Næstekærlighed

Ordet lyder godgørende, men faktisk er der ikke langt fra næstekærlighed til egoisme. Jeg taler udelukkende for mig selv. Der er løbet meget vand i stranden siden mor for 2½ år siden fik ændret livet for os 4 børn og ikke mindst sig selv. Vi har kæmpet, for at få mor videre. Jo mere vi lærer mor og får hende til at klare selv, des mere frihed får vi søskende og mor får også et bedre liv. Hun er fuldt ud klar over, at den hjælp hun skal have af os, går fra alt det sjove, som hun også gerne vil være med til, men som hun af og til siger, så er det nemmere at lade være, og lade andre klare det. Den har vi luret for længst, og derfor skubber vi stadig på, og siger til hende, at det kan hun sagtens selv klare. Mor er nået endnu længere siden jeg skrev om dette. Hun har altid været den der har hjulpet andre. Hun strikker til Røde Kors, og har før hentet andre, så de kunne komme til strikkedagen. Som gammel graver, og trofast kirkegænger, har hun stået for møder og socialt samvær i kirkens regi. Nu er hun igen begyndt at bage kage som hun medbringer til alle arrangementerne, der foregår i præstegården hver måned. Hun tager nu også andre små initiativer, uden at skulle have hjælp til at beslutte om hun skal eller hvad hun skal. Inden jeg fortæller historien, får I lige et billede af himlen taget gennem bilruden i morges.
Mor har en veninde der er fyldt 92 år. De to har haft rigtigt meget sammen, inden mor blev syg. Dengang mor kunne alt. De har stadig kontakt og mødes i de sociale arrangementer, hvor andre sørger for at hente dem, så de kan deltage. Veninden var ikke mødt op til strikkedagen, så mor skulle overbringe hende en vigtig besked pr. tlf. om den næste strikkedag. Da hun ringede hørte hun straks, at der var noget galt, og spurgte ind til det. Veninden var faldet, og havde slået hul på skinnebenet, så blodet sprøjtede ud og hun kunne ikke stoppe det. Der var blod overalt fortalte hun. Du skal til læge, siger mor. Nej, siger veninden, og jeg kan heller ikke komme derop. Har du ringet og fortalt din søn det? han bor på Fyn. Nej, det havde hun ikke, for hun var gammel nok til at klare sig selv. Mor spurgte om hun så ikke måtte ringe til sønnen. Svaret var nej, og du har ikke hans nr. Nej, siger mor, men det har jeg nok nogen der kan finde google for mig. Det kunne der ikke være tale om. Må jeg så ikke ringe til lægen, og spørge om de vil køre ud til dig. Nej. De afsluttede samtalen, for det skulle mor ikke blande sig i fik hun at vide. Mor kunne ikke få episoden ud af hovedet. Hun kender veninden og ved hun ikke er pivet, men hun vidste også, at der ikke var opsyn med hende på nogen måde, og ingen andre end mor der vidste noget. Mor ringede til lægen, men nej, de skulle selv komme til lægehuset. Så ringede mor til et af sine børnebørn, som læser til sygeplejerske, og forklarede situationen, derefter ringede hun til veninden, og sagde, at nu kom hun altså derned sammen med K……..  Da K. så benet, hvor der var hul flere steder lige ind til det rene røde kød, og så væsken der sev ud, sagde hun. Du skal altså til lægen, for du taber kropsvæske, og det havde hun gjort flere timer nu. Der var blod overalt hvor hun havde været. Mor og K. fik fat i sønnen og sagde som det var, og at de kørte hende til læge. Sønnen startede bilen og kom hjem fra Fyn. Forleden ringede det på mors dør, det var Flora, der stod med en stor sammenplantning, som hun overrakte mor, mens hun hentede endnu en i bilen, som var til K.  Sammenplantningen var fra veninden og sønnen.
Mor kan godt, når hun skal, og hun mener at det er meget bevidst, at svigermors skarpe tunge er  sammenplantningen, fordi hun blev lidt hvas over for veninden. Nøjagtig som veninden tit har været overfor mor. De to stædige gamle koner, som trods alt er der for hinanden, med det de formår.