Sidste år så været sådan ud på denne dato.
søndag den 27. november 2011
1. søndag i advent
Som de fleste andre børn, har vores også fået pakkekalender som små. Selvom de nu er voksne og det er henholdsvis 8 og 11 år siden de flyttede hjemmefra, så får de stadig pakker. Dog ikke 24 stk. Nogle år får de både fre- lør- og søndag i december, og andre år kun hver søndag. Det er alt lige fra vaskepulver og tandpasta til mere personlige ting de ønsker sig. Finder jeg et godt tilbud, så ryger det i indkøbskurven. Ungerne er altid oprigtig glade for det de får, og derfor syntes jeg det er sjovt. I går morges kom Mads forbi, og fik stukket denne pakke i hånden, og glæden lyste ud af hans ansigt. Camillas blev afleveret da vi besøgte hende. Ungerne har først pakket op i dag, og selvfølgelig var det noget de manglede og ønskede sig.
Traditionen tro, har den “store” grundejerforening arrangeret juletræstænding ved Brugsen. Det er blevet et tilløbsstykke, som vi, og mange andre støtter op om. Ikke at vi tilsidesætter andre ting, men har vi ingen planer så er vi med. Nogle af byens borgere har små boder. Herunder er der et lille udvalg af flotte broderier. Det stormede så tingene blæste fra bordet. Kameraet kunne jeg heller ikke holde stille.
Der er folkevandring til den lille by, men uden brugsuddelerens støtte og sponsorat af gløg, slik og kager ville det hele se helt anderledes ud. Vores uddeler gør et kæmpe arbejde for vort lille samfund.
Præsten var og fortælle en sød lille historie om bymusen og landmusen og hvor mørkt der er herude på landet. Den historie fangede både børn og voksne. Derefter trak vi ind i Brugsen, hvor der blev serveret gløgg, cacao, slik, chokolade og pebbernødder, og nybagte kager af forskellige slags kom til hele tiden.
Brugsen var fyldt godt op, både af mennesker og gode tilbud. Alle fandt nogen at snakke med. De fleste af os puttede lidt i indkøbskurven inden vi blev fløjet hjem af stormen, mens månen prøvede at trænge igennem de mørke skyer.
Etiketter:
Begivenheder,
Jul,
Lokalsamfundet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kunne du ikke tænke dig en meget stor ekstra datter.. ;-) Jeg har ikke fået kalendergaver siden jeg var barn, har ellers mange gange fortalt Hasse, at der findes mænd som køber sådan noget til deres koner.. :-D
SvarSletHvor er I heldige med jeres brugsuddeler, det er sådan nogen som ham, der er med til at holde liv i de mindre byer rundt omkring.
Her stormer det ret vild i øjeblikket, så vi holder os inde resten af dagen.
Det er rigtig hyggeligt med kalenderpakker, det har vi også altid brugt i vores familie:-)jeg er også på udkig efter egnede ting det meste af året.
SvarSletHvor er det skønt med sådan et aktivt lokalsamfund, kan godt forstå i støtter op om det:-)ha en rigtig dejlig første advent.
Ej hvor er du flittig. Har ikke fået købt noget, hverken kalender- eller julegaver! Er sikker på, at de voksne børn slet ikke har noget imod din tradition :-D
SvarSletInge... Ha.ha... det havde jeg måske ikke lige regnet med :-) Allan vil også gerne have pakker, han har aldrig fået pakkekalender som barn. Jeg er lidt bange for dine og Allans ønsker (objektiv) er lige i overkanten af mit budget :-)
SvarSletJa, vi er heldige, og jeg bliver også inde resten af aftenen :-)
Prikker... Jeg er også opvokset med pakkekalende, men det er Allan ikke.
SvarSletHvis ikke vi og andre støtter op om lokalsamfundet, så dør det jo helt.
Tak og god adventsaften til dig.
Laura... Flittig er ikke det rigtige ord i denne weekend. Det har været det rene driveri.
SvarSletBørnene har intet imod pakkerne, men forstår godt den dag jeg evt. dropper det :-)
Vores børn får adventsgaver, og i år kunne de ikke afleveres personligt,så Postdanmark tjente rigeligt på mine to pakker :-)Men jeg kan læse, at du er meget mere struktureret end jeg og får købt dem lidt efter lidt. Dejligt med sådanne juletraditioner både i det lille hjem og det lille bysamfund. God adventsaften til jer :-)
SvarSletHvor er det bare nogle skønne billeder :)
SvarSletSara har lige fået 24 pakker med hjem. Nogen af dem indeholder små ting, som kan spises, andre ting, som hun selv skulle have købt til sin lille husholdning.
