lørdag den 9. december 2017

LDS, DIY, GDS, homemade eller bare hjemmelavet.

Kært barn har mange navne. IMG_6063 A- Jul
Som mange af læserne allerede ved, så holder vi meget af gør-det-selv projekter her i huset. Hvorfor betale sig fra det, når det er sjovt at lave det selv.
Nogle aftener i november, da jeg alligevel skulle finde vlieseline til de butterfly, jeg havde lovet at sy til Camillas ‘drenge’, kastede jeg mig over stofresterne, for at se om jeg kunne få udryddet nogle af dem.P1140781
Derefter fulgte endnu et par aftener ved symaskinen, og en hel søndag blev også revet ud af kalenderen til samme formål. Det kom der lidt forskelligt ud af.
Der lå en del velour, så jeg havde fundet et mønster på et par små sko, eller baby slippers. Skoene blev syet i dobbelt stof, så de er dejlige tykke og bløde.Rib har jeg også liggende i mange farver. Der skal sys flere af den slags af det sidste velour.
P1140783 P1140807

Hver gang jeg mødte et stykke stof, som jeg havde en lille ide om, hvad det kunne bruges til, blev det lagt i en bunke for sig. Der var rigeligt med stof, for og vlieseline til en kosmetikpung, eller hvad man måtte ønske at bruge sådan en boks til, men havde jeg nogen lynlås der matchede? Jo, heldigvis,for så kunne det projekt blive udført.    P1140814
En lille kurv, foret og stivet af med vlieseline. En hurtig opgave, så der blev lige lavet en til i en mindre udgave. Der er flere rester der sikkert kan bruges til det, hvis ikke jeg finder andet at bruge resterne til.
P1140809 P1140810

Der var stadig rigeligt med stof tilbage fra kosmetikpungen, men jeg havde kun en lynlås der matchede det stof, så toilettasken måtte blive derefter. Det blev en pæn stor toilettaske med indvendige lommer.
P1140817 P1140820

Jeg har også hæklet og strikket lidt, men det forbliver en hemmelighed, da det er julegaver. Man ved jo aldrig hvem der læser med her. P1140805
Allan har også været i gør det selv hjørnet. Selvom det mest er mit domæne, så er det hændt nogle gange, i det forløbne år, at jeg er kommet hjem fra arbejde, og duften af nybagte boller rammer mine næsebor, så snart jeg lukker yderdøren op.  Den seneste portion fra hans side, var surprise på mere end en måde, idet bollerne slet og ret hedder surprise. Det var han sluppet vældig godt fra. Opskriften fandt han i min mappe med opskrifter fra Amo og Gluten.

