En gammel dagbog

I forbindelse med min interesse for fortiden, har jeg tit tænkt, at jeg blev nød til at gå på loftet efter en af mine gamle dagbøger. Jeg har skrevet en masse ned i tidens løb. Forleden var der igen et spørgsmål, som jeg var overbevist om, at mine dagbøger kunne svare på. Dagbøger, er måske så meget sagt, for det var ikke hver dag, der var skrevet, men sådan lidt med jævne mellemrum, fra jeg var en ganske lille pige.


Da jeg fik fat i min dagbog nr. 2, den med hængelåsen, fik jeg en krilrende fornemmelse i maven. Gad vide hvad jeg havde betroet til den? Jeg husker nemlig tydeligt, at jeg har skrevet i den som teenager. Mon det var noget der tålte dagens lys, eller andre end mig selv? Det var lidt med bankende hjerte, jeg låste den meget rustne hængelås op, og begyndte at læse, hvad jeg som 11 årig havde skrevet, samt ikke mindst, da jeg blev en smule ældre. Det var alt lige fra vejret, skiløb, skøjteløb, samling af puslespil, hovedpine, afhentning af cykelpenge, skoleudflugt, mit første rigtige job i den lokale Brugs osv. samt mit første møde med Allan som 17 årig. Faktisk var der slet ikke noget hemmeligt, det hele var ganske harmløst. Det skulle da lige være de sider jeg åbenbart havde revet ud, det lader sig nemlig ikke skjule. De sider kunne jeg i rigtig godt have tænkt mig at læse.

Der var minder der stadig står i kniv skarp erindring. Det blev til nogle højtlæsninger for Allan. Eiii, nu skal du høre, kan du huske dengang vi ikke kunne finde hinanden? Det kunne han faktisk godt, når nu det blev nævnt. Der var meget vi stadig husker som i går, men også en del vi begge havde fortrængt, men ved hjælp af dagbogen, fik vi opfrisket vores hukommelse. Det var faktisk rigtigt morsomt at læse og genopleve gamle minder om en svunden tid.