fredag den 26. februar 2016

Lykke og Fremgang, men ikke på hjemmefronten

Foråret 2013 opstod ideen om at lave en flerårig krønike om Lolland Falster. Der blev holdt åbne kaffemøder for at få integreret lokalbefolkningen, som har skabt grundlaget for manuskriptet. Lykke & Fremgang tegner et nuanceret billede af livet på landets sydligste øer, end det man alt for ofte møder i pressen om, at livet er gået i stå, og hverdagen er håbløs. Stykket er baseret på interviews med lokalbefolkning og research på lokalarkiver og dækker over alle årene fra 1945 til 1975.   P1100236
Da jeg læste om dette stykke, måtte jeg se det, men billetterne var åbenbart nærmest revet væk. Flere fra Sydsjælland og København er kommet for at se det, hører jeg nu bagefter. Der var kun et sted på begge øer der stadig var billetter at få, så vi tog til Aastrup Forsamlingshus i tirsdags. Langt, langt derude på landet var der pakket med parkerede biler langs alle vejene.
P1100235Lykke og Fremgang er et stykke af Danmarks historie, som er relevant udover Lolland Falsters grænser. Det Danmark der ligger udenfor storbyerne, og hvor der bor mennesker, der har nogle rigtig gode liv. Historien om en egn, der har alt, den mest forunderlige natur, et rigt kulturliv, alt vælter op jorden, der er havne og det er tæt på resten af Europa, men alligevel er stemplet af omverdenen som et område, hvor ting ikke kan lykkes. 


P1100237Stykket fortæller en sandfærdig beretning om en landsdel med en stærk og enestående historie og om den stolthed og glæde over at være den man er.
I pausen bestilte jeg en øl til Allan og et glas rødvin til mig selv. Da jeg skulle betale, måtte jeg lige spørge om prisen igen, da jeg tænkte, at jeg måtte have hørt forkert, men det havde jeg ikke. 40,- kr. for det hele. Selvom det stadig er billigere i Brugsen, så kan man ikke kalde sådan et ‘værtshusbesøg’ for dyrt.

Vi fik valuta for pengene hele aftenen hvor vi blev underholdt af både professionelle skuespillere og amatører i en skøn forening. Både sange og musik var også en oplevelse at se og høre. Musikken var et bredt repertoire af slagerne fra samme tid. Det var svært at side stille, da vi kom nåede til 60'erne og 70'erne.
Den helt store lykke eller fremgang kan jeg ikke påstå, der er her, men vi må glæde os, når der bare sker lidt.
P1100230
Tirsdag var også dagen, hvor mor skulle på Filadelfia. Her lå hun og fik strøm i 2 timer. Hvis ikke du selv har prøvet det, kan jeg hilse og sige, at det er meget smertefuldt. Så smertefuldt at mange ikke kan klare det, og må springe fra, men mor holdt ud, for som hun sagde, hvis det er det, der skal til for at jeg kan komme videre, så er det det der skal gøres.
På Filadelfia konstaterede de, at mor har nervebetændelse i både arme og ben. Det er hendes eget immunsystem, der har angrebet nerverne. Det hele er startet da mor havde et maveonde midt i december måned, siger de. Oplysningen ville de sende til Valdemar, så de havde det torsdag, altså i går. Herefter ville mor blive indkaldt til en opfølgende samtale om ca. 4 uger. Allerede i onsdags fik hun indkaldelsen. Søster har i dag atter taget turen til Valdemar. Om det er det ene eller det andet, er der ikke helt enighed om, og der i skrivende stund stadig ingen afklaring. Mor skal til endnu flere undersøgelser. 
Vi bruger meget tid på at kæmpe med og mod systemet både pr. telefon og på skrift, samt tage os af det ingen andre gør. I dag fik jeg brev fra kommunen, at de har sendt den første sag videre til Ankestyrelsen.