søndag den 3. december 2017

Juleglæder og juleharme

I går kørte vi en tur til Engestofte Gods, hvor de afholdt julemarked. På en måde gider jeg ikke disse julemarkeder, men en gang imellem er det rart at stikke af hjemmefra. Vi tog mor med, så hun kunne blive luftet lidt. Selvom vi var der, da de åbnede, var køen allerede alenlang. Heldigvis er der mange lader og stalde, så de besøgende blev spredt, og det gav noget luft til os alle. Der var også meget at se på og få inspiration af. Der røg et par lækre olivenolier, flere kilo danske æbler og en stor strømpenisse med hjem. P1140803
Der var virkelig mange fine hjemmelavede ting derude. Det er et godt sted at hente inspiration til mangt og meget, og der er ikke grænser for (i min hjerne) hvad jeg nu vil gå i gang med at kreere. Jeg ved dog udmærket godt, at det ikke bliver til noget. For godt nok er det fint, men jeg har intet at bruge det til, og jeg har ligesom nok at tage mig til i forvejen.
Sulten begyndte at melde sig. Ingen af os havde fået andet end vores morgenmad, bortset fra de smagsprøver vi blev fristet af. Allan fristes hele tiden, men det gør vi andre ikke. Jeg begyndte at kigge efter spisestederne, men kunne se, at vi kom til at stå i kø meget, meget længe. Desuden var det kun muligt at sidde ned et sted, og der var fuldt optaget. Stående spisning duer ikke for mor.  
Det var langt over middag, da vi opgav at få noget at spise på Engestofte. Mor foreslog at vi kunne prøve Sportshallens cafeteria. Da vi trådte ind ad døren hilste vi på en ung pige, der sad ved et bord med en masse julegaver, og en julemand der stod ved siden af. Vi fik vores mad. Udvalget var ikke så stort, og årsagen fandt vi først ud af da vi rejse os. De lukkede faktisk da vi trådte ind ad døren, men det blev der ikke sagt noget om. Det kalder jeg fin service. Mange andre steder ville de nok have sagt. Desværre, vi lukker nu. 
Da vi gik ud af cafeteriaet var de to unge mennesker der stadig. Jeg gik hen og spurgte, hvad man skulle gøre, for at få del i en af de mange pakker, de havde i kasserne, sådan bare for at få styret min nysgerrighed om, hvad der foregik. Julemanden sagde, først og fremmest skal du have været sød! Og så var snakken ligesom i gang. den unge studerende pige fortalte, at hun havde startet en julehjælp, og købt en masse julegaver af sine egne penge. Det havde hun gjort løbende hele året. De der ikke havde råd til at give deres børn en julegave, kunne ansøge om at få en. Allerede der var der mange, der ikke engang svarede på hendes spørgsmål, når hun spurgte om det var en dreng eller en pige, og hvor gamle børnene var. De har været helt i Kolding for at uddele gaver og flere andre steder. I dag skulle de til Sjælland. Alle de steder de har været, er resultatet det samme. Folk har skrevet sig på, men kommer ikke og henter pakkerne. Kun få har skrevet at de, af en eller anden årsag, var blevet forhindret. Resten er bare blevet væk. Tænk, at man kan være så skødesløs. Over hundrede stod på listen både i Kolding og i Sakskøbing. Billedet var det samme i alle de byer de havde været i. Ca. en fjerdedel er aldrig dukket op, eller har givet lyd fra sig. Det kan de personer der har ansøgt, f….  ikke være bekendt. De trænger åbenbart ikke så meget til hjælp, som de lader til. Jeg bliver ked af det på de unge menneskers vegne. Den unge pige sagde, at nu blev de mange overskydende pakker foræret væk til en organisation, hvor de kan gå til et godt formål. Det var den unge pige og hendes kærestes første arrangement, og det bliver helt sikkert også det sidste, lød det fra dem begge to. Jeg ønskede dem held og lykke på Sjælland i dag. P1140796
Nu skal man ikke lade solen gå ned over sin vrede, så jeg har i dag hygget og glædet mig med at julepynte. Hver lille ting jeg har hevet op af kassen og sat på juletræet, eller andre steder, har bragt minderne tilbage til min egen barndom, hvor vi sad og flettede stjerner og julehjerter. Tankerne gik også til min mormor, da jeg fik de små kræmmerhuse og hjerter af stof i hænderne. Det var fine adventsgaver. Ungernes fineste hjemmelavede julepynt, er placeret rundt i stuen. Rigtige mange minder gennem alle mine leveår passerede revy. Det bliver dog ikke nu I får et indblik i dem, da indlægget vil blive alt for langt, men det var dengang man blev utrolig glad for lidt. Tænk man kunne næsten ikke vente, vi kunne i hvert fald ikke, med at åbne lågen i julekalenderen, selvom den ikke indeholdt chokolade, men bare et lille billede af en juleting. Lågerne blev sirligt lukket, når julepynten blev pillet ned og gemt væk. Næste år var vi nøjagtig lige så spændt. Tiderne var meget anderledes dengang. (Jo vi fik alle tre tøser også pakkekalendere hver dag, alligevel var papkalenderen en stor glæde)

