtageren bliver glad for.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-EK0mwT32-wc/XCTzYyOG_CI/AAAAAAAAfCw/VCE6BBikmj4kmdv7powTcAAdTNVaQJeKQCHMYCw/s1600-h/PC263725%255B17%255D"><img alt="PC263725" border="0" height="316" src="https://lh3.googleusercontent.com/-eKeXGMGSsNg/XCTzZqo-HoI/AAAAAAAAfC0/UP2H7YWoocYHUNnIS4qyTvmT5QfBN3ppACHMYCw/PC263725_thumb%255B20%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="PC263725" width="554" /></a></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Faktisk er begge unger nøjagtig lige som mig, men de har dog stadig ønsker, og så længe de har det, har vi som forældre jo ikke det samme problem, som de har.</span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">De senere år har Allan og jeg, år for år, aftalt på forhånd, om vi skal købe julegave til hinanden. Allan har altid haft alenlange ønsker, men de er altså også skrumpet ind til ingenting. I år mente han dog, at vi skulle give hinanden en gave. Han skulle bare lige have en ønskeseddel fra mig. Det ved du jo godt, du ikke kan få. Han selv kunne kun fremtrylle et enkelt ønske i 11. time og det var noget han i forvejen allerede havde to af. </span></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;">Hvorom alt er, har det resulteret i en masse gode gaveoplevelser. </span><br />
<ul>
<li><span style="font-size: small;">Musical Flashdance …………………………….. <strong>dato kendt</strong></span></li>
<li><span style="font-size: small;">Foredrag med Grevinde Alexandra …………….<strong>dato kendt</strong></span></li>
<li><span style="font-size: small;">Rundvisning og frokost på Dragsholm Slot …. .dato ukendt</span></li>
<li><span style="font-size: small;">Gourmetophold Sdr. Hostrup Kro …………….. dato ukendt</span></li>
<li><span style="font-size: small;">Gourmetmiddag eller en 4-retters menu………..dato ukendt </span></li>
<li><span style="font-size: small;">Kanosejltur Susåen……………………………….<strong>dato kendt</strong></span></li>
<li><span style="font-size: small;">Nykøbing F. Revyen……………………………… dato ukendt.</span></li>
<li><span style="font-size: small;">Og vores julegave til mor er :</span></li>
<li><span style="font-size: small;">5 retter – 5 vine. Holberggård. Vi er selvskrevne. <strong>Dato kendt</strong> </span></li>
</ul>
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-z89eskHpLtk/XCTzaAHF2lI/AAAAAAAAfC4/4T_CBzzsP_0dZ1b_VEnLvhSDV63tpddnwCHMYCw/s1600-h/P1170092%255B14%255D"><img alt="P1170092" border="0" height="313" src="https://lh3.googleusercontent.com/-UkA0GW32ZBU/XCTzajRdiCI/AAAAAAAAfC8/NRdDlU9L_78uCFPcg8vL9Rqrs3fZTO9VQCHMYCw/P1170092_thumb%255B15%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1170092" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Ikke en eneste skal byttes. Vi har også lige bestilt ferie til Azorerne. 2019 kan bare komme an. Vi glæder os til at indløse det hele. </span><br />
<span style="font-size: small;">De tre første billeder er fundet i arkivet. Det sidste er taget på formiddagens gåtur, hvor der var 6°varme, men gråt, fugtigt og blæsende. Så forskelligt kan december måned se ud. </span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com11tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-73348435122876994782018-12-20T22:03:00.000+01:002018-12-20T22:03:00.173+01:00Bliver jeg mon misbrugt på nettet… og andet om internettet<span style="font-size: small;">Af og til tjekker jeg min blog for antal besøgende. Nogle gange kan jeg finde årssagen, til en voldsomt stigende trafik, andre gange overhovedet slet ikke.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-JiyC8p8TeaQ/XBvCp5-nb4I/AAAAAAAAfBQ/qUq5phXfyB80Xt6ipZuZNUEcubIWH_Y8ACHMYCw/s1600-h/P1170041%255B9%255D"><img align="left" alt="P1170041" border="0" height="271" src="https://lh3.googleusercontent.com/-JnD8g5syPZA/XBvCqbO2hLI/AAAAAAAAfBU/sll2iZyQqxk8nfUr34KiCvjluow4x9tCwCHMYCw/P1170041_thumb%255B12%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170041" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<br />
<br />
<br />
<span style="font-size: small;">Der er i sagens natur, mest trafik det første døgn, eller to, efter jeg har udgivet et indlæg, men det hænder også der pludselig er en voldsom trafik, når bloggen nærmest ligger død, som i disse dage. </span><br />
<br />
<br />
<br />
<span style="font-size: small;">For flere år siden fandt jeg ud af, at der i et forum hos‘Slyngelbarn’ er lagt et link til min blog om, hvordan man laver <a href="http://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2013/11/barebuket-dekoration-og-arvelige.html">en bårebuket</a>. </span><br />
<span style="font-size: small;">For et par dage siden erfarede jeg, at der er en enorm trafik, der har afsat nogle spor, som jeg har googlet, men jeg tør ikke rigtigt undersøge sagen nærmere, da det er sider, jeg normalt vil holde mig langt væk fra. Nu har jeg fået en lille, og måske skør, ide om, at jeg kan figurere et sted på disse sider, med mit ansigt og en andens krop!</span><br />
<span style="font-size: small;"> <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-nBbvqYc_GV4/XBvCrO4wgSI/AAAAAAAAfBY/8QugrGF2BE4wRsPPzmIt6kw-GGfjow7ZgCHMYCw/s1600-h/20181219_195130%255B10%255D"><img align="left" alt="20181219_195130" border="0" height="247" src="https://lh3.googleusercontent.com/-Oia8UAtE46w/XBvCr_GWqCI/AAAAAAAAfBc/esh-lVFgURE0kMme524qqcibIpNEFEWlwCHMYCw/20181219_195130_thumb%255B13%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="Blogtrafik 19.12.2018" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;">Jeg er ingen ørn til IT, men der er ikke tilsvarende trafik på udvalgte indlæg. Det ser normalt ud, så jeg ved ikke hvorfor de havner her. Jeg har aldrig skrevet om noget, der kunne snerpe i den retning. Mon jeg skal være bekymret?</span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Der findes heldigvis også mange ærlige mennesker, der henvender sig af den ene eller den anden grund, som nu i dag hvor jeg har fået en forespørgsel fra nogen, der er faldet over et billede på min IG-profil og spørger pænt om de må bruge det på deres hjemmeside.</span></span><br />
<span style="font-size: small;"></span><br />
<table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0">
<tbody>
<tr>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-FIQV9OW8ba0/XBvCsYpmNvI/AAAAAAAAfBg/WdL9uw4YnJUJ2BcBorozRVABRzmU6BHQQCHMYCw/s1600-h/P1170086%255B5%255D"><img align="left" alt="P1170086" border="0" height="285" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiQDpZO4Uf6u91abmNWI76waUSQ19j1T-tgMfJPI6YQrni6soD4FKZwmqCbOwqdx3YmZkl7Cv9an3I_P9Cx9-nDIDlZHGd9OxShIwDfHBIQ2a9QS-BkiJKPPEgWoYoFYBd4Q9KPctTGhuF/?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170086" width="185" /></a></td>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-Lx3L1F5n5wE/XBvCt6Pe1jI/AAAAAAAAfBo/-zQGrbyxfh8oZxsjSMmEICnTIgr279EugCHMYCw/s1600-h/P1170085%255B5%255D"><img align="right" alt="P1170085" border="0" height="285" src="https://lh3.googleusercontent.com/-rJhUIFjbdTw/XBvCuk4c0aI/AAAAAAAAfBs/S5LA3_TqmfwsWuI_Hq4qwUhrGkodq1GaACHMYCw/P1170085_thumb%255B9%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: right;" title="P1170085" width="207" /></a></td>
</tr>
</tbody>
</table>
<br />
<span style="font-size: small;">De skal lave et indlæg om pengegaver til konfirmander i 2019</span><br />
<br />
<span style="font-size: small;"> Jeg har skrevet en brugervejledning om hvordan man gør <a href="http://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2017/11/lav-selv-alternative-pengegaver.html">her.</a> </span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-Lx3L1F5n5wE/XBvCt6Pe1jI/AAAAAAAAfBo/-zQGrbyxfh8oZxsjSMmEICnTIgr279EugCHMYCw/s1600-h/P1170085%255B5%255D"><br /></a></span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-78503501962621780652018-12-09T22:19:00.003+01:002018-12-10T06:50:04.535+01:00Juleforberedelser er mange ting, og starter tidligere og tidligere, eller…<span style="font-size: small;">Vi er bagud på flere fronter. I hvert fald når jeg hører og læser om andre.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-DVJQOfDguos/XA1hYgXZm7I/AAAAAAAAe-I/4g2Hpg3qnn0rHP1BxvQNJHMpy08wxN-SwCHMYCw/s1600-h/P1170043%255B28%255D"><img alt="P1170043" border="0" height="274" src="https://lh3.googleusercontent.com/-CVu6mIm6fbw/XA1hZFinXvI/AAAAAAAAe-M/czBxW1yeDYES47eXebH_bzWw5UX4q2UmACHMYCw/P1170043_thumb%255B31%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1170043" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">I skrivende stund, står det meste af julepynten stadig i kasser på loftet. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Sådan har det altid været. Lige fra jeg var en lille pige, har vi altid først pyntet op til jul, omkring fars fødselsdag den 8. december. </span><br />
<span style="font-size: small;">Julegaverne er jeg heller ikke begyndt på endnu. Det var dog noget anderledes da ungerne var små, og jeg skulle købe julegaver til 20-30 personer. Sådan er det heldigvis ikke mere, og har ikke været i mange år. Dengang var jeg færdig med alle julegaveindkøb den 1. december, med undtagelse af de par stykker, der havde fødselsdag i december. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-eoa4cOKMyCI/XA1haNwz6nI/AAAAAAAAe-Q/p5mklRoAkxEHstHxv8GarqqWGTeDHPIDACHMYCw/s1600-h/P1170048%255B8%255D"><img alt="P1170048" border="0" height="341" src="https://lh3.googleusercontent.com/-Dd_JI12XW6k/XA1hauA2TdI/AAAAAAAAe-U/sY67fzYKWvUUeZ_1uujMtxP3iy_8rToygCHMYCw/P1170048_thumb%255B10%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1170048" width="554" /></a>
</span><br />
<span style="font-size: small;">I november slagtede jeg altid gris. Jeg lavede medisterpølser, finker, sylte, svær- og rullepølser, leverpostej, så vi havde julemaden klar til alle juledagene. Der blev lavet juledekorationer og bundet adventskrans, klar til at nyde 1. søndag i advent. </span><br />
<span style="font-size: small;"><table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0">
<tbody>
<tr>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-NBlST91htq0/XA1hbYKbGwI/AAAAAAAAe-Y/QljFr4ZV_qcjcbLlaVN8iNgPn9xR4YXVgCHMYCw/s1600-h/P1170051%255B4%255D"><img align="left" alt="P1170051" border="0" height="247" src="https://lh3.googleusercontent.com/--I94MdntVvU/XA1hcKgQzcI/AAAAAAAAe-c/ptvUsf_hMkYT5uuD8XHwCBBI_eKJVpuvACHMYCw/P1170051_thumb%255B7%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170051" width="238" /></a></td>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-Ea46fhpHHTY/XA1hc8ElKII/AAAAAAAAe-g/aB0tNqvQyHkVcgaYbndDqrUFkBseF1oXwCHMYCw/s1600-h/P1170062%255B5%255D"><img align="left" alt="P1170062" border="0" height="247" src="https://lh3.googleusercontent.com/-OT6FScnBJOQ/XA1hdv-gHeI/AAAAAAAAe-k/bs_jSMeSyIA3lzNPuz_g28vZKfHV1ak0gCHMYCw/P1170062_thumb%255B8%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="hjemmelavet rullepølse" width="318" /></a></td>
</tr>
</tbody>
</table>
I december blev der bagt alle de traditionelle julesmåkager. Der blev lavet konfekt, og fyldte chokolader. Kogt klejner og æbleskiver. Den gang havde vi også meget mere urtehave, end vi har i dag, og var selvforsynede stort set med alt til hele året. Grønkålen blev også høstet, kogt, hakket og lagt i fryseren. Der blev flettet stjerner, julehjerter og musetrappe samt klippet og klistret mens julehyggen langsomt bredte sig. </span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Når jeg tænker tilbage, husker jeg det som en hyggelig tid med juletravlhed, men ikke som stress og jag, som mange føler det i dag. <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0">
<tbody>
<tr>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-u505GOROZWE/XA1heFwrWBI/AAAAAAAAe-o/nFy3Lekten4nC3E_Y2BQC1HYWGwq5HhzACHMYCw/s1600-h/P1170064%255B7%255D"><img align="left" alt="P1170064" border="0" height="204" src="https://lh3.googleusercontent.com/-9Beu_soovYU/XA1heg67q4I/AAAAAAAAe-s/YBgsphxGJHM97o1jNGbBn0qbOksCPa4kQCHMYCw/P1170064_thumb%255B12%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170064" width="185" /></a></td>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-Egl2J0oX4VM/XA1hfdBOQDI/AAAAAAAAe-w/xni5OMmy1fEAt5c2GVVztUu83O0SOKHZACHMYCw/s1600-h/P1170065%255B6%255D"><img align="left" alt="P1170065" border="0" height="204" src="https://lh3.googleusercontent.com/-nj5_ulbaiTo/XA1hgHkRbgI/AAAAAAAAe-0/AZE2xVFGIFUvtmaxXT_DNoPYLT0QIocoQCHMYCw/P1170065_thumb%255B7%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170065" width="159" /></a></td><td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-7j8i4metqz4/XA1hgygyoOI/AAAAAAAAe-4/kb0S1yppVd0I2i5btcHhpXB-b0kFFtiwgCHMYCw/s1600-h/P1170078%255B15%255D"><img align="left" alt="P1170078" border="0" height="204" src="https://lh3.googleusercontent.com/-D8JjugBcdGo/XA1hhXiSrZI/AAAAAAAAe-8/D-BMCrfw3KEnjCjMw4kD5gzHd_xVoSY_gCHMYCw/P1170078_thumb%255B19%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="hjemmelavet leverpostej" width="239" /></a></td>
</tr>
</tbody>
</table>
