torsdag den 24. november 2011

Lidt historie om min farmor og farfar og deres hus

Farmor og farfarDa jeg var barn, syntes jeg, det var sjovt at kunne fortælle, at min farfar var født i 1895. De andre bedsteforældre var født i det 20. århundrede. Da farmor var 20 år, havde hun allerede 4 børn, som endnu ikke var fyldt 3 år. I 1918, hvor farmor endnu ikke var fyldt 18, fødte hun sit første barn. Allerede året efter fik hun tvillinger, og i 1920 blev min far født. Farmor og farfar fik ialt 8 børn, hvoraf den sidste er født i 1930.
Farfar opvoksede sammen med sine fire halvsøskende, alle med samme mor, men med fire forskellige fædre. Farmor og farfar boede til leje i Landsognet Rørbæk,  nærmere betegnet Oreby, men da tvillingerne blev født, havde de brug for lidt mere plads.

  Grundplan af dobbelthus






I Kalø lå et dobbelthus, hvor hver bolig var på ca. 59 kvm. I den ene ende, se det optegnede ovenfor, boede enken Johanne, som havde brug for opsyn. Farmor og farfar flyttede ind med deres tre børn, men inden længe flyttede den ældste hen til farmors forældre, som boede ganske få huse derfra, og så kom min far til verden.
Enken havde helt alene råderetten over de to værelser, benævnt stue/kammer og stue, ialt ca. 25 kvm. Farmor og farfar boede så i resten af husets ca. 34 kvm med deres børn indtil enken døde. Børneflokken voksede, og bag dørene i den lille træskogang lavede farfar 5-6 køjesenge, forskudt af hinanden, hvor de store børn sov. Da enken døde købte farfar, den 6. april 1929, dødsboet , stadig kun den ene halvdel af dobbelthuset, for den svimlende sum af 1.800,- kr. Et Tusind Otte Hundrede Kroner, iflg. skødet.  Mine bedsteforældre var blevet husejere. Huset havde en ejendomsværdi på 2.500,- kr. Det skal lige nævnes, at der hørte lige så meget udhus til, hvor farfar havde malerværksted. Det var også derovre lokummet befandt sig.
Vi har jævnligt besøgt huset, som er ubeboet og i stærk forfald. I oktober 2008 kunne man stadig komme ind i stuen og kammeret, selvom det vist ikke var helt ufarligt, sådan som loftet hang. Det er langt fra den store renovering huset har gennemgået siden det blev solgt engang i 70´erne.
Huset fra facaden 2008 Stuen Kammeret
Køkkenet lignede sig selv, der manglede kun brændekomfuret, og det skakternede køkkengulv, som vi hoppede paradis på.
Køkken med kig til træskogang og spisekammer Køkken med kig til stuen Køkken med adgang til stue og soveværelse
Soveværelset var der heller ikke ændret på. Kun spisekammeret var lavet om til en slags badeværelse. Disse billeder er fra 2008,
soveværelse IMG_0382
Farmor og farfar kom på plejehjem. Farmor døde i 1972 og farfar i 1978.

Farfar var en dygtig håndværker og selvstændig erhvervsdrivende med næringsbrev indenfor malerfaget. Efter fars, og mange andres udsagn, var han dog lidt af en sær snegl. Han kunne efter endt arbejdsdag godt sidde ude hos kunderne og spille kort den halve nat, mens farmor prøvede at holde sammen på det hele. Jeg og mine søskende husker dog kun farfar som en kærlig person og et meget elskeligt væsen.   
Maleri af Jens og Kaj Andersen på væggen i Tårs Forsamlingshus











Dette enorme maleri, har min farfar og far i fællesskab malet på væggen i Tårs Forsamlingshus






