søndag den 31. marts 2013

Der hang to ansigter i skoven

Jeg så dem straks, da jeg var ude at gå en tur. Jeg undrede mig over hvordan de kunne blive hængede der, de to klatter sne.
P1090364 Jeg var ikke sikker på at I også kunne se ansigterne, så derfor har jeg påført mund og øjne.
Vi er ikke begravet i sne alle steder. Der er også mange bare pletter. Vi smuttede en tur til Stubbekøbing, som har svært ved at komme af med det dårlige ry der efterhånden har spredt sig vidt. De skønne og attraktive steder skal man vide hvor ligger, men sådan er det jo de fleste steder. For længe siden, læste jeg, at foreningen "Liv i Stubbekøbing" ville prøve at ændre på den negative opfattelse af byen og området. Det er selvfølgelig igen nogle ildsjæle, der kæmper for overlevelse her på øerne, men også for at få turister og tilflyttere til vores skønne områder. 
P1090387 P1090389  
Da ungerne var små, smurte vi jævnligt madpakkerne, og kørte en tur til anlægget i Stubbekøbing, et morænelandskab fra istiden, der var masser af plads at boltre sig på. Der var legeplads en gynge, vippe og sandkasse, og ikke mindst masser af bakker de kunne løbe rundt på. Det er et eldorado for børn, og barnlige sjæle. Der er også mange skønne stier at vandre rundt på. Nu ville vi selv ned og se hvad der var sket. Der er en stor aktivitetsplads, der er masser af bænke. Der er bygget en pavilion, hvor der er bord og bænke, så man i tilfælde af dårligt vejr, kan nyde maden i tørvejr. Det hele står til fri afbenyttelse. Der var stadig ikke meget liv i selve byen, men det var jo også påske, og Rom blev ikke bygget på en dag. Det tager rigtig lang tid at komme igennem med noget. Ikke mindst at skaffe pengene, og finde frivillige til at udføre arbejdet. Anlægger er et dejligt sted.

onsdag den 27. marts 2013

Det ulmer under overfladen

P1090375 Krokus Der sker meget i mit liv lige nu, og så alligevel slet ikke. Det meste af det ligger bare og ulmer, men en dag begynder det vel at spire og gro for alvor… Hvor det så fører hen, vil kun tiden vise. Lige nu vælter tingene næsten ned over hovedet på mig. Lutter gode, spændende og interessante ting.
I dag fik jeg en helt uventet opringning og en forespørgsel om “noget” jeg aldrig i livet har prøvet før. Jeg vil meget gerne udvide min horisont, så jeg sagde straks ja, uden at vide hvad det helt konkret indebærer. Jamen altså… jeg kan næsten ikke vente til en gang efter påske, hvor jeg formentlig får at se - og måske føle, hvad det er jeg har sagt ja til. Spændende er det i hvert fald.
Snemængder marts 2013











Vores hovedveje er tørre og farbare, men vi har masser af sne på udsatte steder. Bivejene ser ikke for godt ud. Bunden af bilen skraber på den knortede sne-og isbelagte kørebane om morgenen. Landmanden sagde i dag, at det varer længe, mindst 14 dage, inden han kan komme i marken. Selvom solen tager et godt hug hver eneste dag, så ligger der stadig store snemængder i randbeplantningen. 
P1090381 Fasan
Jeg kan ikke ligefrem påstå, at det er sjældent jeg ser fasaner. De findes i hobetal på min vej, men vi plejer bestemt ikke at have dem her på matriklen. Det er første gang i de 38 år vi har været ejere af denne grund, at vi har haft besøg af en fasan. Hele ugen har den spankuleret rundt i haven både hos os og naboerne. Det ser ud til den gerne vil ind i drivhuset, da den kredser meget rundt omkring det. Måske er det bare for at spejle sig i ruderne. 