</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Tiderne skifter, så vores jul har set meget anderledes ud i mange år. Jeg tager det ganske roligt, og laver det jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Jeg har ingen faste krav til mig selv udover at juleaften og juledagene skal være hyggelige, og det skal hele december også være. Der skal være plads til andre fornøjelser, for dem har vi ret mange af.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Jeg bager ikke julesmåkager, da ingen (hvis vi ser bort fra Allan) i den nærmeste familie er småkagespisere. Jeg er til æbleskiver og klejner. Resten rører jeg ikke. Bare <strike>lugten</strike> duften af brunkager og pebernødder er næsten mere end jeg kan klare. Konfekt er de fleste af os også for kræsne til. Marcipan spiser jeg ikke, og andre kan ikke tåle det, så det springer vi også over. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-RwZDpXr-GtY/XA1hiGI4RdI/AAAAAAAAe_A/dkqF8-fJVj0nt9MiaGc8T63MtJ3FRDV0gCHMYCw/s1600-h/P1170044%255B24%255D"><img alt="P1170044" border="0" height="300" src="https://lh3.googleusercontent.com/-stG7_P7u_YA/XA1hi-Gj5SI/AAAAAAAAe_E/HGp5ClCNDaYn3knawCNueL8YmLD7iK7MQCHMYCw/P1170044_thumb%255B26%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1170044" width="554" /></a></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Jeg er derimod vild med al slags mad, så jeg har lavet rullepølse og leverpostej og i løbet af den næste uges tid, får jeg også pyntet op og købt julegaver. Jul bliver det under alle omstændigheder, og både grønkålen, hamburgryggen, medisteren og anden ligger klar i fryseren, så der er ingen grund til at få stress. </span></span></span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com12tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-16021185697243953842018-12-01T07:14:00.000+01:002018-12-01T07:14:04.363+01:00Når livet starter forfra for 3. gang<span style="font-size: small;">Første gang vi skal lære at gå, spise, tale, lave mad, strikke osv., tænker vi ikke så meget over det. Det er en ganske naturlig del af livet, som vi nok mere eller mindre regner med, er en selvfølge. I hvert fald når man har nået en vis alder, og egentlig ikke ser handicappet ud. </span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-nU9OXeswdCg/XAGMCpl2w5I/AAAAAAAAe9A/rqqaViBqa3wi7PyBJlHJivpSArR0GVkKACHMYCw/s1600-h/P7036374%255B6%255D"><img align="left" alt="P7036374" border="0" height="294" src="https://lh3.googleusercontent.com/-FYzO_Upr-dc/XAGMDTwhW0I/AAAAAAAAe9E/1LibmC90C4cHCkWNerLi2nJXZadvR43FwCHMYCw/P7036374_thumb%255B8%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left; margin-left: 0px; margin-right: 0px;" title="P7036374" width="254" /></a>De fleste af os er helt uvidende om hvor svært de mest basale ting egentlig er, men når man selv, eller ens nærmeste rammes af sygdom eller ulykker, og man atter skal lære det hele – helt forfra – opdager man hvor svært det man har kunnet hele livet faktisk er.</span><br />
<span style="font-size: small;">Jer der har læst med længe, husker måske historien om mors <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2010/11/hjertestop-neglect-genoptrning.html">hjertestop, koma og neglect</a>, hvor hun for 2. gang i sit liv, startede fra scratch, med at lære at spise, gå, tage tøj af og på, strikke - ja hele molevitten. Det lykkedes over al forventning, at få et liv, næsten som det var før. </span><br />
<span style="font-size: small;">3. gang, mellem jul og nytår, nogle få år senere, var hun <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2015/12/min-jul-og-med-en-hjlpels-mor-igen.html">atter hjælpeløs</a>, og måtte endnu en gang starte forfra, med at lære at spise, tage tøj af og på, gå på trapper osv. osv. <a href="http://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2016/01/velvilje-fra-flere-instanser-lige.html">Det er lykkedes knapt så godt</a>, men hun er dog nået rimeligt langt, ved stædighed og egenbetaling hos en dygtig fysioterapeut, som min mirakelmand har anbefalet, da det offentlige stod af og sagde, mor ikke kunne nå længere. </span><br />
<span style="font-size: small;">Det har været en hård kamp at nå dertil, hvor hun er i dag. Nu klarer hun igen sig selv - rimeligt godt, og har gjort længe, hun har stadig hjemmehjælp hver morgen, alle ugens dage, til at åbne for yoghurt, mælk, ost og den slags småting. Når bare det er åbnet dagen i forvejen, giver det frihed til at spise, når hun står op, uanset om hjemmehjælpen kommer klokken 7 eller halv 10. Hun får hjælp til det ugentlige bad, og hver 14. dag kommer de og skubber lidt rundt på støvet og vasker gulve. </span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Hvis vi ser bort fra de helt basale ting, som man selvfølgelig helst fil kunne klare selv, så har mors store ønske været at lære at strikke igen – også for 3. gang. Hun har forsøgt mange gange, men hun har ikke kunne holde på strikkepindene. Hun kan heller ikke knappe en knap, lukke en lynlås, tage smykker af eller på. Sætte en nøgle i døren eller binde en skosnøre og den slags, men hun kan atter holde på en blyant og skrive, så nu kæmper hun videre med strikketøjet. <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0">
<tbody>
<tr>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-P1d0GM7QqPk/XAGMEcdxeRI/AAAAAAAAe9I/PLKtKeqfKN8vUzU1qwQ-1Uzn1wpG-KLSwCHMYCw/s1600-h/P1170017%255B3%255D"><img align="left" alt="P1170017" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-HRJpcqt0ZRs/XAGMFNTk99I/AAAAAAAAe9M/wvHsKRVZ_k4OZz0NsNLP3r6dFu5l_OPKACHMYCw/P1170017_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170017" width="279" /></a></td>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-ybHyAgkZ-NI/XAGMF3x7KTI/AAAAAAAAe9Q/5REHWbMEVzwPCl3YHPMRlvEeMUPPGTjuwCHMYCw/s1600-h/P1170034%255B3%255D"><img align="left" alt="P1170034" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-WJ6m33-QQx8/XAGMGzd7zFI/AAAAAAAAe9U/t0rkAhcISCQ5QzHiGs81HUpBzVAt5y_mQCHMYCw/P1170034_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170034" width="279" /></a></td>
</tr>
</tbody>
</table>
</span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Den første firkant, blev nærmere en trekant, men pyt. Det er jo øvelse, og den er noget pænere strikket, end den første firkant hun lavede efter sit hjertestop, så der er et lille håb, selvom ingen tør love at hun kommer til at strikke igen. Hun magter kun at strikke 4-5 pinde på en aften, så det tager tid at lave en lille lap, og hvis hun så også strikker forkert, må arbejdet hvile til en af os unger kommer forbi. <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Derfor har jeg fået den ryg med hjem, hun strikkede for tre år siden. Nu gider hun ikke se på den mere, og har bedt mig lave den færdig til Røde Kors. </span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Selvom mor rundede de 81 i maj måned, har hun ikke opgivet at kæmpe videre. Som lægen på Rigshospitalet sagde, er <a href="http://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2013/10/en-sej-kylling.html">hun en sej kylling</a>.og livet har trods alt stadig meget godt at byde på. Selvom det strikkeri ville kunne slå mange timer ihjel.. </span></span></span></span></span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com12tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-86528678742909730472018-11-25T10:25:00.000+01:002018-11-25T10:25:43.758+01:00Grønland kom til os<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Dette indlæg er inspireret af det spørgsmål <a href="https://mommer.wordpress.com/">Ellen</a> stillede til min kommentar, om en hel sæl, der ankom til vores adresse.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;">Jeg har aldrig været i Grønland, men har haft en del af den grønlandske kultur tæt inde på livet, da jeg var teenager. Vi havde nemlig en </span><a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2011/01/en-sster-fra-grnland.html"><span style="font-size: small;">grønlænder, Ruth</span></a><span style="font-size: small;">, boende et helt skoleår 1971-1972. Måske kender du allerede til dette <a href="http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?tag=emne&folder=hvadermeningen&sprog=da&punkt=Sprog&soegestreng=&udvalgt=20091221082939417">eksperiment</a>, men det er en helt anden historie. </span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-bs627w805jw/W_ph__BErZI/AAAAAAAAe78/zhbTGZ-k3488FAq61qeharPo6FFJSw10wCHMYCw/s1600-h/Julen%2B1971a%255B4%255D"><img align="left" alt="Julen 1971a" border="0" height="211" src="https://lh3.googleusercontent.com/-1t3aS7uUWKA/W_piAio4orI/AAAAAAAAe8A/EdDOqGNvaDcxfQHTDp6zqfyrUXDTii5FgCHMYCw/Julen%2B1971a_thumb%255B4%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="Julen 1971a" width="218" /></a>Det var på mange måder et spændende år for hele vores familie. Ruth var et høfligt og stille barn, der selvfølgelig savnede sin familie. Min søster K, som hun også gik i klasse sammen med, var eminent til at lave fis og ballade, og få Ruth med på den galej. De kunne fjolle sammen. Der var meget i det danske samfund, der var helt nyt for Ruth. For eksempel havde hun aldrig stiftet bekendtskab med en cykel, men det og meget andet fik hun lært. Vi andre hørte om livet i en lille bygd i Upernavik, som Ruth kom fra. Vi lærte nogle grønlandske ord og sætninger. I dag er der kun to sætninger, der stadig hænger ved hos mig, men jeg kan ikke længere stave mig frem til dem. Kun udtale dem. </span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-JxxbPmyzgFM/W_piBlTWRBI/AAAAAAAAe8E/_z8lNANuSxs0cXqU03l42-Q7RlQwjBiKwCHMYCw/s1600-h/Ruth%2B1%255B10%255D"><img align="right" alt="Ruth 1" border="0" height="178" src="https://lh3.googleusercontent.com/--sTVZIzPf3s/W_piCZUFg8I/AAAAAAAAe8I/PhtOYa8yiZA4jUszl5Yq-yr5R1YYgMGVwCHMYCw/Ruth%2B1_thumb%255B15%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: right;" title="Ruth 1" width="249" /></a><span style="font-size: small;">Som værtsfamilie, var man pålagt en tilsynsførende, der jævnligt kom og holdt øje med om Ruth trivedes, og om vi overholdt de restrektioner, der nu var. Hver måned var der brevveksling mellem Ruth og hendes mor. De kommunikerede også begge via kassettebånd. Det hændte jævnlig at der var små ting til Ruth i den månedlige pakke. Ting man ikke kunne købe i Danmark. Der var også af og til brev til mor, og mor skrev selvfølgelig tilbage. </span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-30gHv9jYkM0/W_piC6mLL7I/AAAAAAAAe8M/Yop9fkUaw7sFY6FABFWND2akgTj6k2JSQCHMYCw/s1600-h/S%25C3%25A6lskind%2B1%255B4%255D"><img align="left" alt="Sælskind 1" border="0" height="197" src="https://lh3.googleusercontent.com/-oRPLQ4EUl8A/W_piDvIl1jI/AAAAAAAAe8Q/RxjFDzF4jBQo3eHxNAd7XF2SSYi9QEJRwCHMYCw/S%25C3%25A6lskind%2B1_thumb%255B4%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="Sælskind 1" width="279" /></a>En dag op mod jul ringede postmanden atter på døren. Udenfor stod han med en meget stor pakke – til mor. Pakkerne plejede at være til Ruth, så det i sig selv, var en overraskelse. Hverken posten eller vi havde, nogensinde tidligere, set sådan en pakke, der partout skulle afleveres samme dag. Pakken var fyldt med is. Posten var lige så spændt som vi andre. Da isen blev fjernet dukkede det hvideste kød op, som vi umiddelbart overhovedet ingen ide havde om, hvad kunne være. </span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Ruth fik julelys i øjnene og kunne næsten ikke vente med at smage. Mor mente dog, at det skulle tilberedes først, men Ruth sagde det skulle spises, råt, som det var. Vi fik alle et stykke, men kun Ruth syntes, det var en lækkerbisken.</span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Mor anede ikke hvad hun skulle stille op med en hel sæl, som var renset og ordnet <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-z70cBf0PH7c/W_piEVM0r_I/AAAAAAAAe8U/86OKlxSHhTg5K7KgAKXhpntFRqsxz1MVgCHMYCw/s1600-h/S%25C3%25A6lskind%2B2a%255B2%255D"><img align="right" alt="Sælskind 2a" border="0" height="211" src="https://lh3.googleusercontent.com/-u_a3Mjz8Gr8/W_piFOWr6xI/AAAAAAAAe8Y/vGXI7y2gdIw1HeoJZycW-pR-HOjdYL_zwCHMYCw/S%25C3%25A6lskind%2B2a_thumb%255B2%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: right;" title="Sælskind 2a" width="184" /></a>så fint, og lå der i to dele. Der var jo enormt meget kød. Mor talte med den den tilsynsførende, for at få gode råd til hvad hun skulle gøre med sådan et dyr, og fik at vide at hun skulle ryge det. Hun fik en liste over, hvad hun skulle skaffe, og hvor hun kunne købe det. Det var kun apoteker der solgte det, men de ville bare ikke udlevere noget til hende. Det var kun dyrlæger og udvalgte erhvervsdrivende, der måtte købe det. Mor forklarede historien, og fik lov at købe noget af det, så hun kunne starte processen. Derefter kontaktede hun den slagter, som røg de andre varer fra de dyr vi slagtede, for at lave en aftale med ham. Selvom han aldrig havde prøvet at ryge en sæl, sagde han ja, og aldrig har vi smagt så lækkert kød. </span></span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-H_9nVSjSfP4/W_piF97HP-I/AAAAAAAAe8c/CGMkSmZdmRQpcaLDtwe6iKSlRI-REepHgCHMYCw/s1600-h/P1170020%255B13%255D"><img align="left" alt="P1170020" border="0" height="154" src="https://lh3.googleusercontent.com/-lhP3CvWwBp8/W_piGSIA6wI/AAAAAAAAe8g/YfZ2mYjOzMYgSYu_nQ9VEwwbLY04UP4ZQCHMYCw/P1170020_thumb%255B11%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1170020" width="204" /></a>Udover en hel sæl, var sælskindet også vedlagt. Skindet monterede far på en plade, og det kom til at pryde væggen i barndomshjemmet, lige til mor flyttede fra både det og huset for ca. 10 år siden. <span style="font-size: small;">I pakken lå også julegaver til Ruth, og hver en lille gave til os tre unger. En isbjørnbrosche snittet af en hvalrostand. </span></span><br />