Jeg husker ikke rigtigt farfar har været på arbejdsmarkedet. Hele mit liv lå han i sengen. Syg, sagde han selv, men ikke nogen diagnose fra lægen, der bekræftede det. farmor kaldte ham kunstig, og sagde det kun var hysteri. Han lå i sengen flere måneder eller halve år, men pludselig, når det passede ham, stod han op, tog sin cykel og kørte mange km på besøg, rundt omkring og hyggede sig hos familien og gamle kunder. Når han kom til os, spurgte han altid: “Tror I farfar har nogen penge i dag?” Det troede vi selvfølgelig. Vi havde jo aldrig set andet. Så hev han tegnebogen op, og ledte og ledte, mens han sagde, at der vist ikke var nogen penge i dag, hvorefter han, meget overrasket, endelig fandt 3 enører eller måske en sjælden gang to- eller femører. Han bad os hente vores sparebøsser, så han kunne se, vi puttede dem derned. Alle farfars børnebørn havde kælenavne, og vi blev aldrig kaldt ved andet af ham. Vi tre tøser hed “Farfáren”, “Farfars lille” og “Farfars lille hoved”.
Farmor
Måske havde farmor fået mere end nok af børn. Først deres egne 8 og siden 35 børnebørn, samt en lille flok oldebørn, der så dagens lys inden de sidste børnebørn blev født. Farmor var efter sigende streng ved sine egne børn, men det var nok også nødvendigt, sagde far altid, hvis hun skulle kunne styre den store børneflok. Det kan man så mene om, hvad man vil. Vores far fortsatte ikke i det spor, han lod mor om at skælde ud og sætte grænser. Farmor var en meget dominerende dame, der også var rigtig god til at skabe splid mellem sine egne børn, da de blev voksne. Jeg har, i mit voksne liv, ofte hørt, at farmor ikke var særlig børnevenlig. Følgende eksempel bekræfter vel udsagnet!  Hvis nogen trådte på hendes nyrevne havegange, blev de bundet til brændestablen. Personligt har vi tøser dog ikke mærket noget til afstraffelse fra hendes side, måske fordi  vi kendte farmors regler, og altid overholdt dem. Dog har hun tit været på nakken af min søster, som elskede at sidde musestille på skødet af far, uden at sige et kvæk. Min lillesøster og jeg gad nemlig meget sjældent at lege med hende, så hun var altid tredie hjul. Farmor har aldrig leget, eller talt med os, som farfar har. Men vi elskede når vi var i roerne og blev lækkersultne, og fik lov at løbe op til hende, for at få os en kødpølsemad. Den firkantede hun købte hos den rullende slagter. Selvom mor købte nøjagtig den samme kødpølse, så smagte den ikke som farmors. Farmor har, så vidt jeg husker, kun en eneste gang i hele mit liv, været på besøg i mit barndomshjem. Der måtte den helt store overtalelsesevne til, for at få hende til at komme til middag den dag jeg blev konfirmeret. Festen skulle først holdes ugen efter, og der nægtede hun at deltage. På selve dagen var vi kun 10-12 personer til middagen. Farmor kom og spiste med, hvorefter hun blev kørt hjem. Farmor er den lille dame til højre i billedet, og hun ser ikke spor misfornøjet ud. Faktisk griner hun over hele hovedet.
Set med mine voksne øjne, var farmor og farfar nok lige sære, bare på hver deres måde. 
Kammeret stuen
Det er ikke mange billeder jeg har af farmor og farfar, men nogle af deres ting og møbler findes stadig i ruinerne af huset. Disse billeder er taget i denne måned. Taget er faldet ned i stuen, og væggene er væltet. Kammeret ser fint ud, når man kigger ind gennem det åbenstående vindue udefra. 
P1010080 P1010116
På bagsiden af huset ser man beboelsen i fuld længde, samt ruinerne af det udhus, som ikke længere eksisterer. Huset bag træet er naboens, og det ser endnu værre ud en dette. Jeg banede mig vej gennem brombærkrat og fik revet skind, for at vise jer hvordan der ser ud.
naboens hus naboens hus
Hele dobbelthuset er en skændsel for det lille bysamfund. Kommunen vil gerne have ryddet op rundt omkring. Det kan man vel ikke fortænke dem i! Dette er jo dårlig reklame for vores lille landsdel.

16 kommentarer:

  1. Min farmor blev født i 1877 !! og min farfar i 1886. Det synes jeg også er sjovt at fortælle. Det var min farmor der hed Agnes Thrane, som jeg nu kalder min blog. Hun ringede til min mor ganske få dage før dåben og spurgte "om man dog kunne håbe på at blive kaldt op??" Det havde de nu ikke tænkt sig og min far mente mor ikke var rigtig klog, hvis hun overvejede det :-)
    Men min bror, der var 10 år, syntes altså "hvis farmor gerne vil have det, så synes jeg også hun skal hedde det" Han var ikke engang bestukket.
    Så derfor blev jeg altså døbt Kirsten Agnes Thrane Hansen, nu gift Vinther :-)

    SvarSlet
  2. Kirsten... 1800 lød meget gammelt :-)
    Du har altså også en historie på hvorfor du kom til at hedde som du gør. Det er ikke alle der er lige begejstret for at blive opkaldt efter bedsteforældrene. Allan hader sit mellemnavn, som han absolut skulle have efter sin morfar :-) Jeg håber du er glad for dit navn!

    SvarSlet
  3. Aj altså - TAK for historien. Så sent som i dag sad jeg på vejen hjem fra Bath og fortalte C om vores tur i søndags, og at jeg håber, at hun en dag kommer til at møde dig, fordi du kan fortælle så meget mere om min mors familie, end jeg nogen sinde vil kunne.
    Lige så snart jeg har trykket på Enter, overtager C computeren og får lov til at læse en meget interessant historie om sin oldefar og oldemor :-)
    (Hendes 5. barn ville være blevet 76 år i dag.)

    SvarSlet
  4. Spændende historie om dine bedsteforældre, hvem ejer egentlig huset i dag, og hvorfor har det bare fået lov at forfalde så meget..??