søndag den 24. marts 2013

Udbrændt

Vi har haft masser af snestorm, og de små veje er ufremkommelige, og efter kl. 17 kører der heller ingen sneplove på hovedvejene. Kommunen har ikke flere penge.
Det første billede viser hvor fredeligt der så ud på matriklen lidt i 7 i går morges, efter en forrygende snestorm fredag aften, hvor al udkørsel frarådes her. Halvanden time senere stod himmel og hav igen i et. Det er ikke sjovt at færdes i det åbne land, når vejret ter sig sådan.
P1090345 P1090349
De fleste af os er vant til at skulle pløje os gennem snedriverne for at passe vores arbejde. Selvom “vi” på arbejdet kører med rendegraveren og flytter sne, flere gange daglig, er vejene lukket. Er man først kommet afsted, kan man ikke vende, så er der ikke andet at gøre, end at fortsætte og grave sig frem. Der er bliver skovlet og skubbet biler i stor stil. Jeg er dog endnu sluppet for det arbejde. I torsdags fortalte posten, en ung pige, at hun havde gravet sig fri flere gange. Hjemmehjælperne har fået assistance af hjemmeværnet, og der er arrangeret bæltekøretøjer i akuttilfælde, det er nu heller ikke så fremmede for os på disse kanter. Vi mange af os bliver tit afskåret fra omverdenen. Værst var dog vinterkrigen 1978-79, men dengang skete det i det mindste i vintermånederne, og ikke som nu, hvor vi snart skriver 1. april. På den anden side, så har vi før haft snevejr på Allans fødselsdag den 9. april, og sågar snestorm, så alt kan ske.
P1090347Vores fredag aften tilbragte vi i gåafstand fra hjemmet. Den årlige generalforsamling i vores lille grundejerforening fandt sted. Som altid afsluttedes med bankospil. Alle medbringer en pakke til en værdi af 20,- kr. og vores Brugs sponcerer altid mange fine præmier, og vi støtter selvfølge ham, ved at foreningen har en konto der, og køber alt hos ham, selvom det kunne gøres billigere andet sted. Vi må jo støtte hinanden herude på landet. Her i huset var der ikke langt mellem gevinsterne. Det plejer at være Allan, der løber med et par gevinster, men denne gang var der altså mig, der rendte med de 5 af dem, og Allan måtte “nøjes” med to pakker, kaffe og en æske chokolade. Det må være et plaster på såret, til mig, efter alle de strabadser jeg har været igennem den sidste tid. En familie, der slet ikke drikker kaffe, vandt ikke mindre end to poser af kaffe. Jeg byttede selvfølgelig straks en chokolade væk til en pose kaffe. Her glider det hele ned, og vi har alligevel chokolade nok, siger jeg, der ikke kan lide hverken skildpadderne eller chokoladen med kokos. Om der kan glide en halv flødebolle ned, vil tiden vise, men bunden bliver i hvert fald til overs. 
Vintervejr 24. marts 2013  Vintervejr 24. marts 2013 
I går blev der slæbt, hamret og savet hos Mads. Vi var godt brugt begge to, så klokken var ikke meget over 22, da vi sagde godnat. Jeg vågnende selvfølgelig alt for tidligt i morges, men satte mig og skrev en dosmerseddel. Aftalen var nemlig, at Allan skulle slappe af i dag, men gerne ville handle ind. Der var mange gode tilbud i anledningen af påsken, og ikke mindst, der var piskefløde på tilbud, så jeg kunne få startet den isfabrikation til Mark. P1090358
Hvis den isfabrikation ikke skulle strække sig over flere dage, måtte jeg på lånemarkedet efter forme. Jeg havde nu med søsters hjælp, skrabet 9 forme sammen, men jeg orkede ikke at fylde de sidste 3. Jeg var helt udbrændt, og i øvrigt kneb det også med den plane plads i fryseren til så mange forme. Jeg havde forstillet mig at kunne lave det af to gange, men nu må det i stedet blive af tre omgange. Jeg ryddede væk, og må bare på den igen et par gange i løbet af ugen. Jeg har ikke fået motion eller nogen frisk luft af betydning siden i torsdags, og faktisk heller ikke noget vædske udover rødvin og kaffe, men det har jeg rådet bod på hele formiddagen. Jeg ville ud og gå en lang tur. Det plejer at give energi. Allan ville gerne med, men ikke før han havde fået sin eftermiddagskaffe.
P1090360 Vinterbillede 24. marts 2013
Solen skinnede og temperaturen var oppe på et par plusgrader. Der var læ i skoven, men ved vandet bed det noget. Træerne var iklædt et fint ispanser, men slet ikke i samme omfang som disse huse, for to år siden. Husene har faktisk fået en lille snert igen nu i marts, hørte Allan i nyhederne forleden dag. 