onsdag den 29. november 2017

Endelig skimtes der lys i tunnelen, og der er et nyt liv i sigte

Da jeg pludselig blev i tvivl om hvor mange n’er og l’er der skulle i tunnellen, besøgte jeg sproget. Hold-da-op, et speget ord. En ting er, hvor man lægger trykket. En anden ting er, at Tunnelen er længere en tunnellen. Man kan se fra den ene ende til den anden i tunneller. Er du forvirret, så prøv om du bliver klogere her. Jeg er nået frem til, at ordet i overskriften er stavet korrekt, for min tunnel har været meget, meget lang. Faktisk har det taget mere end et år at komme så langt, at jeg endelig kan se lys forude. P1140759
Absolut igen kunne forudse, hvad der ventede mig i mit nye job. Både chefen og jeg var ret fortrolige med den slags forretning. Da han samtidig, har været min chef, i 10 år, kendte vi også hinanden, så på det område vidste vi begge, hvad vi gik ind til. Alt ville blive som i gamle dage, hvor jeg havde mulighed for at komme og gå, som jeg havde lyst. Jeg havde dermed udsigt til at arbejde færre timer i perioder, hvilket tiltalte mig gevaldigt. Virkeligheden har bare været en anden. Drømmen om mindre arbejde og flekstid, som i gamle dage, udeblev. Mine arbejdsdage har været noget længere end, hvad der er normalt for kontoransatte.
I sidste uge, var jeg til MUS-samtale. Faktisk den allerførste i hele mit liv. Det var hyggeligt at sidde der med en kop kaffe og snakke. Der var ikke rigtigt noget nyt, hverken fra chefens eller min side. Vi tager tingene løbende, hvis der er noget, men hverken chefen eller jeg bruger mange ord på hinanden i det daglige. Han passer det, han er rigtig god til, og jeg sidder mutters alene og passer mit. Til denne MUS-samtale startede chefen ordene med: Jeg ved det har været et rigtigt hårdt år, men du skal vide at ...
Jo mere han talte, des mere rørt blev jeg. Jeg sad med blanke øjne. Jeg har jo bare passet mit arbejde. Jeg mener alt hvad jeg har sagt, siger han så, og vi har tit talt om dig derhjemme, og hvor godt det var, du sagde ja til at arbejde for mig igen. Det er jeg utroligt glad for. P1140719
Til punktet, om jeg kunne få opfyldt mine ambitioner i virksomheden, og om jeg havde udfordringer nok, kunne vi ikke lade være med at trække på smilebåndet begge to. Som jeg sagde til chefen, har jeg, i forhold til arbejdslivet, fået opfyldt alle mine ambitioner for mange år siden. Jeg har ikke mindre en to spændende og meget alsidige job, med mange udfordringer, så det behov er også dækket ind. Jeg kan godt lide, der er udfordringer, bare der er tid nok til at løse opgaverne i. Det er så det, det har knebet med, på begge arbejdspladser.   
De sidste måneder, har jeg, de fleste dage, kunne nøjes med 8 arbejdstimer, men det er stadig mere, end en kontoransat på fuldtid har om dagen. Jeg sagde dog til chefen, at nu tror jeg på, at jeg snart kan begynde at arbejde, som jeg gjorde i gamle dage. Møde klokken 8:00 og gå hjem lidt tidligere i ny og næ. Det glæder jeg mig rigtigt meget til, og i denne uge er det lykkedes mig, at gå hjem efter kun at have haft en arbejdsdag på syv timer.  P1140716
Da jeg også, det sidste år, har været overbebyrdet, på den anden arbejdsplads, hvor jeg bare har fået flere og flere arbejdsopgaver pålagt, har jeg for mange måneder siden meldt ud til chefen, at jeg har for meget at se til. Så vi tog en snak. Det mundende ud i, at jeg skulle følge nogle regnskaber og arbejdsopgaver til dørs. Det har jeg fået klaret, så de allerede nu er fjernet fra mine skuldre. Det er nogle arbejdsopgaver, der på ingen måde kulminerer eller overlapper det, jeg kommer til at sidde tilbage med. Hvor meget tid det frigiver mig, ved vi ikke. Det må stå sin prøve, for fra 1. januar 2018 holder jeg fri hver anden fredag. Jeg ved, at jeg under alle omstændigheder har forrygende travlt de første 3. måneder af året, så hvordan det kommer til at hænge sammen, har ingen af os nogen ide om, men det finder vi ud af, og jeg glæder mig til mit nye liv.

