tirsdag den 26. april 2016

Hvad indbyder regnvejr og dis i højderne til, i en lejet bil?

Torsdag den 14. april. Vi vågner atter op til regnvejr.
P1100988At bo på 3. sal giver god motion flere gange dagligt, når man som jeg konsekvent nægter at benytte elevator, hvis der er trapper, men i mit stille sind har jeg tænkt, om jeg havde gjort det samme, hvis vi havde boet på 11. etage. Vi har før boet på 11. etage, og jeg har endnu aldrig taget elevatoren, men jeg bliver jo ikke yngre. Når vi er på ferie, er det altid mig, der tager morgentjansen med at løbe til bageren, hvis en sådan findes inden for en km eller halvanden, mens Allan brygger kaffen. P1100716
Efter morgenkaffen gik vi ind for at hente bilen, og satte kursen mod Santana, fordi denne rute gav flere muligheder for at få opfyldt nogle af vores ønsker, hvis vejret ville være med os, og det, på himlen at dømme, trods alt så ud, som der var en smule sigtbarhed i modsætning til vestpå. Vejret var dog ikke særlig samarbejdsvilligt fra morgenstunden. Dette er udsigten fra bilruden. Hvad der gemmer sig dernede, ved vi ikke. 
P1100720
Det var et rigtigt bygevejr, så vi nød, når der var små huller i tågen så vi bare kunne se lidt af landskabet. Her regner det stadig, men solen kæmper for at få overtaget.P1100727
Vi nåede til Santana, hvor vi har været før i regnvejr, men i modsætning til sidst, hvor Allan ikke var særlig mobil, var der ophold i bygerne i samme øjeblik vi parkerede. Så vi fik set meget mere end sidst. Denne gang besøgte vi turistmagneten, men der var, sikkert på grund af vejret, ikke ret mange mennesker. Vi kiggede ind i alle de små stråtækte huse, og så alt fra nips til blomster og håndarbejde, og jeg købte nogle vinterhårdføre blomsterløg med hjem. Nu må vi se om de vil gro her.
Man siger jo at heldet følger en vis slags mennesker. Den slags mennesker følte vi at vi var den dag, for det vi havde set det vi skulle, begyndte det igen at regne, så vi fandt bilen og kørte videre ud i det blå grå. P1100732
Jeg, som sidder med kortet, vidste godt at vi kørte mod Caldeirao Verde, men at vejen endte blindt efter en lang bjergtur, var vi ikke forberedt på. Jeg havde ikke lyst til at sidde i bilen, mens Allan skulle vende på den smalle vej med med udkig til frit fald langt, langt nede. Jeg hopper ud og meddeler, at jeg går tilbage til ‘platformen’, hvor han kan samle migP1100735 op.
Jamen det er jo her, siger jeg. Hvad for noget, spørger Allan. Ja, den starter, den smukke, men alt for krævende, levadavandring. Den der ikke er egnet til dit bentøj.
Da det som ved et mirakel, igen er blevet tørvejr, spørger jeg,  om vi ikke skal prøve at se hvordan der ser ud, bare et lille stykke ad vejen. Jo, det kunne vi da godt. Det startede med en bred vandresti, men der er nok at falde over, hvis man ikke ser sig for.P1100746












Stien blev indskrænket og der blev vådt og fedtet at færdes, da vandet plaskende ned fra klipperne, men vi skulle da lige se hvad der var omkring det næste hjørne.P1100739P1100742 






Sådan tog det ene sving det næste, flere gange, så delte vejen sig. Allan ville den ene vej, og jeg den anden. Han blev dog enig med mig i, at jeg havde ret. Det andet så lidt for faretruende ud. P1100743 












Vi forcerede de første trapper og gik videre. Vi kunne høre, at vi ikke var helt alene i verden. For et sted derude, kunne vi høre nogen snakke og senere kom de gående imod os. Alligevel var det vist på tide for os at vende snuden den anden vej. Det begyndte også at se noget mere strabadserende ud, men grønt og frodigt var der.   P1100744
Nu fik vi slået to fluer med et smæk. Vi fik set og gået i Laurissilva urskoven, som er med på Unescos liste, og som vi på grund af jordskred måtte droppe sidste år. .
P1100745