torsdag den 21. marts 2013

Jublen kender snart ingen grænser

Vi har haft mange udfordringer i den sidste tid, men alting får som bekendt en ende. Min A-kasse har nu endelig udbetalt de 3 G-dage, som de ellers mente skulle komme fra min arbejdsgiver. Problemet med SKAT om kørselsudgiften for Allan er også løst. De to historier kan du finde dem her.  
Morgan   IMG_0431
Den “nye” bil, havde en fabrikationsfejl. Bagklappen var så skæv, at den havde slidt malingen af bilen. Vi har kørt i en lånebil i 3 dage, mens klappen blev rettet op, og bilen malet. 
Bankskiftet er også faldet på plads. Netbanken virker allerede, så nu har jeg spredt vores håndører, så der er lidt både her og der, så længe det varer. Vi venter kun på koderne til dankortet. De kommer om et par dage. Derefter kan banken flytte resten. 
IMG_0451 Selvom jeg har fået en arbejdsplads mere, så har jeg dog stadig et hængeparti om hvordan jeg er stillet, i forhold til dette cirkus. Jeg ved ikke noget før jeg kender mine ugentlige arbejdstimer, og ikke bare det, men det afgørende er også hvordan min ansættelseskontrakt bliver udformet. Så jeg ser lige tiden an lidt endnu, men jeg tager det ganske afslappet.
Allan tager pænt fat herhjemme. Han skovler sne i massevis, holder hvilepause og puster ud, mens han drikker endnu en tår morgenkaffe, inden hele indkørslen er ryddet, så jeg kan komme afsted. Det er så uheldigt, at vores traktor med sneploven er meget svær at starte. Lykkedes det endelig at få den startet, går den ujævnt og trækker ikke, så det er skovlene der er i brug, indtil hans tilstand tillader at han kan rode med den, og måske få hjælp fra Mads.
IMG_0441 Jaguar F-TYPE
På arbejdet fik jeg i mandags en mail om muligheden for at få VIP-fribilletter til Biler i Bella. Jeg spurgte chefen om han ville deltage. Da svaret var nej, spurgte jeg om jeg måtte give billetterne til Allan. Selvfølgelig, lad ham endelig få dem. Tror I lige jeg havde en mand med julelys i øjnene, da jeg kom hjem og forærede ham billetterne, og sagde at han skulle repræsentere vores firma, mens den nye Jaguar F-TYPE blev demonstreret. Jeg selv var nød til at arbejde, fordi bunkerne er store efter en uges ferie, men biler har nu slet heller ikke min interesse, men jeg ville godt have smagt på maden og champagnen.