søndag den 19. november 2017

Visittaske og butterfly, lavet udelukkende af genbrugsting

Det var slet ikke det jeg skulle sy. Jeg skulle bare lige finde en stofrest, jeg kunne lave en prøvesyning af, inden jeg begyndte at klippe i det specielle stof, jeg købte under et miniophold i Lübeck i efterårsferien..P1140726
Enten var stoffet for godt og for stort til, at jeg nænnede at klippe det i stykker, eller også duede det slet ikke til formålet. Jeg nåede ikke helt til bunds i lageret, da jeg faldt over en skindrest, der stadig var i overskud fra en gammel taske, efter jeg fik syet kameraetui. Den rest er da ikke til noget, tænkte jeg, men nænnede alligevel ikke at kassere det. Der lå også nogle spænder, jeg har klippet af et par støvler, inden de blev kasseret. Skindstumperne blev vendt og drejet. Pludselig var ideen der, så jeg gik i gang med at sy af stumperne.
P1140723
Den største stump målte kun 20 cm hvor den var bredest, så det var stumper, og den stump blev klippet midt over, og en bund sat i. Ud over disse små skindrester, blev der genbrugt en lynlås, to spænder fra et par kasserede støvler, en taskering. Foret er et kasseret skørt. Så manglede jeg bare hanken. Jeg synes ikke, jeg kunne finde noget der passede og sagde det højt. Æv altså. Så rejste Allan sig fra sin kryds og tværs, uden at sige noget, men kom tilbage med en USB-nøgle med den fineste snor i. Kan du bruge den? Ja, må jeg få den? Ja, jeg har nok noget andet, jeg kan sætte i den her, siger han.  page
Sådan fik jeg, for et par uger siden, det meste af en regnfuld søndag til at gå. En af de søndage, hvor vi ikke rigtigt gider foretage os noget, udover at gå ture og lave andet ‘ingenting', fordi vi igen var kommet alt for sent i seng. Jeg havde været til julefrokost i chefens private hjem, hvor vi hyggede 11 personer, og Allan var, som altid min trofaste chauffør både ud og hjem. 

P1140758For endnu længere siden, sidst i oktober, sendte Camilla en MMS. Jeg nåede kun lige at se billedet, før jeg havde hende i telefonen.
Hej, mor! Jeg har lige sendt dig et billede.
Tror du, det er noget, du kan lave? Jeg skal til noget juleskue, om lang tid, så den skal være rigtig postkasserød.P1140617
Det mente jeg nok jeg kunne klare.
Selvfølgelig havde jeg ikke noget postkasserødt, men jeg kunne da sy en prøve, så hun kunne godkende størrelsen, når vi sås om et par dage. Umiddelbart mente jeg selv, den nok var blevet for lille, da den ikke var meget længere end en kuglepen, men da Camilla så den, sagde hun den var alt for stor. 
P1140632Det tog ikke mange minutter at lave en ny som straks blev godkendt. Så skulle jeg bare have fat i noget rødt stof. Husk nu det ikke haster. Jeg skal først bruge den en gang i december, så du skal ikke få stress af det. Så vigtigt er det altså ikke. Efterfølgende har Camilla skrevet, at juleskuet er aflyst, så hun fik ikke brug for butterflyen denne gang, men at den alligevel ville være rar at have.

Faktisk har vi fået en lille stofbutik her i byen. Helt uhørt. Hun opkøber fra diverse overskudslagre, og har kun åbent to hverdage om ugen. Hende har jeg besøgt, men hun havde ikke noget.
I torsdags, da jeg gik hjem fra arbejde, ville jeg lige runde stofbutikken i Nyk. F. for at få fat i det røde stof. Tænk, så lå den der bare ikke mere. Lukket og slukket! Eller bare flyttet! men hvorhen? Jeg travede gade op og ned for at finde den, men stødte ikke på nogen. Da jeg sad i bilen, slog det mig pludselig, hvor jeg havde set en ny stofbutik. Jeg har endda været derinde, for at se hvad de havde at byde på. Jeg må derind snart igen. 

torsdag den 16. november 2017

Tapetrester, hvordan kan de udnyttes!

Jeg har forgæves søgt på nettet, i håbet om at få nogle ideer til at få brugt mine tapetrester på. Ikke små stumper, men ruller hvor der måske kun er brugt en enkelt bane.
Det eneste jeg har fundet på nettet, er noget boligindretning med farvestrålende tapeter. Det var ikke lige i det, jeg havde tænkt mig.
P1140692Har vi skullet pakke noget ind, der fylder ret meget, har jeg et par gange fået brugt sådan en rulle.
Jeg har også foldet æsker, til at lægge forholdsvis små gaver i, men jeg mangler nye ideer til noget brugbart.
Når jeg ikke kan finde hjælp på nettet, må jeg prøve at klare sig selv
Jeg har før foldet poser af paprøret fra gavepapiret, så mon ikke også jeg kunne folde noget af det tykke skumtapet eller miljøvæv, jeg havde stående. Det gik fint nok, når det fik en klat lim. Der blev klippet fire huller og fundet noget passende bånd frem, som blev sat i som hank. 