Skovsøen med det krystalklare og meget kolde vand med det tilhørende vandfald, som ligger for enden af ruten, nåede vi ikke frem til, men vi nød udsigten over Sao Jorge, og glædede os over, at vi trods alt fik set en del af denne smukke levadarute.
P1100751
Caldeirao Verde betyder det grønne bad eller den grønne potte på portugisisk, og det navn lever det fuldt op til.
Det begyndte atter at regne, da vi nåede frem til bilen. P1100757
Nu begyndte nedstigningen. Vi har virkelig været heldige med, at vi nåede frem et par steder, hvor vi kunne gøre ophold, for selvom vi gerne vil opleve, så er det ikke optimalt for nogen af os, at sidde inde i bilen en hel dag selvom det giver tørvejr og det er pokkers til mas med at få skiftet til regntøj og sidde i det i bilen er heller ikke morsomt. 

søndag den 24. april 2016

Regnvejr på Maderia

Onsdag den 13. april. Det regner. Det regner rigtigt meget. Jeg tjekker vejrudsigten på yr.no, som siger regn, regn og atter regn resten af ferien. De kommende dage vil det regne endnu mere end i dag, og det vil også komme til at blæse endnu mere, og vi skal have respekt for regnen på Madeira. Vi gider ikke sidde i lejligheden, så hvad gør vi? P1100637
Hjemmefra havde vi store planen om at gå i et par nye levadavandringer. Om muligt gerne på egen hånd, men især det sidste, var nok ikke særligt klogt i det vejr, selvom Ribero Frio på 11 km, iflg. guiden, er blevet en rute som mange turister går, helt uden guide, så rejseselskaberne har taget turen af programmet og bybussen går både til og fra. Rejseselskabets tilbud var samme tur som sidste år, blot i en endnu kortere udgave. De havde dog mulighed for at arrangere en tur med engelsktalende guide til Caldeirao Verde, men det var en meget krævende tur på 13 km med op til flere stejle skråninger og mange trapper. Det ville ikke være godt for Allans knæ. 
Vi trak i regntøjet og gik 1½ km ind til Avis for at leje en bil, så vi kan komme rundt om øen endnu engang, og blandt andet se det vejret forhindrede os i sidste år. Da det var klaret, gik vi ad små stikveje tilbage til lejligheden, for at spise lidt frokost. Sådan en enkelt ostemad er hurtigt klaret, så vi trak atter i det våde regntøj, for at gå på Strandpromenaden fra Funchal til Camara De Lobos, en tur på 6 km, som også stod på ønskelisten sidste år. Blev det for surt, kunne vi jo altid vende om, eller gå op og vente på en af de gule busser.
P1100644












Faktisk gik vi der og hyggede os i regnvejret. Pludselig nåede vi til en tunnel, og da der ikke var andre veje, måtte vi jo ind gennem den åbne låge. Vi bemærkede begge hængelåsen og advarselsskiltet. I min fantasi udspillede der sig en helt actionfilm om at blive fanget derinde. Hold op hvor det larmede og buldrede. I første omgang kunne vi ikke lokalisere hvad pokker der skete. Det gav næring til min livlige fantasi, som jeg stille gik og legede med. En livlig fantasi, kan give en grå dag masser af kulør. Da vi kom til et hul i tunellen, fandt vi ud af, at det var de store bølger, der piskede hen over, eller op ad klippevæggen. Her kunne vi se hvor galt det kunne gå, da vandet i små stænk, sprøjtede flere meter op til dette klippehul. Helt tørvejr i tunellen var det ikke, men det dryppede, eller tapløb, kun på udsatte steder.
P1100646 P1100650A

Vi kom til den anden ende af tunellen, hvor lågen heldigvis også stod åben. Efter en tid holdt den silende regn op. Det er en anbefalelsesværdig spadseretur, selv i blæst regn- og gråvejr. 
P1100655Strandpromenaden består, en lang del af ruten, af en ‘lamelgangbro’ af træ lagt ud over en masse store sten, som ellers ikke ville have været særlige gangvenlige. Området er med jævne mellemrum opdelt af låger, der kan lukkes og låses, når vejret er derefter. Når man har gået turen i det vejr, vi har, forstår man det godt.
P4130113