<span style="font-size: small;"> Den pakke har været længe undervejs. Først med helikopter fra Upernavik til Søndre Strømfjord, hvorfra den videre rejse foregik med skib til København, inden den blev sendt med posten til Lolland. <span style="font-size: small;">Det var den gang man fik breve og pakker fra dag til dag. </span></span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com10tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-65025016710888900852018-11-17T16:37:00.000+01:002018-11-17T16:37:07.820+01:00Tre historier om forsvundne nøgler<span style="font-size: small;">I forbindelse med alt det flyttearbejde osv., kom vi hjem og fortsatte hver vores gøremål. Efter en rum tid, kommer Allan ind og spøger, om jeg har set nøglerne til Camillas hus. Det har jeg ikke.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-FviF1nXIukQ/W_AE0dSIxbI/AAAAAAAAe6w/k4HxQEgQIa4awuPHr-UIQ0Nqfzl-S1kKgCHMYCw/s1600-h/P1160975%255B18%255D"><img alt="P1160975" border="0" height="216" src="https://lh3.googleusercontent.com/-eVbeS-TErzQ/W_AE1BHVkMI/AAAAAAAAe60/WBT5JBu-9tsWNuHSk9hlvMBW_vIIe9pywCHMYCw/P1160975_thumb%255B21%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160975" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Har du kigget der og der? Ja, de er ikke at finde, men de dukker nok op. </span></span><br />
<span style="font-size: small;">Efter en tid spørger jeg, om han har fundet nøglerne. Nej – har du? Nej, men jeg har heller ikke ledt efter dem. Vi kiggede derefter i værktøjskasser, og det han ellers havde beskæftiget sig med, siden vi komme hjem, men fandt dem ikke, så Allan mente, han måtte havde tabt dem, da han steg ind i bilen i Gåbense. Derfor tog han ud på en køretur for at lede, men uden resultat. Pludselig kommer jeg i tanke om værkstedsdøren, som står åben. Jeg kigger bag døren… <span style="font-size: small;">Allan - kom lige. Det er vel ikke de her nøgler du savner? Jo… Han tog sig til hovedet, og vi grinede begge to.<table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0">
<tbody>
<tr>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-WqOOdRD-8iA/W_AE10ei7UI/AAAAAAAAe64/aY8Ye_x7Z4c2jXdC_E2fk5wuO311pSK1wCHMYCw/s1600-h/P1160987%255B8%255D"><img align="left" alt="P1160987" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-159NoHi6u8o/W_AE2lkIgTI/AAAAAAAAe68/jYiDb8TdkiUZ6c9nI1vSWpYTde-lpU1sgCHMYCw/P1160987_thumb%255B2%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160987" width="279" /></a></td>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-aY_5YLzkpGY/W_AE3jt8mEI/AAAAAAAAe7A/X4P5C7g7_IUcQ_L9GlHVETuE7v1wArzIACHMYCw/s1600-h/P1160986%255B3%255D"><img align="left" alt="P1160986" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-RD2I7YKLRRc/W_AE4arRiaI/AAAAAAAAe7E/Ln3UvTZEnMYR6VdhCBuMm8yHhOvO2cY-wCHMYCw/P1160986_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160986" width="279" /></a></td>
</tr>
</tbody>
</table>
</span></span><br />
<span style="font-size: small;">Ugen efter kunne han ikke finde sine <u>bilnøgler</u>. Han ledte igen forgæves alle vegne, inden han spurgte, om jeg var stødt på dem. Det var jeg ikke, men jeg gik hen for at kigge bag værkstedsdøren. Der sad de, hvorpå jeg sagde, kunne du ikke bare prøve at kigge i den dør næste gang, dine nøgler er væk. Jo, det må jeg prøve om jeg kan huske. </span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Mors nøgler er ikke som de flestes, <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2016/01/nyt-garn-og-groteske-systemer.html">da hendes hænder ikke kan håndtere en almindelig nøgle.</a> Hun har derfor måtte investere i en elektronisk brik. Når man lukker hendes dør, er den altså lås. Smækker vinden døren, er hun låst ude. Det betyder, at det er ekstra vigtigt altid at have nøglen med, når hun går ud. </span></span><br />
<span style="font-size: small;">Et barnebarn havde hentet hende til spisning. Da K skulle køre mor hjem, vil mor, som altid, lige finde sin nøgle frem, men den er ikke i tasken, hvor hun altid lægger den, hvis hun ikke overdrager den til andre. Kristina endevender tasken, men den er der ikke. Du har ikke haft nøglen med mormor. Jo, K. det har jeg. Det er påstand mod påstand. K. siger, hvem andre har en ‘nøgle.’ Det har din mor og Pia. Har L, som bor nærmest ikke? Nej, det har hun frabedt sig. </span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-yuvzCR6WUJs/W_AE5CxJeUI/AAAAAAAAe7I/vnsQfTRHA2Md2jALHetZwTM8nLx92sKowCHMYCw/s1600-h/20181116_154334%255B12%255D"><img align="left" alt="20181116_154334" border="0" height="200" src="https://lh3.googleusercontent.com/-zEoVxLcl1Fg/W_AE5--3lCI/AAAAAAAAe7M/nMAWBN8mlJMcV7BZlMZygAl8bDIM0naRACHMYCw/20181116_154334_thumb%255B17%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="20181116_154334" width="279" /></a>Da mor tager sine hjemmesko af, og putter dem i sin taske, ryger nøglerne ud. Dem har hun haft i skoen hele aftenen uden at mærke noget, og det nøglebundt fylder faktisk en hel del.</span><br />
<span style="font-size: small;">Ingen af os fatter at hun ikke har mærket noget hele aftenen. Mor siger. Det er jo det, jeg siger. Det er dødkød det hele. </span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;">Når I læser dette <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2011/06/skudt-af-chefen.html">leger jeg med chefen</a></span> <span style="font-size: small;">og <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2012/11/julefrokost-med-krudt-og-kugler.html">alle mine unge kollegaer</a></span>. <span style="font-size: small;">Vi skal mødes hos chefen privat her i eftermiddag til leg, konkurrencer, snak, hygge, god mad. Jeg har min helt egen privatchauffør. Måske jeg skal tage mine nøgler med, sådan bare for en sikkerheds skyld!</span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com12tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-57878455623932759592018-11-11T18:52:00.000+01:002018-11-12T16:07:17.310+01:003 flytninger og 3 adresser på 3 måneder.<span style="font-size: small;">Vi keder os aldrig. Der er altid noget at rive i et eller andet sted og vi kan lide det, men når det er sagt, har vi også haft ret meget om ørene de sidste 3 måneder, da Camilla fik <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2018/09/en-stratkt-idyl.html">solgt sin ejerlejlighed</a> meget hurtigt. </span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Da hun i to måneder, har brugt 3-4 timer dagligt på at pendle til sit job, så har vi, mest Allan, været hundelufter-passer hver eneste dag. Allan har malet stakit og låger. Hver weekend i oktober har vi, sammen med Camilla, gravet og banket pæle ned til hegn og låger. Hun og jeg har slået kramper i, til den store guldmedalje, ens mændene har monteret stakit og låger. Camilla, det lille fnug, har også selv knoklet med at banke pæle i.<table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0">
<tbody>
<tr>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-jyV9haSMiVc/W-haTfyEttI/AAAAAAAAe5o/22y_tsppj7UDZFZdnfhEkEjHYcsB-1EoACHMYCw/s1600-h/P1160911%255B3%255D"><img align="left" alt="P1160911" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-GtQwY3jXj-w/W-haUL74YXI/AAAAAAAAe5s/3JmypOV8iackVkrKwsDnYL2C7rz0vCjvACHMYCw/P1160911_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160911" width="279" /></a></td>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-lZVZXbs__0c/W-haU1oc2mI/AAAAAAAAe5w/xzB6TIIg09oiliL4cl1eP6TDZWUuy5JiwCHMYCw/s1600-h/P1160910%255B3%255D"><img align="left" alt="P1160910" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-LY0TN023RM0/W-haVWhy8LI/AAAAAAAAe50/HwUEOyURo80C1CPuH73HPcqiFrW_WLnqQCHMYCw/P1160910_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160910" width="279" /></a><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-jyV9haSMiVc/W-haTfyEttI/AAAAAAAAe5o/22y_tsppj7UDZFZdnfhEkEjHYcsB-1EoACHMYCw/s1600-h/P1160911%255B3%255D"><br /></a></td>
</tr>
</tbody>
</table>
</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Her har vores udestue været fyldt med flyttekasser og møbler. Ligesom værkstedet og et værelse har det. </span></span><br />
<br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-gXn-ESZHE6A/W-haWHlAaPI/AAAAAAAAe54/xMPo_ViyZKc7lCF4-0qnckpdcsjK5qzFgCHMYCw/s1600-h/P1160931%255B3%255D"><img align="left" alt="P1160931" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-bHLonDK6tq4/W-haWo0dneI/AAAAAAAAe58/yPoSmSn-bUAX8eQMn7d2rQG36HhC4wYwgCHMYCw/P1160931_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160931" width="279" /></a>Jeg har/havde en del ferie til gode, som det, arbejdsmæssigt, har været svært at få presset ind, men man siger jo, der er en mening med alt, selvom det ikke altid er særligt indlysende. <span style="font-size: small;">Jo mere ferie der udskydes, des sværere bliver det at få den afholdt, så det var nærliggende at lægge 10 fridage i rap i forbindelse med Camillas sidste flytning. </span></span><br />
<br />
<br />
<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-gXn-ESZHE6A/W-haWHlAaPI/AAAAAAAAe54/xMPo_ViyZKc7lCF4-0qnckpdcsjK5qzFgCHMYCw/s1600-h/P1160931%255B3%255D"><br /></a>
<span style="font-size: small;">Selvom Camilla først reelt fik overdraget nøglerne den 1. november, så har ejerne været yderst large, på alle områder og givet os lov til at være i haven og vi fik nøgle til værksted og garage. De sidste 14 dage fik vi endda en nøgle, så vi kunne gå ind i huset og begynde at komme med flyttelæs, mens de kørte deres væk. Det er virkelig nogle dejlige mennesker. De og Camilla bevarer kontakten. De har allerede været i hendes nye hjem et par gange. En gang for at hjælpe, vise hende noget. Den sidste gang var de inviteret til kaffe og kage sammen med os andre. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-53mPIbR4mG8/W-haXTvWiGI/AAAAAAAAe6A/Qbwsx4orM_knB0SeN5VULUhPtGqOsJOVQCHMYCw/s1600-h/P1160933%255B3%255D"><img align="right" alt="P1160933" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-zKSgCge0MpQ/W-haX9DoeeI/AAAAAAAAe6E/KLePC3r-ju0hQ3xv0i_m56xPP41wtVvDwCHMYCw/P1160933_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: right;" title="P1160933" width="279" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Camilla og jeg begyndte rengøringen og malerarbejdet af hele hytten på min første fridag, mens Allan har opsat lamper, samlet møbler og lignende. Hver eneste gang vi har kørt til Rønnede, har vi haft et flyttelæs med. Vi har til gengæld også haft et læs med hjem ret tit. Da Camilla, E og B havde lavet den aftale, at de bare kunne lade alt det stå, de ikke selv ville have, havde plads til, kunne få afsat, eller orkede at bruge tid på at sælge. Alt fra møbler, køkkengrej, værktøj, haveredskaber og ting der imellem. </span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-cnjfed1_JVk/W-haYtVrj1I/AAAAAAAAe6I/Q0LKtRYE_VE8wqy6Y5TP2g7YFD_8Cxg1wCHMYCw/s1600-h/P1160929%255B3%255D"><img align="left" alt="P1160929" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-B8Z1IOPB0uw/W-haZG7IKDI/AAAAAAAAe6M/GvtX0SI1Vnoi3ptjG85F2NOpPTGiqx0OACHMYCw/P1160929_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160929" width="279" /></a>Hverdagen er startet igen for os alle og det hele fungerer, men der er udsigt til mere arbejde, både ude og inde, når tid, lyst og muligheder haves, og ideer og ønsker står helt klare. Lige nu står en stor vennekreds i kø, for at få lov at komme og se herlighederne. Jeg har lovet at give et nap med det første store fremmøde i næste weekend. </span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;">Ingen behøver at kede sig. Vi har jo også vores eget, men alt andet er oftest det sjoveste. Det går desværre bare ikke i det lange løb. </span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com14tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-86945709515888909012018-11-01T06:10:00.000+01:002018-11-01T16:36:03.348+01:00Høstfest på Borreby Gods i selskab med Morten Korch<span style="font-size: small;">Det er efterhånden læge siden at høsten kom i hus. Det er også længe siden, vi var til høstfest, men derfor kan jeg godt fortælle om det. </span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/--b8-VF_xoLs/W9XaoLkbJMI/AAAAAAAAe4c/K5PAVRH4RnIefDLAWdk-Uub-tA3ptS_EgCHMYCw/s1600-h/P116085315"><img alt="P1160853" border="0" height="360" src="https://lh3.googleusercontent.com/-hVmlCrag8ZE/W9Xao6-XYQI/AAAAAAAAe4g/RcjYgP6SUjANPCMS3pb_2DDwOwX5sR43ACHMYCw/P1160853_thumb17?