søndag den 17. marts 2013

Jeg piber ikke, det er bare realiteterne

Der har været nok at se til i det lille hjem, så derfor har der været lidt stille. Det var vist det helt rigtige tidspunkt at lægge den ferie, jeg lige har afholdt. Vi havde ikke planlangt eller bestilt noget ophold, men havde da talt om at der måtte kunne blive tid til at få brugt mit gavekot fra jul, men der kom så meget andet i vejen, og det gavekort skal vi nok få brugt en anden gang. Jeg såede lidt rucolafrø i drivhuset i efteråret. Se bare hvor fint det gror derude, også persillen.
Rucola P1090337
Da der ikke har været meget hjælp at hente fra Allan, har stort set alle arbejdsopgaver ligget på mig. Han har hverken kunne bukke sig eller løfte ting, knapt nok sin kaffekop, så derfor har indkøb, skovling af sne og slæbe brænde og meget andet har været pålagt mig de sidste 14 dage. Nu er han til stor glæde, for ikke mindst sig selv, begyndt at kunne løfte lidt, men de smertestillende piller er stadig fast kost. Scandlines havde et rigtigt godt tilbud på en overfart. En returbillet for 149,- kr. ud og hjem samme dag, men billetten skulle forudbestilles. Jeg er, som de fleste vist ved, ikke særlig søstærk, så vi undgår altid færger. Var det storm måtte Allan tage afsted uden mig. pageJeg kom dog med.
Allan havde gjort sig den ulejlighed at tjekke priser hjemmefra, så vi vidste om vi skulle tage den ene eller den anden butik, syd for grænsen. Der var faktisk mange penge at spare, ved at vælge den rigtige til de rigtige varer. Vi sluttede turen med en tur i Bordershoppen, som generelt ikke kan hamle op med priserne i grænsebutikkerne, men når man har en færgebillet, kan man købe udvalgte varer til spotpriser. Det er mange, mange år siden jeg har været i den butik. Jeg har selvfølgelig læst om den kæmpe udvidelse, men man får altså et helt andet forhold til det, når man færdes der. Hold da op, sikke et indkøbscenter. Der står massevis af smagsprøver, dog kun på alkoholiske drikke. Vi drikker ikke når vi kører bil, og da slet ikke fra morgenstunden, så vi lod smagsprøver være smagsprøver, men sikke en billig brandert man kunne få sig.
Vi er rigtig glade for musik i vores familie. Vi kan ikke leve uden. Min lillebror, som snart bliver 30 årMark Stig Andersen, har drevet det til lidt mere end os andre. Vi andre nøjes nemlig med at optræde når vi er alene, eller i  familiens skød. Mark spiller i et par meget forskellige musikgrupper. Hans genre dækker vidt, lige fra de gamle skillingsviser, til Kim Larsen, irsk folkemusik og til den allernyeste musik. Han skriver også sine egne sange og kombinerer sin egen musik og har gjort i flere år. Du kan finde masser af musik på YouTube hvis du googler Mark Stig Andersen. Forleden sendte han en besked, at nu var han ved at oprette en blog. Hvornår der sker noget der, ved jeg ikke. Han gaber over lige så meget som sin søster. Arbejdet og alle de sportsgrene han dyrker, skal jo også passes. Han har en sin egen fest hængende over hovedet, og jeg har selvfølgelig lovet at lave dessert til 55 personer.
P1090343 P1090339
I aften har jeg bare lovet at lave mad til vennerne. Dyrekøllen er smidt i oven allerede i formiddags, og står og langtidssteger. Jeg havde stadig en masse hokkaido tilbage fra efterårets høst. De har holdt sig så flot på vores terrasse. Nu er der lavet suppe af de fleste, og den sidste blev til denne hokkaidogratin, med den nyhøstede persille. Gratinen er klar til at komme i ovnen. Jeg må hellere kaste mig over kartoflerne og borddækningen og lidt andre nusserier, så tiden ikke løber fra mig. Allan har savnet at kunne foretage sig andet end bare at sidde eller liste forsigtigt rundt, så han er kørt på genbrugspladsen med et læs. Han fik selv læsset det, så mon ikke han også kan få det læsset af igen! Samtidig skal han give mor en hjælpende hånd, så hun kan få lys på badeværelset. Det er såmænd kun en pære der er sprunget, men hun kan ikke selv, da lampen skal skrues ned. Det er fint, at han kan begynde at aflaste mig lidt igen, nu når ferien er slut.

onsdag den 13. marts 2013

Jubiii…….

Det er nok lidt tidligt at juble, men det er altså svært at lade være, og på en kold dag i marts luner alting. P1090290
For knapt 3 uger siden, stod der to linier i den lokale avis. Nogen søgte en bogholder få timer om ugen. Jeg ringede straks og sagde, at det måtte være mig, der skulle have det job. Det var da ikke utænkeligt, blev der sagt i den anden ende af røret. Jeg fortalte lidt om mig selv og spurgte, om jeg ikke skulle sende ham nogle papirer, men det var ikke nødvendigt. Han ville ringe tilbage dagen efter om fredagen, fordi han faktisk var på vej til et kursus i dette øjeblik.
Jeg hørte ingenting, så mandag morgen ringede jeg selv og han beklagede straks, men han var i den grad blevet overrumplet af henvendelser. Jeg spurgte om jeg ikke kunne komme forbi og aflevere mine papirer senere på dagen. Det var jeg velkommen til. Da jeg mødte op, spurgte jeg, hvad de havde brug for, og hvor mange timer det drejede sig om. Ingen af delene kunne han faktisk svare på. De havde aldrig haft et bogholderi i huset. Fire gange om året puttede de alt i en papkasse, og afleverede det til revisoren. Det skulle der laves om på nu, mente de. Jeg var helt klar. Han ville vende tilbage, men henvendelserne strømmede stadig ind. Han fortalte at han allerede afviste alle fra nu af, for der var mere end rigeligt at tage af, mente han. De havde ikke regnet med at få en eneste henvendelse, fordi de ikke troede, der var nogen, der ville nøjes med så få timer.
Normalt er jeg et meget tålmodigt menneske, men ikke her. Jeg ringede et par gange og tænkte, at enten ville de ønske pestilensen mig langt væk, eller blive nød til at ansætte samme plageånd for at få fred. I mandags fik jeg den opringning, jeg havde håbet på, og den lød: “Hvis du har mod på at prøve kræfter med os, så er jobbet dit.” Det har jeg, og jeg glæder mig. Sne 12. marts 2013
Jeg ved jeg skal starte bogholderi op helt fra bunden, og passe 3 virksomheder, sammen med alle de andre jeg passer i forvejen. Jeg skal selv vælge “vores” regnskabsprogram. Jeg kan selv bestemme arbejdstid. Jeg kan komme og gå, nøjagtigt som det passer mig. Jeg kan måske endda arbejde hjemmefra, hvis jeg har lyst og mulighed for det. Det har jeg så lidt svært ved at se muligheden af, når alle papirerne ligger i virksomheden, men vi får se. Hvor mange timer jeg skal arbejde, kan ingen give mig svar på. Om det er 2 eller 20 timer om ugen, vil også kun tiden vise, men i starten vil der være nok at tage fat på. Jeg har prøvet proceduren et par gange før, så jeg ved det både bliver spændende, sjovt og et hårdt program.
Hvor jeg står i forhold til hele dagpengecirkuset ved jeg ikke, selvom jeg havde et møde med min A-kasse i går, for det kommer an på hvad der bliver skrevet i min kontrakt, og hvor mange timer jeg arbejder. Der er stadig nok af faldgruber, så jeg hænger i cirkuset og holder ud lidt endnu, men bliver det hele for besværligt, så er jeg den der siger, at systemet kan rende mig…
Jeg møder på mit nye job på tirsdag, så må vi se om jeg bliver klogere på fremtiden.