SvarSletDrengene er på adventspakker.
Så er der julemandens pose. Den hænger på trappen, og det sker, at man som voksen kan finde en lille god ting i den.
Lene... Jeg vil gerne være mere struktureret, men Postdanmark har endnu ikke tjent på mig i den forbindelse :-) Vi nyder alle traditionerne og det gør I også kan jeg forstå :-)
SvarSletGod adventsaften til jer også.
Louise... Tak :-)
SvarSletSusanne... Mon ikke også Sara føler sig heldig og begavet :-) Når de unge skal etablere deres eget hjem er der mange småting de pludselig mangler, og så er det let at finde små gaver.
SvarSletJulemandens pose - Mon der kommer noget i min, hvis jeg hænger sådan en op!
Rigtig god ide, som dine børn selvfølgelig elsker, at du fortsætter med. Jeg gav også C pakkekalender, da hun boede i København og var ludfattig. Så kan en pakke te og lignende sager være yderst velkommne :-)
SvarSletJeg har prøvet at få John til at være med på 12 pakker til mig fra ham og omvendt, men han er totalt døv for ideen - synes kun den er god med de tolv til ham, den bøf...
Jeres brugsuddeler kan man da kun tage hatten af for :-D
Hvor er det skønt at I har sådan et godt lille landsbysamfund, hvor I står sammen. Vi havde en fantastisk Brugsuddeler i en nærliggende landsby som var utrolig ihærdig og gjorde en stor indsats for den lille by. Sørgede for at de unge, der måske havde det lidt svært, fik lidt at bestille og han var i butikken nærmest døgnet rundt. Han er desværre gået på velfortjent pension.
SvarSletDet er slut med pakkekalender til mine unger, men jeg laver som regel en til husbonden (meget simpel: 24 indpakkede chokolader på snor). Han er knap så flittig, men det er dog sket et par gange... Mon der sker noget i år?
Hvor er det dejligt at læse, at grundejerforeningen holder julehygge hos jer, som andre også har været inde på, så er det dejligt med sammenhold i de mindre byer. Det minder mig lidt om min barndom på landet, hvor der også var forskellige aktiviteter, hvor alle, der havde muligheden deltog.
SvarSletDet er godtnok mange år siden, at jeg har fået kalendergaver ☺. Jeg lavede det i nogle år til min tidligere svigermor, da hun var blevet alene og den glæde den vakte, gjorde at jeg var glad for at jeg havde taget mig sammen til at lave kalenderen. Men jeg skal nok ikke lige vente en pakkekalender, da det ikke kendes i Holland ☺. En god mandag til dig.
Mine unger har også fået adventsgaver selvom de blev "store" men nu er det kun Naja der får...Men det er nu hyggeligt både at give gaver og få gaver...;D
SvarSletDejlig beretning, du :)
SvarSletEllen....Selvfølgelig elsker de det, men fortæller mig også at jeg ikke behøver :-)
SvarSletNår en lille ting kan glæde så meget, er det sjovt.
Du kan bare købe alle 24 pakker, så får du også det du helst vil have :-)
Brugsuddeleren er en ener :-)
Ditte... Vores uddeler støtter ALT i vores lille samfund, så det bliver interessant, hvad der sker når han går på pension. Han har alderen til det.
SvarSletSådan en pakkekalender ville Allan også sætte stor pris på, den slikmund :-)
Du skriver vel om det hvis der dukker en lille pakke op!
Annette.... Utroligt at et juletræ kan samle så mange mennesker, men dejligt synes vi :-)
SvarSletJeg har også i nogle år givet mine forældre pakkekalender. De var meget kærkomne, det var nemlig ikke "en ting". Men større praktiske opgaver de ikke selv magtede, som de kunne få udført af os. Mor gav så mad, mens det stod på.
Du kunne da indføre den idé med pakkekalender i jeres hjem.
Tak, og god aften til dig.
Annemarie.... Det er hyggeligt og alting får jo som bekendt en ende. Jeg har jo ingen børnebørn at forkæle :-)
SvarSletJeg elsker næsten mere at give end at modtage, for jeg mangler nemlig ikke noget :-)
Anjoe... Tak :-)
SvarSletDet lyder rigtig hyggelig ,at dine børm får pakkekalender selv om de er flyttet hjemmefra, man bliver aldrig for gammel til at få gaver.Det er at dejlig at grundejerforeningen kan samle borger i byens, det var synd at været var så dårlig.
SvarSletEn god aften til dig
Conny.... Børnene synes det er hyggeligt med pakker.
SvarSletNu ligger juletræet langs jorden p.g.a. stormen.
Også god aften til dig.