Jeg synes vores nærmeste, samt os selv, har haft nok om ørerne den sidste tid. Noget vi ikke har haft indflydelse til at ændre på, bortset fra at prøve at ruste os mentalt og ellers bare følge med. Nu ser det heldigvis ud til at bøtten er vendt. De gode nyheder kommer nu i en lille lind strøm til os alle.
Weekenden bød ikke på helt så fantastisk vejr, som de havde lovet, men jeg kom da lidt i haven både lørdag og søndag, for at hive noget af alt det visne og meget grønne op, så jorden kan tørre lidt. Der er godt nok vådt derude. Der blev også tid til at hygge med mor nogle timer, samt rengøring, bagning og vandretur. Et par dejlige dage med ren afslapning, samt glæde på andres vegne, som bl.a. da Mark og vennen lørdag aften var med i tv-programmet ‘Ekstranummer’ på TV2 Charlie. Mark ville ikke synge, men gerne støtte Danny, som også blev aftenens vinder. Gik du glip af dette, bliver det genudsendt den 6. marts kl. 22:30. Du kan også finde deres sang og musik her.
Da jeg læste hos Ellen at de næsten ville køre lige forbi os i går, blev de inviteret til at kigge indenfor. Vi spiste et ganske almindeligt måltid mad. Som afslutning på måltidet havde jeg bagt Grevindens nøddetærte, også kaldet Tarte aux noisettes, efter en meget gammel opskrift. Som altid var det nogle ganske hyggelige timer.
I dag var det min første arbejdsdag i det nye job. Jeg har prøvet at få afskedsgaver, men aldrig velkomstgaver. Jeg blev modtaget, eller rettere sendt hjem, med en flot buket af chefen, og et velkommen til firmaet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er et sted jeg vil befinde mig rigtigt godt. Mit hoved er fyldt pænt op i dag med nye indtryk, så jeg tror jeg sover rigtigt godt i nat. Det passer mig særdeles glimrende.
Dejligt når strømmen vender, og det begynder, at blive de gode ting der ruller ind.
SvarSletAlle nyansatte i vores firma mæder også op til en velkomstbuket, det er god stil, synes jeg.
Helt sikkert :-)
SletJeg har aldrig hørt om det før, men det er en fin gestus. .
Dejligt med en god start :-) Og imponerende, hvis du kan sove i aften. Jeg ville garanteret have et hoved, der slet ikke ville kunne holde op med at summe over nye indtryk.
SvarSletEn rigtig god start. Tiden vil vise hvordan natten er gået. Jeg plejer at være god til at lukke og slukke, også mentalt, når jeg lukker kontordøren.
SletTak for gæstfrihed, god mad og en skøn nøddetærte - og tak for opskrift. Jeg kan fortælle dine læsere, at den helt sikkert er umagen værd at lave. Det var altså ikke 'bare almindelig mad' - det var rigtig godt, var det.
SvarSletSelvfølgelig byder man da nye medarbejdere velkommen med blomster :-)
Velbekomme :-)
SletGør man virkelig det? Så er det da godt jeg nåede at prøve det også :-)
Jeg er enig med Ellen i, at man byder nye medarbejdere velkommen med blomster; det gør både Miljøministeriet og Finansministeriet også. Dejligt, at du har fået en god start.
SvarSletHmm... det ved jeg ikke lige om jeg bryder mig om. Det er jo bl.a. mine penge ;-)
SletDet er dejligt at føle sig hjemme, og det ville jeg også have gjort helt uden blomster.
Ja, jeg har, som Pia, aldrig oplevet at nogen får blomster, når de starter nyt job! Men sikken en god ide. Den tærte lyder himmelsk - den er allerede arkiveret til senere brug ;-)
SvarSletDet er godt at høre at bøtten er vendt for jer :-)
Så er jeg da ikke helt alene :-)
SletKagen har det franske navn: 'Tarte aux noisettes'. Tror jeg tilføjer det i indlægget.
Det er vi også glade for :-)
Et stort tillykke med både dit nye job og at M fik sin bil igen, og altid hyggeligt at få et spontant besøg, især hvis det er Ellen og John. ;-D Flot buket du fik på din første arbejdsdag.
SvarSletTak, tak :-) Spontanitet er tit noget af det bedste. Buketten er nemlig rigtig flot.
SletDejligt med lidt medvind og blomster som velkomst.
SvarSletMedvind kan man altid bruge, og det kan man også blomster :-)
SletTillykke med dit nye job! Blomster på første arbejdsdag? Ikke for offentligt ansatte, så vidt jeg ved :-)! Og da jeg aldrig har været andet, må jeg vel vide det. Men det er bestemt en rigtig god idé. Det lyder til at have været en lækker middag med velsmagende kage og et skønt besøg. God onsdag!
SvarSletTak. Nej, jeg har som sagt heller aldrig hørt om det før, uanset om det er en privat eller offentlig arbejdsplads. Selv har jeg godt nok aldrig arbejdet andre steder end på det private arbejdsmarked. Men Allan og flere familie og venner har arbejdet mange steder indenfor det offentlige, og der har der aldrig så meget som vanket en lille bitte gave eller julefrokost eller noget andet der kunne ligne et personalegode.
SletGæsterne lød til at være tilfredse, og det var vi også :-) Tak i lige måde.
Tillykke med dit nye job - sikke en dejlig modtagelse du fik med blomster. Og din tærte lyder virkelig lækker.
SvarSletTak :-) Jeg blev også noget overrasket over den opmærksomhed.
SletHeld og lykke med dit nye arbejde. Lad os håbe, at den fine velkomst lægger niveauet for stemningen på arbejdspladsen. Hos os prøver vi også at huske det med buketten; jeg synes, det er en god måde at fortælle en nyansat på, at vedkommende er ventet og velkommen. Og jeg må indrømme, at jeg gerne giver skattepenge til, at vi har glade offentligt ansatte - måske de så også gør deres "kunder" glade.
SvarSletTak. Der er en rigtig dejlig stemning på arbejdspladsen, det mærkede jeg allerede ved første møde, og er kun blevet bekræftet yderlige de to arbejdsdage jeg har haft der.
SletJeg har selv familie, der arbejder i det offentlige, og ved at nogle 'brancher' er meget udsatte, men jeg tvivler på en buket blomster gør nogen større forskel i den retning, men påskønnelse er da altid dejligt.