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160853" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Det er godt nok langt at køre for at få denne oplevelse, og egentlig passede det rigtigt dårligt ind i vores kalender. Vi var også lidt spændt på, om det nu var så godt som det lød. Om det i det hele taget var noget for os, men det var det hele værd. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-4fYhea4tr7k/W9XapiYjQ1I/AAAAAAAAe4k/S9pl12iRqsMwaop8eT2iE3DKhKF4xWlTQCHMYCw/s1600-h/P11608619"><img alt="P1160861" border="0" height="202" src="https://lh3.googleusercontent.com/-TCCwUpux02E/W9XaqH0fewI/AAAAAAAAe4o/gPs9bpjMVEMoqSOfwXjoTOFlsk1bo5lrwCHMYCw/P1160861_thumb11?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160861" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Det startede til middag, hvor de slog dørene op til den store gamle lade, som er omdannet til teatersal. Her sad vi ved langborde og fik serveret en dejlig platte, som vi ikke vidste hvad bestod af, før den blev serveret, men den indeholdt blandt andet en lækker kalvesylte. Der blev serveret noget lækkert brød til det hele. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-tHWmq9ayPQs/W9Xaq1wUjDI/AAAAAAAAe4s/nfWKrljB-j41c5w5tISv3IAmnpqh-1LGACHMYCw/s1600-h/P11608589"><img alt="P1160858" border="0" height="321" src="https://lh3.googleusercontent.com/-tbB_uX8uM0E/W9XarYK1NwI/AAAAAAAAe4w/IFi6bp9NYi8eDZgYd3Pr8FAftyBKCpt-wCHMYCw/P1160858_thumb11?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160858" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Mens vi spise var der løbende, flere former, for underholdning forskellige steder i teatersalen. Der blev sunget, spillet, hoppet sjippetov, danset og snakket med os publikum, som skuespillerne også gør i Matador på Bakken, hvis du har haft den oplevelse. Det er levende og hyggeligt. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-ZaB3eyMS9kw/W9XasCJwjgI/AAAAAAAAe40/qddS_RHUdBwnXzDaPsdiERDJaF635mEnACHMYCw/s1600-h/P11608636"><img alt="P1160863" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-C5OkPYGrLH0/W9XasjWCBfI/AAAAAAAAe44/1WfJ-fPVSQsHvChiUlClSldnfMRSJqcBwCHMYCw/P1160863_thumb3?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160863" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Da vi var færdige med at spise, st<span style="font-size: small;">artede selve forestillingen på scenen. Der var rigtige mange indslag, mest sange fra de gode gamle film af Morten Korch, men også fra Far til fire. Nogle af klassikerne blev vi bedt om at synge med på. </span></span><br />
<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-jkCmg1ab-_s/W9XatYwkp2I/AAAAAAAAe48/2XSTFFzzoiMgsAK5653p5dCwDPrzOCyyQCHMYCw/s1600-h/P11608649"><img alt="P1160864" border="0" height="309" src="https://lh3.googleusercontent.com/-v-IxFpF2Ndo/W9XauI7wMNI/AAAAAAAAe5A/oGFpRdb9VhIJ2wpGke3tfbUQTM86-tt9wCHMYCw/P1160864_thumb11?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160864" width="554" /></a><br />
<span style="font-size: small;">Da forestillingen var overstået, blev der tændt lidt dæmpet belysning, og laden blev pludselig fyldt med vasketøj, mens de begyndte at spille og synge Tørresnoren. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-W-xg9yl9ZFI/W9Xaus6_p8I/AAAAAAAAe5E/XNIODojL6mcFjjVhDSQENP26dZagSYsaQCHMYCw/s1600-h/P11608657"><img alt="P1160865" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-pAIOsSE9QLc/W9XavXFXqQI/AAAAAAAAe5I/0s8svjBs6WQREAMSt41J25_6-_bgJxFzQCHMYCw/P1160865_thumb4?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160865" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Underholdningen med sang og musik, fortsatte mellem bordene lidt endnu, og vi hyggesnakkede med vores ‘naboer’ til begge sider, inden vi brød op. Der var bal bagefter, men det var vi helt enige om, hjemmefra, at det skulle vi ikke deltage i. Det så også ud til at de fleste kørte hjem, men det var absolut en hyggelig dag, og vi kunne sagtens finde på at tage til en forestilling på Borreby Gods igen en anden gang. </span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Du kan læse mere om <a href="https://www.borrebygods.dk/">Borreby og teater her.</a></span></span><br />
<br />Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-91639693537964390482018-10-28T19:49:00.000+01:002018-10-28T19:49:00.932+01:00Spærrede gader og strømafbrydelse, så hvordan kommer vi hjem.<span style="font-size: x-small;">Fredag den 28. september. </span><br />
<span style="font-size: small;">Det var vores sidste dag på Kreta, og vi havde, mod betaling, for ikke at være henvist til gaden i 12 timer, fået lov at beholde vores værelse til vi skulle med bussen til lufthavnen omkring midnat. De penge var givet godt ud. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-RHLmSn_IT74/W9XZDPP0sHI/AAAAAAAAe3Q/hfhds7-yn3sgvWoZOMDsdGaaHWoniUMrACHMYCw/s1600-h/P1160825%255B4%255D"><img alt="P1160825" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-4heMWcTQuKU/W9XZDwQVj2I/AAAAAAAAe3U/kc6RWgQPzQ0be1zZHuS0Ewd_wdjG8UAZACHMYCw/P1160825_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160825" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Vi havde fået en sms fra rejseselskabet, om at de havde strømafbrydelse, som betød, at vi ikke komme i kontakt med dem, hverken via mail, telefon. Okay. Info, som vi ikke regnede med betød noget for os.</span></span><br />
<span style="font-size: small;">Da vi vendte snuden hjemad sidst på eftermiddagen, efter at have vandret rundt hele dagen, så vi, at der var politiafspærringer alle vegne. Det betød, at ingen biler kunne komme, hverken ud eller ind fra byen, til det område vi boede i.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-GJ86bS91rb4/W9XZEiDNNdI/AAAAAAAAe3Y/lMtCkpqlsTMlJZDyVPTEXJ5E2DHxqZNZACHMYCw/s1600-h/P1160801%255B6%255D"><img alt="P1160801" border="0" height="298" src="https://lh3.googleusercontent.com/-9LEEFoWPvxc/W9XZFPHzhjI/AAAAAAAAe3c/UE5B8kXB2q8Sly5JGm_xDcpWiIe3jJSEQCHMYCw/P1160801_thumb%255B8%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160801" width="554" /></a> </span><br />
<span style="font-size: small;">Da vi nærmede os vores gade, som normalt ligger øde hen, og hvor man sjældent møder andre mennesker, var der arbejdende folk alle vegne. Der var blevet klippet buske, og de var i gang med at feje. Tv-folk gik og opsatte spot. Vi anede ikke hvad der skulle foregå. Allan spurgte en tv-mand, hvad der skulle ske. Han fik at vide, at klokken 20 ville man kunne få smagsprøver på mad. Efterhånden som vi nærmede os vores hotel, fandt vi ud af at det måtte være noget stort, der skulle ske, og det ville være helt umuligt for vores bus, at komme igennem for at hente os. End ikke en personbil kunne komme igennem, selvom de måske kunne få dispensation. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-thUljvm_Oz8/W9XZF9PRtBI/AAAAAAAAe3g/8uI6BnsUGBsNX124x3YHuGJlZnIfkLPcgCHMYCw/s1600-h/P1160814%255B6%255D"><img alt="P1160814" border="0" height="214" src="https://lh3.googleusercontent.com/-cHvnOk_K1y0/W9XZGlMrFEI/AAAAAAAAe3k/UWtcGGyEwek6dDN0q4a2Wucv-bgYb6W4gCHMYCw/P1160814_thumb%255B9%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160814" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Vi forhørte os yderligere i receptionen, om hvad der skulle foregå i gaden, samt om afhentningen til lufthavnen, da vi ikke kunne læse noget om det på rejseselskabets hjemmeside, og de ikke kunne svare på sms. </span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">I receptionen vidste de ikke at vores rejseselskabet havde strømafbrydelse, men de konstaterede at det var umuligt at kontakte dem. Hvem de egentlig ringede til derefter, ved vi ikke, men de fik oplyst, at der, dagen forinden, var ankommet en minibus, som var parkeret på havnen. Den ville bringe os videre till vores bus et sted ude på landevejen. Ligeledes oplyste de os om, at det der skulle foregå i gaden, var det årlige græske streetfood, hvor øens, bedste kokke dystede og serverede dejlig mad og drikke. <span style="font-size: small;">Det kunne vi da få tiden til at gå med, inden vi skulle trille kufferterne ned til havnen, tænkte vi.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-EesPOxWIZGg/W9XZHF3DiMI/AAAAAAAAe3o/udKFrctVWwoCW7GlVM58WYhIvxbQ01PRgCHMYCw/s1600-h/P1160830%255B6%255D"><img alt="P1160830" border="0" height="252" src="https://lh3.googleusercontent.com/-2knpOrl06hM/W9XZH8GSKcI/AAAAAAAAe3s/7DRyX8n2nOcbc3HEkICyHbnqvnSLikboACHMYCw/P1160830_thumb%255B8%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160830" width="554" /></a></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;">Vi gik op på vores værelse, for at bade, klæde om, pakke kufferterne færdige, for derefter at gå ud at spise en lettere anretning, så der også kunne blive plads til en lille smagsprøve hist og her, men også det mad vi ville få serveret i flyet. </span><br />
<br />
<br />
<span style="font-size: small;">Nu var der godt gang i borddækning, gryder, stegepander, grille og alt muligt. og der var begyndt at komme liv i gaden. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-gkH8Qnanh10/W9XZIaPnIJI/AAAAAAAAe3w/3Xgx5ZGPTBEMOlVFMefs0-3B2Vrqt_DFQCHMYCw/s1600-h/P1160818%255B6%255D"><img alt="P1160818" border="0" height="350" src="https://lh3.googleusercontent.com/-J7qZ42heMXs/W9XZJQQlZCI/AAAAAAAAe30/MGBSkirN574V27kD1N6uxmEz9x93ICYOACHMYCw/P1160818_thumb%255B8%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160818" width="554" /></a></span><br />
<br />
<br />
<span style="font-size: small;">Da vi var klar til at gå en tur ned ad gaden, for at se på lækkerierne med egne øjne. var der en million mennesker, og det var helt umuligt at komme frem og tilbage. Vi opgav hurtigt. <span style="font-size: small;">Vi havde også fundet ud af, at smagsprøver ikke blev uddelt uden videre. Man skulle købe poletter, for at få lov at smage. En polet svarende til 1 eller 2 euro afhængig af om man ville smage en portion mad, eller et glas vin. Det var nu ikke det der afholdt os fra det, for til den pris, kan man ikke spise andre steder, men folk stod pakket, og det gad vi ikke være en del af.<span style="font-size: small;"> <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-qbqXabKpzlo/W9XZJ9NxLkI/AAAAAAAAe34/YNhHJqkhu5wiBIsUsrzDk7OYZMDFgz51wCHMYCw/s1600-h/P1160848%255B14%255D"><img alt="P1160848" border="0" height="314" src="https://lh3.googleusercontent.com/-6QNFAg6Iajo/W9XZKr7HehI/AAAAAAAAe38/IfZrG0TGDLwxR8FZXamDMXnnwFp9lv9NACHMYCw/P1160848_thumb%255B15%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160848" width="554" /></a></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">De sidste par timer tilbragte vi på hotelværelset med krydsord og iPad.</span></span></span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com12tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-58562171245718687102018-10-22T20:32:00.000+02:002018-10-22T20:32:00.353+02:00Strabadserende Mount Dikti, hvor vi blev plukket<span style="font-size: small;">Efter vores pause </span><a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2018/10/da-vi-mdte-dette-finurlige-syn-var-der.html"><span style="font-size: small;">her</span></a>,<span style="font-size: small;"> kørte vi videre. Vi valgte at køre syd om Lassithi Plateauet, fordi vi gerne ville hele vejen rundt om Plateauet, og en helt anden vej hjem. Vi ved nu, at det ikke er den vej turisterne kommer. Vi havde stort set det hele for os selv, gennem små gamle landsbyer, ad snoede bjergvejede. De fleste huse så forladte ud. Der er virkelig langt til alting. Man kunne se, at der før har været både det ene og det andet. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-rH1vjaPOuyc/W832tIPQnII/AAAAAAAAe2U/uGG1Cfff1Gsw9kvBM2x5-5b-Se90yTslACHMYCw/s1600-h/P1160756%255B4%255D"><img alt="P1160756" border="0" height="289" src="https://lh3.googleusercontent.com/-1pMgVIT5Vcc/W832twjKi2I/AAAAAAAAe2Y/dIqwepyvDIMmY9Iku9xUezlPHLH2MDGGQCHMYCw/P1160756_thumb%255B4%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160756" width="554" /></a></span> <br />