mandag den 11. marts 2013

Uvejr over de sydlige egne

P1090267Camilla havde planlagt at fejre sin 30 års fødselsdag stille og fredeligt med de allernærmeste. Vejret mente noget helt andet. Det sneede og føg helt vildt i går på disse kanter. Sneskovlen var ellers sat på plads, men den måtte jeg finde frem igen. Senere gik jeg ud for at inspicere vejret uden for matriklen, og det bed noget i ansigtet. Mens jeg var ude at gå om eftermiddagen, ringede Camilla, at hendes  svigermor havde hørt i nyhederne, at vi havde ganske forfærdeligt vejr hernede sydpå. Motorvejen var spærret i begge retninger, på grund af flere færdselsuheld, og det samme var landevejen, og det havde varet flere timer. Hun mente ikke vi kunne komme frem til den fødselsdag. Heldigvis åbnede vejene midt på eftermiddagen og vi listede afsted i rigtig god tid som trafikstyrelsen anbefalede. 
Snestorm 10. marts 2013
Camilla havde valgt at holde fødselsdag midt mellem vores og hendes egen bopæl, på Restaurant Italia i Næstved. Vi tog motorvejen, fordi vi mente den trods alt nok var mest farbar. Det var 60 meget lange km, med spejlglatte veje, hvor vi mange steder ikke kunne se andet end sne. Det er ikke et dårligt billede, det er bare ekstremt dårligt vejr. Kan I måske få øje på den alenlange kø af biler vi kører i her, eller de to forulykkede biler i vejkanten? Den opstillede skiltevogn, der skulle hjælpe os uden om redningsarbejdet, havde den lysende og blinkende pil pegende til den forkerte side, så folk skiftede selvfølgelig vognbane, men det var svært at forstå den manøvre, før vi selv nåede frem og så det med egne øjne. Efter Bårse var der ikke et snefnug at se, og vi nåede frem til en klar og solrig himmel i Næstved, dog bidende koldt. De der kom nordfra, fortalte at de havde haft fint, men koldt og blæsende, vejr hele dagen, så de havde lidt svært ved at forholde sig til vores vejrsituation, selvom de havde hørt det i nyhederne. Det var godt med beviser i form af foto.

Avocadosalat




















Camilla startede selvfølgelig med at pakke gaver ud, og syntes hun var det heldigste mennesker i denne verden. Vi havde købt et fotografiapparat, så hun selv kan tage alle de billeder hun ønsker. Ikke fordi Allan og jeg ikke vil være fotograf, men det gør det hele lidt nemmere for hende, at kunne klare det selv. Forretten var en lækker avocadosalat, og portionen var så stor, at flere af os allerede ikke behøvede mere. Osemørbrad Hovedretten var bestemt ikke ringere. Oksemørbrad, hvor kødet var så mørt, at det bare smeltede på tungen. Det var tid til at sunde sig inden vi “bare” skulle afslutte med en tår kaffe. Crepe Suzet til alle og kaffe efter frit valg. Flere skulle køre, så de nøjedes med almindelig kaffe, mens nogle af os andre fik Irish Coffee eller Café Latte.
P1090279



















