onsdag den 17. september 2014

Da det fine porcelæn var ren luksus

På opslagstavlen, her på kontoret, hænger et pænt lille udvalg, med foreslag til noget jeg kunne tænke mig at se. Nu har jeg fået ryddet ud, i det jeg ikke nåede mens tid var. Til syne kom Gammel Estrup, hvor der stadig er mange ting at se resten af året. Porcelænsudstillingen fik mig bl.a. til at tænke på en af mine egne samlinger.

Før i tiden var porcelæn en dyr vare som signaliserede luksus og overflod, men i dag er det at finde i alle danske hjem.

P1030460











I 1900-tallet kom porcelænet, som så mange andre af elitens goder, øverst på ønskesedlen hos den fremvoksende middelklasse. Det stod også øverst på min ønskeseddel lige som sølvtøjet gjorde det. I modsætning til sølvtøjet, fandt jeg selv det stel, jeg ønskede at samle på. Det må have været nogle år efter konfirmationen. Julegave 2Lige som jeg også valgte de glas jeg ville samle på.
Den første jul, efter jeg havde lært Allan at kende, havde han revet sig noget så gevaldigt. Jeg fik hele 6 par kopper af ham i julegave. Jeg synes, det var voldsomt og unødvendigt med sådan en stor gave. Mere normalt, og en ganske fin gave, i min verden var EN kop. Til venstre er mine julegaver linet op i mormors stue. Gaven fra Allan har fået plads på piedestalen, mormors pølle. I dag er der vist ikke mange 18-årige, der har de ønsker jeg havde dengang. P1030448a
Jeg har aldrig brudt mig om keramik og synes kaffen bliver ødelagt, når den drikkes af sådanne kopper eller krus. Jeg synes i det hele taget at kaffen smager bedst af en gammeldags kaffekop. I det daglige drikker vi også kaffe af små kopper og ikke af krus, selvom der står 6 i køkkenskabet. Te, som vi ikke drikke hvert år, kan drikkes af krus, men ikke kaffe, hvis jeg selv kan vælge. Er jeg ude vælger jeg det mindste og tyndeste krus der findes, hvis ikke der er en kop i nærheden. De passer i øvrigt også bedst til mit mere beskedne kaffedrikkeri. Samtidig sætter jeg pris på at drikke kaffen mens den er rygende varm, som kaffe skal være.   
Jeg bruger stadig mit spise- og kaffestel flittigt, dog ikke kaffekanden. Selvom porcelænet ikke er designet til en opvaskemaskine, så ryger det alligevel derind. Det betyder at guldkanten langsomt forsvinder, men det er der ikke noget at gøre ved. Der er ikke meget ved at have noget, der bare er gemt væk i et skab og aldrig bliver brugt. Porcelænet må holde så længe det kan, men det klarer sig faktisk ret godt, selvom det er meget, meget tyndt og let som en fjer. Glassene er noget tykkere. Alligevel er det dem, der er røget et par af gennem årene, men ellers er hele ungdommens samling stadig intakt.
Jeg er nok snart den eneste i kongeriet Danmark, der stadig drikker kaffe af en kop. Eller har du det også sådan?

18 kommentarer:

  1. Jeg kan sagtens drikke kaffe af en kop, men hvis der står et krus vælger jeg altid det..
    Det er et meget smukt bord du har dækket på øverste billede. Jeg kan godt lide når de "fine" ting er i brug, det princip hylder vi også her i huset, og det ryger også direkte i opvaskeren bagefter, selv om min mor ikke bliver glad når sølvtøjet også ryger med. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tænkte jeg nok :-)
      Meget af det tretårnede sølvtøj er ret robust og kan godt klare maskinturen. Mange fra vores generation, i hvert fald i min familie og omgangskreds, bruger de fine ting og kommer dem i opvaskemaskinen. Min søster har Mågestellet og min kusine har Trankebar, men de har samme indstilling som os to.

