Tagarbejde og teamwork

Der er sket en del med Mads´  tag den sidste måned. Det er bare så ærgerligt, at de billeder der blev taget, mens Mads, Charlotte, Mads´ kæreste, og jeg gik helt alene og arbejdede med taget en hel søndag. Historien kan I godt få, men desværre kan jeg ikke vise billederne, da  jeg simpelthen ikke aner, hvor de er blevet af. Måske er de aldrig kommet fra kameraet og til pc´en, før jeg har formateret SD kortet! Og jeg har endda fået Charlottes tilladelse, til at "udstille" hende, så man kan se hvor hårdt hun arbejdede. Altså, vi tre fortsatte der hvor de andre var stoppet. Jeg havde nemlig lovet at give Mads en hånd med, da ingen andre kunne den dag.  
Normalt er jeg ikke den der kravler til vejrs og arbejder flere meter over fast grund, men det var jo oppe på taget, at Mads havde brug for hjælp. Charlotte, er en rigtig landkrabbe, og har det bedst på landjorden, så der stod hun og rakte lægter, værktøj og hvad vi ellers havde brug for, op til os, så vi var fri for at kravle op og ned ad stigen hele tiden. Det var en stor hjælp, men til sidst blev hun dog så irriteret på sig selv, at hun bad os holde på stigen i hver sin ende, så hun kunne komme op på det flade tag, som ses til venstre i billedet, og være lidt mere med. Selvom der er flere kvm fladt tag, var hun meget usikker på benene, og gik meget langsomt og forsigtigt, med armene ude til siden, som en linedanser vist går de første gange. Jeg kunne se hun havde den helt rette stilling til at holde lægterne, som hun stod der med let bøjede ben, mens Mads skar dem til, lægterne altså, og jeg sad på taget og målte, afmærkede, tog imod og rakte ned, så var jeg også fri for at lege alt for meget akrobat deroppe. Det er Mads, som har arbejdet nogle år som tagdækker, meget bedre til. Der skulle jo kravles op og ned nogle gange for at save dem til og bagefter skrue dem fast. Vi kan skam godt samarbejde. Det gik rigtigt godt, og vi hyggede os alle tre. Det plejer vi nu også at gøre, men når Charlotte er på Lolland, er det som regel en helt anden slags hygge vi har sammen, når vi ses.
Vi begyndte at slæbe tagplader op på taget, de var tunge og meget skarpe. Allan kom forbi og gav et nap med det. Vi nåede at få lagt et par rækker, og mens vi har været på Rhodos, har Mads fået hjælp af et par venner, så nu er taget lagt, og rygningen er kommet på. Det var meningen, at der i år også skulle have været bygget en kvist på. De fleste materialer er indkøbt, men vi nåede det altså ikke, fordi vejret har drillet så meget hele sommeren, at vi er kommet alt for sent i gang. På denne årstid tager vi slet ingen chancer. Vi ved jo ikke hvilken vinter der venter lige om hjørnet.
Mads har gang i et andet projekt. Efter at han sidste år, flyttede fyrrummet, har han skullet ud i regn, sne og kulde, og hele vejen  rundt om huset, for at komme til fyrrummet. Hans ønske var, at få sat en dør i, så han kunne gå direkte fra huset og derud. Men allerførst skulle der flyttes en radiator, som skulle spejlvendes. Den blev skilt ad. Der blev klippet lidt her og der, og tilsidst samlet, malet og sat op igen det nye sted, bag døren, som var eneste mulighed. Den “nye” radiator, er samtid blevet en rigtig god håndklædetørrer. 
Der blev der slået hul i væggen, og i weekenden hjalp Allan med at sætte døren i, og Mads gik straks i gang med at male første gang, og fuge, så der er tæt. 
Mads er klar til vinteren, med tæt tag og adgang til fyrrummet, uden at skulle ud vintervejret, som de lover vi får masser af igen i år. Det betyder ikke at vi ønsker sne og vinter nu. Det må sandelig godt vente en måneds tid eller mere.