Der var mere tapet tilbage på den rulle, så jeg gik i gang med at fabrikere et kort.
P1140652 P1140653
Det er så dejligt at få ryddet ud i diverse gemte ting og sager, og tilmed få noget brugbart ud af det. 

Det var ikke kun hobbykniven og limen, der kom i brug. Synål, sytråd og sågar bøtterne med knapper blev fundet frem og benyttet. kort
Da jeg var barn, elskede vi 3 tøser, når far fik nye tapetbøger. For det første var vi vældig glade for at få lov at kigge på alle de spændende tapeter, folk havde mulighed for at købe. Vi kunne bruge timer på den fornøjelse.
For det andet fik vi de gamle tapetbøger at lege med. Nøj, hvor blev der tegnet og klippet tøj til alle vores påklædningsdukker. Der var vist ikke en eneste påklædningsdukke, der ikke fik ny garderobe. Det tapet der ikke kunne bruges til påklædningsdukketøj, blev brugt som tegnepapir. Det var dengang man ikke bare fik en tegneblok og en skriveblok udleveret. Jeg husker, når vi var på besøg hos farmor og vi gerne ville tegne, så var det mel- og sukkerposer eller andet genbrugspapir, vi fik udleveret. Dengang købte man alting i løs vægt, og fik det med hjem i brune papirsposer. Selvom det var genbrugspapir, kunne man godt tegne og skrive på begge sider af papiret inden man fik udleveret et nyt stykke.  
Har du nogen gode ideer til, hvad man kan lave af tapetrester, så hører jeg gerne om det.  

fredag den 10. november 2017

Kom med mig på en gåtur eller to

Det er efterhånden længe siden, jeg har taget jer med på en gåtur her i smørhullet.
P1140654Et stykke væk herfra står der et citrontræ i haven. Jeg kan næsten ikke bære, at de ikke høster de kæmpe store citroner det giver. De ligger bare på jorden, så det er fristende at række over hegnet og snuppe den fine, der hænger høstklar på træet endnu. P1140655
Valgplakater hænger alle vegne, og her i kommunen har vi vores helt eget parti. ‘Guldborgsundlisten’. Prøv lige at se det fine logo de har! Det er ikke et nyt parti, men Allan havde ikke opdaget, at det var en svane, før jeg fortalte det. Det havde Mads, og han havde også lagt mærke til alle de plakater, der havde fået flueben. (Venstre, hvis nogen skulle være i tvivl)
P1140658Oftest går jeg næsten direkte ind i skoven herfra bopælen, men denne dag tog jeg et stykke af landevejen først, og forsøgte at gå langs stranden, men det var ikke nemt at færdes i alt det tang, Ingolf har skyllet i land, så jeg vendte om skød genvej ad en lille sti i noget sump og tilgroet krat, inden jeg nåede skoven.
P1140669




Efter en god times vandring og nydelse er jeg næsten hjemme. Jeg bemærkede at nogle af træerne havde fået røde klatter. Jeg ved det er nogle ildsjæle, der har lavet en aftale med skovfogeden på Aalholm om nogle vandrestier, for at få trykt nogle brochurer til turisterne, så de også kan finde rundt og kan få en fornemmelse af hvor lang en rute, de begiver sig ud på.

Et par dage senere tog jeg en helt anden tur. Jeg ville ned og se til det lille Paradis. Det var stadig lyst, da jeg gik hjemmefra. P1140705a
Manden der har lavet dette lille Paradis, er stadig i gang med at bygge. Nu har han også lavet en lille bro. Klikker du på linket, kan du se forandringen.
P1140704 P1140708