Vi kom til det sorteste fine sand, og overvejede at gå ud til klippen og tage trapperne op for at få et vue ud over havet, men blev enige om, at der ikke kunne være noget at se. Vi måtte hellere spare vores skridt og evt. gøre det på tilbagevejen.
Vi fortsatte vores ‘ørkenvandring’ med stribevis af hoteller på højre side, indtil vi nåede et mere grønt område, hvor vandfaldet piskede ned ad klippevæggen og solen tittede frem gennem de små regnstænk.
Skyerne hang stadig tungt i horisonten, da vi nåede cementfabrikken og tankerne gik til Eric.
P1100658 P1100661

Den sidste del af turen, inden vi nåede Camara De Lobos, var i et noget anderledes terræn og med en hel anden udsigt end den første del, men den får I, når vi har fået en tår kaffe og hvilt benene, for nu er målet, den lille fiskerby, til at øjne i horisonten langt nede.
P1100664 P1100684
Hvor heldig kan man være! Solen var brudt frem, og der var lige to ledige pladser til os i solen og endda i læ for vinden, så der blev vist bare arme. Efter 16 km til fods i går og foreløbig 10 km i dag, spørger jeg Allan, hvordan hans ben har det. Kan du gå tilbage, eller skal vi tage en bus? Hans ben havde det fint - endnu, og i morgen skulle vi jo hente bilen, så vi tog den samme tur tilbage. Nu vidste vi også hvad det indebar.P1100685
Først en hulens masse trapper. Her er en lille bid af dem. P1100671
Da vi havde forceret denne etape, ville vi se, om vi stadig kunne se den sjove fugl, der gik rundt langt, lang nede. Det gjorde den, men med det blotte øje, kunne vi ikke artsbestemme fuglen. Silkehejren, som det viste sig at være, var hele tiden i bevægelse, så det svært at få zoomet ind og få et billede af den, så vi på den store skærm kunne se hvad det egentlig var for en.  P1100687A













Der var et meget smukt område omkring den lille fiskerby, hvis man bevægede sig væk fra selve byen, hvor turisterne flokkedes om de tre restauranter, der lå side om side på havneområdet.  P1100688
Smukkere findes det da ikke, uanset om man kigger den ene eller den anden vej.
P1100691Okay, der findes også knapt så smukke udsigter, med ting man undrer sig over, som for eksempel. hvad der er bag disse to døre i den kæmpe klippe med huse på toppen. Det så ud til blot at være fyldt op med haveaffald. Meget underligt, for dernede fra er det ikke muligt at køre noget væk, men måske sejle?
P1100689


Hvorfor vælger man at mure skårede flasker og glas ned i en mur, der i forvejen er 2,5 meter høj og afspærret med hegn?
P1100694Mange steder på denne rute, var bjergvæggene boltet sammen og fuget som man fuger huse.  
P1100706




Det trak igen sammen til regn. Da vi nåede tunellen var lågen stadig åben, men nu var der masser af vand i derinde.
Sådan fik en regnvejrsdag ben at gå.

fredag den 22. april 2016

Kan man få sin ferie byttet?

