onsdag den 30. juni 2010

En gammel dagbog

I forbindelse med min interesse for fortiden, har jeg tit tænkt, at jeg blev nød til at gå på loftet efter en af mine gamle dagbøger. Jeg har skrevet en masse ned i tidens løb. Forleden var der igen et spørgsmål, som jeg var overbevist om, at mine dagbøger kunne svare på. Dagbøger, er måske så meget sagt, for det var ikke hver dag, der var skrevet, men sådan lidt med jævne mellemrum, fra jeg var en ganske lille pige.


Da jeg fik fat i min dagbog nr. 2, den med hængelåsen, fik jeg en krilrende fornemmelse i maven. Gad vide hvad jeg havde betroet til den? Jeg husker nemlig tydeligt, at jeg har skrevet i den som teenager. Mon det var noget der tålte dagens lys, eller andre end mig selv? Det var lidt med bankende hjerte, jeg låste den meget rustne hængelås op, og begyndte at læse, hvad jeg som 11 årig havde skrevet, samt ikke mindst, da jeg blev en smule ældre. Det var alt lige fra vejret, skiløb, skøjteløb, samling af puslespil, hovedpine, afhentning af cykelpenge, skoleudflugt, mit første rigtige job i den lokale Brugs osv. samt mit første møde med Allan som 17 årig. Faktisk var der slet ikke noget hemmeligt, det hele var ganske harmløst. Det skulle da lige være de sider jeg åbenbart havde revet ud, det lader sig nemlig ikke skjule. De sider kunne jeg i rigtig godt have tænkt mig at læse.

Der var minder der stadig står i kniv skarp erindring. Det blev til nogle højtlæsninger for Allan. Eiii, nu skal du høre, kan du huske dengang vi ikke kunne finde hinanden? Det kunne han faktisk godt, når nu det blev nævnt. Der var meget vi stadig husker som i går, men også en del vi begge havde fortrængt, men ved hjælp af dagbogen, fik vi opfrisket vores hukommelse. Det var faktisk rigtigt morsomt at læse og genopleve gamle minder om en svunden tid.

2 kommentarer:

  1. Hvor der det dejligt, at du har gemt dine gamle dagbøger. Selv om jeg normalt ikke er god til at smide ud, så er dagbøgerne ikke gemt, desværre.
    Hvor var det et smukt og kærligt indlæg om din far. Jeg mistede desværre min far, da jeg var 30 år, det var et frygteligt stor savn.
    En rigtig god dag til dig.
    Solskinshilsener fra det sydlige Holland.

    SvarSlet
  2. Jeg glæder mig også, til den dag jeg får tid, til at pløje mig igennem hele stakke af dagbøger ☺
    Tak Annette. At miste er svært. 30 år er alt for tidligt at miste sine forældre, og det uanset hvor gamle forældrene er.
    Mange varme hilsener fra Sydhavsøerne

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)