    SvarSlet
  5. Ellen... C og jeg har da mødt hinanden et par gange. Vi har bare næsten ikke talt sammen :-)
    Og så mener du vist hendes 6. barn ;-) og dette indlæg må så være en fødselsdagsudgave :-)

    SvarSlet
  6. Inge... Vi har hørt at ejeren bor i Jylland og ikke vil sælge, selvom han desværre er ligeglad med det hele. Nogen burde gribe ind, sådan noget skulle man ikke have lov til, mener jeg altså ;-)

    SvarSlet
  7. Skønt maleri, der i forsamlingshuset :-)
    Min farfar var også fra 1895, og jeg kan også godt huske, hvordan det lød lidt særligt, at han 'var født i sidste århundrede'.
    Trist, at huset får lov at forfalde. Men bevillingen til at rive forfaldne huse ned er åbenbart sparet væk af den nye regering :-(

    SvarSlet
  8. Hehe, jeg tænkte lidt over nummeret efter at have sendt kommentaren og nåede frem til, at Grethe da vist var lidt ældre end mor, således at hun i virkeligheden var nummer seks - og besluttede mig til at afvente dit svar, for jeg vidste, at du havde helt styr på det. Hvad du jo også havde.
    Og det er rigtigt, at I har mødt hinanden, men vist kun i Århus for en del år tilbage? Eller tager jeg også fejl her? :-(
    Nu er hun i hvert fald meget mere interesseret i familiens historie, end hun var dengang, og hun havde mange spørgsmål til dit interessante indlæg.

    SvarSlet
  9. Fruen.... Tak, jeg kan også godt lide det :-)
    Prøv at forestille dig nogle oldsager vi efterhånden er, alle os der er født i 19-et eller andet :-)
    Sparet væk var det også under den gamle regering :-) og der er jo stadig en mand der ejer hus og grund :-(

    SvarSlet
  10. Ellen... det har jeg, og din mor ville være fyldt 86 i går og ikke 76 ;-) Grethe er fra 1923.
    Det er rigtigt jeg mødte C i Århus i 1998, men også til din fars bisættelse.
    C og du kan bare spørge løs, jeg vil svare hvis jeg kan

    SvarSlet
  11. Du godeste. Jeg ser først nu, hvor du skærer det ud i pap for mig, at jeg skrev 76 år. Selvfølgelig er det da 86.
    Og selvfølgelig så du Charlotte til fars bisættelse. Den dag kan jeg ikke forbinde med så meget andet, desværre.
    Jeg må hellere snart gå i seng ;-)

    SvarSlet
  12. Ellen... Her er det så ikke det lollandske sprog vanskeliggør kommunikationen ;-)
    Helt i orden alt sammen, men en god nattesøvn har ingen taget skade af :-) Sov godt ;-)

    SvarSlet
  13. Det er en smuk historie, et spændende indlæg. Jeg tror din far har ret i at farfar var en "sær snegl" og jeg tror også at han "den halve nat" har tænkt at det alligevel ikke var så godt at han var hjemme, han kom bare hele tiden i vejen og ellers blev han måske kostet rundt med - og han skulle jo bruge sin energi om dagen på arbejdet, ikke på hjemmet. Men det kan selvfølgelig også være noget andet.

    Min far, født i 1902, havde også 8 søskende, og da jeg blev større, undrede jeg mig over hvordan de kunne være i det forholdsvis lille hus, og det var endda et pænt nydeligt hus, som alle søskende holdt meget af.

    Jeg synes det er rørende flot at din farfar kunne male, maleriet i Tårs er meget smukt og falder vel ind i den stil, som kendes fra berømte malere som (vistnok) Rousseau.

    SvarSlet
  14. Donald.... Jeg har selvfølgelig også tænkt mange tanker om farmor og farfar, og jeg ville jeg gerne have hørt både farmor og farfars version af historien. Jeg har flere historier om de to :-)

    Boligkravene dengang var ikke så høje som i dag.

    For nogle år siden ville Forsamlingshuset sænke loftet, så en del af maleriet ville blive skjult. Allan fik en aftale om at komme forbi og fotografere det inden det blev for sent. Hvad der er sket siden ved jeg faktisk ikke.
    Det er ikke så tosset at blive sammenlignet med berømte personer, når bare det er noget godt :-)

    SvarSlet
  15. Det var godt at Allan fik taget billeder!

    Nu vil jeg lige kvittere for din kommentar på dax2, for jeg har være meget i tvivl om hvad man kan eller ikke kan. Når man læser produkt-beskrivelser og anvendelsesmuligheder på Nettet, er det som regel reklamer og det har jeg det ikke så godt med. Min gamle ven mente at det ikke kunne betale sig at rense og male cementtagsten, fordi det er nemmere at købe et læs og skifte dem ud - men det havde han ikke ret i kan jeg nu forstå ud fra din og tre andre kommentarer på dax2. Så nu er jeg optimistisk og regner med at jeg ikke bliver nødt til at tage pensionistlån for at reparere taget :)

    SvarSlet
  16. Donald... Nemlig :-)
    Nu er jeg jo ikke ekspert i tage, men har altid hørt, at hvis ikke taget er utæt, så er der ingen grund til at give det anden behandling en renhold.

    Det er måske altid nemmere med nyt, men lidt (hårdt) arbejde kan spare os for mange penge.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)