onsdag den 17. februar 2016

Den rene elendighed er der nok af

Det er desværre sådan det forholder sig blandt familie og venner omkring os. I vor egen lille kernefamilie kunne det også se bedre ud. Der har været bud efter os, og vores nærmeste, nu i flere måneder, og det bliver åbenbart ved. Det fylder rigeligt i hverdagen, så det skal ikke også fylde her på bloggen. Jeg vil hellere fortælle jer lidt om de gode og mere sjove adspredelser, vi prøver at få plads til.  P1100187
I anledningen af at Mads fyldte 38 havde han inviteret små 30 personer til fyraftensøl og røde pølser på værkstedet i fredags, (nogle dage før selve dagen) Jeg havde forestillet mig, at jeg ville gå tidligt hjem og ikke hænge ud den halve nat, men det var simpelthen så hyggeligt at være sammen med alle de unge mennesker. Klokken var langt over midnat, da Allan og jeg traskede hjem i snevejr. Vi så først dyner omkring kl. to. Fødselsdagsbarnet og de der skulle overnatte, kom ikke i seng før halv seks.
P1100188 P1100189


Tirsdag oprandt dagen, hvor Allan måtte tage den lange vej til Århus helt alene. Han skulle til sit første tjek på Mølholm efter sin operation for otosklerose. Vi har begge været spændt på hvad lægen ville sige om hans hørelse. Vi er ikke i tvivl om at det har hjulpet, og Allan er faktisk rigtigt godt tilfreds med resultatet. Det forholder sig lidt anderledes for lægen. Han havde forventet at hørelsen var blevet endnu bedre, end tilfældet er, men det kan nå at ændre sig endnu, siger han. Næste kontrol er til sommer, og Allan overvejer at få ordnet det andet øre også. Lige nu hører han lige godt, eller dårligt om man vil, på begge ører.   P1100209
Tirsdag var det en fantastisk solrig dag. Det var også dagen hvor Mads fyldte år, så jeg havde inviteret på aftensmad. Det betød at jeg stod i køkkenet mandag aften, for at nå at lave det. Jeg havde jo ikke Allan hjemme til at påbegynde noget af det, og Mads kom også lige fra arbejde. Vi hyggede et par timer, inden han skulle videre til næste aftale.

P1100196
Ingen af mine interesser er lagt helt på hylden. Der er blot lidt længere mellem de alle kan blive tilgodeset. Efter arbejdet i dag, gik jeg mig en dejlig lang tur i skoven, mens fuglene sang lystigt, og solen stadig var på himlen. Jeg kiggede under alle de visne blade, hvor det vrimler med små nye grønne spirer. I skoven stak disse orange ‘knopper’ mig i øjnene. De sad på en afbrækket og død gren. Det må altså være nogle små svampe, konstaterede jeg.

lørdag den 13. februar 2016

Er et job som bogholder lige så kedeligt som selve ordet?