Hvorfor er der ingen garanti eller bytteret på en ferie? Det er der på alt andet, man køber. 
Vi hører ofte folk brokke sig over småting, og her kommer så mit. (Ironi forekommer)
P1100603Vi skulle rives ud ad sengen næsten før vi havde lagt os, og ankom til lufthavnen lidt i halv seks om morgenen. Fik plads i flyet ved nødudgangen. Det betød, at vi måtte sige farvel til tasker, og alt hvad vi ejede, som blev opmagasineret helt uden for syns- og rækkevidde. Jeg har det bedst med at have min taske og dens indhold under stolesædet foran, så jeg kan få fat i mit tidsfordriv, når det passer mig.
Der reklameres alle vegne med, at Madeira har et behageligt klima året rundt. Nu er det anden gang vi er her. Sidst regnede det så Madeira var ved at drukne. Denne gang blæste det en halv pelikan. Hvad hjælper det at solen skinner i ny og næ, når vi alligevel skal være pakket ind i tøj. P1100540
Vi boede i den forkerte ende af Funchal. Endnu længere ude i Lidoen end sidst. der hvor der ikke sker synderligt meget. Lejligheden lå på 3. sal i nordvest. Et rigtigt forblæst hjørne, hvor det var helt umuligt at opholde sig på terrassen uden det varme skiovertøj, som vi slet ikke havde med. Møblementet var sparsomt og ret småt. Sengene måtte jeg flytte på, så vi kunne komme til garderobeskabene. Håndvasken på badeværelset var så lille, at kun en barnehånd kan få vasket hænder under hanen. Hverken knagerække, skohylde eller noget andet skab at stille noget på fandtes, men der hang et stort tv på væggen, der højlydt gik i gang på portugisisk, når der kom strøm til lejligheden. Kopperne var store og tykke som Runde Tårn. Der var mikroovn og kogeplader, men ingen kaffemaskine. Den skulle vi leje. Hotellets swimmingpool var under reparation og kunne ikke benyttes. P1100633P1100551
Allerede første nat lykkedes det mig at blive ædt af myg. Vejret har været tåget. Så tåget at vi intet kunne se. Der har hængt sorte tunge og tætte skyer over bjergtoppene. Det har blæst og regnet. Solen har vi ikke set meget til. Temperaturen har ligget under 20°. Blomsterne var blæst ned fra træerne og lå visne og efterårsagtige på fortove og græsplæner som store tæpper. P1100542
Ovennævnte er en del af vores ferieoplevelser, men det er ikke sådan vi oplever den, og hvis man kunne bytte ferier, kunne vi slet ikke tænke os det. Sådanne bagateller gider vi nemlig slet ikke tage os af. Min tanke var bare, at fortælle hvordan ferien ville tage sig ud, hvis den blev set med de negative briller.
Vi opfatter ferien som endnu en god en af slagsen og har overhovedet ingenting at beklage os over. Vi kom endda hjem til tiden i år. Det gjorde de der skulle rejse dagen før os ikke. Der var lufthavnen atter lukket på grund af vejret, så der var i den grad trængsel og panik, da vi skulle hjem. Vi gik i kø i 2½ time i lufthavnen inden vi kom igennem sikkerhedskontrollen. Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke har køkultur og bruger alle kneb for at komme foran. Ind imellem gav det noget panik når folk kom løbende og springende på tværs og sprang alle afskærmningerne.  
P1100561 P1100564

På Madeira har de både i januar, februar og marts haft op til 24° men er nu røget ind i en kold tid. I mange, mange år, har vi aldrig haft badetøj med på ferie, og holder slet ikke øje med, om der overhovedet er pool på hotellet, men poolen blev færdig så den kunne benyttes efter et par dage.
P1100571 P1100559
Da vi ankom til det ganske udmærkede hotel Duas Torres mandag den 11. april om eftermiddagen og havde fået vores kufferter, gik vi lidt rundt i området og nød lidt friskpresset appelsinsaft og et lille mellemmåltid under en parasol i et okay vej, inden vi gik videre til informationsmødet på Solar Da Ajuda, nærmere Funchal, faktisk der hvor vi boede sidst. Her spiste vi vores aftensmad, en 3-retters menu. Godt fyldt af både det ene og det andet, gik vi hjemad og fik købt den nødvendige proviant, vand og morgenmad.
Næste morgen gik vi ind til Funchal, hvor vi til vores store overraskelse opdagede at der var blomsterfestival. Den sluttede først sidst på ugen. P1100576P1100548
Vi kunne godt se på de fleste af blomsterne, at de havde set bedre dage, men vi nød alligevel synet af blomsterne alle vegne. I loftet, på gaden i krukker, vinduer og hoteller. Ja alle vegne var der pyntet op med blomster. Vi erfarede senere, at der i løbet af ugen blev kreeret metervis af nye dekorationer på gaden. Blomsterfestivalen kræver et helt separat indlæg, men billederne her viser lidt af de mange herligheder. Sikken et arbejde det er at få lavet alle disse figurer udelukkende af blomster. Jeg tør slet ikke gætte på, hvor mange millioner blomsterhoveder der bruges på alle disse flotte kunstværker. P1100981
Vi fik et gensyn med markedshallen og det pulserende liv der. Vi så fisk i massevis. Espadaer på 1½ meter som nogen kalder den den grimmeste fisk, men som smager skønt, hvis I spørger mig. Dens udseende kan ikke skræmme mig, hverken før eller efter et måltid. Allan skal ikke nyde noget. Jeg har spist en del fisk i løbet af ugen. Den mest populære model er espada med banan, som jeg fik den første aften og som jeg også smagte sidste år. Senere bestilte jeg espada med rejer. Vi slentrede gennem den gamle bydel og så igen alle de kunstneriske døre, som du kan se mange flere af her. Aldrig før har vi besøgt så mange cafeer og små restauranter, eller hvad man nu skal kalde de små steder der sælger både vådt og tørt.   
P1100585 P1100592