<span style="font-size: small;">Lassithi Plateauet er berømt for sine mange, for os overraskende meget små, vindmøller. De stod overalt over et kæmpe område. Nogle steder tættere end andre.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-M0a04HOuYEw/W832uz0qh8I/AAAAAAAAe2c/BZ6kFkWm-twbiAEHasKVyE3rep67wO6TwCHMYCw/s1600-h/IMG_8032%255B7%255D"><img alt="IMG_8032" border="0" height="370" src="https://lh3.googleusercontent.com/-Zdl8ug-4Pu0/W832vraBMqI/AAAAAAAAe2g/98_OfM2qL1oJP-7qpu0PLLanvAHRhfONwCHMYCw/IMG_8032_thumb%255B4%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="IMG_8032" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Vi når frem til Dikti, som ligger ved landsbyen Psychro. Det er ret specielt, at man inde midt i landet kan finde en grotte. I denne grotte er Zeus født. Normalt kører man nedad, når man skal besøge en grotte, men vi kørte opad. Der var en rimelig lille P-plads, hvor vi blev dirigeret rundt. Der var frygtelig mange mennesker, der ved middagstid, så på spørgsmålet om vi skulle parkere, eller vi skulle ud, svarede vi ud, men det var da dumt. at vi ikke lige så hvad der var at se, så vi fortrød. Vi var også sultne. For en sjælden gang skyld, havde vi intet spiseligt med. Restauranten var stopfuld, så vi ville lige kigge os lidt rundt. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-Ep8IGydhla4/W832wsD4jgI/AAAAAAAAe2k/avjo98rO6eEGLXCpm_REZLP1J-tm2s2SwCHMYCw/s1600-h/P1160759%255B2%255D"><img alt="Dikti P1160759" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-E8V8qSB4CDA/W832xTuiQFI/AAAAAAAAe2o/MjrVLUxxmRoVnbauZZK-kzOgoMtAnLjQgCHMYCw/P1160759_thumb%255B2%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160759" width="554" /></a> </span><br />
<span style="font-size: small;">Vi gik forbi en mindre stribe boder. Det var stadig blæsende og hundekoldt. Faktisk vidste vi ikke helt, hvad vi gik efter, men hvis vi gik, kunne vi vel holde varmen. Så det gjorde vi. Gik. Det var opad og opad, og pludselig siger Allan. Nej, det her gider jeg ikke. Der må være en nemmere vej, så jeg bliver her, mens du lige se om det er noget at gå efter. Næh, du. Du skal ikke regne med jeg henter dig. Enten bliver du her til jeg kommer tilbage, eller også går du med. Han gik med.</span><br />
<span style="font-size: small;"> Det gik stadig opad og opad, i hårnålesving. Da vi havde gået en tid, og både overhalet folk, og mødt nogle nedadgående, stopper Allan op, og puster. Nej, <strong><u>nu</u></strong> gider jeg altså ikke mere. Prøv at se, de render jo helt deroppe. Ja, det har jeg set for længe siden. Du må selv om hvad du vil, men jeg fortsætter – og Allan fulgte efter. Endnu engang stoppede han op, og sukkede dybt. Det er squ hårdt, men han fortsatte efter lige at have fået pusten.</span><br />
<span style="font-size: small;">Det sidste stykke vej, er der en masse sten vi skal ‘hoppe’ rundt på, og der springer Allan rundt som en anden kakerlak, mens jeg meget forsigtigt, prøver at finde de mest flade sten at træde på <a href="https://pigenfralandet-pia.blogspot.com/2017/03/det-skrbelige-liv.html">med den fod</a>, der stadig skal tages hensyn til. </span><br />
<span style="font-size: small;">Vi når op til en gedigen låge, hvor folk står i kø, for at købe billetter. Vi har set masser af grotter rundt omkring, så skal vi, eller skal vi ikke. Det er da dybt godnat at tage hele den tur herop, og så ikke betale entre, så vi køber billet. Allan får det endda til halv pris, da jeg spørger om der er rabat til pensionister. Sikke en udsigt der er deroppe fra. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-utFnPvonY2k/W832ycQ1dmI/AAAAAAAAe2s/TCz2izB38us7HLTD2QNx-haeuU3ZQmHvgCHMYCw/s1600-h/P1160768%255B5%255D"><img alt="P1160768" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-upA28-adQxg/W832zTJllHI/AAAAAAAAe2w/yxmIS-z0cScPwpjB4NAmzDmDJD7WS4esgCHMYCw/P1160768_thumb%255B5%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160768" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Med entrebilletten i hånden, og et par hundrede meter længere frem, blev vi en smule overrasket. Tanken om at der var en nedstigning til grotten, havde slet ikke strejfet os, men vi startede nedstigningen af en masse trapper. Grotten er rig på stalagmitter og stalaktitter. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-uA2zxfOScwM/W83tfXIxOnI/AAAAAAAAe1k/-SH4KIIVrBEdZ4qsl8jWYgRofgZsJvfIACHMYCw/s1600-h/IMG_8066%255B10%255D"><img alt="IMG_8066" border="0" height="370" src="https://lh3.googleusercontent.com/-eZ2vtwZxiyw/W83tgPzPz6I/AAAAAAAAe1o/HGS5Mpzom3wnrZM5u68xftnthLF2CNgLQCHMYCw/IMG_8066_thumb%255B7%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="IMG_8066" width="554" /></a></span><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<span style="font-size: small;">Man må gerne fotografere dernede, men ikke med blitz. Der findes mange, meget farverige og flotte billeder på nettet. </span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-Sl503lfoReA/W83tg0Ei5PI/AAAAAAAAe1s/o3hBt_zL4SQZosdpoHyXQWSvh9ej0-FcQCHMYCw/s1600-h/IMG_8057%255B22%255D"><img alt="IMG_8057" border="0" height="370" src="https://lh3.googleusercontent.com/-549Rfny8210/W83thofBdeI/AAAAAAAAe1w/ixdypdf9xVIo9FPeNiaVzmFfQYVRFHKsACHMYCw/IMG_8057_thumb%255B19%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="IMG_8057" width="554" /></a></span><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<span style="font-size: small;">Vi tog turen op ad de mange, mange trappetrin igen, og begav os ned ad bjerget. Nedturen gik som en leg. Restauranten var nu næsten tom, så vi bestilte lidt at spise. Det tog sin tid at få det mad. Havde der været andre muligheder, var vi smuttet et andet sted hen. Da jeg skulle betale, studsede jeg lidt over beløbet, men sagde umiddelbart ikke noget og betalte det hun forlangte, men det var da helt galt. Vi havde betalt det dobbelte af hvad vi skulle. Jeg gik op til kassen, og spurgte om de var sikker på jeg havde betalt det rigtige, for jeg synes godt nok det var en dyr frokost.. Ja, ja, det var de, men da de gik bonnen efter, fandt de ud af, at vi havde betalt for et andet bord. Vi fik vores penge retur, og en undskyldning. </span><br />
<span style="font-size: small;">Det var dejligt at komme ind i bilen, hvor der var lunt at sidde, for i restauranten var der også koldt, og en gevaldig træk. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-gaZME40kaqo/W8320Rk5V_I/AAAAAAAAe20/j_LFWaFjAVItVTn2fz-7MutwNINAdfldgCHMYCw/s1600-h/P1160770%255B8%255D"><img alt="P1160770" border="0" height="348" src="https://lh3.googleusercontent.com/-h8t9FHgzcEE/W8321KAHBnI/AAAAAAAAe24/Sp3AqSjfCR0i0koGoxil1elh4dqgzlOvACHMYCw/P1160770_thumb%255B10%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160770" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Nu gik turen videre rundt om plateauet, og det er en <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">meget speciel naturoplevelse. Hvordan forklarer man nu det? Forestil dig landskabet, som en kæmpe tønde, hvor bjergene<span style="font-size: small;"> rundt om dig er tøndens vægge. Her kører man nede i et enormt grønt og totalt fladt område med små vandkanaler. Tankerne gik til Holland. Vi var så opslugt af det landskab, men fik ikke taget noget billede. </span></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;">Da vi var nået rundt om Plateauet kørte vi ad andre små bjergveje helt op til kysten og Heraklion inden inden vi vendte næsen mod vores hotel. </span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com12tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-79131684260972979722018-10-18T06:21:00.000+02:002018-10-18T06:23:06.532+02:00Da vi mødte dette finurlige syn, var der dømt pause.<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Det var 2. dagen med lejet bil. </span>Vi havde besluttet at tage turen til Lassithi Plateauet. Temperaturen var faldet drastisk, omkring 20° iflg. bilens udendørstermometer, og det blæste gevaldigt, men det var dejligt behageligt at sidde i bilen. </span><br />
<span style="font-size: small;">Den første strækning var lang, snoet og øde, og den første time, mødte vi kun en enkelt bil. Så kan jeg ikke undgå at tænke, at vi er meget alene i verden, hvis vi skulle få brug for hjælp, og der måske ikke er telefondækning. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-y3RLCZGaPSc/W8gKOWKyCcI/AAAAAAAAez4/ATfR8hCuJrcIc6MsZwUhRA3u2yuXWNzoQCHMYCw/s1600-h/P1160742%255B6%255D"><img alt="P1160742" border="0" height="358" src="https://lh3.googleusercontent.com/-UIaZ4cf71cw/W8gKPIbowNI/AAAAAAAAez8/OciSIYktZJEiyDZI08Vjvdq2VK68wp0lQCHMYCw/P1160742_thumb%255B8%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160742" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Pludselig dukker der de mærkværdigste ting op, på venstre side af kørebanen. Det må vi ud og kigge nærmere på. Vi parkerede bilen, og steg ud, og kunne knapt stå fast, så meget stormede det på toppen af bjerget, med den smukkeste udsigt. Vi måtte have en trøje på. Det var kun 14°, og med den storm var det virkelig koldt. Om vinteren falder der sne, fortæller og viser ejeren senere med et billede. </span><br />
<span style="font-size: small;">Det var svært at holde kameraerne stille, da vi ville forevige udsigten og de mange finurlige ting. Vi blev råbt an, på engelsk, fra den anden side af vejen. Kom ind og kig. I behøver ikke købe noget. Bare kig. Det er gratis. Jeg har mange flere ting herinde, og jeg har museum på første sal, hvor der er gratis entre. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-YOap1YLRwDc/W8gKQECEcJI/AAAAAAAAe0A/FQSHSQ69bqwE5TcAbvly-JhnUeDhjWHrgCHMYCw/s1600-h/P1160752%255B20%255D"><img alt="P1160752" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-C3hutnQJRNY/W8gKQ57Ig7I/AAAAAAAAe0E/dtgKZ6QFsV4uq7FrkrZK7o3rdMNVfg2DACHMYCw/P1160752_thumb%255B17%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160752" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Vi gik derover, og han bød velkommen. <span style="font-size: small;">Da vi stod der, vidste jeg, at jeg havde læst om stedet, (og nu kan jeg ikke finde et link) men jeg tænkte, det ikke var noget for os. I hvert fald ikke noget vi ville køre direkte efter, da jeg opfattede det som en stor salgsbod. Dog alt sammen håndlavet. Han var fortsat det håndværk hans bedstefar havde levet af. Alt hvad han solgte, havde han selv lavet.</span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Nej vi skulle ikke købe noget, men alligevel viste han en masse træskærearbejde i oliventræ frem. <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Olivenfade, skeer, kuglepenne, skåle, spil osv. osv. Vi beundrede det, for det var virkelig flot håndværk. Det er helt umuligt at remse alt det op, han producerer. Han forsøgte også at sælge os olivenolier og den slags. Han viste os at det kunne tåle slag, og en flytransport i en kuffert, ved at banke det ned i bordet. Havde vi været i egen bil, havde jeg købt nogle forskellige olivenolier, men jeg vil ikke have det med i min kuffert. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-Y1oSU53lP7I/W8gKRpSYfrI/AAAAAAAAe0I/ib_SkJSEfyIoQ1LEOyOQYXa5SpfaZKUrwCHMYCw/s1600-h/P1160753%255B4%255D"><img alt="P1160753" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-dtsgqjCqrb0/W8gKSfnElVI/AAAAAAAAe0M/xtQozwA6gWoqp7l76YMmhJq8qRgPoz18QCHMYCw/P1160753_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160753" width="554" /></a></span></span></span></span><br />
<br />
<span style="font-size: small;">Han sagde vi var hans første kunde i dag, og stak mig nøglen til museet på første sal. Vi skulle bare gå op ad trappen og vælge en bestemt dør. Det gjorde vi. Vi låste efter os, og tog nøglen med ned til ham, men den skulle blive deroppe, så den måtte jeg op og sætte i døren og jeg fik besked på at lade døren stå åben.<table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0">
<tbody>
<tr>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-WmwFi9WECzg/W8gKTAlDStI/AAAAAAAAe0Q/K6fPS3hnxPIFSM23eE4yZQeZ0ZuGaaw2QCHMYCw/s1600-h/P1160743%255B3%255D"><img align="left" alt="P1160743" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-Dj2WRuV_GhM/W8gKTxoFHRI/AAAAAAAAe0U/8pSNZD2KVDorhC_EHBFhSpKluwmHTTflACHMYCw/P1160743_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160743" width="279" /></a></td>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-4sG15IipfV0/W8gKUvZ9S-I/AAAAAAAAe0Y/PtheoomR8RMYD7G4Y2wafbVR0V_zpF6hwCHMYCw/s1600-h/P1160749%255B3%255D"><img align="left" alt="P1160749" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-7lHxqdBE5hY/W8gKVYbHKhI/AAAAAAAAe0c/SRCdcQlJU-IQ_dcTxb8pIi-NV3uXaHSKQCHMYCw/P1160749_thumb?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160749" width="279" /></a></td>
</tr>
</tbody>
</table>
</span><br />
