lørdag den 19. januar 2013

Vintervejr og utætte huller

Naturen var et smukt syn hele mandagen, selvom dis og tåge tyngede en del i landskabet hele dagen.
P1080564 P1080566
Det tågede og tunge vejr har holdt godt ved hele ugen. Vi har fået lidt sne, ikke de store mængder, men det der er kommet, fyger rundt alle vegne. Allan var, midt i ugen, oppe og inspicere utætheden over værksted og garage og fik fjernet den lille drive der lå. I går føg det igen helt vildt om ørenen på os, så Allan igen op at kigge. Ikke overraskende var der igen sne på loftet derovre. Der er langt fra højt til loftet derovre, så arbejdet skal foregå i krybehøjde, og det er Allan ikke ret god til mere, p.g.a. ødelagte knæ. I øvrigt plejer alt isoleringsarbejde at være mit job. Det var tydeligt at se hvor sneen kom ind. Fuglene har ædt, eller bygget rede af de gamle skumbølgeklodser, vi har haft tætnet med. Det tog vist næsten længere tid at få tøj af og på, end dog tog at isolere hele taget.    
fygesne Stoppet køleskab
Inde i huset var der også blevet utæt. Den ene morgen, da jeg skulle lave mig en madpakke, opdagede jeg at hele køleskabet sejlede med vand. Jeg kunne ikke forstå hvor det kom fra. så jeg tørrede bare op. Nogle dage senere var det galt igen, så der var ikke andet for, end at løfte køleskabet ud og få det undersøgt. Flaskerenser og vatpinde kom i brug. Selvafrimning er meget godt, men ikke når vandet ikke kan løbe fra. Nogle huller skal bare være tætte, og andre absolut ikke. Det var et større mas, at få tømt køleskabet, løftet det ud, få hul i afløbet, vasket det af og sat det hele på plads igen.
Stenstrup Den gamle toldbygning i Sakskøbing
Vi selv har også haft åbne huller denne lørdag. På værkstedet stod en kasse med næsen ubrugte gryder og en del køkkenporcelæn. Noget der var tiltænkt vores unger eller andre trængede, der måske skulle stifte hjem for første gang. Nu er det 10 og 13 år siden vores unger fløj fra reden, så det var vist også på tide at denne kasse flyttede ud. Vi kørte den på genbrugspladsen til fri afbenyttelse, og havde bestilt eftermiddagskaffen hos mor. Jeg havde taget mit strikketøj med, men det blev ikke rørt. I stedet kiggede jeg i gamle fotoalbum, men forvissede mig desværre blot om, at jeg selv havde skrevet navne ved alle vi vidste hvem var. Til gengæld fik jeg skrevet nogle historier ned. Nogle historier har jeg hørt før, men jeg husker dem alligevel ikke fuldt ud. Mor har ellers lovet at skrive om sit liv. Desværre bliver det ikke rigtigt til noget. Så jeg må jo selv sørge for, at det bliver nedfældet inden det er for sent. Jeg husker ikke så meget om min morfar. Jeg var kun 12 år, da han faldt død om over spisebordet. Makabre dødsfald, eller noget der snerper, hører til i min mors familie.Berritzgaard avlsbygning
Som nævnt før, så vil mor gerne have selskab, og det har hun bestemt også tit. I går hentede søster og svoger hende, så hun kunne overvære, at det yngste barnebarn fik overrakt sit sygeplejediplom. Nu har vi to sygeplejersker i familien. En veninde havde igen ringet til mor og spurgt om hun ville med på ferie. Denne gang til Rumænien. Hun har fået tænketid, og kan tale med os børn først. Jeg siger, jamen det skal du da bare gøre. Altså ikke tvang, men jeg ved hun gerne vil. Mor nyder ethvert selskab hun kan komme i nærheden af, blot der er en imellem som hun kender. Hun er på mange måder stadig ung og forfløjen og i dag sagde hun, havde jeg vidst på forhånd, at I ville komme, kunne jeg have lavet lidt mad, men vi kan da ringe og bestille en familiepizza, hvis I har lyst til at spise med. Tanken var sød nok, men vi takkede nej. Jeg havde forberedt noget mad i løbet formiddagen. Mor takkede som sædvanlig for besøget, på sin helt egen facon. Glad og taknemmelig. Det var dejligt I kom, så forsvandt den eftermiddag også.

18 kommentarer:

  1. Smukke vinterbilleder :) Det er godt at få ryddet ud indimellem og efter så mange år så savner man nok ikke tingene :) Jeg kan finde på at smide ting ud vi ikke har brugt i 2-3 år. god ide at få skrevet din mors historier ned :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Oprydning skal til jævnligt :-) Problemet er bare, at det værkstedsloft ikke bliver besøgt af os hvert år. Vi har nok ikke været ude i krogene siden kassen blev sat op, men det er vist tid til et gennemgang, når det bliver en smule lunere.