Byen vrimlede med vandrende underholdning. Pludselig kom disse‘spillemænd’ sangere og dansere gående imod os. Man kan da kun blive i godt humør af at høre dem synge og danse, selvom vi ikke forstod et kuk af det de sang.
Andre i forskelligt outfit stod bare og pocherede for turister og fotografer, mens man igen så andre brodere og sy det tøj de viste frem. (se evt. billedet øverst oppe)P1100556
Da vi af princip aldrig benytter os af hverken bus eller taxi så længe vi kan gå, begyndte vi hjemturen med planer om at spise et sted inden vi nåede helt hjem. 
Nu er dette indlæg vist blevet rigeligt langt, selvom vi faktisk har oplevet og set mere end jeg har fortalt om her. Ha.ha… jeg som havde planer om at samle de første 3 dage til et indlæg.

mandag den 18. april 2016

En uges ferie på Madeira

Det er lige hvad vi har brug for. Det er søndag den 10. april. Kufferterne er næsten pakket. Jeg mangler kun det sidste tøj, der hænger ude på tørresnoren og tørrer i solen. Kl. 3 i nat ringer vækkeuret, så vi kan nå flyet rettidigt. P1060178
Sidste år var vi også på Madeira, hvor vi oplevede en masse, men hvor uvejret og andet spærrede ben for et par oplevelser, vi gerne ville have haft med. Vejrudsigten denne gang siger 15-17° og op til godt 22 mm vand den dag, eller heldigvis nat, hvor det skal regne allermest. Vi skal åbenbart kun til Madeira, når det er regnvejr. Nå, pyt, vi har pakket regntøjet og har andet end shorts i kufferten, så kan det ikke gå helt galt.
Denne gang rejser vi næsten en hel måned senere, så vi forventer at opleve et meget større blomsterflor denne gang. Selvom det først kulminerer i maj måned, så ved vi, at der skete rigtigt meget sidste år, på den uge vi var der. Det var jo ikke sådan at vi ikke så blomster. Der var masser af blomster alle vegne, men meget stod også på spring. 

Når I læser dette, er vi igen på dansk jord og det er hverdag igen. Der vil selvfølgelig komme indlæg om turen, men jeg vil nok koge oplevelser noget mere sammen end jeg plejer, da det med min blogaktivitet ellers vil tage et par måneder før jeg bliver færdig med at berette. Sådan er planerne i skrivende stund. Måske ændrer jeg mening. Det må tiden vise.

Opdatering søndag aften inden hjemrejsen: Vi har været øen rundt i bil, men har også gået en masse rundt 138.851 skridt på en uge. Solen har vi ikke set meget til, det har været frygteligt tåget og vi har ikke været forskånet for regnvejr. I dag søndag har det bare væltet ned, stort set hele dagen, men det har ikke holdt os inden døre. Godt vi fik regntøjet med, for det har vi virkelig haft brug for. Vi kom herned for at opleve, og vi har oplevet en masse, også denne gang.

