søndag den 5. maj 2013

Alt det nye

Det vrimler med nye ting her på matriklen. For bare at nævne et par ting, så har Allan fået det længe ønskede lille kamera Olympus SZ-31MR  Det helt rigtige, så længe det varer, siger konen. Til gengæld har han ødelagt sin blitz til det store spejlreflekskamera. Han havde ikke sat den ordentlig på, så den røg på gulvet og smadrede. Vi har investeret i en lille bærbar, som vi kan have med på ferie. En iPad er god, men en pc er nummer et til mange ting. Det er Allans arbejde at få lagt det ind, der nu skal lægges ind, så den er køreklar med det helt nye Windovs 8. Mere nyt at forholde sig til. Vi må jo holde gang i hjernecellerne.
P1090947 P1090958
Der er også masser af nyt til mig. Jeg rendte ind i en gang ondt i halsen natten til onsdag og vågnede flere gange fordi det gjorde ondt. Sidst jeg fik raget noget dårligskab til mig, som forkølelse og ondt i halsen var for 7-10 år siden, så jeg skal vel egentlig ikke pibe. Det er en underlig form for ondt i halsen, der hverken kradser eller svier, som jeg husker det og hverken te eller bolsjer lindrede noget. Jeg er bare øm og det gør jävla ondt at synke. Det er 24 år siden jeg har haft en sygedag. Heldigvis står det ikke så galt til endnu, men i går begyndt jeg også at hoste, så jeg ser sol, måne og stjerner. 
P1090902 P1090906 a
Det var også i onsdags posten kom med to kæmpe papkasser indeholdende mit nye arbejde. Jeg har imellemtiden erfaret, at den mand, jeg skulle overtage det fra, og som jeg udmærket godt kendte, desværre er død. Det har derfor trukket noget ud med at få materialet fremsendt. Jeg måtte i gang med at pakke ud og se hvad kasserne indeholdt. Materialet var blandet rigtigt godt. Jeg fandt langt over hundrede breve, der slet ikke var åbnet. Ikke et eneste brev var åbet siden engang i marts, så det var bare om at gå i krig med papirkniven. De allerfleste breve indeholdt en svarkuvert med ønske om at få tilsendt et ansøgningsskema. Hold da op, tænkte jeg, hvor finder jeg sådan et, hvordan ser det ud. Faktisk fandt jeg flere forskellige slags. Hvilket var så det rigtige… Hvordan så det ud sidste år… Det lykkedes at finde noget, men det var jo med forkert adresse på og den normale ansøgningsfrist var forlængst passeret. Jeg måtte lave nyt skema, scanne, printe og så afsted, så de kan få sendt det retur til mig sammen med alle de relevante papirer. Jeg var nød til at ændre ansøgningsfristen. Gad vide om det skal på et bestyrelsesmøde først, men hvem sidder i bestyrelsen… Lige nu er der rigtigt mange løse ender.
P1090911 , P1090916
Onsdag og torsdag blev brugt på at sende 90 breve afsted. Ih hvor var jeg glad for, at det kun var ganske få, der ikke havde skrevet deres adresse udenpå kuverten. Elles havde jeg da fået skrivekrampe. Da det var klaret torsdag aften gik jeg i gang med at prøve at få styr på resten af kassernes indhold, som mest var løsblade. Alt tilsynelandende blandet, måske under nedpakningen… Jeg har fået meget spændende læsning leveret fra 1937 til nu. Ham der har haft det, har uden tvivl haft et system, der virkede for ham, men det er ikke et jeg kan finde rundt i, så jeg er ved at lave mit eget, og det faktisk uden helt at vide hvad jeg egentlig har brug for. Foreløbig er der arkiveret en masse, som jeg ikke tror er relevant mere. Så er der det mindre at rode rundt i. Hvad med alt det der ikke er dato på…
P1090940 P5040180
Lørdag morgen havde vi planlagt at køre i planteskolen for at købe lidt nye planter til haven. Jeg ringede til mor, om hun ville med. Hun vil jo gerne luftes, og det generer ikke mig at hun vimser omkring og snakker mens jeg passer mit, og mor er lykkelig. Allan fik plantet et krisebærtræ, som jeg længe har ønsket mig, efter vi måtte fælde det gamle for en hel del år siden. Jeg fik også købt lidt små buske. Potentillaer i forskellige farver samt  en sommefuglebusk. Alle planterne skulle plantes rundt om terrassen, mellem krukkerne, men sikke et mas.
Potentilla P1090973 
Tænk nu kan jeg pludselig huske hvorfor jeg købte de krukker dengang vi fik lavet ny terrasse, selvom jeg aldrig rigtigt har sværmet for krukker her på matriklen, men de jo netop indkøbt fordi vi ikke kunne plante noget der, men det havde jeg lykkeligt glemt. En ting er at der ligger sten, der skal fjernes, før jeg kunne plante, men der er også lagt dræn ned og der er støbt til stolperne, så vi har haft både hammer og mejsel i brug. Ned skulle planterne, og nu har de også bare at gro. Jeg vil helst have noget, der ser okay ud, og nærmest passer sig selv og kommer trofast år efter år. Der er også plads til lidt nyt på et stykke ind til naboen. Selvom det ikke er et hjørne vi befinder os i, så behøver det jo ikke være så øde. Vores blev fjernet fordi de var for store. Vi er nemlig nød til at skulle komme igennem der med vores trailer. Naboen havde plantet noget, men det er gået ud. Jeg fik plantet en spirea og så mangler jeg at plante en engkabbeleje. Vi tager det i små bidder.
P1090976 P1090979
I drivhuset plantede jeg i efteråret en enkelt jordbærplante. Den er i fuld gang med at blomstre og sætte bær. Desuden har jeg i dag foreløbig fået plantet lidt forskellige tomater, pebre, chili og en annaskirsebær. På friland er kartoflerne kommet op, og løgene er sat. Det har været en rigtigt haveweekend. Jeg har siddet på min flade det meste af dagen og trukket ukrudt op, i det skønneste vejr.