      Slet
  2. Ærgerligt, at I måtte tømme hele køleskabet. Når vores begynder at dryppe med vand, er det som regel nok med en vatpind eller en piberenser til at få ordnet afløbet med.
    Vi havde også et par store kasser med alt muligt husgeråd til vores børn til, når de skulle flytte hjemmefra, men tror du de ville have det? Vores kasser røg også til et loppemarked :-)
    Det er altså lidt sejt, hvis din mor tager med helt til Rumænien!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke set vores dryppe, vandet løb bare ud da jeg åbnede køleskabslågen. Køleskabet er da i det mindste tæt :-) Jeg prøvede at rense hullet inden vi løftede det ud, men det var åbenbart ikke nok. Nu er der også rent under og bag køleskabet :-)
      Næ, M. flyttede jo ind i et dødsbo, der havde mere end rigeligt til to husstande, og C. i den fremlejede lejlighed S. havde. De havde ikke plads til deres egne ting.
      Ja, og hvis, så skal hun på sin 2. flyvetur i sit liv. Godt hun nåede at prøve det, inden hun lavede sin helt egen flyvetur :-)

      Slet
  3. jamen , for pokker da , huller her og der , og forstoppelse , begge dele er lige slemt :-)
    super sej mor du har, jeg tror du ligner hende ❤. håber hun får en fantastisk tur

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lige galt, når det ikke er de rigtige steder. Det gør jeg nok på mange måder, nogle af dem er også ok, andre er jeg ikke så glad for, men jeg er da bevidst om dem og beder børnene hjælpe mig at holde dem på afstand, hvis det bliver for slemt :-)
      Tager hun afsted ved jeg hin vil sige, det var en rigtig dejlig tur, men også hård :-) det er jo aktive pensionister der er på udflugt, og veninden er 80 men springer rundt i et tempo mor ikke mere helt kan følge, men det behøver hun heller ikke, men vil gerne :-)

      Slet
  4. Åhh det er så irriterende med fygesne på lofterne, for der er jo bare ikke andet at gøre end at begynde at skovle det ud. Og desværre kan det jo aldrig komme ud lige så effektivt som det kom ind, så de gange jeg har været på opgaven har det foregået med plasticposer og sådan noget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan lige så godt krybe til korset og få det overstået. Vi kunne heldigvis få en spand op. Plasticposer er et nummer mere besværligt.

      Slet
  5. Ja nogle steder skal der være hul, og andre steder vil vi ikke have hul.. :-) begge dele har givet jer ekstra arbejde kan jeg se.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt arbejde fik vi da ud af det, men det var vist mere tankerne om opgaverne der var de værste. Utroligt at man kan køre træt bare ved tankerne om sådan en smule beskæftigelse :-)

      Slet
  6. Godt at du fik det tætnet, så må fuglene finde noget andet redemateriale...;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuglene kan få en pose hvor de bare kan tage selv :-)

      Slet
  7. Det var godt at du fik tilstoppet huller og lavet gennemtræk i huller, for lidt og for meget...

    Du må virkelig animere din mor til at få skrevet om hendes liv. Det er så vigtigt, for når hun engang er væk er historien også væk. Historierne er vigtige for os som slægtsforskere, og det er os der skal give historien videre til børn og børnebørn. Camillas og Mads' børn skulle jo gerne kunne få et indblik i oldemors liv og levned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har virkelig presset på de sidste, snart mange år. Der sker bare ikke rigtigt noget. Vrider jeg armen om på hende, kan hun jo slet ikke skrive :-)
      Det er meget vigtigt at få de oplysninger. Små bitte ting, også de helt hverdagsagtige. ALT har MEGET stor interesse, men det tror jeg kun er noget slægts- og historieforskere forstår sig på :-)

      Slet
  8. Det er bare om at få lukket de rigtige huller og lade de andre være :-)
    Dine vinterbilleder er så fine. Det er de rene postkort vi har lige uden for vinduerne nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig :-) Tak, det er flot, jeg synes næsten det er synd at træde i det fine landskab i haven. Det er så smukt, når det er helt uspoleret.

      Slet
  9. Vi har også haft fygesne på loftet, men det er efterhånden kun minimalt. Det medvand i køleskabet er også kendt her - afløbet skal ses efter med mellemrum. I øvrigt har vi lært at man skal tage køleskabet ud og støve det grundigt af bagpå så kompressoren holder længere end den ellers vil gøre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne gang nåede vi også at se sneen inden det gik galt. Der var ikke meget der nåede at komme ind.
      Afløbet i køleskabet bliver også renset jævnlig, men der havde åbenbart sat sig en prop. Vores køleskab bliver også plejet, men nok ikke mere end en gang årligt. Lige før jul fik det den helt store omgang, så det helt fint nu, men fik alligevel en ekstra tur. Vores første køleskab holdt mere end 22 år, måske 25? Dette har kun 11 år på bagen :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)