Sten for sten lægger han med de bare næver, uden nogen form for maskiner til hjælp. Hvis du tror det bare er en stenbunke, der ligger derovre bagved broen, så tager du fejl.P1140709
Når man har passeret broen, er der en bænk. Her kan man sidde og nyde udsigten ud over vandet, på en skyggefuld plads en frygtelig varm sommerdag. Resten af stranden ligger i bagende sol, men her er også borde og bænke.
P1140706
Inden jeg vendte snuden hjemad, var solen begyndt at gå ned. Det er det rene luksus, at rive sådan en time ud af kalenderen og forkæle sig selv nogle gange ugentligt med en dejlig lang gåtur.




søndag den 5. november 2017

Lav selv alternative pengegaver. Liggestol, skattekiste og …

Er man indbudt til fest, og fødselaren, konfirmanden, brudeparret, eller hvem og hvad der nu skal fejres, og ønskerne nærmest kun består af cool cash, så synes jeg personligt, det er lidt kedeligt blot at komme med en flad kuvert med indhold. 
Gennem årene har jeg brugt forskellige versioner, som at folde et par sedler, så de bliver til en seddel med mange nuller efter. Jeg har lavet sommerfugle af sedler og foldet tøj, samt givet penge på mange andre forskellige måder.
Nu har jeg igen været i tænkeboksen, for at skabe noget nyt.
P1140648a
Har vi noget, du kan lave mig en tynd liste af, spørger jeg Allan. Han fandt en 3 mm tynd liste på værkstedet, men den var alt for bred, så jeg fik ham til at skære et par stykker på ca. 5 mm.  Med en listesaks klippede jeg forskellige størrelser. 2 stk. x 15 cm. 2 stk. x 10 cm og 2 stk. x 15 cm. Det blev sat sammen til en lille liggestol.
P1140581

Jeg lavede også større, med målene  2 stk. x  20 cm,  2 stk. x 15 og 2 stk. x 7 cm. Sidstnævnte er tværliggerne, som passer perfekt til en pengeseddel. De små lister limes sammen og vupti, så har du pludselig en liggestol.
P1140580 P1140589
Da vi var på camping i det jyske i sommer, kunne jeg ikke lade være at samle de specielle muslingeskaller og sneglehuse, hver gang vi gik tur ved stranden. Det er godt at kende sig selv, så med vilje medbragte jeg ikke noget at samle i. Når jeg ikke kunne have flere i mine hænder, var jeg nødt til at stoppe indsamlingen, for selvom ideerne myldrede frem, havde jeg ingen planer med dem. Lidt af dem er nu blevet brugt.  
Jeg legede lidt med at rulle pengesedler til lys. Et lille stykke ståltråd blev klippet af. En væge blev tegnet og klippet, og sat fast med tape på pengesedlen, inden den blev rullet.
P1140599 P1140600
Ideen med lysene er god nok, men det skal i så fald sættes sammen på en anden måde og det passede ikke rigtigt til liggestolen, synes jeg. Så den ide blev fejet af bordet igen i denne omgang.
P1140610Jeg syntes, gaven skulle bestå af andet end liggestole. Men hvad har jeg i gemmerne til at lege med!
Det var nu, jeg havde tid og lyst til at sysle med netop dette lille projekt. Jeg tænkte jeg kunne lave en lille skattekiste. Skuffer og skabe blev endevendt. Jeg fandt en sort vinæske, som jeg skar i stykker.
Da sådan en vinæske består af bølgepap, er låget let at få buet, som en kiste skal være, men lidt sværere er det at få siderne klippet til og det hele limet sammen.  
P1140615aKisten blev pyntet med små klistermærker. En sølvtus blev indkøbt, og der blev skrevet ‘skattekiste’ på låget. Kisten blev fyldt med både sølv- og guldmønter og et par sedler.
Modtageren var søster, som rundede de 60 i sidste uge, og holdt fest i weekenden, så med 4 timers søvi i nat, varer det ikke længe inden vi siger godnat.