22 kommentarer:

  1. Ærgerligt med den smadrede linse, ,,,
    sikke en kasse du modtog, spændende at få sat i system så du kan arbejde med det,....
    Det er altid dejligt med nye planter i haven,,,
    ja du har ret en ipad er god men en pc kan noget mere .

    Ikke så godt med den halsbetændelse,,, pas godt på dig selv og rigtig god bedring

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er og en der er ked af det :-)
      Det bliver godt når jeg ved hvor jeg skal lede efter det jeg skal bruge.
      Der skal helst være lidt forskelligt at kigge på.
      Den er lille, fiks, nem og hurtig til mange ting, men noget får lov at vente til jeg er ved den stationære.
      Mads lagde ud og gik til læge fordi han troede det var halsbetændelse, men fik at vide det var en virus, så det er vist bare det, både Allan og jeg også har. Tak :-)

      Slet
  2. Jeg glæder mig meget til at høre, hvad du synes om Windows 8, den har jo fået blandede modtagelser, så det vil være fint, hvis du vil skrive lidt om dine erfaringer med den.

    Sikke en travl uge du har haft, men den lyder god.

    SvarSlet
    Svar
    1. De kommer nok til at vente en rum tid, med to nye job har jeg nok at fylde i hovedet :-)
      Jeg har prøvet at tænde den for at vise billedet her på siden, men da jeg skulle slukke, skulle jeg have hjælp :-)
      Det har jeg, og det fortsætter lidt endnu, så det bliver dejligt med en forlænget weekend snart :-)

      Slet
  3. Jeg har haft de samme overvejelser vedr iPaden.. kan den egentlig erstatte den bærbare. Og svaret er det samme, at det kan den ikke. Men næsten. Og så er det man skal i gang med overvejelsen om det lille næsten er investeringen værd. Det er den ikke for mig - så jeg har fået et lille eksternt tastatur til iPaden - og så må jeg klare overførsel af fotos på anden vis. For det var hvad der mangler på ipaden.
    ... og så slipper jeg osse for win 8, som jeg bestemt ikke er nogen tilhænger af.

    Og så ser det i øvrigt ud som om at der er nok at gå i gang med nu - både inde og ude.. god arbejdslyst :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil aldrig undvære min stationære pc, men den er ikke så nem at slæbe med rundt :-) og som supplement til den er iPaden fin. Jeg er absolut ikke og langt fra så teknisk som dig, så din model vil slet ikke fungere for mig. Nu kan den ene af os sidde med den bærbare og den anden med iPaden.
      Uh, det lyder ikke godt. Når du, som er så god til at finde rede i alt det IT-udstyr, siger det. Jeg har stadig "kun" XP herhjemme fordi jeg ikke ville have win 7. Arbejder dog nu med win 7 på to af arbejdspladserne. Jeg har også hørt både godt og skidt om win 8, og vi havde ingen valg, bilder Allan mig ind.
      Det er godt at have noget at rive i. Tak :-)

      Slet
  4. Jeg kan trøste dig med at den ondt i halsen og hoste du har, er der rigtig mange der har haft fornøjelsen af, bl.a. mig selv, så bare rolig det går over igen. :-D Dejligt at kunne begynde at plante igen, vi skal ogå have plantet lidt mere, men det bliver først når de sidste fliser til terrassen er lagt. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ikke i tvivl om at det går over - men det går for langsomt :-)
      Jeg tror vi hr plantet lidt hvert år i de 36 år vi har boet her, og faktisk tvivler jeg på det nogensinde ophører :-)

