tirsdag den 29. november 2011

Næstekærlighed

Ordet lyder godgørende, men faktisk er der ikke langt fra næstekærlighed til egoisme. Jeg taler udelukkende for mig selv. Der er løbet meget vand i stranden siden mor for 2½ år siden fik ændret livet for os 4 børn og ikke mindst sig selv. Vi har kæmpet, for at få mor videre. Jo mere vi lærer mor og får hende til at klare selv, des mere frihed får vi søskende og mor får også et bedre liv. Hun er fuldt ud klar over, at den hjælp hun skal have af os, går fra alt det sjove, som hun også gerne vil være med til, men som hun af og til siger, så er det nemmere at lade være, og lade andre klare det. Den har vi luret for længst, og derfor skubber vi stadig på, og siger til hende, at det kan hun sagtens selv klare. Mor er nået endnu længere siden jeg skrev om dette. Hun har altid været den der har hjulpet andre. Hun strikker til Røde Kors, og har før hentet andre, så de kunne komme til strikkedagen. Som gammel graver, og trofast kirkegænger, har hun stået for møder og socialt samvær i kirkens regi. Nu er hun igen begyndt at bage kage som hun medbringer til alle arrangementerne, der foregår i præstegården hver måned. Hun tager nu også andre små initiativer, uden at skulle have hjælp til at beslutte om hun skal eller hvad hun skal. Inden jeg fortæller historien, får I lige et billede af himlen taget gennem bilruden i morges.
P1010213 P1010219
Mor har en veninde der er fyldt 92 år. De to har haft rigtigt meget sammen, inden mor blev syg. Dengang mor kunne alt. De har stadig kontakt og mødes i de sociale arrangementer, hvor andre sørger for at hente dem, så de kan deltage. Veninden var ikke mødt op til strikkedagen, så mor skulle overbringe hende en vigtig besked pr. tlf. om den næste strikkedag. Da hun ringede hørte hun straks, at der var noget galt, og spurgte ind til det. Veninden var faldet, og havde slået hul på skinnebenet, så blodet sprøjtede ud og hun kunne ikke stoppe det. Der var blod overalt fortalte hun. Du skal til læge, siger mor. Nej, siger veninden, og jeg kan heller ikke komme derop. Har du ringet og fortalt din søn det? han bor på Fyn. Nej, det havde hun ikke, for hun var gammel nok til at klare sig selv. Mor spurgte om hun så ikke måtte ringe til sønnen. Svaret var nej, og du har ikke hans nr. Nej, siger mor, men det har jeg nok nogen der kan finde google for mig. Det kunne der ikke være tale om. Må jeg så ikke ringe til lægen, og spørge om de vil køre ud til dig. Nej. De afsluttede samtalen, for det skulle mor ikke blande sig i fik hun at vide. Mor kunne ikke få episoden ud af hovedet. Hun kender veninden og ved hun ikke er pivet, men hun vidste også, at der ikke var opsyn med hende på nogen måde, og ingen andre end mor der vidste noget. Mor ringede til lægen, men nej, de skulle selv komme til lægehuset. Så ringede mor til et af sine børnebørn, som læser til sygeplejerske, og forklarede situationen, derefter ringede hun til veninden, og sagde, at nu kom hun altså derned sammen med K……..  Da K. så benet, hvor der var hul flere steder lige ind til det rene røde kød, og så væsken der sev ud, sagde hun. Du skal altså til lægen, for du taber kropsvæske, og det havde hun gjort flere timer nu. Der var blod overalt hvor hun havde været. Mor og K. fik fat i sønnen og sagde som det var, og at de kørte hende til læge. Sønnen startede bilen og kom hjem fra Fyn. Forleden ringede det på mors dør, det var Flora, der stod med en stor sammenplantning, som hun overrakte mor, mens hun hentede endnu en i bilen, som var til K.  Sammenplantningen var fra veninden og sønnen.
P1010134 P1010138
Mor kan godt, når hun skal, og hun mener at det er meget bevidst, at svigermors skarpe tunge er  sammenplantningen, fordi hun blev lidt hvas over for veninden. Nøjagtig som veninden tit har været overfor mor. De to stædige gamle koner, som trods alt er der for hinanden, med det de formår.

18 kommentarer:

  1. Det er en meget smuk historie om at hjælpe andre; selvom nogle af den ældre generation ikke mener, at der skal laves noget postyr af dem og de selv kan klare det hele!

    Og det er jo også tegn på, at din mor har fat i det vigtige, når det gælder... det lyder meget heldigt for veninden, at din mor ikke gav op så nemt!
    Det kunne vist være endt skidt for en dame i den alder.

    SvarSlet
  2. Nille.... For lidt og for meget - det er med at finde grænsen, både som ydende og nydende.

    Jeg blev faktisk meget bevæget, da mor fortalte historien, og da jeg så påskønnelsen. Glad for at mor stadig flytter sig, og glad for at det hele gik godt :-)

    SvarSlet
  3. Dejlig historie Pia, både at din mor kunne hjælpe, men mest at hun insisterede på at gøre det og gjorde det.

    Tak fordi du deler den, og god aften til jer.

    SvarSlet
  4. En dejlig historie og hvor er det godt at de kan hjælpe hinanden...Supergodt klaret af din mor, hun kan jo godt når hun skal...;D

    SvarSlet
  5. Inge... Det er dejligt når kampgejsten kommer op i mor. Hun er også selv rigtig glad for at hun gjorde noget, og jeg har fået lov at skrive om det :-)
    God aften til jer også.

    SvarSlet
  6. Annemarie.... Hun kan nemlig rigtig mange ting :-)

    SvarSlet
  7. Det er et par stædige og handlekraftige damer - på den rigtig gode måde ;o) Det er dejligt at høre at din mor er i stand til at tage mere og mere ansvar for sit eget liv og så er det muligt at det også er en lettelse for jer, men jeg vil nu ikke kalde det egoisme!

    SvarSlet
  8. Dejligt at være der for hinanden...og lidt kampgejst hjælper jo. Godt at din mor holdt fast i sin intuition ;-)

    SvarSlet
  9. Sikken en fin historie. At du er glad, er klart, men din mor må da også være rigtig godt tilfreds med at finde ud af, at hun er nået til at kunne så meget, når det gælder :-)

    SvarSlet
  10. Sikke en beretning. Det må have været en voldsom oplevelse.

    SvarSlet
  11. Ditte... Det er en kæmpe lettelse for os, og det er et par meget spændende damer :-)

    SvarSlet
  12. Gitte... Ja, nemlig, og gerne mere af det :-)

    SvarSlet
  13. Fruen.... Mor er også glad, og også taknemlig for det liv hun er nu, og man kan sagtens lær eller trænes op i mindst 3 år efter sådan en omgang, så det gælder om at klø på, hun er trods alt kun 74 år.

    SvarSlet
  14. Susanne... Det var det, men alt endte jo godt :-)

    SvarSlet
  15. Det var en af de historier, der går lige i hjertet på én :-)
    Men IHH, hvor kan de altså være irriterende stædige en gang imellem, de gamle. Godt, at din mor også var det :-)

    Og sikke da en solopgang! Meget symbolsk...

    SvarSlet
  16. Sikke en livsbekræftende historie og hvor er det vigtigt at vi er lidt vågne over for hinandens behov!!

    SvarSlet
  17. Ellen... Sådan havde jeg det også med hjertet :-)
    Denne gang var stædighed en god ting :-)
    Selv sådan en grim mast, kan ikke ødelægge en solopgang.

    SvarSlet
  18. Kirsten... Enig, og også vågne over for de behov man ikke er klar over er til stede :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)