Vi er altid tidligt oppe her i huset. Mads kom uanmeldt til morgen-kaffen, så ham nåede vi at få en morgen-hygge-snak med, inden vi som aftalt ville møde op ved Krambussen, for at få målt vores almene sundhedstilstand. For ikke at stå i kø, ville vi være der når de åbnede kl. 9. Det var faktisk en større messe, der var stablet på benene. (Så meget havde vi ikke læst, vi skulle blot have målt kondital osv.) Da vi ikke umiddelbart kunne finde Krambussen, gik vi og så på standene og fandt til sidst også Krambussen, hvor vi blev testet. Vi havde selvfølgelig begge håbet på gode resultater, men også frygtet, at det måske ikke var helt så godt, som vi kunne ønske os. (Vi får desværre ikke den motion som vi gerne ville) Når det så er sagt, så lå alle mine tal til middel. Det er da okay. Allans tal lå både i middel og lige i underkanten deraf. Så helt sløjt, står det heldigvis ikke til. Og Allan er stadig en smule mærket efter sin knæoperation.
Vi kørte hjem, spiste en hurtig og tidlig frokost. Kørte derefter til min mor hus, (som er til salg) hvor der er en kæmpe have, og ukrudtet står mega højt. Jeg lugede, klippede, pillede og rev sammen i enorme bunker. Allan fik slået lidt med le, og brændte alt det tørre af på et bål, fyldte resten på vores trailer. Mor og Mark kom forbi med en tår sen eftermiddagskaffe.
Vi aftalte at spise et par grillede pølser hos os til aftens, alle 4. Marks kæreste, var på job. Jeg fik hurtigt snittet en gang salat, mens Allan tændte op i grillen, og vi sad selvfølgelig ude og spiste i det dejlige vejr. De af os der ville have dessert, kunne gå ned til jordbærrækkerne og spise videre.
Mor og Mark kørte hjem kl. 20.00
Det blev en dag, hvor vi nåede masse forskellige ting.
Hej Pia, jeg fandt tilfældigt din blog, da jeg søgte, om der var andre end mig, der er bidt af slægtsforskning. Og resultatet blev, at jeg nu har siddet og læst mange af dine indlæg og jeg synes, at de er så hyggelige, at jeg fik lyst til at følge dig.
SvarSletJeg er dansk, men bosiddende i Holland på 8 år.
Med venlig hilsen
Annette
Hej Anette
SvarSletIh... så er du min første officielle læser. Det er da dejligt. Det er meget nyt for mig, det her, så jeg har ikke helt styr på det hele endnu. Vi har været på ferie i Holland en enkelt gang, og der var bare så rent og fint. (bortset fra Amsterdam) Vi var meget imponeret over at husene blev vasket udvendigt. Jeg må lige ind og læse lidt om dig.
Hilsen Pia