.

mandag den 30. oktober 2017

Børne- og forældreomsorg

Den forgangne uge, har været fyldt med en masse omsorg. Det meste af tiden i relation mellem børn og forældre.  P1140635a
Mads har hjulpet Allan med bl.a. at efterse bremser på den gamle Polo, som skal til syn lige om lidt.
Fredag, efter job, kørte jeg op til mor. Hun vidste godt, at jeg knapt havde 1½ time til hende i denne omgang. Alligevel spørger hun, hvor travlt jeg har, for hun ejede hverken brød, morgenmad eller frugt, så hun kunne overleve weekenden. Afsted til byen, sammen med mor, handle, hjem til hende, læsse af, pakke ud, åbne ting og sager, pille mandariner osv. så hun havde mulighed for at klare sig selv. Mor blev overladt til et indkøbsrod, som hun selv kunne gå og pusle med, for jeg skulle nå min brillemand, som dragede omsorg for mig og mine øjne i 1½ time. Jeg blev målt og testet af apparater, som min øjenlæge ikke ejer. P1140638
Det er længe siden Mads spurgte mig om jeg ville tapetsere et mindre område i hans køkken. Det lovede jeg. Han skulle nok sige til, når der var pudset og klargjort omkring den nye terrassedør, så jeg kunne komme til. Mads har bare glemt at sige til mig, at han for længst var blevet klar, og jeg har glemt at spørge til det. Derefter var min kalender optaget, men i lørdags blev det så til noget. Både Mads og jeg nyder at høre Mads og Monopolet. Radioen var, som altid, også tændt, men vi fik ikke hørt et eneste dilemma, for vi havde travlt med at følge op på vores eget livs gøren og laden og hele verdenssituationen. Det er længe siden, han og jeg har været på tomandshånd. Ih, hvor vi altså snakkede hele lørdag formiddag og lidt til. Da tiden kom og han skulle gøre sig klar til at tage til 60 års fødselsdag, gik jeg hjem og drog omsorg for mine egne ting og sager.
SMSCamilla spurgte i sidste uge, om jeg var hjemme søndag, og om jeg, i så fald ville hjælpe hende med at dobbelthandle hundene. Hun skulle nok selv tage billederne. Det blev aftalt til søndag.
Onsdag fik jeg en sms fra Camilla, om vi kunne tænke os at se musicalen Cats. Jeg kender den ikke, men det vil vi da gerne, skrev jeg tilbage. Hun fik billetter, men det ødelage lidt vores første søndagsaftale. Faktisk fik hun fire billetter, så hun spurgte, om Mads også kunne tænke sig at tage med, men det turde han ikke love, han havde energi til, ovenpå lørdagens fest, selvom det kunne være rigtigt hyggeligt.
Camilla ville gerne holde fast i aftalen med mig, om hjælp til dobbelthandlingen, men hun synes også det kunne være rigtigt hyggeligt, hvis vi kunne spise en frokost sammen, inden vi skulle se musicalen. Hun kunne dog ikke se, hvordan hun skulle kunne nå det hele. P1140646a
Aftalen blev, at Camilla ville komme til Lolland søndag morgen, så vi kunne få den del af det overstået, og så kunne vi spise aftensmad sammen i stedet. Inden hun kørte hjemmefra, spurgte hun hvordan stormen Ingolf, og vejret i det hele taget, så ud på vore kanter.
Jeg gik til stranden, som aftalt. Efter Camillas eget udsagn, fik hun nogle rigtige gode billeder. Dog var hun utilfreds med, at Ingolf havde sendt Paganis ene øre ud på en flyvetur.  
Camilla kørte hjem, og et par timer senere satte vi og Mads, kursen mod København, med et lille stop i Albertslund, hvor vi samlede Camilla op. Ved Royal Arena havde vi fået VIP parkering. Knapt var vi kommet ind i bygningen, før vi blev kropsvisiteret og vi, der havde tasker skulle åbne, så alt indholdet kunne ses. Derefter viste Camilla os vej til vores suite, hvor vi købte os en tår kaffe, mens vi snakkede løst og fast inden forestillingen begyndte. Af en steward blev vi fulgt ned til vores pladser. Salens bedste, eller i hvert fald dyreste pladser. Musikken var generelt ikke vores smag, men der var et par numre der gav gåsehud overalt på kroppen. Vi var imponeret over de mange kostumer, de optrædendes smidighed og kondition. Efter forestillingen kørte til Felix Steakhouse, hvor Camilla vidste, at man var sikker på at få rigtig god og lækker mad. Her hyggede vi videre, inden det var tid at sætte os ud i bilen, hvor vi snakkede, grinede og hyggede videre, inden vi satte Camilla af, og kørte tilbage til Lolland. Det var en rigtig dejlig weekend, hvor omsorgen gik begge veje, og vi skal allerede være sammen igen i den kommende weekend. P1140636a
Da vi kom hjem om aftenen var vandstanden steget så meget, at der kun var en kørebane på hovedvejen, som findes helt oppe ved det røde hus. Allerede ved middagstid, så det truende ud.   
Ud over denne dejlige omsorgsweekend, har jeg også draget omsorg for andre ved at aflevere disse fire trøjer til Røde Kors. Det er immervæk blevet noget sjovere at strikke små trøjer, efter jeg har fået et større garnudvalg forærende. Havde jeg ikke fået det garn, havde trøjen på første billede ikke fået ærmer. Røde Kors - strik af restegarn
Om end det stadig kun er garnrester, og mange striber, så er udvalget, og dermed også mulighederne for variation, blevet noget større, end det har været længe. Jeg kan næsten ikke vente til jeg er færdig med den ene trøje, før jeg går i gang med den næste.  