<span style="font-size: small;"> Han spurgte om vi ville have kaffe og noget at spise eller drikke. Klokken var kun omkring 9, og vi havde lige spist morgenmad og drukket kaffe i lejligheden, så selv Allan, der ellers altid er klar til en kop kaffe, kunne ikke drikke noget, men vi valgte at bestille en gang friskpresset appelsin, som vi sad under taget af kæmpe klaser store blå druer. Ejeren placerede sig tæt på vores bord, og begyndte at fortælle om sit liv og hvor svært det var at leve i bjergene. Han tændte samtidig op i pejsen, så vi, datteren og ham selv ikke skulle fryse. Han er den eneste, der stadig prøver at bo og overleve der, men det er hårdt og meget, meget svært. Han arbejder hver eneste dag med sit håndværk. Alle der kommer forbi, kigger ind, men ingen køber- Han laver alt dette til ingen nytte, hver eneste dag, og håber bare hver dag, at det kan give ham nok til at kunne overleve i bjerget. Vi kan jo se med egne øjne, at det bestemt ikke vrimler med mennesker, men samtidig tænker vi også, at helt galt er det vist ikke med hans økonomi, da han med stolthed fortæller, at hans kone har et hotel nede i Agios Nicolaus, hvor han flere gange om ugen kører ned og spiser og overnatter. Vi fik en meget fin brochure af ham, på engelsk, tysk og fransk, så vi kunne/skulle fortælle vidt og bredt om, at de skulle komme og besøge ham og købe hans ting. Det er så hermed gjort :-) <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-PZDPnljd3Bg/W8gKWOeSr5I/AAAAAAAAe0g/zz7T--8_TjcqSeRDpJzfDEFIXeUSrnvbwCHMYCw/s1600-h/P1160740%255B8%255D"><img alt="P1160740" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-6IDMBYKVvw8/W8gKWzjXsFI/AAAAAAAAe0k/F3h4sPofXRknH6boBM0S8V0DfgXGZCsggCHMYCw/P1160740_thumb%255B2%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160740" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Der er adresse og mail, men ingen hjemmeside, bortset fra FB<span style="font-size: small;">. <span style="font-size: small;">Du kan finde flere billeder og ord om Moutsounas Cafe på nettet. </span></span></span><br />
Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com10tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-90603822326621953022018-10-11T20:11:00.000+02:002018-10-11T20:11:08.059+02:00Når dankortet ikke virker og kontoen er i minus<span style="font-size: small;">Det er halvsent, men butikkerne lukker først kl. 22. Vi er på vej hjem til hotellet, efter at have været ude at spise, da Allan får den ide, at han bare lige vil høre prisen på en halskæde, han har set i guldsmedens vindue. Altså kun høre, ikke købe, siger han. Den halskæde han havde set, var til kvinder, og ikke kraftigere end den han har. Tværtimod. Guldsmeden (herefter kaldet G) finder en anden, som mere ligner at <u>den</u> er til kvinder, men den ER til mænd. Der bliver kigget på flere kæder.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-OYYf8uBV18k/W7-JYxXg4HI/AAAAAAAAeyc/hfh8pdPPTwYoBmv-C6w31pu93dgjCrbKACHMYCw/s1600-h/P1160672%255B4%255D"><img alt="P1160672" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-17Q6qM9g1z8/W7-JZq0tJfI/AAAAAAAAeyg/DIv97XoFU3AL-kdPtg5rs-2N7wdrzULQwCHMYCw/P1160672_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160672" width="554" /></a></span><span style="font-size: small;">Allan spørger hvad prisen er ved betaling med kort, og hvad den er ved betaling med kontanter. Der er pænt mange penge at spare. Vi har bare ikke kontanter i det omfang. Allan vil gerne have rabatten, så G tilbyder at gå med til en international hæveautomat, som ikke er langt derfra. </span><span style="font-size: small;">De forsøger at hæve penge to gange, men Allan kan intet hæve. Kontoen er enten spærret, eller der er for lidt penge på kontoen. Der er i hvert fald ikke for lidt penge på kontoen, med <span style="font-size: small;">mindre andre har neglet noget, og kontoen derved er spærret. G tilbyder, at vi mødes med ham foran banken i morgen tidlig kl. 8:30, så vil han gå med i banken og tale med dem. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-B2VbmHRTG6c/W7-JaRpTfWI/AAAAAAAAeyk/5hbi8C6Km1A3p__LvoSS3DEbe0qydKDNQCHMYCw/s1600-h/P1160678%255B4%255D"><img alt="P1160678" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-WNS3_fq01xM/W7-JbWx9lCI/AAAAAAAAeyo/c2Ox74qv5_8DBHVI-ks3h7gdTWWliv6-wCHMYCw/P1160678_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160678" width="554" /></a></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Jeg sætter vækkeuret til at ringe, så vi ikke kommer for sent. Der er alligevel et stykke vej ind til byen, men jeg er oppe længe før vækkeuret ringer, <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">da dankort, banksaldo og meget andet har holdt mig vågen det meste af natten. Jeg tjekker banksaldo. Den er heldigvis som den skal være. Jeg skriver en sikker mail til vores kontaktperson i banken, for at sikre mig at vores kort ikke er, eller bliver spærret. <br />Vi tager bad, spiser morgenmad på terrassen i solskin, inden vi går ind til byen, for at mødes med G foran banken. Vi er der 15 min før tid, og da klokken er over halv ni og G stadig ikke er kommet, begynder jeg at mugge lidt. Vi skal til den hvide by Sitia, i den allerede lejede bil. Måske videre til Vai, hvis vi kan nå det, men der er meget langt, og dette her hjælper ikke på det. </span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Endelig kommer G, men inden da, har vi stået og set på den livlige trafik, der er ved døren ind til banken, hvor Allan, ved første øjekast, tror de taster en kode, for at komme ind, men da vi ser efter, trykker de bare på en knap. Banken er fuld af mennesker, der sidder på stolerækker, som var man i biografen. Allan mener de holder møde, mens jeg mener, det er kø, og man skal trække et nummer. Jeg er overbevist om, at vi skal bruge det meste af dagen på det bankpjat. <br />Da G kom for at hjælpe, trykker han på den omtalte knap, hvor der er tilknyttet rødt og grønt lys, og beder os blive ude. Døren lukker sig efter ham, og han står i et lille glasbur. Derefter trykker han på endnu en knap, og den næste dør, direkte ind til banken, går op, og lukker igen efter ham. <br />Så blev det min tur. Inde i det lille glasbur, bliver der sagt et eller andet på græsk, som jeg ikke fatter noget af, men da døren har lukket sig bag mig, kan jeg trykke på den næste dørknap, da der nu også der, er blevet grønt lys. Vi springer over al kø, da den hjælpsomme G forhører sig kort hos en ansat, og derefter går til 'den rette mand' som siger, vi skal op på 2. sal. Her forklarer G situationen. Vi får at vide at der er minus 5.000,- på kontoen. Den ansatte beder om kontohaverens pas, men det ligger i lejligheden. Uden pas, kan de ikke gøre noget.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-vFC5ur7BoYc/W7-JcC3Ig4I/AAAAAAAAeys/wmV07AseZgctLCusgncyKLPKfh-rCpyYQCHMYCw/s1600-h/P1160683%255B4%255D"><img alt="P1160683" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-IhoUKJC4tSE/W7-JchwrhLI/AAAAAAAAeyw/DIX5Ozu-Q1kt5gu5Admx4_vGCw_Bo3GRACHMYCw/P1160683_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160683" width="554" /></a></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Nu kender vi proceduren og klarer os selv. Vi sluser os ud ad banken igen, og går hjem efter passet. <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Da vi igen får sluset os ind i banken og op på 2. sal. og atter beder om at få udbetalt nogle kontanter, ringer de til nationalbanken, og får at vide, at vi (Allan) intet kan hæve, da der stadig er samme minus på kontoen. Vi forstår det ikke, der er rigeligt med penge, men vi kan ingen få. Bankdamen spørger om vi har talt med vores bank. Jeg siger vi har skrevet. Og I forventer at få svar, spørger hun så. Ja. </span></span></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Først når vi har et svar fra vores bank, kan hun hjælpe. Nu har Allan for længst mistet tålmodigheden. Han brokker en masse af sig - på dansk. Det kan f….. ikke være rigtigt osv. Jeg tysser på ham, og siger, det er dig selv der har sat alt det her i gang.<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"> Allan træder i baggrunden, og holder op med at brokke sig. Jeg tager over, og siger vi måske kommer tilbage senere. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-rZ3-NT8Kl0Q/W7-JdSsoMeI/AAAAAAAAey0/ReiKIgILwForIr5buz2MPMPhD9VdMEsVACHMYCw/s1600-h/P1160704%255B4%255D"><img alt="P1160704" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-cTHe4CHNnyI/W7-JeIPlj6I/AAAAAAAAey4/fg8TiCh0ZZQG3OswZsOVqF6pbcZwaKfkgCHMYCw/P1160704_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160704" width="554" /></a></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><br />Vi går hjem til lejligheden igen. Nu vil jeg altså have styr på den økonomi, så jeg tjekker om bankmanden har skrevet tilbage, inden jeg ringer til ham, i håbet om at han er mødt. Klokken er jo ikke så mange i Danmark. Han tager telefonen prompte og siger, at han faktisk er ved at skrive til mig. Han fortæller at det ikke er rigtigt, det de siger. De kan overhovedet ikke se, hvor mange penge vi har på kontoen, og vi kan sagtens hæve, men når kortet ikke virker i automaten, så har vi kun folkene i banken tilbage at benytte. Og hun har allerede sagt, at vi kun har et forsøg mere i dag, på Allans kort, hvis hun ringer, og automaten er helt udelukket, siger hun. </span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Allan mugger. Han vil prøve en anden bank, for de der, er da ikke til at danse med. Nix, vi tager samme bank en gang mere, eller vi dropper din skøre ide. Du skal ikke tro det bliver anderledes i en anden bank. De har deres procedurer, og vi kan sidde i kø hele dagen i en anden bank. <br />Tilbage til banken igen, og fortælle at vi <strong>har</strong> talt med vores bank, og at der ingen problemer er. Skal vi prøve igen, en sidste gang? Ja, tak. Det er stadig ikke muligt. Der er stadig et underskud på 5.000,- Vil I prøve med et andet kort? Ja, tak. <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">De får mit kort og mit pas. </span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Bankdamen fåri første omgang kun lov at give mig 100 euro. Hun prøver, fortæller hun bagefter, at få lov til at udbetale mere. Det lykkedes hende at få lov til at give mig 100,- uro mere, men de 200,- euro, skal hæves af to gange. Hun må ikke lave det som <u>en</u> hævning. Der skal laves to stykker papirer, som både hun og jeg skal underskrive. Derefter skal jeg have en underskrift mere af en anden ansat. Derefter ned ved kassen og stå i kø. Det tager tid. Det tager lang tid, selvom der kun er to foran mig i køen. Der er bureaukrati så det batter. Jeg ved ikke, om det er pc’en eller mennesket, der er mest langsom. Endelig kan jeg underskrive det første papir med en pen på en smart lille pc-skærm, der skubbes ud gennem en lille ‘billetluge.’ Samme langsommelige procedure til udbetaling nr. 2. </span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Allan står ganske stille under den store ventilator i loftet og bliver kølet af, mens han med største tålmodighed betragter det hele og venter på vi bliver færdige. Vi går derfra med 200 euro, som ikke rækker til regningen. <span style="font-size: small;">Det sjove ved det hele, er at det er samme konto, de to kort er tilknyttet.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-bBA8EP9F7Tg/W7-Je42piAI/AAAAAAAAey8/5uo3qALmsmUE2qd4dnWzKO4RjQFTd0PaQCHMYCw/s1600-h/P1160700%255B6%255D"><img alt="P1160700" border="0" height="294" src="https://lh3.googleusercontent.com/-l3zXUSR6zuQ/W7-Jft1_omI/AAAAAAAAezA/VwHzhtA7zFYWmoa3G9-J0sxQs0F3laQ8ACHMYCw/P1160700_thumb%255B8%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160700" width="554" /></a></span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Inden vi tager på udflugt, skal vi lige om til G for at sige, at han godt må sætte arbejdet i gang, og at vi betaler med en blanding af kontanter og dankort. Det var der ingen problemer i. Der ville bare blive udregnet en ny pris, i forhold til hvad vi havde af kontanter. Da vi hentede varen om aftenen, fortalte guldsmedens kone at grækerne elsker registreringer. Vi fik også både ægthedscertifikat, og garantibevis med fra guldsmeden. </span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;">Vi var en lille smule <span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">bekymret for, om vi trods vores egen banks udsagn, alligevel ikke kan bruge dankortene ved betaling rundt omkring, men vi havde heldigvis ingen problemer med det.</span></span></span></span><br />
<br />
<br />Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com16tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-89569105124643209142018-10-05T22:17:00.000+02:002018-10-06T07:07:51.289+02:00Spinalonga eller Kalydon, de spedalskes ø<span style="font-size: small;">Allerede hjemmefra var dette det eneste jeg, med sikkerhed, vidste, jeg absolut måtte se og opleve. Kender du ikke den gribende historie, vil jeg anbefale dig at læse bogen.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-KRuaKxz1AIE/W7DBURzpj2I/AAAAAAAAewU/9ZIec_np3NQGblsukzip9VUH1TCT8zbZQCHMYCw/s1600-h/P1160587%255B7%255D"><img alt="P1160587" border="0" height="357" src="https://lh3.googleusercontent.com/-PtsSuTfDaBY/W7DBVX4gi8I/AAAAAAAAewY/EUihTc8BJREGNVp-zZszWofWyXcEQZezACHMYCw/P1160587_thumb%255B9%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160587" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">I 1904 blev de første spedalske deporteret til denne spedalskhedskoloni, som først blev lukket i 1957, da man kort forinden havde fundet kuren til helbredelse. I 1970 åbnede øen som turistattraktion. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-KmLsuDJp2TQ/W7DBWDEo6SI/AAAAAAAAewc/9NcFv7SOZHEBEjK3O69GSdeC9FfKEFitgCHMYCw/s1600-h/P1160682%255B13%255D"><img alt="P1160682" border="0" height="275" src="https://lh3.googleusercontent.com/-swdUaIXmjZU/W7DBW30zhwI/AAAAAAAAewg/TJrTSRaIcPgMkp6ohvMFIiAfWwdA49hbwCHMYCw/P1160682_thumb%255B15%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="Spinalonga eller kalydon, de spedanskes ø" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Normalt tager vi ikke med rejseselskabet på udflugter. For det første er det alt for dyrt, og for det andet hænger vi ofte på en shoppingtur, eller noget andet, som vi overhovedet ikke er interesseret i. Vi kunne slippe med halv pris, hvis vi klarede os selv, som vi oftest gør, men en beslutning måtte tages. Det blev det dyre valg, som også inkluderede badestop undervejs og frokost på båden. <span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-ZJP4KBiwvb8/W7DBXbWX3vI/AAAAAAAAewk/NxwSrtHWTlc0Upd-pDRqF9I7-82mz_8iACHMYCw/s1600-h/P1160610%255B4%255D"><img alt="P1160610" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-8-tOi5ayNCg/W7DBYCAK69I/AAAAAAAAewo/y_tXxpNvkuwrmQ_6nYLjB18VZWa__EUiACHMYCw/P1160610_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160610" width="554" /><span style="font-size: small;"></span></a></span></span><br />
