Av, av for…..

Onsdag morgen, da jeg stod op, kunne jeg mærke der var noget galt med ryggen. Jeg konkluderede, at jeg måtte have ligget forkert. Bare det at rejse og sætte sig, var besværligt og gjorde ondt, så jeg var glad for mit nye hæve-sænkebord, men alligevel tog smerterne til i løbet af dagen. Det gjorde ondt at gå, stå, sidde, bukke sig og ja, i det hele taget bare det at trække vejret igennem, var smertefuldt. Tanken om en lungebetændelse strejfede mig, men det var jeg alligevel overbevist om jeg ikke havde. Heldigvis havde jeg tid hos mirakelmanden til almindelig vedligeholdelse af musearmen, allerede dagen efter. Han var slet ikke i tvivl om, hvad der var galt. Du har fået en nerve i klemme, og det kan være meget smertefuldt. Da han havde mærket efter, sagde han, at han ikke var i tvivl om at jeg havde ondt. Mange ringer 112, fordi de tror der er noget helt andet galt. Han kunne lindre lidt på det nu, og så ville han anbefale en ny tid mandag. Holddaop hvor var jeg træt i aftes. Jeg gik tidligt i seng og har sovet elendigt. Jeg kunne ikke vende mig i sengen. I dag har jeg savnet mit hæve-sænkebord, som jeg ikke har på denne arbejdsplads. Mapper blev stablet op, så jeg kunne få et højere “bord”, og så har det ellers været de meget langsomme bevægelsers dag.
I aften skal vi til gadefest, hvor alle medbringer en lille ret, så jeg stod i køkkenet i aftes for at koge lakseørred. Hu-hej, hjem fra job, slå op til små kuvertbrød, som lige nu står i ovnen.

Måske skal jeg bare dulme smerterne med en tilpas mængde rødvin, så jeg kan få lidt søvn i nat! Næh, helt ærligt, så er jeg overbevist om, at jeg går tidligt hjem, så kan de andre drikke og synge så meget de har lyst til. For min skyld må det gerne snart blive mandag igen.
God weekend til jer der læser med. Jeg er på vej ud ad døren, venter kun på brødene.