Da vi vendte næsen sydover, var der stadig ikke et snefnug at se i Næstved. Vi valgte at tage landevejen hjem, da den er kortere og måske lå bedre i vindretningen. Det første 20 km ca. var fine og tørre, men ellers var uvejret det samme som på udturen. Sigtbarheden var meget lav. Vi var glade meget glade for kantpælene, for så længe de fandtes på begge sider af bilen, vidste vi da at vi kørte på vejen. Jeg måtte skovle sne, så jeg kunne få mor ind da vi nåede hjem med hende. I dag er det tørvejr, og solen skinner, men det blæser og fyger stadig derude.

lørdag den 9. marts 2013

Mallings Kløft og overraskelser

Ellehammer Huse  Vi elsker naturen og nyder at bevæge os i den, uanset vejr og årstid. Vi elsker også at være sammen med vores børn, og når disse to ting kan forenes, kan vi slet ikke blive hjemme. I dag havde vi atter tilmeldt os en vandretur sammen med Camilla. Allan kunne ikke gå med, så han vimsede rundt for sig selv, og holdt sig til bilen de par timer vandreturen varede, og var kun med til det afsluttende sociale arrangement.
Turen startede under Farøbroen ved Ellehammer Huse, hvor den verdensberømte Ellehammer stammer fra. Huset kan lejes, og spejderne var i gang med den helt store forårsrengøring, selv sengene var båret ud.
Farøbroen Storstrømsbroen
Når man står dernede ved vandet, har man Farøbroen på den ene side og udsigt til  Storstrømsbroen på den anden side. Som altid er det hele selvfølgelig smukkest om foråret og sommeren, men selv på denne årstid er det en smuk tur. Vi gik i den bidende blæst og kulde, chill faktoren var på minus 18 grader, ned til den smukke Mallings Kløft, som er en lang smeltevandskløft, skabt af den seneste istid. Vi forcerede en masse stejle skrænter og hoppede fra sten til sten for at komme over bækken flere gange på turen. Nogle fik våde sko og fødder. En måtte helt i knæ og trækkes gennem sølet, så da vi mødte en enkelt bro, var den hilst velkommen. 
P1090217  P1090222
Arrangørerne havde adgang til indendørs faciliteter, så vi kunne sidde lunt og godt og drikke kaffen. Da vi trådte ind i rummet, blev vi mødt af et fødselsdagsdækket bord til ære for Camilla, som har fødselsdag på mandag. Der var lavet lagkage med 30 lys.
P1090242 30 år
Camilla var overvældet og sagde, at havde hun vidst, hun skulle til fødselsdag, så havde hun da taget det fine tøj på. Hun fik sig endnu en overraskelse af de helt store, for alle vennerne havde samlet ind. Jeg vidste godt der måske var noget i gære, fordi jeg havde fået en henvendelse, men derudover vidste jeg absolut intet andet end vennerne gerne ville gøre et eller andet for hende, fordi hun altid er så hjælpsom overfor dem. Hun blev i den grad overrasket. Tønden skabte stor glæde. Hun betragtede og studerede den nøje hele vejen rundt, læste hvert et navn, funderede og spurgte hvilken hund der havde lagt poter til, det var kartoffeltryk og tænkte slet ikke på at tønden også kunne indeholde noget.
P1090253 P1090261
Da hun blev opfordret til at åbne låget, var der ikke grænser for indholdet. Legetøj til børnene hundene. Godbidder, pølser og meget andet. Der var også noget til hende selv personligt, men på hendes ønskeseddel, står der først og fremmest noget til hundene. De kommer altid i første række. Hundene er hendes liv. De er hendes et og alt.