      Slet
  5. du har da godt nok fået udrettet en masse - både med det nye arbejde og din have :)
    Åh ja det her med ny computer og andre tekniske ting, det kan også give arbejde - jeg må bekende, at jeg har en bærbar, som blev indkøbt for snart et år siden til at stå ubrugt, fordi jeg ikke kan få min mail til at virke derpå :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk holder jeg rigtigt meget af at arbejde. Er det samtidig med noget hvor man virkelig kan se der sker noget, bliver bare endnu sjovere.
      Øv, men kan du ikke "bare" læse og skrive dine mail ved logind på nettet, det gør jeg da fra iPaden eller hvis jeg låner en pc, der ikke er min. Jeg vil kun have mine mail ned på min stationære. De skal ikke være her, der og alle vegne. Måske vil nogen påstå, at jeg vrøvler, men jeg er heller ikke teknisk anlagt.

      Slet
  6. Hvad er det egentligt du arbejder med ? Det lyder spændende og krævende.
    Jeg er også spændt på din anmeldelse af windows8, da jeg heller ikke har hørt ret meget godt om den endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg arbejder faktisk med mange forskellige ting, men primært bogholderi. Dette bijob handler om legater.
      Kunne man få XP eller win 7 så var det blevet det, men det sælgers ikke mere, fik Allan at vide. Jeg ved ikke om det får den store indflydelse på det jeg skal bruge den bærbare til. for jeg vil, hvis jeg er hjemme, til hver en tid foretrække den stationære, når der virkelig skal arbejdes, også til blogindlæg.

      Slet
  7. Ny gjorde du mig helt forpustet igen Pia.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er det ikke nu jeg skal skrive, at weekenden også bød på andet arbejde ;-)
      Mark ønskede hjælp til oprydning, da han var ved at rive sit tag af. Selvfølgelig kørte jeg derop :-)

      Slet
  8. Hej I to - Skønt med nyt kamera...det er altid dejligt at få nyt, og jeg glæder mig til at se billeder.
    Jeg fik jo en stationær PC med Windows 8 for et stykke tid siden. Valgte en stationær fordi man får mere for pengene og vi alligevel sjældent tager nogen steder. Men - jeg tror nu nok, at jeg vil investere i en bærbar også hen af vejen. Som det er nu, er jeg jo pisket til at sætte mig ind på kontoret, når jeg vil skrive.
    Windows 8 havde jeg svært ved at komme i gang med - men nu går det. Jeg udnytter bare ikke alle de gode ting, som følger med, og det er jo lidt ærgerligt. Men hun kan altså ikke hitte ud á det !!!
    God bedring til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været på tale længe og nu skete det. Kameraet er udelukkende Allans. Jeg har mit eget, og har nok i et :-)
      Det er både godt og skidt, kun at have en stationær. Vi er også henvist til kontoret, hvor vi har hver en linet op. Så er det slut med at se lidt tv og holde øje med kødgryderne samtidig eller tage den med ud i udestuen.
      Nu skal jeg jo passe på hvad jeg siger, men mon ikke jeg hurtigt finder ud af at skrive et indlæg og læse blogge og mail. Det er nemlig kun det den umiddelbart skal bruges til. Ikke mindst når vi forlader matriklen. Der kan selvfølgelig hurtigt opstå andre behov :-) Tak.

      Slet
  9. Dit nye arbejde er da noget af en speciel udfordring! Bare tanken om at skulle begynde med at åbne gammel uåbnet post med overskredne dealines og hvad ved jeg - pyh, jeg bliver helt svedt ved tanken. Men det klarer du sikkert (også), med eller uden halsbetændelse/-virus. God bedring :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gav mig ikke sved på panden, men det gjorde det andet nye job til gengæld kan jeg fortælle dig, men jeg er heldigvis færdig med at svede, selvom jeg ikke har styr på det hele endnu. Og her kan jeg sagtens nå at få sved på panden endnu. Jeg har jo næsten kun åbnet posten :-)
      Tak skal du have.

      Slet
  10. Hold da op. Jeg kan ikke følge med! Der er gang i meget forskelligt på matriklen, skal jeg love for, ude som inde. Tillykke med kamera, bærbar og alle de nye planter. God mandag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Her nøjes vi, eller især jeg, ikke med et projekt ad gangen. Tak, tak og i lige måde.

      Slet
  11. Noget af en udfordring, men også meget spændende at få lov til at sætte ting i system. Det holder jeg også meget af.
    Win8 er vist kommet for at blive, så jeg sprang også ud i det. Det er vel som alt andet, at man 'bare lige' skal vænne sig til det. Men anderledes er det godt nok!

    SvarSlet
    Svar
    1. Systemer må der til.
      Det tror jeg også, og der er jo næsten aldrig noget, der er så godt som det gamle kendte, men man bliver da heldigvis oftest hurtigt klogere, når man bliver kastet ud i nye ting :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)