Kongernes Nordsjælland med gourmetmiddag

Vi har været på weekendophold på Comwell Borupgaard. En enkelt overnatning inkluderet entre til både Kronborg Slot og Frederiksborg Slot, og da denne udflugt næsten gik lige forbi Camilla, aflagde vi hende et lille visit, og blev trakteret med kaffe og nybagte snegle. Derfra kørte vi til Kronborg. Det fik vi dog hurtigt løbet igennem set, da det ikke er så længe siden, vi var der sidst, og der var ikke sket noget nyt. 
Vi gik en tur i Helsingør og smuttede ind i Kulturværftet. Sikke et eldorado i 3 etager. Vi var også en tur i det enorme  Søfartsmuseum. Allan havde langt fra tid til at dvæle ved det hele, da vi skulle nå at tjekke ind på Borupgaard, og blive klar til middagen. På vejen dertil mødte vi dette skilt. Min helt egen vej. Tænk, det anede jeg slet ikke. Jeg ved der findes veje med blomster- fugle- og mange andre gruppenavne, men er aldrig før stødt på pigenavne på stribe.
Efter at have klædt om, gik vi til restaurenten, hvor vi blev hentet af en tjener, ikke noget med selv at gå ind, som fulgte os til vores bord. Der blev holdt en lille ‘tale’ over aftenens menu, og derefter henvist til menukortet, som lå på bordet. Når nu det hele skal være så fint, så er det altså at filmen knækker for mig, når tjenerne rækker ind over bordet og henover gæsterne, for at skænke og servere. Hver eneste gang de kom med en portionsanrettet tallerken til os, fortalte de, hvad det var. Fint nok, men så kunne de altså godt tage at servere den fra den rigtige side og ikke bare række ind over på cafémaner, og plante den tilfældigt. Ikke engang til en abefest i et festlokale, vil serveringen foregå så forkert. 
Nu er det heldigvis ikke noget, der ødelægger hverken min appetit eller mit humør, men med et ben i den branche i næsten 40 år, kan man altså ikke lade være at lægge mærke til den slags. Kun EN eneste tjener, serverede og skænkede fra den rigtige side og tog også tallerkener ud igen fra den rigtige side.
Vi kunne ændre på vinen, men ikke menuen. Vi valgte at tage det glas hvidvin, som kokkene havde valgt til første menu, men bestilte en chilensk rødvin til resten af middagen. Klik evt. menukortet større. 
Kvædechutneyen til terrinen og de syltede rødløg til sværdfisken smagte virkelig godt. Allan var ikke meget for fisken, da han så det på menukortet, men det var kun den første mundfuld der smagte af fisk, sagde han, så det gled fint ned. Hovedretten var oksefilet med dejlige jordskokker og desserten Mazarin.

Alt i alt en god middag. Vi blev også mætte, men det var ikke noget overdådigt kulinarisk.
Morgenbordet var til gengæld det helt store, med et væld af muligheder. Allan valgte det helt traditionelle morgenbrød med ost, kaffe og juice, og sluttede af med den evindelige kage, mens jeg prøvede at smage mig igennem alt meget af det andet. Scrambled æg med spinat, yoghurt med blød müsli, yoghurt med alger. Smoothie af broccoli, spinat og ananas, ditto af jordbær og appelsin, samt en gulerod/ingefærjuice med appelsin. Jeg sluttede af med en ostemad og en tår kaffe. Der var ikke plads til at smage alt det jeg gerne ville. Der var heller ikke plads til den frugt, jeg plejer at spise, men jeg havde jo også fået frugt i mine smoothies. Vi tjekkede ud og kørte til Frederiksborg Slot. Hold da op. Det er enormt stort. Vi har brugt hele dagen på at gå rundt og studere hver eneste etage. Det er absolut et besøg værd. Man må gerne fotografere, men man må ikke bruge blitz. Desværre er der ikke meget lys derinde, så det er ikke nemt at tage billeder.

Vi har kigget på lofter, så vi har helt ondt i nakken. Vi har kigget på møbler og malerier. Vi har set den ene væg efter den anden broderet med gobeliner. Vi har set gallakjoler og meget, meget mere. Det hele er et gevaldigt flot stykke håndværk der er udført. Det er bare så flot, så flot.
Vi var også så heldige at kirken var åben, og der hænger tusindvis af disse skjold, eller hvad de nu kaldes. Hele kirkens vægge er broderet med dem, mens der også hænger rigtigt mange ved trappeopgangene.
Vi nåede også en lille tur rundt i Frederiksborgs have. Den kan man heldigvis gå en tur i året rundt, hvor der er fri entre. Vores ben var ved at være trætte, efter to dage med mange trapper og mange mange tusinde skridt. Dagen var også ved at være forbi, så vi satte atter kursen mod Lolland, hvor det bliver dejligt at sove i sin egen seng, med åbent vindue og sommerdyne. Der var godt nok varmt at sove på Borupgaard. Sengene var så bløde, at vi begge var helt radbrækket i morges, og det nærmest uden at have lukket et øje. Ude godt men hjemme bedst.