fredag den 8. marts 2013

Løse ender og det rene jammer

Jeg har prøvet at afslutte nogle af den, men der hænger stadig en del og svæver. Nogle af  dem er gået i hårdknude. Min A-kasse siger en ting om de banale G-dage, som enhver arbejdsgiver P1070781og arbejdsløs kender, men min tidligere arbejdsplads siger noget andet. Vi har begge kastet håndklædet i ringen, så nu må arbejdspladsens advokat og min A-kasse klare resten. Lykkedes det ikke, træder min fagforening ind og kører en sag mod min egen A-kasse, fordi der sidder en stædig medarbejder i Kbh. og holder på sin uret. Min arbejdsgiver har ret, så min fagforening holder med arbejdsgiveren.
Vi Jeg har også problemer med SKAT, udover dem mange af os møder i det daglige. Hvis du har prøvet at ringe til SKAT, så ved du at man ofte bliver mødt med: “Vi har meget travlt i øjeblikket, prøv igen senere.” Dut.dut.dut.. Eller den klassiske, der helt uden undtagelse altid lyder: “Vi har meget travlt i øjeblikket, så der kan derfor være lang ventetid.” Hvorefter man får en masse valgmuligheder, man skal trykke sig igennem, inden man måske er så heldig at få fat i en medarbejder uden at blive smidt af. Sagen er den, at Allan får sine kørselsudgifter refunderet af GN ReSound. Han er ikke på lønningslisten, men alligevel skal denne indtægt opgives som B-indkomst. Vi skal så selv indberette udgiften, og har fået en fin vejledning om, hvor og hvordan det skal tastes. Problemet er bare, at det ikke lader sig gøre, så derfor får Allan en ekstraskat at betale, af nogle penge han slet ikke har tjent, men blot fået refunderet for at dække den reelle udgift han har haft. GN
I aftes lykkedes det mig endelig at komme igennem til SKAT, og nu kan man jo ligeså   godt prøve at have det lidt sjovt, mens man venter og hører på talemaskinen. Jeg kender hele svadaen, så jeg talte nærmest i munden på talemaskinen. Uhøfligt ja, men jeg talte altså pænt. Maskinen siger: “Ringer du for at høre om…. “ Nej det gør jeg ikke. Jeg ved godt hvordan min årsopgørelse ser ud. '”Ved du at du kan gå ind på vores hjemmeside….” Ja, det ved jeg godt, og jeg har betalt min Allans ekstraskat, selvom I skylder os penge. Sådan fortsatte jeg min dialog. Allan skævede noget til mig, mens han prøvede at holde masken, fordi det ikke er sjovt at grine, faktisk er hans tilstand blevet værre, men han kapitulerede og grinede, ømmede og jamrede sig, mens han sagde: “Nu tror jeg sgu det er på tide du bliver tjekket på Oringe, for det rabler da helt for dig nu.” Jeg fik endelig en skattemedarbejder i røret, som måtte opgive og hente hjælp hos en kollega, som også måtte opgive og stille videre til en specialafdeling i SKAT. Så jeg fortsatte min lille leg en pæn tid endnu. Desværre måtte denne enhed også opgive, for når man ikke har en lønindkomst, der skal betales AM-bidrag af, så kan man ikke få fradrag, siger systemet. Hun var dog ganske enig i, at det ikke var rigtigt eller fair, så hun bad mig skrive en mail til SKAT og vedhæfte brevet, samt dokumentation for kørselsudgiften, så måtte nogen hos SKAT finde ud af at løse den opgave.
P1090112 Hæklet og syet vest af oldemorfirkanter
Mit projekt med oldemorfirkanter er lykkedes et langt stykke. Firkanterne blev syet sammen. Et stykke stof klippet og syet på. Kædesting blev syet i stoffet så jeg kunne lave et pænt ærmegab. Det blev afsluttet med en kant af musetakker hele vejen rundt. Nu har jeg ikke mere nok garn i samme farve til at hækle en kant i åbningen samt forneden, så der er også en løs ende. Den bliver jeg nok nød til selv at løse. Jeg har forladt min arbejdsplads, dog kun for en uge. Jeg holder nemlig ferie fra på mandag, og en ting er helt sikkert. De løse ender jeg forlod, ligger med statsgaranti og venter på at jeg kommer og samler dem op, men imellemtiden vil jeg glemme alt om det og prøve at få løst nogle af dem herhjemme.