Til det kan jeg kun svare nej. Det er det bestemt ikke. En bogholder holder først og fremmest styr på virksomhedens regnskab. Ordet bogholder, stammer fra gammel tid, hvor man ‘holdt regnskabsbøgerne’. Deraf udtrykket.
For mit eget vedkommende består arbejdet af langt mere end at føre regnskab. Det er afvekslende og meget, meget alsidigt. Jeg har i næsten 14 år været ansat i et stort firma med et par hundrede ansatte, heraf knapt 40 funktionærer. Vi var 4 personer på fuld tid, som hver havde hovedansvaret for et lille hjørne af et større bogholderi, men i ferietid og ved sygdom og andre spidsbelastninger hjalp vi hinanden med at styre løn-debitor- kreditor- og finansbogholderiet. Et meget interessant arbejde, men noget mere ensformigt, end i den entreprenørvirksomhed jeg blev udlært i, hvor jeg fik alt mellem hænderne fra jeg hentede posten på posthuset til arbejdet var ført til dørs. Og sandelig også anderledes end det job jeg nu har haft i mere end 26 år. P1100176
Lige fra jeg var en lille pige, har jeg været vild med tal, og i dag prøver jeg at holde styr på mere end 20 virksomheders regnskab, med alt hvad det indebærer, for at drive virksomhed, til det færdige regnskab ligger klar til de statsautoriserede revisorer. Jeg beskæftiger mig med alle virksomhedsformer, lige fra aktieselskaber til små enkeltmandsfirmaer. Mange forskellige detailbutikker, ejendomsadministration, tv- og underholdningsbranchen, advokater, psykologer, landbrug, fødevarer og meget andet er repræsenteret.
Når man arbejder med så mange virksomheder betyder det også, at jeg arbejder med 10 forskellige regnskabsprogrammer og ditto banksystemer og en masse digitale signaturer.
Da jeg startede i mit nuværende job, var det en stor omstilling, at komme fra en stor virksomhed, hvor jeg kun havde ansvaret for en lille brøkdel af virksomhedens bogholderi og manglede trådene både før og efter opgaverne landede hos mig, til pludselig at skulle forholde sig til at sidde ved det samme skrivebord og tænke over hvilken virksomhed jeg nu sad i, når jeg skulle udskrive en check og hvilket firmastempel der skulle på underskriften, samt hvilken kontoplan og regnskabssystem, der skulle benyttes. Det var nemmere for hjernen at forstå, når jeg fysisk sad i en anden virksomhed, som jeg også gjorde. Så var jeg ikke et sekund i tvivl om hvilket firma jeg arbejde for. Som alt andet blev dette også hverdag. En rigtig spændende hverdag, hvor flere virksomheder kom til og andre forsvandt. Sådan er det stadigvæk. Jeg er så heldig at være beriget med at have sådanne to arbejdspladser og der er meget at holde styr på, men jeg er stadig vild med mit arbejde. P1100175
Tænk at få lov til at arbejde med så mange forskellige opgaver som at tale med kunder, korrespondere, rekvirere håndværkere til lejerne, arbejde med inkassosager, forsikringssager, lave flytteopgørelser, annoncere, passe telefon, lave løn (løn er dog en af de ting, jeg ikke ville være ked af at overlade til en anden) deltage i møder og alt muligt andet mellem himmel og jord. Noget er så specielt at det vil afsløre for meget, hvis jeg fortæller om det.
Gennem bogholderiet får man også et kendskab til personerne bag virksomheden. Selve regnskabsmaterialet afslører rigtigt meget, selv uden nogensinde at have mødt personerne bag. Man snuser til deres privatliv, deres levevis, økonomi og meget andet.
Den allermest travle tid på året for en regnskabsmedarbejder er årets 1. kvartal. Her skal alle momsregistrerede virksomheder indberette moms senest 1. marts og årsregnskaberne skal gøres færdige, samtidig med at man skal følge med i det nye regnskabsår også. Derfor er det umuligt for mig at holde ferie i den periode, men når det er overstået, er det tid at få brugt den sidste ferie inden 1. maj. Det lykkedes de allerfleste år, men det er hændt at ferien må skubbes til det nye ferieår er startet. I år er ferien bestilt. Vi rejser i april, hvor vi endnu en gang tager til Madeira

søndag den 7. februar 2016

Mor og Valdemar, ødelæggelse og renovering

Den 1. februar var mor til forundersøgelse på Valdemar, og da hun blev spurgt om hun ud over den drophånd, fejlede (eller havde fejlet) noget andet alvorligt i sit liv, var hendes svar næhh… det mente hun ikke. Søster og bror, som begge var taget med hende, kiggede hurtigt på hinanden og sagde. Arhhh, vi mener da nok at kunne tilføje et par af de mere alvorlige af slagsen, så som et par blodpropper, hjertestop, neglect og en 4-dobbelt baypass.  Nåh det… jamen det jo overstået, så det regner jeg da ikke for sygdom mere. Fins… Typisk mor…. Man kan altså ikke sende hende alene til lægen, og da hendes smerteterskel tillige er meget høj, er det altså ikke nemt at finde ud af, hvornår det virkelig er alvorligt. P1100160
(Riserupvejen er lang. Det er et smukt tidspunkt at køre på arbejde i og se himlen forandre sig undervejs)
P1100162
Efter en times grundig undersøgelse, mener de at det er et meget ekstremt tilfælde af polymyalgi, mor er blevet ramt af. De ville sende hende videre enten til Glostrup eller Dianalund, hvor der nu var tid først. Her kan man måske finde ud af, hvilke nerver og andet der har taget skade, om det er en varig skade, eller der er håb om, at hun kan komme til at bruge sine hænder igen. Indkaldelsen til elektromyografi (EMG) den 22. februar er modtaget fra Filadelfia. Som de skriver i brevet, bliver hun ikke helbredt af at møde op, men de kan måske finde en vej videre frem, og der vil gå nogle uger før hun kan få svar.
P1100167
Ødelæggelsen gik ud over vores aftensmad. Allan stod for menuen, og skulle koge ris i mikroovnen i min riskoger fra Tupperware, som er designet til samme formål. Blot skal man huske at stille mikroovnen rigtigt. Nu ved Allan også hvor vigtigt det er.
P1100050
Da han åbner lågen på mikroovnen, ser det ikke så godt ud. Skålen er ødelagt. Det samme er skålens indhold. Låget var smeltet helt sammen med risene.
Vi er faktisk blevet så glade for EasyRice, at jeg har bestilt en ny. Den er også blevet leveret.
En stor del af weekenden er tilbragt hos Mads. Jeg fik isoleret færdigt på de ca. 45 km2 kvm der i første omgang er klar til at blive istandsat, mens Mads og Allan fik lagt en masse gulvbrædder. Billedet viser, hvor langt vi nåede, inden vi holdt fyraften lørdag.P1100170
I dag gik det knapt så stærkt, da der var en masse udmåling og tilskæring. Jeg selv har brugt det meste af dagen på at rydde op og fylde traileren, så de kunne nå at komme på genbrugspladsen inden de lukkede. Da vi holdt fyraften i dag manglede de kun det sidst bræt, men det må vente. Næste skridt, ud af rigtig, rigtig mange, er at lave repos til en trappeopgang og opføre det første værelse. 