<span style="font-size: small;">Allerede når man kommer sejlende til dette fæstningsværk, kan man ikke undgå at blive grebet af historien, og få medfølelse for alle de involverede og det bliver endnu mere tydeligt og mærkbart, når man sluses gennem den lange tunnel, hvor jernlågerne (dengang) smækkede efter en.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-iJ693TBRL3k/W7DBY-oORjI/AAAAAAAAews/dwV8rY_BlZwan-GVXQ5sWPUBE972aqcugCHMYCw/s1600-h/P1160596%255B4%255D"><img alt="P1160596" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-tNo8fvpz7GM/W7DBZtvImlI/AAAAAAAAeww/ZBb3n44E94Ar6Vkw1Ds-CzR1pgD5_yIBgCHMYCw/P1160596_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160596" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Øen er omringet af en tyk mur.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-q00ft9nbGPU/W7DBaf_QijI/AAAAAAAAew0/otvbdrJRLdABgbfbwShdmoGwuLTVJHC3gCHMYCw/s1600-h/P1160593%255B4%255D"><img alt="P1160593" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-bdbW3frKSyg/W7DBa1pRrYI/AAAAAAAAew4/a03SZNvp5kYcYdBoycsNCSSn-xKk76KDACHMYCw/P1160593_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160593" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">De første 10 år var ganske forfærdelige. De boede kummerligt, og havde intet at foretage sig, men med tiden fik de opbygget et helt lille samfund, med små huse og tavernaer, bageri, frisør, skole, kirke og alt hvad der findes i et rigtigt bysamfund. De blev små familier, da de både blev gift og fik børn.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-dmLWtvj0Buc/W7DBbnwdkqI/AAAAAAAAew8/L3qzJCFPOBwaY0zkppoXwof8pa7N-_9mgCHMYCw/s1600-h/P1160602%255B4%255D"><img alt="P1160602" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-9gzRFKHe8H0/W7DBcaUz-jI/AAAAAAAAexA/_XXj_tkSVV86kSw5jT0aiQ01gmKLbAiOACHMYCw/P1160602_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160602" width="554" /></a></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">P<span style="font-size: small;">å et tidspunkt boede der 1600 mennesker på øen. De børn der blev født, uden at få sygdommen, blev sendt i pleje hos fjerne slægtninge, eller andre på Kreta. Familierne blev dermed for anden gang skilt fra deres familier, og Kreta var fattig.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-Fe51jz7AV14/W7DBdFnPw3I/AAAAAAAAexE/Jla4cdCAwUEwP8SJ3FUTnul32iWENFWtgCHMYCw/s1600-h/P1160613%255B4%255D"><img alt="P1160613" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-zjD4Mjh9K8c/W7DBd4VkQ_I/AAAAAAAAexI/XKhlOoHfc00anElBrY8oT7ECxcqNguc5wCHMYCw/P1160613_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160613" width="554" /></a></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;">En tysk læge, ville gerne hjælpe, men blev opdaget og sendt tilbage til Tyskland. Ved et tilfælde kom han i kontakt med en svensk læge og fik fortalt om de syge og øen. Denne svenske læge tog over og hjalp. Han fik bortadopteret en masse børn til Sverige og Norge, hvor de i det mindste havde det godt, og det er ikke længe siden en af dem var på besøg på øen, for at se hvor hun var født. Det var et bevægende øjeblik. Tårerne trillede. Hun havde aldrig fortalt til nogen, hvor hun kom fra, og det er der mange, der aldrig har. </span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-uwhjV4UwqeE/W7DBepLOtPI/AAAAAAAAexM/4HikhrHtQ2ICLgtm9Wzlus9F4Vqf6bBZwCHMYCw/s1600-h/P1160616%255B11%255D"><img alt="P1160616" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-6elq6Xk3HBA/W7DBfJCxqCI/AAAAAAAAexQ/RJPZi-5JOeUZ_afgrJdk-ZC5n7ZUI5YKACHMYCw/P1160616_thumb%255B8%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160616" width="554" /></a></span><br />
<br />
<span style="font-size: small;">Vi tog begge en omgang rundt om øen, men Allan orkede ikke alle trapperne til toppen, så dem tog jeg alene, inden vi skulle ombord på båden igen. </span><br />
<span style="font-size: small;">Vi sejlede et andet sted hen. Jeg har ikke helt styr på hvor det var, men her var der badestop. Vi så straks røgen fra strandbredden, men først da vi kom nærmere, blev vi klar over, at de stod og tilberedte vores mad over flere store kæmpegrille. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-18TnXBsdRXY/W7DBfwcviLI/AAAAAAAAexU/RYF5xhFaZCwkgniuQAS3-e0KRGSXHeexACHMYCw/s1600-h/P1160632%255B5%255D"><img alt="P1160632" border="0" height="412" src="https://lh3.googleusercontent.com/-L5yBok0cnOo/W7DBgieCtnI/AAAAAAAAexY/o6yHmsTA_2Q20hLxuTck_KK1OM69y9fdgCHMYCw/P1160632_thumb%255B2%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160632" width="550" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Vi gik i land. Jeg havde ikke pakket badetøjet, fordi jeg havde regnet med vi skulle springe ud fra båden, og sådan noget er jeg en kylling til. Jeg vil helst kunne nå bunden. Havde jeg haft det med, havde jeg nok også taget en dukkert, for det var frygteligt varmt. Jeg nøjedes med en soppetur, mens Allan tog sig en dukkert. Sandet,jorden og småstenene, brændte under fødderne, da vi gik tilbage til båden, i det kuperede terræn. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-i2-2cFJ5uyQ/W7DBhlykDVI/AAAAAAAAexc/Inq2k0gGokIYBYePOhogN7TkUzVBwWGawCHMYCw/s1600-h/P1160628%255B6%255D"><img align="left" alt="P1160628" border="0" height="243" src="https://lh3.googleusercontent.com/-bJ5SNoabGG0/W7DBiTaN4lI/AAAAAAAAexg/kEp5J8ZdDSsBeCUZSnYSVJKX-nJUAIpxgCHMYCw/P1160628_thumb%255B8%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160628" width="554" /></a> </span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;">Da maden var færdig, kunne vi stille os op i køen og hente os hver en portion, som vi indtog, mens båden stadig lå forankret i de vuggende bølger. </span><br />
<span style="font-size: small;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-mkLQlUHq3_g/W7DBixsdXEI/AAAAAAAAexk/O4UUb6hM1Ko256bbAWh_U11irIxXfnrdQCHMYCw/s1600-h/P1160639%255B4%255D"><img align="left" alt="P1160639" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-VnUqzr9ArtE/W7DBjhReC1I/AAAAAAAAexo/gtjsUNmyu84-FiT-2B4r_d8VE5WgGHukACHMYCw/P1160639_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160639" width="554" /></a></span><span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span><span style="font-size: small;"><br /></span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;"><br /></span>
<span style="font-size: small;">Det var ikke nemt at styre, det der var på bakken hverken under turen op til bænken på toppen af båden, eller mens vi fortærede det, men det smagte godt.</span><br />
<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-0flKjI47AJM/W7DBkSYGvLI/AAAAAAAAexs/50gw3l5yM74-xpjpuDg4aEcHywUinOA1wCHMYCw/s1600-h/P1160588%255B5%255D"><img alt="P1160588" border="0" height="412" src="https://lh3.googleusercontent.com/-oVVlHD3bvK0/W7DBlEo8IPI/AAAAAAAAexw/NcmSfh-n7AEGvIHtEn86bT_2QKvJsCnWQCHMYCw/P1160588_thumb%255B2%255D?imgmax=800" style="background-image: none; border: 0px currentcolor; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160588" width="550" /></a><span style="font-size: small;">Vi sejlede tilbage til Agios Nicolaos, og fordi vi netop boede, hvor vi gjorde, kunne vi bare gå hjem, og undgå at tage på bytur, som resten af bussen skulle, inden de skulle fragtes en halv times kørsel til deres hotel. Vores tur var af samme grund også billigere end deres, da vi ikke på noget tidspunkt skulle køre i bus og turen til Spinalonga med norsk guide, var de ekstra penge værd. </span><br />
<span style="font-size: small;"></span><br />
<br />Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com14tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-32988767046782228352018-09-30T21:30:00.000+02:002018-10-01T18:55:50.215+02:00En turists observationer fra Kreta<span style="font-size: small;">Allerede i 1995 hvor vi fejrede min 40 års fødselsdag på Kreta, forestillede vi os, at vi kunne nå at køre øen rundt og få et godt indblik i lidt af det hele. Det kom noget bag på os, at det, trods rigtige gode veje, tog over 7 timer at køre fra den ene ende af øen til den anden. Vi har derfor nu for femte gang besøgt Kreta, Vi manglede at udforske Lasithi området på Østkreta, som tager sig anderledes ud end resten af øen. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-c5zdeeK_7sI/W7CdDGzS87I/AAAAAAAAeu4/iBzrpxWvssInmQBlRenLTy-4h_RcdRYxwCHMYCw/s1600-h/IMG_1042%255B2191%255D%255B25%255D"><img alt="IMG_1042[2191]" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-vp2hVilBRXo/W7CdDwc-WwI/AAAAAAAAeu8/4PYbb00mJ4M__en1K4l7t6N2QS534KGEwCHMYCw/IMG_1042%255B2191%255D_thumb%255B19%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="Lake Voulismeni, Agios Nocolaos, Kreta " width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Det første der mødte os, var en meget lille og ret gammeldags lufthavn, men der var ikke andre mennesker end det fly vi selv var ankommet med, så det virkede ikke trangt og klemt. Bagagen kom ret hurtigt, og vi kunne gå ud til vores ventende bus. </span><br />
<span style="font-size: small;">Ude slog varmen os i måde, og der var tusindvis af mennesker, der stod foran en slags udendørs gate. Vi fandt det rejseselskab vi var knyttet til, og gik som sild i tønde gennem noget afspærring, som man ofte gør <strong><u>inde</u></strong> i andre lufthavne, til vi nåede frem til guiden, som oplyste, at vi skulle med bus 164 og pegede i en given retning.</span><br />
<span style="font-size: small;">Du milde med busser. Aldrig før har vi set så mange busser samlet på så lille et område. De holdt på stribe, og på kryds og tværs i alle mulige retninger, uden nogen form for system i nummerordenen. Jeg så busnumre fra 5 til 248 spredt mellem hinanden, og jeg prøvede at tælle busserne, men måtte opgive da jeg nåede til 50. Busserne kørte og nye kom til, ustandseligt. Der blev bakket, dirigeret og flyttet rundt i en uendelighed. </span><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-mP0AZjJOIJ8/W7CdEst0r2I/AAAAAAAAevA/SV42EkS2YLchSULFiFHG_CfKfxoGGyONgCHMYCw/s1600-h/P1160579%255B15%255D"><span style="font-size: small;"><img alt="P1160579" border="0" height="416" src="https://lh3.googleusercontent.com/-JRtfJ4udMV4/W7CdFcp9C-I/AAAAAAAAevE/3b4Lvq79Cd4xC69gtpJTZQiQm1Hom33WgCHMYCw/P1160579_thumb%255B15%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160579" width="554" /></span></a><br />
<span style="font-size: small;">Vi blev kørt til en dejlig lejlighed, på et lille hyggeligt hotel i Agios Nicolaos, hvor kun to unge piger, foruden os, skulle af. De andre skulle køre en halv time mere. </span><br />
<span style="font-size: small;">Vi var væk fra den værste turisme omkring centrum, men ikke længere væk end vi kunne gå dertil og nyde synet af Lake Voulismeni, fra forskellige sider. Man kan gå rundt om søen, eller finde et sted at slå sig ned, enten i kanten af søen, eller højt oppe. Vi endte flere gange på det rigtige gode spisested La Strada, højt oppe, hvor vi nød udsigten, maden og vinen, mens mørket faldt på. </span><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-ppXhSdBRIlY/W7CdGN3cn_I/AAAAAAAAevI/XuPHNqz5KwgxFGgh_sGPKPKHijo_vVjbgCHMYCw/s1600-h/P116054013"><span style="font-size: small;"><img alt="P1160540" border="0" height="298" src="https://lh3.googleusercontent.com/-YBwnlnVIKk0/W7CdHNisRUI/AAAAAAAAevM/hP6RWfAWc40q_sajpz8u14InDjZI5lB_gCHMYCw/P1160540_thumb15?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160540" width="554" /></span></a><br />