mandag den 4. marts 2013

Det gør ondt at grine

Jeg ved det, for jeg har selv prøvet det. Der er ingen grund til at græde, hvis man kan finde noget at grine af. Det kan jeg heldigvis tit, også selvom det er mig selv det gør ondt på. Vi overlever tit på galgenhumor i vores familie. Vi havde kun lige påbegyndt hjemturen fra det svenske, da Allan spurgte om jeg, eller andre havde taget et billede. Jeg nåede det ikke. Jeg så kun lige dig ligge i fosterstilling,  da du bad du om hjælp til at komme op, så det havde jeg travlt med sammen med en anden mand. Jeg så ikke andre fotografere heller. Har I noget billede vil han gerne se det.   IMG_0171
Det er ikke første gang Allan er kommet galt afsted. Jeg kan bl.a.  nævne hans styrt ved Gedser, og hans ufrivillige dukkert. Faktisk kan jeg fortælle historier på stribe. Allan selv kalder sig uheldig, men ungerne, mest Camilla, kalder ham klodset, og siger det er sgu da kun far, der kan lave sådanne numre. Når vi kan føje et nyt stuntnummer til listen, kan han slet ikke huske, at han nogensinde før har slået sig under sine fald. Da vi gik i seng  nåede Allan ikke hovedpuden før han jamrede højlydt. På det tidspunkt plejer jeg at tale for døve ører, så jeg lod ham tale med sig selv, indtil han siger, så bliver jeg sgu nød til at lægge det høreapparat. I det øjeblik blev jeg klar over, at vi kunne føre en samtale. Hvorfor skal du sove med høreapparat, det plejer du da ikke. Fordi jeg gerne vil kunne høre hvor meget jeg jamrer mig, lyder det gravalvorligt fra ham. Jeg siger jer, at jeg spruttede af grin, og kunne slet ikke holde op igen. Han kom op, og ved fælles hjælp kom han ned og ligge igen, men på ryggen, for det var det eneste han kunne ligge på. Jeg tænkte at nu ville jeg da ikke lukke et øje hele natten, fordi hans snorken ville holde mig vågen. Jeg sov bedre end jeg har gjort længe og Allan kom op ved egen hjælp både om natten og morgenen, men han er noget bevægelseshæmmet. Han kunne ikke løfte armen så højt, at han kunne få høreapparatet i. Morgenkaffekoppen måtte have hjælpe af venstre hånd og sådan fremdeles. At konsultere en læge, var vist en rigtig god ide. Der var også en stor væske-blodansamling på albuen som tilmed var hævet godt og grundigt. Han ringede til skadestuen og skulle komme ind til en undersøgelse. Han har fået tjekket sin vejrtrækning, trykket og befølt på af en meget sød kvinde. Han har fået røntgenfotograferet arm, bryst og ribbenene i den ene side. Røntgenbillederne ser fine ud, men derfor kan han sagtens have både trykkede og brækkede ribben, fik han at vide, og det er der meget der tyder på er tilfældet. Godt der findes smertestillende medicin.
P1090144  P1090175 
Allan skiftetvis jamrer, griner og stønner, og jeg - ja jeg kan jo sagtens grine, det gør jo ikke ondt på mig. Hvad skulle jeg dog gøre uden ham. Livet havde i hvert fald været mere kedeligt. Uanset hvad, er vi alle fire enige om, at han er født under en heldig stjerne.

søndag den 3. marts 2013

Dansk hygge i Sverige

Vi var sammen med en masse andre mennesker inviteret til Sverige for at fejre Ellens 60 års fødselsdag. Det blev en weekend med udfoldelser af enhver art. Vi fik startet campingsæsonen op. Den tidligste nogensinde. Da vi havde stillet vognen op, og eftermiddagskaffen var drukket, gik vi en dejlig tur i skoven.
P1090152 Skovtur i Sverige
Hjemme i stuen igen, blev det spilletid. Nogen tog en omgang Besserwisser, mens andre benyttede lejligheden til at pleje forskellige andre interesser.
P1090155 P1090156
Det blev spisetid, og Ellen serverede en lækker menu, og snakken gik lystigt rundt om bordet. Det blev langt over midnat inden vi sagde godnat.
P1090158 P1090159
Efter morgenmanden havde mange af os lyst til en lang spadseretur. Det gik over stok og sten i det dejligste solskinsvejr ud til Troldestenene. Atter hjemvendt til ødegården blev der pakket sammen og leget med udstyr.
P1090174 P1090177
Det blev tid til at forlade værtsparret, og Allan sluttede festlighederne med et fald på det isglatte terræn. Han har slået arm og ribben, så hjemturen har bestået af en del ynk og jammer. Vi landede her på matriklen for en time siden. Jeg har fået tømt bil og campingvogn, mens Allan fik kantet sig ud af bilen. Nu sidder han og slapper af. Trods den uheldige afslutning for Allans vedkommende, siger vi tusind tak for en dejlig weekend.