søndag den 6. november 2011

UFO og kvædechutney

I  sommeren 2008, skulle vi bare lige have skiftet de udvendige brædder på terrassen, fordi de var dårlige. Et hurtigt og let projekt mente vi. Da Allan pillede brædderne af, viste det sig, at den bærende hjørnestolpe heller ikke havde det for godt. Den var pilrådden i bunden, og hang bare løst i taget, og et par af de andre stopler havde det heller ikke for godt. Terrassen kunne altså let have bukket helt under.
Terrasse 29.11.2008 Terrasse 29.11.2008
Når nu vi skulle i gang, kunne vi ligeså godt tage en totalrenovering, så vi fik termoruder i, og en anden beklædning, som var vedligeholdelsesfri. Vi kørte lidt rundt i landskabet for at finde inspiration, og se hvad andre havde gjort, men fandt ikke rigtigt noget der tiltalte os. Vi undersøgte markedet, det tager tid. Vi havde masser af prøver med hjem, og da vi endelig havde besluttet os for det udvendige materiale, var der leveringstid på et par måneder. Vi turde ikke andet, end at dække terrassen til midlertidigt, uden at rive mere ned. Sidst i november havde vi endelig alle materialer i hus, så vi tog terrassen i små bidder.  På det tidspunkt af året, er der ikke mange lyse timer, så en arbejdslampe var eneste belysning, ud over sneen, som vi fik en del af inden jul, så vi gik i sne og frost og arbejdede det år, og blev lige akkurat færdig udvendig til nytårsaften. Bare sådan i store træk. Terrassen blev i hvert fald lukket, så den var tæt. Indvendigt gik vi i gang da det blev forår og sommer, og fik også den færdig. Det vil igen sige, de store og grove ting. Vi er ikke altid så gode til at få de sidste finesser færdige. Heraf navnet UFO UnFinished Object. Jeg har længe, de sidste par år, truet med, at jeg skulle male de rå lister omkring vinduerne. Endelig fik jeg taget mig sammen til at få dem malet her i weekenden. Jeg tændte op i brændeovnen, lukkede døren op til terrassen, så der blev dejligt lunt derude, men allermest for at malingen kunne tørre, så jeg kunne male 2. gang, i dag søndag. Jeg fik spartlet sømhuller og malet det hele første gang, undtagen en enkelt liste oppe under gardinstangen. Jeg kunne nemlig ikke se mere. Det var blevet mørkt, og det lys vi har derude, giver absolut ikke noget lys i det hjørne. Det var i øvrigt også blevet spisetid. Allan havde klaret kartoffelskrælningen, og sat kødet i oven, men der var lige lidt arbejde med sovs og tilbehør til mig. Mor har været på weekend her siden i går eftermiddags, så den stod på strikketøj hele aftenen for os begge, mens Allan så tv og sørgede for at lave kaffe til os.  
P1000919 P1000923
I morges, før de andre to fik øjne, var jeg gået i gang med at ordne 2,5 kg kvæder. Jeg plejer at lave kvædemarmelade og somme tider kvædebrød, men nu ville jeg prøve noget vi kunne spise som tilbehør til maden. Vi drak morgenkaffe, og jeg fortsatte med mine køkkensysler. Mens chutneyen stod og småsimrede på komfuret, fik vi strikket nogle omgange.
P1000929 P1000924
  • 6-8 kvæder, afhængig af størrelsen (2,5 kg) uden kærnehus og skåret i mindre stykker 
  • 3 rødløg hakkes fint
  • 675 g rørsukker P1000926
  • 3 stænger kanel
  • 9 små fed hvidløg
  • 3 chili, meget finthakket
  • saft af 4½ citron
  • 6 dl eddike
  • 4½ dl æblejuice
  • 300 g smuttede grofthakkede mandler
  • Salt og peber
Skær kvæderne i mindre stykker og kom alle ingredienser, undtagen æblejuicen i en gryde. Læg låg på og lad det simre en times tid. Tilsæt juice.
Det blev frokosttid, og derefter fortsatte jeg mit malerarbejde på terrassen. Efter Allan havde serveret eftermiddagskaffe til os, takkede mor for en dejlig weekend, og jeg fortsatte mit malerarbejde. Nu vil jeg kalde det færdigt. Døren skal dog have en overhaling mere. Den skal også males i falsen, men det bliver først, når den igen kan stå åben, og der er en smule tørring i luften. Det må blive til foråret. Jeg har allerede lavet en seddel til kalenderen, men sådan en seddel kan jo altid flyttes :-)
Det er fyraften, og senere skal jeg på en lille rundtur i  Blogland, for at se hvad I har foretaget jer de sidste dage.

15 kommentarer:

  1. Det lyder som om jeres terrasse er flot og færdig når vi dukker op om et par uger.. :-) Jeg sprang kvæde opskrifterne over.. ;-)

    SvarSlet
  2. Inge... Det har i hvert fald pyntet, og nu bliver der ikke udført mere arbejde derude de næste måneder. Okay, måske rydder jeg lige op efter mig i løbet af ugen :-)
    Det er helt i orden at springe over, også hvis der skal smages ;-)

    SvarSlet
  3. Sikke en energi, der er lagt i dagen. Jeg synes tit, at det har det med at gribe om sig, når man går i gang med huset.

    SvarSlet
  4. Susanne.... Ja, der dukker næsten altid ekstraarbejde op, også der hvor man mindst venter det. Nu vil jeg slappe af med mit strikketøj og en tår kaffe :-)

    SvarSlet
  5. Jeg synes, det er så fint, at der er så fint, når I nu snart får fine gæster :-D
    Tak for opskrift - det er lige præcis den, der bliver afprøvet, når jeg om en 14 dages tid får nogle kvæder af en, jeg kender...
    Den lyder faktisk rigtig, rigtig god.

    SvarSlet
  6. Myreflittig som altid :-)
    En husejer kan altid finde noget at lave! Og med det husmor-gen du er udstyret med, så kan en haveejer åbenbart også. Spændene opskrift på kvæder... tak.

    SvarSlet
  7. Spændende, mente jeg altså... ;-)

    SvarSlet
  8. Hej! ja det var lika bra att byta hela terassen från grunden och få bytt det som var trasigt. Det är lätt att fukten förstör planker och bräder. Ha en god dag !

    SvarSlet
  9. Ellen... Det er faktisk meget belejligt, desværre har jeg ingen rød løber :-)
    Kvæderne er stadig fine og friske og ligger endnu ikke i fryseren, det tror jeg ikke de behøver :-)
    Jeg/vi smagte på den mens den var varm. Den smager fin, og så kan man jo altid ændre noget næste gang :-)

    SvarSlet
  10. Ditte.... Flittig! Sådan ser jeg det ikke :-) Du skulle bare kende mine planer :-)
    Velbekomme, og jeg havde forstået ordet ;-)

    SvarSlet
  11. Janne.... Vi ved jo godt, at intet holder evigt, og vi fik ny terrasse, som vi er meget glade for :-)

    SvarSlet
  12. Jeg kan se at i som sædvanligt har været utroligt flittige både ude og inde:-)tak for opskriften, den lyder også rigtig god:-)

    SvarSlet
  13. Prikker, det var mest inde i varmen arbejdet foregik :-) Velbekomme.

    SvarSlet
  14. Jo du er fantastisk flittig; hver eneste gang jeg kommer til din blog er du i gang med et nyt projekt!

    SvarSlet
  15. Hanne... Jamen der er jo så meget der er interessant :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)