<span style="font-size: small;">Jeg vidste, det var en rigtig god ide at have godt med kontanter med, så vi mente vi havde garderet os med de euro, vi havde hævet, da de også tager mod dankort, de allerfleste steder, hvor turisterne færdes. Vi ville have hævet en portion mere, men det glemte vi.</span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Hvad vi ikke vidste, var, at betalte vi med kontanter, kunne vi spare helt op til halvdelen af beløbet, eller som minimum skatten, mange steder. Det være sig i butikker og sågar ved køb af brændstof. Det undrer mig i den grad, når vi både ved, og også under denne ferie, har set og oplevet (det kræver et selvstændigt indlæg) hvor omhyggelige de er med deres papirregistreringer og kontrol af alt muligt, efter den økonomiske krise. </span><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-tZ8XVP3Rjck/W7CdH3f_r_I/AAAAAAAAevQ/yc-A70hIgqAQyQ5HbaivIsz5017QH4TMwCHMYCw/s1600-h/P116068612"><span style="font-size: small;"><img alt="P1160686" border="0" height="340" src="https://lh3.googleusercontent.com/-kbI7webDwS4/W7CdImO3mWI/AAAAAAAAevU/18s8sNYe9RYeUBoLsTg70leoJhur3BMaQCHMYCw/P1160686_thumb14?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160686" width="554" /></span></a></span><br />
<span style="font-size: small;">De andre gange vi har været på øen, og har kørt i bjergene, har vi set beboede ensomt liggende huse, og hårdt arbejdende kretensere, men i dag er de fleste huse forladte, i hvert fald på Østkreta. Man kan dog stadig finde en lille bjergby, hvor der bor nogle få mennesker, men intet er mere, som det var. På et tidspunkt kom vi igennem sådan en lille, men meget faldefærdig og næsten forladt by. Vi mødte en vandrende græsbunke, som viste sig at være en kone, der slæbte, mens manden, som sikkert har haft helbredsproblemer, sad bag bilen og hjalp til med at tømme greben for læsset. Vi parkerede dog bilen alligevel, for at se om der var et sted Allan kunne få sig en is, eller en tår kaffe. Vi fandt et lille sted, hvor der stod et par stole udenfor. Her forhørte vi os. Den gamle mand vinkede mig efter ham, ind i det bagerste mørke hjørne af biksen. Her løftede han et grydelåg, hvorunder der lå noget kød med ben. Jeg fik ikke fat i, hvad det var. Derefter løftede han et endnu et grydelåg. Her lå der noget kanin. Det hele så lækkert nok ud, men vi havde næsten lige spist vores medbragte klemme. Vi kunne få kaffe. Kagen var et lille udvalg af kiks i ruller, på en hylde, men vi holdt os til kaffen.</span><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-LkSWC-pgaaM/W7CdJfpFgMI/AAAAAAAAevY/pcF-1UW-E9cRE4LXThgR-j660MBTOZh0QCHMYCw/s1600-h/P116069010"><span style="font-size: small;"><img alt="P1160690" border="0" height="344" src="https://lh3.googleusercontent.com/-oE9kM_BNC3w/W7CdKBr6mHI/AAAAAAAAevc/_50Y_Wt34fMN__PR0P6bPgJdiqAVQ1ZUgCHMYCw/P1160690_thumb14?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="P1160690" width="554" /></span></a><br />
<span style="font-size: small;">Hastigheden og øvrige færdselsregler, er der ikke mange der overholder, og jeg undrer mig over, de alle tager det så roligt. Der er ingen tudehorn ustandseligt, som vi ser og hører mange andre steder. Med mindre man er på scooter, hvad rigtigt mange er, og bare kan sno sig igennem, så holder troligt og venter, til den der har parkeret bilen midt på gaden, kommer tilbage og flytter den. Er man buschauffør, giver man måske et lille dyt, og venter lidt. Sker der ikke noget, stiger man selv ud og flytter det køretøj, der måtte står i vejen. </span><span style="font-size: small;">
</span><span style="font-size: small;">
</span><span style="font-size: small;">
</span><span style="font-size: small;">
</span><span style="font-size: small;">
</span><span style="font-size: small;">
</span><span style="font-size: small;">
</span><br />
<table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0"><tbody>
<tr><td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-f4h6o-oNX7g/W7CdK5-RDcI/AAAAAAAAevg/KVei7df8gDsE9GDeBySt5WO-ir1OlwfCgCHMYCw/s1600-h/page%255B3%255D"><span style="font-size: small;"><img align="left" alt="page" border="0" height="229" src="https://lh3.googleusercontent.com/-mK0_UvuBsQc/W7CdLhOPobI/AAAAAAAAevk/1SHB91MzqM8H9KuOftlHZhKvKmApkfTBACHMYCw/page_thumb%255B1%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="page" width="229" /></span></a></td><td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-zFLMs1ygOXk/W7CdManPjRI/AAAAAAAAevo/0Kgb08u7OxQPJRaaU5jvnn6Ozc5V5-eVgCHMYCw/s1600-h/P1160694%255B13%255D"><img align="left" alt="P1160694" border="0" height="229" src="https://lh3.googleusercontent.com/-kz-cp52kDOc/W7CdNFGyO3I/AAAAAAAAevs/7MlVImOIik4nM-rSDy6jdaQ1I_Pr-SinQCHMYCw/P1160694_thumb%255B7%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160694" width="304" /></a></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-size: small;">
</span>
<span style="font-size: small;">Kreta er stadig fyldt med telefonbokse på hvert et gadehjørne. Bemærk lige den lille hængelås på både bilen og på den udendørs vandhane, i byens gader. Skiltet med hunden, så vi mange steder, og det er åbenbart noget man respekterer, fandt vi ud af, da vi så hvad der foregik, da en hund gjorde anstalter til sit forehavende. bredte hundeejeren først et stykke plastic ud under hundens bagdel, men hunden flyttede sig, og der kom en klat lidt uden for det placerede plastic. Så blev der hevet både en pose op til opsamling, hvorefter der også kom vandflaske og klud frem, og fliserne blev vasket og pudset. Deres vandforsyninger er også noget helt specielt. Det viste billede er sådan en mellemting, i størrelse, af hvad man finder for hver 100 meter, når man kører gennem landskabet. Der er virvar af slanger og målere. <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0">
<tbody>
<tr>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-EoLAO3vpvpo/W7CdN-5S6UI/AAAAAAAAevw/UQ3PMDIOvVoqXGjCl6nhMBJlJCU_tw5_QCHMYCw/s1600-h/P1160777%255B5%255D"><img align="left" alt="P1160777" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-FjlnZlDloIQ/W7CdOiCRnhI/AAAAAAAAev0/DyyJUQJanGAONIz9FyRJ0t5iT-zK68BQgCHMYCw/P1160777_thumb%255B2%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160777" width="279" /></a></td>
<td valign="top"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-uUxyUC_Jf7s/W7CdPaW9btI/AAAAAAAAev4/X-192V8m51Uz56CSrFC1HqMY3vwA74_4ACHMYCw/s1600-h/P1160655%255B22%255D"><img align="left" alt="P1160655" border="0" height="210" src="https://lh3.googleusercontent.com/-3LpLelOU5LU/W7CdQE0Gl9I/AAAAAAAAev8/2qmCfvc33XUTAhRgsHCJcS8fACMs6pIcACHMYCw/P1160655_thumb%255B19%255D?imgmax=800" style="background-image: none; display: inline; float: left;" title="P1160655" width="279" /></a></td>
</tr>
</tbody>
</table>
</span><br />
<span style="font-size: small;">Skolerne virker, udefra, stadig lidt militæragtige pga. deres indhegning. Vi så dog ingen vagter, som vi har set andre steder. Vi så også et kæmpe område, der var indhegnet, hvor både børn og voksne cyklede rundt, mellem vejskilte, hajtænder og fodgængerovergange, men ude i den virkelige verden, så vi ingen cyklister, ud over de mere professionelle. </span><br />
<span style="font-size: small;">Som sædvanlig er vi stødt på mange små og store ting, som vi har undret os over, når vi har bevæget os rundt på øen, men det bliver for meget at nævne det hele. </span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com13tag:blogger.com,1999:blog-9104268260704520618.post-3669379098856850292018-09-24T22:04:00.000+02:002018-09-24T22:04:05.084+02:00En stråtækt idyl<span style="font-size: small;">Camilla flyttede hjemmefra i 2003, og har lige siden boet i hovedstadsområdet. Først i en lejet lejlighed, hvor hun boede 2-3 år, inden hun købte ejerlejlighed i Albertslund til en himmelhøj pris, for ca. 12 år siden. Der gik ikke lang tid efter købet, før finanskrisen kom, og huspriserne raslede nedad, til under det halve af hvad hun gav. De sidste mange, mange år, har hendes store ønske været at få egen have, men hun har mere eller mindre været stavnsbundet. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-2mLg0BZQ_2o/W5_ro_V_pII/AAAAAAAAet0/JCpRY-BA0Bc6UGsMS5M2CVVwbOTrFXsjgCHMYCw/s1600-h/8414023"><img alt="841402" border="0" height="370" src="https://lh3.googleusercontent.com/-EFxoFM2vuBc/W5_rpirVzqI/AAAAAAAAet4/w0NqF7Je_yUWjxuAXU0mCTOtv-PYLJ17wCHMYCw/841402_thumb1?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="841402" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Da huspriserne nu næsten er på samme niveau, som hun i sin tid købte til, satte hun sin lejlighed til salg og kiggede efter hus. </span><br />
<span style="font-size: small;">Hun (og vi andre også) var spændt på om det gik så let som ejendomsmægleren spåede. Hun kunne jo ikke købe noget, før hun havde solgt, og kunne alt det der nu gå op i en højere enhed? Hun ville jo allerhelst bo i Storkøbenhavn, så hun er tæt på sit job, for det hun arbejder med, findes kun i hovedstadsområdet, men det var økonomisk ikke muligt, med mindre hun blev boende i sin lejlighed. </span><br />
<span style="font-size: small;">Man kan jo sagtens kigge på hus, selvom man ikke kan købe, så det gjorde hun. Hun havde fundet et hus i den idylliske by Jyllinge, med al den natur, hun ikke kan undvære. Vi var med, da hun skulle se huset anden gang. Hun skrev under, men trak sig, som man kan, da det viste sig, at der var for mange problemer med BBR om ulovlige ting og skjulte skader. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-bDwMcspiBgI/W5_rqcx2mrI/AAAAAAAAet8/F1K7NwMEnK4FWG4WksQYtV6uQ-Pc2g6GwCHMYCw/s1600-h/8413863"><img alt="841386" border="0" height="370" src="https://lh3.googleusercontent.com/-NsNXHCcP4cI/W5_rrA_bTfI/AAAAAAAAeuA/GNSxzUGgBwEtw30Wb7SUEcdTRYfERYNWACHMYCw/841386_thumb1?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="841386" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-size: small;">Hendes lejligheden blev solgt på bare 23 dage, og de nye ejere ville gerne flytte ind omgående, så der blev run på, med at få pakket ned og kørt alt overflødigt ned til os.</span></span><br />
<span style="font-size: small;">Hun kiggede videre. (Allan kiggede også) En dag sender Camilla et link, til en pragtfuld lille bolig med en enorm have, lige op til skoven, med ordene: ‘Jeg håber det bliver mit’. Jeg har allerede været nede i Rønnede og kigge på det, sammen med P og snakke med ejerne, som er jordens sødeste mennesker. Man føler bare at man har kendt dem altid. Desværre er der flere interesserede købere, men jeg vil kæmpe for det hus. Det SKAL bare blive mit. </span><br />
<span style="font-size: small;">Dette salg er lidt anderledes i konceptet, da det er ejerne selv, der viser frem og ikke ejendomsmægleren, selvom der er sådan en på. <a href="https://lh3.googleusercontent.com/-WP62ZXaLCHo/W5_rsL_TK5I/AAAAAAAAeuE/6YIEwFyz8L0yQt_qpov9IVO-doaQZSE1wCHMYCw/s1600-h/8414044"><img alt="841404" border="0" height="366" src="https://lh3.googleusercontent.com/-3vfDQgn9nBQ/W5_rs8Z5bFI/AAAAAAAAeuI/QkkVua9QHOwAH62rs3hPxEIl5NQyiSwVwCHMYCw/841404_thumb2?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="841404" width="550" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Den ene dag efter den anden gik, uden at Camilla hørte noget, så hun kontaktede ejendomsmægleren, for at forhøre sig, men han blev ved med at væve udenom. Camilla var bekymret for, om der var kommet nogen og havde overbudt hende, men det forsikrede ejendomsmægleren, at der ikke var. Han var ikke meget for at fortælle, hvad det var der forsinkede handlen. Det ville han helst undgå at involvere Camilla i, men han gav sig og fortalte, da det blev ved at trække ud, og Camilla intet hørte. </span><br />
<span style="font-size: small;">Der var noget galt med BBR og godkendelser, men de regnede med, det var en bagatel at få det godkendt, men det gik ikke helt så let. Vi ventede spændt og håbede det bedste. Endelig en dag skrev hun. <strong>Nu er huset mit</strong>.<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-g9xGg87_hh8/W5_ruPctuWI/AAAAAAAAeuM/PcQH9lcJIvgGEQXQe2H6YhUyoymmZjIDwCHMYCw/s1600-h/8414273"><img alt="841427" border="0" height="370" src="https://lh3.googleusercontent.com/-5r_VjYOneAs/W5_rvHj9ioI/AAAAAAAAeuQ/JfInhDLGM64axmcTLq20FDdsv2vFvTvKgCHMYCw/841427_thumb1?imgmax=800" style="background-image: none; display: block; float: none; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="841427" width="554" /></a></span><br />
<span style="font-size: small;">Hun overtager det den 1. november, men inden da, har vi fået lov at komme og sætte hegn op i hele haven, så de firbenede bliver hjemme, og skovens dyr bliver hvor de skal. Allan og Camilla har allerede været der og måle op. Jeg måtte ikke komme med. Camilla mente ikke, at hele familien kunne tillade sig at troppe op, i det stadig beboede hjem. Det var rigeligt at de troppede tre op. Barnet havde da ganske ret. Bagefter fortæller hun mig, at ægteparret havde spurgt, hvorfor hun dog ikke havde taget mig med også. Jeg ville vældig gerne have hilst på de to hjertelige mennesker, og fået samme rundvisning som Allan, Camilla og kæresten, men jeg må pænt vente og nøjes med beretningerne om både det ene og det andet. </span>Piahttp://www.blogger.com/profile/03237044262075586997noreply@blogger.com12