      Slet
  2. Jeg drikker altid kaffe af krus, men jeg elsker især tyndt porcelæn til teen, så herhjemme har jeg en enkelt tekop i musselmalet, som er min tekop. Men selv om jeg bruger krus til kaffen, så vælger jeg, som du, helst de tyndeste og mest delikate ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Var jeg tedrikker, havde jeg helt sikkert en stor og tynd teKOP :-)

      Slet
  3. Din gavehøst ligner mine ditto, da jeg var i den alder. Jeg samlede også "udstyr" - fik dog byttet sølvtøjet ud med noget rustfrit stål (Steel line). Men det med at samle udstyr er vist en saga blot i vore dage, hvor i hvert fald mine piger hellere vil købe porcelæn på loppemarked og så have lidt forskelligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. I køkkenskuffen har vi også rustfrit stål-bestik. I dag går de fleste vist bare ud og køber det de skal bruge. C har dog efter hun flyttede hjemmefra startet en lille samling af glas, som desværre ikke fås mere heller, men loppemarkeder har hun vist aldrig været på, siden hun var lille. M købte et dødsbo for 14 år siden, med flere fine kaffestel og alt hvad en husholdning eller skal rumme, for at få lidt at spise.

      Slet
  4. Fint stel :-) Jeg samlede ikke på noget som helst, før min farmor fik mig overtalt til at samle på bestik, da jeg var 17-18 år. Jeg nåede også at samle lidt (fordi min farmor benyttede enhver lejlighed til at forære mig noget), men desværre udgik det af produktion, allerede mens jeg var i 20'erne. Nu har jeg ind til flere arvede stel stående i skabene og burde gøre som dig og BRUGE dem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Både mit 'sølvtøj' og mit porcelæn udgik også tidligt af produktionen, men jeg var ikke særlig gammel, da jeg stort set havde samlet alt hvad jeg ønskede at eje.
      Vi har et enkelt kaffestel (Edelstein Rose, Allans arvegods) men vi har faktisk selv købt det meste som en sølvbryllupsgave, til nogen der ønskede sig det, men vi har kun brugt det en eneste gang i de 6 år det har været vores. I dag er vi sjældent mere end 20 til kaffe, og så bruger jeg 'mit eget' som passer til spisestellet. Allan vil ikke af med 'sit kaffestel'

      Slet
  5. Jeg samlede på Blå Anette og har det såmænd endnu. Mine børn samler ikke, men de får alligevel lidt en gang imellem...uden at de ønsker sig:-) mest bageforme, skåle mv.
    Husker med gru min 17 års fødselsdag hvor jeg kunne pakke alle gaverne op i skabet på loftet, dagen efter min fødselsdag. Der var ikke en bog, et stykke tekstil eller noget som helst andet. Måske er det derfor mine egne ikke har fået ret meget....:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til :-) Det stel kender jeg ikke, men har lige googlet. Begge vores unger startede faktisk med at samle lidt småtterier til køkkenet, men ikke meget nåede at flytte med. Det blev afleveret til et loppemarked i stedet.
      Jeg har nu altid været glad for mit udstyr af sølvtøj, duge, sengetøj og porcelæn. Er opvokset med at sådan var det, men vores unger har aldrig fået noget de ikke ønskede sig. Jeg selv bytter konsekvent ting folk giver mig i den bedste mening. Jeg har byttet de fineste og dyreste ting lige fra sølvdækketallerkener vi fik i bryllupsgave til fine Georg Jensen-ting senere i livet. Når jeg siger jeg ikke ønsker mig noget, mener jeg det, og ungerne har samme indstilling. De har dog i modsætning til mig stadig ønsker, der også kan købes for penge :-)

      Slet
  6. Vores generation er vist den sidste, der samlede udstyr.... Her i huset var kaffemaskinen vist det eneste udstyr vi gav ungerne.... Sjovt nok har de så siden samlet, så de kunne spise af ens tallekner mm.! Vi har noget musselmalet, som står i skabet... vi kan ikke nænne at tage det ud.... Men deler ellers glæden ved at bruge smukke ting med dig... så vi må vist tage sagen op til revision og kopperne i brug!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg du har meget ret i :-) Vi har dog givet gryder, håndmixere og den slags, når det har stået på ønskesedlen.
      Jeg prøver at være så konsekvent, at vi ikke skal have noget i huset, vi ikke bruger, men vi er jo to i husstanden, så jeg må jævnligt gå på kompromis.
      Jeg synes det er mere synd, at det fine musselmalede ikke kommer frem i lyset :-)

      Slet
  7. Supergodt indlæg hvor læserne selv kan være med.