søndag den 10. april 2016

Rod og kaos

Sådan har den sidste uge set ud her det meste af tiden her i huset. Man kan jo næsten altid lige presse lidt ekstra arbejde ind. 
P1100455aSøndag morgen var vi atter hos Mads og give et nap med første sal. Mads og jeg blev hele tiden grebet af at starte næste projekt. Der blev sat dampspærre op og en dør blev sat i. Da vi nåede til de store gipsplader, og de to herrer ikke både kunne holde og skrue på en skrå væg, fik jeg den ide at lægge ryg til som pladeholder, så kørte det ellers bare derudad med at skære til og sætte op. Den ene plade tog den næste. Da der ville gå en rum tid, før vi igen kunne give et nap tog vi en lang arbejdsdag. Det blev sent inden vi kom hjem og fandt lidt at aftensmad.
Mandag havde jeg en tid hos mirakelmanden, fordi jeg alt for længeP1100464, har gået med et knæ der har prøvet at fortælle mig, at der er noget galt. Det har bare fået lov til at vente, men nu skulle det være. Jeg fik besked på at det var min andefod det var galt med. Hvis nogen skulle være i tvivl, så har vi alle en andefod på indersiden af knæet. Da jeg åbenbart kompenserer for noget i foden, går det ud over knæet. Beskeden var forskellige øvelser og ispose. Begge dele  3 gange dagligt, ellers ville hans arbejde være omsonst. Jeg lystrer selvfølgelig.
Når nu jeg alligevel var kommet til Nykøbing, kunne jeg da lige så godt kigge på nye gardiner og få brugt min julegave fra 2014. Jo, du læste rigtigt, jeg har gemt det så længe, fordi det er tidskrævende projekter, både at finde det rigtige og få det gjort færdigt. Jeg har ledt efter det rigtige et par gange, men ikke fundet det. Nu da det var købt, skulle de også op. Jeg var udmærket klar over, jeg var i tidsnød. Gardinerne er alle hængt op i stuen, men de er ikke færdige alle sammen.
P1100474Onsdag skulle mors lejlighed tømmes, både stue og første sal, samt den udendørs terrasse. Boligselskabet er ved at sætte nye døre og vinduer i, i alle lejemålene og var nu nået til mor. Allan og jeg har pillet gardiner ned, tømt skabe og flyttet møbler. Mor kunne selvfølgelig ikke bo i lejligheden når det hele er pillet ud, og ikke har et eneste rum hun kan være i, lige bortset fra toilettet, så der var ikke andet for end at lade hende flytte hjem til os, hvor hun har sovet om natten, så har jeg klædt hende på om morgenen, og når jeg kørte på arbejde kørte Allan hende til søster, som så tog over indtil hun skulle på arbejde. Mark havde en fridag hvor han kunne hente hende efter genoptræning, hvorefter han kom med hende til os igen, da jeg havde fyraften.
Da jeg atter var til akupunktør og kiropraktor i fredags, skulle jeg  have lidt forskelligt med hjem, fordi vi havde inviteret til fødselsdagslagkage og mad om lørdagen, hvor Allan fyldte 68.  Hjemme igen gik jeg i gang med at lægge lagkager sammen, så de kunne trække til næste dag. Når nu vi også havde inviteret til aftensmad, ville jeg jo gerne undgå at stå i køkkenet. Lørdag kl. 9 satte jeg både kød og kartofler i ovnen ved 120° der stod det så til vi skulle spise aftensmad. Tilbehøret blev lavet klar og lagkagerne pyntet, så jeg kunne være med i snakken om bordet. Da alle forlod os i aftes var der kun oprydningen og mor tilbage og mens vi har holdt fødselsdag, har søster prøvet at skabe et midlertidigt hjem til mor i hendes eget hjem. Håndværkerne er nemlig ikke færdige, men huset er igen tæt. Jeg har kørt mor hjem i formiddag, og så har jeg ellers prøvet at få styr på mit hjem, efter vi igen er blevet alene. 
Skoven
Jeg har været ude at gå en tur i skoven. Bøgen er sprunget ud, men ikke så meget at den tæller med, fordi bladene ikke har størrelse som en to-krone. Til gengæld er der meget andet, der står i fuldt flor. Jeg nyder det hele uanset størrelse og mål på blade og blomster.