tirsdag den 2. februar 2016

Våde oplevelser

Det kræver planlægning, hvis vi vil give mor lidt adspredelse, for selvfølgelig skal kommunen have besked, når de af en eller anden årsag ikke skal komme. De skal have det at vide senest dagen før. Det vil sige at aflyste besøg i weekenderne eller til om mandagen, skal være meddelt senest ved middagstid om fredagen, da man der går på weekend. Det er såmænd fair nok, men sponitatet er der ikke plads til, selvom det ville passe mig bedre, end at skulle skemalægge alt.P1100145
Nå, men jeg havde afbestilt 3 gange hjælp i lørdags, for at hente mor en tur ned til os. På vej til os, tog jeg hende med på en lille udflugt, for at vise hende hvordan en vvs-mands 30 års fødselsdag kan blive markeret af vennerne. Mere end 40 toiletter og nogle håndvaske var linet op.
P1100080a
Ved at hente mor til os mente jeg, at jeg kunne få ryddet diverse små opgaver væk herhjemme. Opgaver som bare får lov at ligge og ligge, fordi der hele tiden er noget, der er vigtigere. Samtidig skete der lidt for mor, hun kunne både blive luftet i bilen og på en gåtur, og få opfyldt andre af sine ønsker som fodbad, negleklipning og tage skinnen af drophånden, lave en  varmedunk til, så hun kunne få varmet håndet op og træne lidt. Alt sammen noget hun ikke kan gøre uden hjælp, og den hjælp er ikke afsat til hende. Nok om det. Det var noget helt andet, dagens indlæg skulle handle om.
Landskabet er vådt alle vegne. Det fremgår også af billedet ovenover. En kæmpe sø kan ses bag toiletterne til højre i billedet. P1100153
Søndag eftermiddag rev Allan og jeg et par timer ud af eftermiddagen for at se lidt på lokallandskabet. Vi tog turen over Sundby F. og andre små flækker til Klodskov. I Klodskov brugte vi mest tid. Jeg holder meget af dette idyliske sted, som er en del af cykelruten. Jeg mente at kunne se en mand, stå langt ude i vandet, men det var svært at se noget med det blotte øje. Op med kameraet og zoome. Jo, det var en mand, og det så ud til at han var i færd med at tømme sin lille båd for et eller andet.  
P1100131a P1100138a
Herhjemme på den store skærm, er det tydeligt at se, hvad han har gang i. Han kaster lokkeænder ud. Der er vist en der gør klar til en andejagt.
Bemærk skiltet med ‘Adgang forbudt’ ude midt i vandmasserne. Hvem har mon også lyst til at bevæge sig igennem dette, uanset om det er til fods eller i bilen. (Skiltet er zoomet ind længere nede)
P1100151
Efter Klodskov kørte vi til Stubberup inden vi nåede  Nykøbing F. hvor vi ville se hvordan Tingsted Å havde det. 
P1100150
Derfra hjem over  Sundby L., atter gennem flere små flækker til vi kom til Tårs og Kalø inden vi havnede hjemme igen.
De par timer vores udflugt varede, vekslede vejret mellem solskin, regn, slud og hagl.
Vi var godt nok i bil, men vi var også ude at gå lidt. Det kunne tydeligt ses på fodtøjet, men det var dejligt at få lidt luftforandring.