    Jeg samlede også på udstyr og var relativt veludrustet,da jeg flyttede hjemmefra som 16-årig, dog var der ikke sådanne stel, mere sådan praktiske ting, man har brug for i køkkenet fx brune.... Margretheskåle i flere størrelser, i samme farve røreskeer, rivejern, citronpresser mv. Meget af det var noget, der var blevet til overs, da min morfar kom på plejehjem. Fra min morfars og mormors fælles hjem (de blev senere skilt) var der lidt af stellet "Sorte rose", som mormor samlede i sin ungdom. Det fås vist slet ikke mere. Jeg har gemt sukkerskålen, og den står til pynt på en hylde i mit køkken. Fra min mormor arvede jeg også en kaffekande, som jeg ikke ved hvad er lavet af, men den har en dejlig varm gullig farve. Den pynter også i køkkenet - og når jeg ser de to genstande tænker jeg på mine bedsteforældre; det er gode minder.

    Jeg hader at drikke af porcelænskopper; jeg har altid fornemmelsen af, at de kan gå itu ved næste slurk. Selv ejer jeg intet af det fine tynde porcellæn, men jeg har en del blåkant, som også er porcelæn bare ikke tyndt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Læserne må altid gerne være med, også selvom de ikke bliver spurgt direkte :-)
      De praktiske ting var jo i den billigere afdeling, så det var lettere at købe. Jeg havde dog et par gryder og andre småting, men manglede en hel del hverdasting, da jeg flyttede hjemmefra, så der var mange ønsker på ønskesedlen da jeg fyldte 18 år 4 dage senere. Der er masser af minder i en enkelt sukkerskål.
      I køkkenskabet har vi også porcelæn, der er knapt så tyndt.

      Slet
  8. Jeg drikker kaffe af krus - og med godt med mælk i. Det sidste er ret nyt, men bekommer mig godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det anede mig, at jeg stod ret alene med de kaffekopper :-) Mælk kan jeg finde på at komme i kaffen, hvis den er meget stærk, ofte sådan noget cafeteria-købe-kaffe, eller stempelkaffe som jeg heller ikke bryder mig om.

      Slet
  9. Dit stel er så fint, og det ser rigtig godt ud, når du dækker op på den måde, men vi har vist ikke helt samme smag, hverken hvad angår den slags eller gryder og fade ;-)
    Jeg red med på stentøjsbølgen i mine unge dage. Det synes jeg er så tudegrimt i dag, at alt er pakket ned og sat i kasser, som jeg bare skal tage mig sammen til at forære et loppemarked - som altid er ved at svømme over med stentøj ... ingen kan vist lide den slags i dag, tror jeg.
    Jeg har ikke noget imod at drikke af kopper, men jeg synes, jeg får alt for lidt ad gangen, når der for mit vedkommende bruges næsten halvt af hvert af mælk og kaffe, så jeg vælger altid krus, når jeg kan slippe afsted med det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh det har vi vist ikke, og det behøver vi jo heldigvis heller ikke at have ;-) Der er da mange ting jeg synes er fine, pæne, eller smukke om man vil, selvom det ikke er noget jeg ønsker at eje.
      Hvad folk kan lide har det jo med at gå op og ned. Jeg mener jeg så en 'loppeudsendelse' hvor der blev sagt, at det var ved at blive efterspurgt igen.
      En kop er da en kop kaffe er da en kop, uanset hvad man ønsker at spæde den op med ;-) men jeg er klar over jeg står ret alene med de kopper ;-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)