tirsdag den 24. oktober 2017

Eksotiske frie fugle på en tysk mark og hyggelige Gothmund

Vi kørte ad en meget smal og pænt trafikeret hovedvej. Træerne stod tæt på begge sider, som de gør i en allé, og træerne hældte ind mod kørebanen. Skilte viste at høje køretøjer, skulle være særlig opmærksom på ikke at ramme træerne.
Mellem disse træer så jeg noget ude på marken, og sagde hvad søren var det, der stod der! Vi havde ikke mulighed for at parkere. Lidt senere så jeg det igen, og denne gang var der mere end en. Jeg kan simpelthen ikke nå at se, hvad det er. Det ligner nogle kæmpe store fugle, og det ser ud som om de går frit og slet ikke er indhegnet. Allan skulle passe sin kørsel, så der var ingen hjælp at hente hos ham, men hans forslag var traner. Det tvivler jeg på. De ser større ud. Hmm, det lyder mærkeligt.  P1140535A
Stop så snart du har mulighed for det, siger jeg. Om vi så skal gå hele vejen tilbage, for at se hvad det er, så vil jeg altså finde ud af, hvad det er. Deri var Allan ganske enig. De blev ved med at dukke op mellem træerne ude på marken og Allan fandt et hul mellem træerne, hvor vi kunne holde et øjeblik. Vi kunne stadig ikke finde ud af, hvad det var. Det lignede strudse, men de så ikke ud, som de strudse vi kender. Vi syntes det var underligt, at de store fugle bare gik frit omkring uden indhegning. Hjemme igen blev der googlet. Det viste sig, at det er nanduer, der har invaderet det Nordtyske, allerede for flere år siden. Som turist er sådan noget sjovt at opleve, men det er ikke spor sjovt at være tysk landmand. Nanduerne kan vi også forvente at se på de danske marker, skrives der. Vi har ellers rigeligt at slås med af gæs og ænder. Du kan læse om de tyske nanduerne her og her.
P1140552
Efter en tur til Grenzhus Schalgsdorf, kørte vi til Gothmund, som er en lille hyggelig fiskerby, man åbenbart kun kan komme gående til.
Oppe fra landsbyvejen kunne vi se ned over et område, hvor en masse stråtækte hustage stak op. Vi kørte ned mod vandet, hvor vejen endte blindt, med en bom og et skilt privat, så vi vendte om og fandt et sted at parkere, for at lede efter en lille sti. P1140550
Stien førte os forbi denne specielle havelåge, lavet som farveblyanter, og vi fulgte den afmærkede sti gennem det lille paradis.
P1140553
Husene ligger i niveauforskelle. Nogen vil kalde det terrasser, som man ser det i bjergområderne sydpå. Som turist har man kun adgang til den brede sti, der fører gennem området. Der var rigtigt meget at kigge på. Små og store kunstværker af forskellige slags.
P1140555














Vejret viste sig fra sin allerbedste side i uge 42. Sol og sommer med temperaturer på 21° midt i oktober. 
P1140556














Ikke to huse var ens. Alle havde hver deres særpræg og form for udsmykning i haven eller omkring huset. 
P1140559










Hækkene var ikke højere end man sagtens kunne kigge helt ned til vandet fra stien. P1140554














Hvert eneste hus og grund var unik. Den del af Gothmund er virkelig en lille perle. 

Beretningen om miniferien er slut for denne gang. Hverdagen er atter i gang.